Translate

søndag den 29. december 2013

Tatoveringers betydning i Japan.

Dette billede er ikke et jeg selv har taget, som det normalt er med de billeder jeg ligger ud.
 
 
 
I Japan er det at have en tatovering oftest forbundet med det kriminelle miljø. Det er noget der stammer helt tilbage til Edo-perioden (1603-1868), hvor ikke voldelige forbrydelser blev straffet med en Tatoveringsstraf (irezumi kei), det betød ganske enkelt at man fik tatoveret et symbol i panden alt efter hvad man var dømt for. Hvis man fortsatte sin kriminelle løbebane og igen blev fanget, var straffen oftest døden.
Før tatoveringen blev opfundet var straffen for disse ikke vold forbrydelser amputering af næsen eller øret.
I takt med at storbyer som Osaka og Edo (Tokyos gamle navn) skød op og man begyndte at bygge fængsler, ja så steg kriminaliteten faktisk, fordi man ikke længer var offentligt mærket med en tatovering, der fortalte at man havde gjort noget ulovligt.
Tatoveringsstraffen blev helt afskaffet i 1872.
 
I dag forbindes tatoveringer stadig med det kriminelle miljø, nemlig Yakuza som er den japanske mafia. Yakuza er verdens største kriminelle netværk med over 150.000 medlemmer fordelt i over 2.500 bander.
Ordet Yakuza stammer egentlig fra et kortspil der hedder Oicho-Kabu. Den dårligste hånd i spillet er 8-9-3 (ya-ku-sa. Som er forbundet med den måde man tæller på, på japansk). Yakuza, dårligste hånd, er igen en hentydning til at man kommer fra samfundets laveste sociale lag, man er enten meget fattig eller udstødt af samfundet p.g.a kriminalitet.  
Alle Yakuza medlemmer har tatoveringer, der fortæller hvilken klan man tilhøre. Som fuldgyldigt medlem af Yakusa er man tatoveret over hele kroppen, både foran op bagpå. Ligesom dem på billedet. Det er derfor man ser dem bagfra, så kan man nemlig ikke se hvem de er.
 
I dagens Japan er der mange steder man ikke er velkommen hvis man har en tatovering, bl.a kan man ikke gå i offentlig spa og vil man være medlem af eks. en fitness klub bliver man spurgt om man har en tatovering, hvis man siger ja skal man vise den og den bliver vurderet om den er acceptabel. Er det en stor en man har vil man nok pænt få at vide at her kan man ikke blive medlem, er det en lille en kan det måske gå an, men man vil blive bedt om at holde den tildækket.


Til trods for at Japan har så anspændt et forhold til tatoveringer, anses mange tatovører i Japan for at være nogen af de bedste i verden.

Personligt har jeg ingen tatoveringer. Da jeg var i starten af 20'erne ville jeg gerne have en lille en, men i dag er jeg glad for at det aldrig blev til noget. Jeg er nemlig rigtig glad for at gå i spa. Men jeg synes stadig det kan være rigtig flot, hvis det er lavet af en professionel og tatoveringen passer til ens krop.

lørdag den 28. december 2013

Jigokudani-yaenkoen -- Sneabe parken.




Vi kunne selvføldig ikke være i Nagano uden at skulle en tur op til sneaberne oppe i bjergene. Der er et sted lidt uden for Nagano by, hvor sneaberne kommer ned fra de høje bjerge for især om vinteren at bade i de varme kilder. Det er nu blevet en park og det er en stor turist attraktion, at komme op og se de vilde aber og se dem tage spa bad om vinteren.
Aberne er blevet vandt til mennesker, men man skal stadig huske på at det er vilde dyr og at man er der på deres premisser, det er jo deres hjem og vi mennesker er kun gæster. Jeg har da også min lange lense på deroppe, så jeg ikke skulle for tæt på, ikke at jeg virkelig gerne ville, men aber ser det som fjendtligt især hvis man stiger dem i øjnene og det kan få dem til at angribe. Jeg har aldrig hørt om at de har angrebet mennesker deroppe, for de plejer nu at være hurtig nok til at flytte sig, når aberne kommer løbende og desuden kan deres skrig når de løber efter hinanden godt virke lidt skrammende.
Men de er bare så søde og hvis jeg fik lov kunne jeg sidde i dagevis bare og studere dem og tage billeder, for de gør virkelig mange sjove ting. Deres ynglings beskæftigelse er at sidde og lede efter lus på hinanden og ellers give hinanden pelspleje.
Stedet har et live web kamera, som er rettet mod varmekilden hvor de tager spa, så selv hjemme i Yokohama kan jeg sidde og følge deres spilopper på computeren. Linket er her, men vær lige opmærksom på at der er 8 timers tidsforskel mellem Japan og Danmark og da der jo ingen lys er deroppe om natten er billedet bare sort. Når klokken er 12.00 her i Danmark er den 20.00 i Japan.
http://www.jigokudani-yaenkoen.co.jp/english/html/top_e.htm

Efterårets farver.




Efteråret kom sent i år, det synes jeg i hvert fald. Men det skylde egentlig nok mere min utålmodighed, på det jeg ved er på vej.
Intet er tilfældigt i Japans parker, de er designet og tilplantet så der er noget fra tidlig forår til sen efterår. Mange rejser til Japan om foråret for at opleve kirsebær træerne blomstre og det er også helt fantastisk, men efteråret er lige så storslået med sine rød,gule, orange og brune farver. Jeg er kommet til at holde umådelig meget af efteråret, for jeg elsker at gå rundt i parkerne og studere farvenes samspil.
Ligesom forår og kirsebær blomster gør noget ved japanerne, så har jeg lagt mærke til at det gør efterårets gyldne farver også. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er, men det er specielt. Måske er det glæden ved at være kommet gennem sommerens ekstreme hede og høje luftfugtighed, ligesom foråret er glæden ved at være kommet gennem vinterens kulde.
Men uanset hvad det er kan jeg helt klart anbefale at man rejser i Japan om efteråret, for det er lige så stor en oplevelse som foråret og kirsebærblomsterne.

fredag den 27. december 2013

Krysantemum.



En ting man også finder i mange forskellige størrelser og varianter om efteråret er krysantemummer. Det alt fra små mini bonsai træer til 1 blomst så stor som to hænder.
Mange tror fejlagtigt at kirsebær blomsten er Japans national blomst, men det er den ikke. Kirsebær blomster er Japans national træ, men krysantemum er der i mod Japans national blomst og det er den fordi Kejserens sejl er en guld krysantemum.
Første gang jeg besøgt Japan og da jeg boede derude i starten var jeg meget forvirret over det her med sejl og hvilket der tilhøre hvilken klan, det er jeg i øvrigt stadig for der er virkelig mange forskellige. Men jeg har efterhånden også lært at det har noget med stedets historie og hvilket shogun det har tilhørt i tidernes morgen. Men det må blive et andet indlæg for sig selv senere, for det kan godt blive en lang historie. Men der er et sejl jeg med sikkerhed kan genkende hvor end jeg færdes i Japan og det er Kejserens guld krysantemum.

Matsumoto Slot.



I starten af november var jeg en tur i Nagano sammen med min mand. Vi plejer altid at tage en lille efterårs tur, inden jeg rejser hjem til Danmark, for at fejre jul sammen med min familie.
Jeg havde selv valgt at jeg igen ville til Nagano, for jeg er i den grad faldet for området og bjergene, der går under navnet De Japanske Alper.
Desværre var vi rigtig uheldig med vejret, for det regnede det meste af tiden, så jeg havde svært ved at komme ud og få taget nogle billeder.
Jeg var dog så heldig at der var opholds vejr, mens vi var ved Matsumoto slot, så der fik jeg nogle gode billeder fra.
Matsumoto slot ligger sydvest fra Nagano by, men det tager ikke ret meget mere end 1 time at køre derned i bil.
Slottet kan dateres tilbage til den periode i japansk historie der hedder Sengoku som er fra cirka 1467-1573. Slottes er også kendt som Krage Slottet, fordi det er sort og taget kan minde og udspredte vinger.
Det er oprindeligt bygget som et fort, der hed Fukashi slot, men fik senere det navn det har i dag.
Slottet her er et af de bedst bevaret i Japan og meget af det står stadig i sin oprindelig stand. Der er et museum på de 2 første etager, der fortæller om slottet og livet i og omkring stedet da det blev brugt. På 3. og 4. etage er der ikke noget, men det er værd at tage turen op til 5. etage, som også er toppen, for der er den mest fantastiske udsigt over Matsumoto by og bjergene i baggrunden. For slet ikke at tale om parken rundet om slottet, der stod i de smukkeste gyldne efterårs farves.
Jeg har et lidt ambivalent forhold til japanske slotte. De er så flotte at kigge på når man ser dem ude fra, men indvendig er der som regel ikke det helt store at komme efter. Jeg bruger faktisk mere tid på at gå rundt uden for end inden for. En anden ting er at mange af slottene i Japan er blevet restaureret og det på en måde der slette ikke passer til stilen. Det er slottet i Kumamoto et rigtig godt eksempel på. Jeg besøgte stedet for et par år siden og det var helt fantastisk set udefra, men da vi kom ind fik jeg et mindre chok, for det var renoveret så det var så ny modernet at det næsten var synd. Der var sat computere op og alt var så nyt, skinnende og blank poleret at jeg slet ikke kunne fornemme at det faktisk var flere 100 år gammelt. Det havde mistede sin charme indendørs og jeg kunne slet ikke se samuraierne engang skulle have gået rundt der. Sjælen og charmen var blevet renoveret væk.
Jeg kan udmærket godt forstå de er nødt til at renovere og vedligeholde, hvis det skal blive ved med at bestå, men man kan godt renovere, så man er tro mod det man renovere og bevare den oprindelige stil. Så måske i fremtiden skal jeg holde mig til kun at se dem udefra, så jeg ikke bliver så skuffet over det indvendige.

søndag den 6. oktober 2013

Japanske frikadeller.




Jeg har egentlig ville skrive dette indlæg i det stykke tid nu, men har bare ikke fået det gjort. Det kom sig af den diskussion hjemme i Danmark om halal slagtede kød og børnehave og skoler der ikke længere vil servere dansk mad lavet af svinekød p.g.a muslimerne.
Jeg synes det er lidt noget pjat. I Danmark har vi en madkultur der bl.a. omfatter retter som frikadeller, flæskesteg, karbonader og medisterpølse og at et lille mindretal ikke kan lide det, skal ikke gå ud over flertallet. Der er jo trods alt andre ting man kan vælge at spise i stedet for.
Jeg har aldrig hørt en inder råbe op om vi ikke må spise oksekød, fordi de anser køer for hellige, til trods for der faktisk også er en del indere i Danmark. Så jeg forstår ikke hvorfor muslimerne har så ondt i røven over vi spiser svinekød.
En del af det at flytte til et andet land er at kunne indordne sig efter kulturen og traditionerne i sit nye land. Selvføldig skal man ikke glemme hvor man kommer fra, men nogen ting kan man bare ikke gøre eller fejre på samme måde mere som man kunne i sit hjemland.
Eks. japanerne fejre ikke påske, hvorfor skulle de også det, de er buddhister og ikke kristne, så at jeg godt kan lide små gule kyllinger og påskeæg kan da aldrig nogensinde blive deres problem, det kan jeg holde inden for mine egen 4 vægge eller med andre danskere herude, fordi det har en betydning og mening for os, men det har det altså bare ikke for japanerne og fred være med det, sån er det nu engang. 
Japanerne kan godt lide svinekød. Mange retter er faktisk lavet med svinekød. En ting japanerne er vilde med er dansk bacon, faktisk så meget at det er den største eksport varer fra Danmark til Japan. Jeg finder da også tit dansk bacon nede i mit lokale supermarked.
Men frikadeller er altid godt, så her kommer en japansk udgave, der faktisk stammer fra en af mine japanske kogebøger.


Japanske frikadeller.

100 g bønnespirer
300 g hakket svinekød
1 lille bakke champignon
1 rød peber
1 æg
3 spsk sake
salt og peber
olie
1 bdt forårsløg
sukker, soya, sake

Skyl og hak bønnespirerne groft. Rør farsen med æg, sake, bønnespirer, salt og peber. (jeg plejer her at tilsætte lidt rasp, for jeg synes farsen bliver meget tynd, men det står ikke i original opskriften så det er op til en selv om man vil)
Form omkring 10 frikadeller og steg dem i olie til de har fået en stegeskorpe. Vask champignon og peberfrugt og skær det i passende stykker. Skær forårsløg i skiver.
Steg champignon og peber på samme pande som frikadellerne. Lig frikadellerne i igen og tilsæt soya, sake og sukker. Lig et låg over og steg frikadellerne færdig. Husk at vende det ofte så det hele får smag af sovsen. 2 minutter før servering tilsættes forårsløg så de lige bliver varmet igennem, men ikke når at blive slattende. 
Serveres med ris.

Velbekomme.

Tiger, nu i Japan.


Tiger har åbnet endnu en forretning i Japan. Den ligger i Harajuku i Tokyo. Den første forretning de åbnede ligger i Osaka. Den åbnede i onsdags og man kan kun sige den er blevet rigtig godt modtaget. Der var kø rundt om forretning og langt ned af fortovet på den anden side af bygningen. Jeg vil skyde på der var mindst 500 m kø for at komme ind i forretningen. Jeg ville egentlig gerne have været inde og kigge, men det må blive på et senere tidspunkt, for jeg gad ikke at stå i kø i 2 timer for at komme ind. Vi var der om torsdagen og der var lige så lang kø som på åbningsdagen. Og dagen efter havde der også været lige så lang kø, på trods af regnvejr.
Jeg kan huske da de åbnede i Osaka, blev de nødsaget til at holde lukket dagen efter for forretningen var totalt ribbede for varer og personalet havde ikke kunne følge med kundernes indkøb. Min mand oversatte en artikel for mig at et andet problem var at varerne ikke kunne komme hurtig nok fra Danmark inden de var udsolgt, de havde ikke forudset det ville blive så stor en succes. Men jeg går ud fra de har fået løst det problem, siden de nu har åbnet endnu en forretning. Om der kommer flere butikker i fremtiden, ved jeg faktisk ikke. Men hvorfor ikke, det ville da være dumt ikke at udvide yderlige når det nu er så populært.
Supermarkedskæden Æeon er ved at bygge det der skal blive til Japans største shopping center og en af de butikker der skal flytte ind er en Søsterne Grene butik. Det glæder jeg mig helt vildt til, den savner jeg lidt. Men indtil da vil jeg tage en tur i Tiger når køen bliver lidt mindre.
Jooo, Danmark og at være dansk i Japan er absolut ikke det værste.

lørdag den 28. september 2013

Underlige is.



Som oftest når jeg skriver her på bloggen fortæller jeg om steder jeg har besøgt rundt omkring i Japan. Men i dag har jeg besluttet af fortælle om noget lidt andet, for der findes også en meget anden side af Japan og japanerne som man ikke kan læse om i guide bøger eller ret mange andre steder med mindre man kan læse japansk. Så i dag skal det handle om is.
Hvem kan ikke lide en is på en sommeraften enten med chokolade, jordbær eller vanilje smag eller måske en blanding. Japanerne elsker is, især om sommeren. Meeen de har en smag som må siges at være meget unik kun for Japan.
Nu har jeg efterhånden boet herude i snart 3 år, så jeg har efterhånden lært at japanerne elsker at opfinde nye ting og det gælder også inden for nye smags variationer af is.
De mest almindelig som de fleste kan lide er selvføldig chokolade, jordbær, vanilje, mango og melon.
Men hvad med en is med blå vindruer, sort sesam, grøn te, blomster som kirsebærblomster eller blomme blomster, græskar eller søde kartofler,  ok de er måske ikke så mærkelige, det er jo noget man kan forbinde med værende sødt.
Men hvad med en smag som øl, wasabi, røde bønner, blæk fra blæksprutter, ris, kaktus eller rejer. Nu synes jeg det bliver mærkeligt, for man kunne fristes til at spørge, hvad i alverden har de tænkt da de kom frem til de her smags variationer.
Jeg må dog indrømme at den der suverænt  indtager førstepladsen er is med viagra. Jeg har ikke selv fundet den jeg har kun set billeder af det, så det kan jo selvføldig være lavet i Photoshop som en joke, men på den anden side ville jeg ikke blive overrasket over hvis man virkelig kunne finde det. Men de andre smags variationer er jeg helt sikke på findes. Jeg har ikke selv smagt dem, jeg har ikke engang rigtig lyst for jeg kan ikke forestille mig det egentlig smager godt, men grøn te, sesam, græskar og blomster is har jeg smagt og det er absolut ikke det værste jeg har smagt, jeg kan faktisk rigtig godt lide is med kirsebærblomst, men den sælges selvføldig kun om foråret når kirsebærblomsterne blomstre. Lige nu er det store hit is med græskar eller kastanjer fordi det er efterår og begge smage udmærket.

torsdag den 26. september 2013

Soji ji Temple.

 En af de mindre bygninger i Soji ji.

Hovedbygningen i Soji ji.

Yokohama er i forhold til japansk historie en meget ny by. Indtil for lidt over 100 år siden var det bare en lille fiske landsby, men da udlændinge begyndte at komme til Japan med skib, begyndte byen hurtig at udvikle sig og er i dag Japans næst største by efter Tokyo.
Byen har slet ikke den historie som eks. Kyoto, Nara eller Tokyo har. Man finder ikke gamle historiske bygninger eller massevis af templer eller shrines. Yokohama er mere en moderne storby og man kan da også tydelig mærke forskellen mellem Yokohama og byen med meget ældre historie.
Men man kan nu alligevel godt finde et par gamle templer, hvis man ved hvor man skal lede. Man skal et godt stykke væk fra centrum til et område der hedder Tsurumi, der kan man finde Soji Templet som er 1 af 2 daihonzan (hovedtempler) for den gren af zen buddhisme der hedder Soto. Stedet kan dateres tilbage til 740, men de tempel bygninger der ligger der i dag er fra omkring 1321.
Ud over selve templet er der en børnehave, mellemskole, high skole og universitet. Det er meget normalt at de grene af Buddhisme der har flest tilhængere har egne skoler og universiteter og mange af dem er tilmed meget anerkendt.
Buddhisme spiller en stor rolle i mange japaners liv, ikke som religion men mere som en livs filosofi.
Før Buddhisme blev den mest populære religion i Japan var det Shinto der var dominerende. I dag er de 2 blandet godt og grundigt og største delen af japanerne henter ting fra begge religioner og mange kommer både i templer ( Buddhisme) og shrines ( Shinto ).
Selvføldig har de fleste familier et tempel de tilhøre og hvor familiens gravsted er, men det er meget normal at besøge andre stede og finde råd og vejledning.
I Japan kan alle tiltræde et liv som munk hvis man ønsker, det har min svigemor gjort. Hun er i dag hovedmunk for et mindre tempel i Fukui i det vestlige Japan.
Munke lever et meget beskeden liv og størstedelen lever af de gaver de får af folk der kommer i templet. I Japan skal munke ikke betale skat og derfor er nogen grene af Buddhisme meget rige, især de stor populære templer. Man kan derfor se nogle munke køre rundt i dyre luksus biler og bo på luksus hoteller når de rejser rundt, samtidig kan man se munke der står og tigger ved stationer og andre steder hvor der kommer mange mennesker. Nogen gange har jeg meget svært ved at se det asketiske liv ved en munk der køre rundt i en Porsche. For mig hænger det bare ikke sammen.
Som munk er ens dag meget simpel, hvis man ikke har specielle ceremonier man skal forberede og afholde.
Man står tidligt op, ved 3 tiden hvorefter man meditere. Udover meditation består ens liv af at afholde ceremonier og at råde og guide folk der kommer til en for at søge vejledning vedr. et problem.
Deres kost består hovedsalig af ris og grøntsager eller hvad de har modtaget af folk som har doneret til templet.  Umiddelbart kunne jeg ikke tænke mig at leve som munk, jeg kan ganske enkelt ikke komme op så tideligt, men på den anden side det er vel et spørgsmål om tilvænning. Jeg har jo været i stand til at tilvænne mig livet i Japan. Men nej, jeg tror ikke. Jeg er ikke så meget fascineret af livet som munk, jeg er mere fascineret af buddhisme som en livsfilosofi.

Endelig efterår.

 En hilsen til høst fuld månen, nu er efteråret kommet.

Sankeien Park var åben for aftenbesøg i anledningen af høst fuld månen. NHK sendte ligefremt live fra parken, da månen stod op over træernes top. NHK svare til DR.


Det er ganske vist, det er endelig blevet efterår og vi kan vinke farvel til en lang og meget varm sommer, der her i Japan bød på en ny varmerekord på over 40 grader, det var lige i overkanten af hvad der var behageligt.
Men nu er det som sagt blevet efterår, vejret er meget behageligt. Den høje luftfugtighed har trukket sig tilbage og jeg kan igen få ordneligt luftet ud i huset ved at have vinduerne åben dagen lang. Aften og nætterne har ligefremt været under 20 grader, men dagen er dejlig behagelig med temperaturer omkring 25 grader.
Efteråret i Japan er virkelig dejlig og behageligt. Det er en fantastisk tid at rejse rundt på, når træerne begynder at vise sine fantastiske farver. Det er dog ikke så meget endnu, men det er så småt begyndt oppe på Hokkaido. Jow jow, jeg har helt styr på det efter min mand har installeret en vejr app. på min mobil der også fortæller hvornår og hvor det er bedst at nyde de forskellige årstider. Jeg har efterhånden lært, at er der 2 ting japanerne går op i er det hvornår kirsebær blomsterne er i blomst og hvornår efterårets gyldne farver er på sit højeste. Det er da også de 2 tidspunkter hvor flest japanere rejser rundt i Japan.
Vi skal da også selv en lille tur ud i slutningen af oktober eller midten af november, når vi har bestemt os for hvor vi vil hen, lige nu snakker vi mest om Gunma eller Kyoto.
Hvis det bliver Gunma er det op i bjergene, men Kyoto skulle også være helt fantastisk. Kyoto har højsæson for japanske turister om efteråret.
Da tyfonen var her for snart 2 uger  ugen siden, gik det hårdt ud over Kyoto. Men det ser heldigvis meget bedre ud nu. Der er næsten ryddet op og forretninger er åbnet igen og der er meldt klar til efterårs turister. Det er nok mere private mennesker og huse der stadig har problemer og ikke har fået deres hus renoveret endnu fordi de venter på forsikringen skal gå igennem.
Men indtil de gyldne farver også begynder at vise sig her, nyder vi bare at vi ikke bliver stegt når vi går uden for en dør.

mandag den 16. september 2013

Så kom tyfonen.

 Tyfonen Man-yi er nu direkte over Yokohama.


Billedet fra Kyoto, hvor der er massive oversvømmelser. (Dette billede er ikke mit, men er downloadede fra KYODO NEWS)


Så er tyfonen Man-yi gået i land. Det skete omkring kl 8.00 i morges da den ramte det centrale Japan nær Toyohashi i Aichi præfekture. Den har endnu ikke tabt så meget luft, den er stadig meget kraftig og ligger omkring 975 hPa. Den bevæger sig nord vest med en hastighed på 45 km i timen og vindstødene er på omkring 162 km i timen, så den tage godt ved.
Det er gået hårdt ud over Kyoto, hvor en af de store floder er gået over bredden og har skab massive oversvømmelser. I løbet af morgen faldt der 300 mm regn, som svare til hvad de får hele september mdr. Nogen steder i Mie og Nara er der faldet op til 500 mm regn i løbet af morgen. Her i Yokohama har vi fået mellem 250 mm til 300 mm regn i løbet af morgen.
I øst Japan, i Gunma og Saitama hvor tyfonen ikke har nået endnu er der allerede mange ødelagte huse og der har været jordskred, fordi det er et område med mange bjerge.
I Kyoto er 260.000 mennesker blevet evakueret pga. oversvømmelserne og i alt 400.000 mennesker har fået at vide at de skal være klar til at blive evakueret pga. oversvømmelserne.
Det værste er ved at være over for os her i Yokohama og Tokyo, det regner næsten ikke mere men der er stadig en del vind.
Den største bekymring er nu at den har direkte kurs mod Fukushima værket og hvordan vil de klare sig igennem, med alle de problemer de har i forvejen. Jeg vil gætte på at den når der op i løber af den af aften og natten. Men det ved vi meget mere om i morgen hvordan de har klaret sig igennem mødet med Man-yi.

lørdag den 14. september 2013

Tyfon på vej.

 
 
 
Der er tyfon på vej og den er pænt stor. Jeg har lige set vejrudsigten her til middag og den er på nuværende tidspunkt på 985 hPa. Lige nu ligger den stadig ude i Stillehavet, hvor den kan samle kræfter indtil den når land. Tyfoner har det med at tabe noget af pusten når de når ind over land, men derfor kan de nu godt lave meget ravage alligevel. Denne her er hvert fald stor nok til at nyhederne opfordre folk til at have extra batterier til lommelygter, at have mad i huset der ikke behøves at varmes op hvis nu strømmen skulle gå og til at tage alle udendørs ting ind eller binde dem fast. Det forventes at  det værste tidspunkt vil blive sidst på  natten mellem søndag og mandag og mandag formiddag.
Tyfonen har direkte kurs mod det område hvor vi bo og lige nu ser det ud til den vil passere lige syd for os, men det kan selvføldig hurtig ændre sig. Men en ting er sikkert, der medfølger kraftige vind og enormt store mængder regn. Lige nu er vejret meget lummert, der er vindstille og der er lidt overskyet, men alligevel kan man godt fornemme det er stilhed før helvede bryder løs.
Nu er japanerne vandt til at blive testet af naturens kræfter, så der er ingen panik eller hamstring af mad. Selvføldig følger de med i nyhederne for at høre de seneste prognoser, men ellers er det bare noget der høre med til september mdr. i Japan. September er den mdr. hvor der dannes flest tyfoner ude i Stillehavet, størstedelen bliver aldrig til andet en tropiske storme der mest af alt bare giver en masse vand og kraftig vinde, men et par gange bliver vi ramt direkte som det ser ud til i dette tilfælde.
Okinawa bliver ramt meget mere af tyfoner end mainland Japan bliver. Det er fordi Okinawa har tropisk klima, men mainland Japan har subtropisk kilma.
Nu har jeg 2 gange før prøvet at blive ramt direkte af en tyfon, så jeg ved hvad der er i vente, men jeg er nu ikke nervøs eller bange. Vi har skodder for vinduerne i vores hus, så skulle der komme noget flyvende vil det højest give et ordnelig rabalder. Men der er egentlig ikke så meget andet at gøre på nuværende tidspunkt end at vente og følge med i nyhederne og så håbe at den taber noget af pusten når den går i land.

mandag den 9. september 2013

De Olympiske Lege Tokyo 2020.


Jamen, jamen, jamen så blev det jo Tokyo alligevel.
Jeg mener nu stadig man skal have orden i sit eget hus inden man invitere så mange gæster, men der er jo stadig 7 år til, så lad os håbe det ser anderledes ud til den tid.
Nu mere jeg tænker over det, så er det måske ikke så slemt alligevel. Jeg håber at udnævnelsen vil gøre at der kommer mere fokus på hvad der foregår deroppe og de ikke længer kan komme med undskyldninger som Ups, det havde vi glemt at fortælle eller Vi mente ikke det var vigtigt at informere om.
Regeringen meddelte i sidste uge, at nu har de fået nok af TEPCO og overtager styringen og opryddelsen af værket. Første plan er de vil fryse jorden så det radioaktive vand ikke længere kan sive ned, hvordan man gør det har jeg ingen anelse om, men det får vi nok at vide når de går i gang med det. De siger det er for at gøre det lettere at finde ud af hvor lækagerne er henne.

Men for at vende tilbage til det, det egentlig skulle handle om nemlig OL. Tokyo har holdt OL 1 gang før, nemlig i 1964. Dengang var det det første OL der blev transmitterede live til hele verden, fordi man nu havde satellitter der kunne sende signalerne.  Førhen blev det hele optaget på bånd, der så blev sendt med fly til de forskellige lande, det lyder underligt at tænke over at det har foregået på den måde engang. Desuden var det, det første OL der blev vist i farver.
 Det olympiske stadium fra dengang er det der også skal være olympisk stadium i 2020. Det skal have en stor renovering og gøres større fra de nuværende 43.000 pladser til 80.000 pladser. Det hele kommer til at foregå inden for en radius af 8 km, der skal gøre det nemt for atleter og tilskuere at komme rundt og se flere konkurrencer.
Det er planen det hele skal stå færdig i 2019, hvor Japan skal være vært for Rugby World Cup og det skal være en form for general prøve til OL, hvor de skal se på hvad der evt. mangler eller skal udbedres.
Det skønnes at med udnævnelsen blev der skabt 150.000 jobs. Det er ikke bare alt det i direkte forbindelse med OL , men også det udenom. Mange hoteller har bestilt renoveringer og tilbygninger. Motorvejsnettet skal udbygges så man lettere kan komme til OL byen og der skal bygges en ny toglinje mellem Tokyos 2 lufthavne, Haneda og Narita. Jo jo Tokyo bliver en stor byggeplads.
Kan de nå det på 7 år????  JA, det er jeg ikke i tvivl om at de kan, det er Japan det her.

lørdag den 7. september 2013

OL i Tokyo 2020????

Så er der omkring 10 timer til det bliver offentlig gjort hvem der skal være vært ved OL i 2020. Tokyo er som bekendt et af budene sammen med Istanbul og Madrid.
I starten var der ikke særlig stor opbakning fra japanerne til at de skulle være værter, men den sidste mdr. tid er opbakning vokset. Der er dog stadig mange der mener at Tokyo ikke behøves at vinde.
Ikke fordi de ikke gerne vil være vært, men p.g.a. Fukushima værket.
Det er ikke nogen billig omgang at være vært for et OL og det giver sjældent overskud. Og det er jo ikke længer en offentlig hemmelighed at Fukushima værket er mere utæt end en si og at en masse radioaktivt vand dagligt siver ud i havet. Så alle de penge det koster at afholde et OL burde nok i stedet for bruges på at få situationen under mere kontrol på værket.
Jeg har selv meget blandet følelser omkring om jeg synes de skal vinde eller ej. På den ene side kunne det være så fedt at opleve et OL på tæt hånd, på den anden siden mener jeg det ville være mere rigtigt at bruge alle de penge et OL koster på at få Fukushima under kontrol.
Jeg ved ikke rigtig hvem jeg synes burde vinde at Istanbul eller Madrid, egentlig synes jeg ikke det er nogle gode bud.
Jeg tvivler på om Madrid har råd til det, da Spanien næsten er bankerot og Spanien har lidt meget under den økonomiske krise, som vi ikke er helt over endnu. På den anden side er de nok det bedste bud, fordi de har infrastrukturen til det og fordi de har bygningerne fra tidligere OL.
Jeg ved godt mange siger Istanbul er favoritter til at vinde, men jeg tvivler på om de kan klare opgaven med alt det de skal bygge hvis de vinder. Se bare på Rio, de skal i 2016 holde sommer OL, men de er så håbløst lang bagud i forhold til planen, at det bliver hårdt for dem at nå det inden deadline, vil det blive samme tilfælde med Istanbul????
Her i Japan bliver det offentlig gjort kl 05.00 søndag morgen hvem det er der vinder og jeg kunne da godt finde på at stå op omkring kl 04.45 for at se når udnævnelsen kommer.
Hvem så du gerne som værtsby for OL i 2020???

lørdag den 31. august 2013

Chilitofu med rejer (2 personer).




150 g "cotton" tofu
100 g tiger rejer
1 forårsløg
1 fed hvidløg
2 tsk fintrevet frisk ingefær
3 spsk ketchup
1 spsk eddike
1 spsk sukker
100 ml vand (jeg bruger gerne en del mere for jeg synes sovsen bliver for tyk )
1 1/2 tsk kartoffelmel
1 spsk chilisovs (er man ikke til stærk mad kan man bruge sød chilisovs)
olie.

Start med at blande hvidløg, ingefær, ketchup, eddike, sukker, vand, kartoffelmel og chilisovs i en skål.
Kom olie på en pande. Når den er varm tilsættes forårsløg i skiver og rejer. Svits det til forårsløg er bløde og tilsæt så blandingen til sovs. Hvis du synes sovsen er for tyk kan du bare tilsætte mere vand, jeg plejer at tilsætte 1 dl extra. Tilsæt tofu skåret i tern og varm det igennem ved lav varm, så tofuen ikke ødelægges for meget.
Serveres med ris.

Velbekomme.


I Japan har vi 3 slags tofu. Der er "cotton" tofu, som er fast og fyldig. Den bruges i varme retter der skal stå og simre. Så er der "silk" tofu, som er fin og delikat, den bruges til kolde retter og i miso supper. Sidst er der bagt tofu, det er egentlig "cotton" tofu der bliver presset fri for vand og så bagt over direkte ild. Den bruges også til varme retter, der skal stå og simre.
Tofu er meget populært i Japan og mange spiser det hver dag, ligesom de spiser ris hver dag. Tofu anses for at være meget sundt og undersøgelser viser det kan være med til at nedsætte forhøjet blodtryk og åreforkalkning. Det indeholder store mængder af protein, vegetabilsk fedtstof (det sunde fedt) og calcium.
Nu er det efterhånden 2 år og 8 mdr. siden jeg sidst har handlet ind i et dansk supermarked, så hvor vidt de har fået det på hylden ved jeg faktisk ikke. Da vi boede i Danmark kunne vi finde tofu i helsekost forretningen, men min mand ville ikke have det fordi det kom i en glas krukke der kunne holde sig i flere mdr. og fordi det ikke blev opbevaret på køl. Rigtig tofu kan ikke holde sig ret meget mere end 1 uge og så snart det er åbnet skal det helst spises samme dag. Alene smage tofu ikke af ret meget, det har en blid og blød smag. Det skal blandes i en ret eller have en form for dressing. De fleste japanere bruger soya og finthakket forårsløg, jeg kan nu bedst lide det med sesam dressing og forårsløg.

Det officele Gæstehus (Akasaka Palads)

 Forsiden af paladset
 Bagsiden af paladset
Paladset set inde fra. Man måtte ikke tage billeder indendørs, men man kunne købe postkort af hvordan det så ud indenfor, så jeg har her taget et billede af de postkort vi købte for at give en fornemmelse af paladset set indefra.



For et par mdr. siden så jeg på FB at man kunne nu tilmelde sig den årlige lodtrækning om at komme ind at se Japans officielle gæstebolig, så jeg bad min mand om at tilmelde os, da det faldt sammen med hans fridag. Vi fik så for cirka 3 uger siden at vide at vi var blevet udvalgt og vi kunne komme og se stedet den 29 august. Jeg blev rigtig glad, for det er ikke et sted man normalt kan komme da det er lukket for offentligheden. Men hvert år er der en lodtrækning hvor 2000 personer kan få lov til at komme ind og se det.
Stedet er fra 1909 og det er oprindeligt bygget som palads for kronprinsen, indtil han bliver Kejser og flytter til Kejser paladset.
Det er bygget af en berømt japansk arkitekt som hedder Tokuma Katayama. Det er bygget i Neo barok stil og er det eneste af sin slags i hele Japan.
Efter 2. Verdenskrig blev det overdragt fra Kejserfamilien til regeringen, der brugte det til bibliotek og møder, desuden havde Tokyo Olympiske Kommite også til huse her. Men som tiden gik og Japan knyttede tættere og tættere bånd til det internationale samfund og udenlandske statsoverhoveder ofte kom på officielt besøg i landet, blev det i 1967 besluttet at renovere det og gøre det til gæstebolig. Det har siden da huset alt fra kongelige, præsidenter og premierminister fra hele verden. Det bliver også brugt til internationale møder, bl.a. blev G7 møderne i 1979, 1986 og 1993 holdt her.
Der går et rygte om at Obama måske kommer til Japan inden for de næste par mdr., men hvis han nu gør vil han blive indlogeret her.

Det nederste billede er 4 postkort af hvordan det ser ud indendørs. Det er meget luksuriøst. Det er 4 forskellige rum.

Det 1. rum hedder Asahi-no-Ma. Det hedder det efter en maleriet i loftet, som forestiller en gudinde der kommer kørende i en vogn ved solopgang. Der er 16 kæmpe store søjler hele vejen rundt i rummet og de er alle lavet af marmor fra Norge. Tæppet i rummer er vævet med 47 forskellige nuancer af lilla/lyserød der forestiller kirsebærblomster. Det bliver brugt som salon, hvor der afholdes audiens og møder mellem den japanske regering og officielle gæster.

Det 2. rum hedder Hagoromo-no-Ma. Væggene er pyntet med billeder af musik instrumenter. For enden af rummet er der en orkester balkon, da rummet oprindeligt blev brugt som balsal. Idag bliver det mest brugt til reception og konferencer. Ved officielle middage bliver der her serveret drinks før og efter middagen. De 3 lysekroner i loftet er de største i paladset. De har hver 7000 dele, er 3 meter høje og vejer 800 kg. Det første der slog mig da jeg så dem var at jeg var glad for at det ikke er mig der skal pudse alle de krystaller og hvis jeg kender japanerne ret ( og det gør jeg efterhånden) så bliver det sikkert gjort 1 gang om ugen.

Det 3. rum hedder Sairan-no-Ma og det er opkaldt efter fuglen Phønix som man kan se på begge endevægge. Rummet er hvide og alle dekorationerne på væggene er malet i guld og møblerne er i rødt fløjl. Der er 10 store spejle i rummet der får det til at virke kæmpe stort. Rummet bliver brugt til modtagelser før en officiel middag. Desuden er det også her der underskrives officielle aftaler og traktater og det er her pressen har mulighed for at interviews med officielle gæster.

Det 4. rum hedder Kacho-no-Ma og det er her officielle middage afholdes. Jeg synes rummet virkede meget mørkt, men det var stadig smukt dekoreret med olie malerier af fugle og blomster. Der er plads til 130 gæster.

Det var de 4 rum vi fik lov til at se og gå rundt i. Så er der selvføldig alle de mere private gemakker, hvor gæsterne bor under deres ophold, det fik vi kun lov til at se udefra gennem vinduer.
Der var også en lille udstilling af bonsai træer som bliver brugt til dekoration ved officielle begivenheder, det ældste træ var 140 år gammelt. Det vil sige det er ældre end selve paladset, da det "kun" er 104 år gammelt.

Jeg var rigtig glad for vi fik muligheden for at komme ind og se det, da det jo ikke er noget man normalt kan. Jeg tror ikke de er vandt til der også kommer udlændinge, de dage hvor det er offentlig åbent for jeg blev kigget meget på. Det ansøgnings skema man skal udfylde for at deltage i lodtrækningen er kun på japansk og man skal have bopæl i Japan. Jeg måtte da også vise mit registrerings kort, der fortæller at jeg bor her helt lovligt. Min mand måtte da også op med hans kørekort, det var ikke nok kun at vise invitationen. Men bortset fra det var det en hel fantastisk dag med en meget unik oplevelse.

torsdag den 15. august 2013

Fyrværkeri festival.




Sommertid i Japan er lige med mange festivaller. Og det alle former for festivaller, japanerne elsker at samles til obon, fyrværkeri, musik og dans. Alle byer, templer og shrines har deres festivaller her om sommeren og mange har mere end en gang. Jeg synes også selv det er rigtig hyggelig og spændende at deltage i, for det give mulighed for at opleve japanerne på lidt mere glad og slap line end man gør til dagligt, hvor deres motto meste af alt ser ud til at være Tid er penge. Men til disse festivaller er alle glade og smilende og mange kvinder er klædt i den traditionelle sommer kimono, som kaldes en yakata. Det er en tynd bomulds udgave af den traditionelle kimono, der holdes sammen af et tyndt bælte i stedet for den brede obi og mange har gerne store blomster i håret.
For tiden er det obon ferie. Obon er de dage hvor japanerne tror at ånden fra deres forfædre kommer til jorden for at være sammen med dem. Mange familier samles ved familiens gravsted og ligger små gaver til de afdøde, derefter spiser man frokost og om aften deltager mange i obon dans, som er en festival hvor der spilles traditionelt japansk musik på taiko trommer og hvor man danser traditionelle japansk dans. Det er meget stemnings fyldt at være til obon dans. Hvis man trodser heden i august og kommer til Japan som turist, kan jeg helt klare anbefale at man finder et sted der har obon dans og så tager derhen, for det er en æld gammel japansk tradition som man kun kan opleve her om sommeren.
Fyrværkeri festivaller er også store begivenheder her om sommeren. Japanerne bruger ikke fyrværkeri til nytår, som vi er vandt til det. Men om sommeren er der store shows, der kan vare op til 2 timer, hvor folk stimler sammen for at se professionelle fyrværkeri mester levere deres show.
Mange starter allerede med at komme om eftermiddagen for at få de bedste pladser, men jeg kan godt nøjes med pladser lidt længere væk, for så er det nemlig nemmere at fotografere og man kan få hele eksplosionen med på billedet.
Det er stadig nyt for mig at tage billeder af fyrværkeri og jeg finder det ret svært, fordi man ikke ved hvor højt den fare op og hvor stor den egentlig er når den eksplodere, men med tiden kommer nok også erfaring. En ting er hvert fald sikkert, det hjælper at stå ikke alt for tæt på og man skal gerne stå lidt højt oppe.

mandag den 29. juli 2013

Oksekødssalat og tempura.




Jeg synes denne her er rigtig god og det kan serveres med koldt eller varmt kød, alt efter hvilket humør man nu lige er i. Første gang jeg lavet det serveret jeg det med varmt kød, men næste gang vil jeg prøve at servere det koldt. Det kan serveres både som frokost med et godt stykke brød eller som aftensmad med ris.

Oksekødssalat (2 personer).
150 g tang (hvis du ikke vil bruge tang, så brug mere salat)
150 g oksekød i tynde skiver
3 spsk soya
1 1/2 spsk sake
1 spsk sukker
1 forårsløg
1 fed hvidløg
1 spsk hvid sesamfrø
salat

Bland soya, sake og sukker. Mariner kødet heri cirka 30 minutter.
Skyl og anret salat og tang i et fad.
Varm lidt olie på en pande og steg kødet sammen med hvidløg og forårsløg i skiver. Drys sesam over og lig det på salaten og server med det samme. Serveres med ris.


Tempura.
120 g mel
1 æggeblomme
Koldt vand

Sigt mel ned i en skål og tilsæt æggeblommen. Rør koldt vand i. Dejen må ikke blive for tynd, for så kan den ikke hænge på grøntsagerne.
Til tempura kan man bruge alle mulig grøntsager, som græskar, søde kartofler, auberginer og svampe. Kina rejer er også rigtig gode til tempura.
Varm olie i en wok, du skal bruge en del da tempura skal frituresteges. Lig de grøntsager du har valgt at bruge ned i dejen, så de bliver godt dækket, når olie er varm nok steges grøntsagerne lysebrune. Lig dem på et stykke fedtsugende papir, mens du steger resten færdig.

Herude serveres tempura til mange ting. Man kan få ris med tempura og nudler med tempura. Hvis man spiser tempura alene har man gerne forskellige salt til, det kan være karrysalt, urtesalt, sesamsalt eller tangsalt. Desuden har man også en tynd sovs bestående af soya, sake, mirin og sukker blandet med meget fintrevet kina radise.

Man skal altid passe på med at friture stege derhjemme, ha aldrig vand i nærheden af den varme olie, da det kun får det til at sprøjte endnu mere. Skulle der gå ild i det, så sluk for varmen og lig et låg over, men brug aldrig vand, det gør kun situationen værre.
Jeg har aldrig haft problemer, når jeg har lavet tempura og det selv om vi har gas komfur, men uheldet kan jo være ude.

Velbekomme.

Oksekød med ærter og japansk kartoffelsalat.



Jeg har for tiden gang i det helt store oversættelse arbejde af japanske opskrifter fra blade og bøger, så jeg kan udvide min kogekunst inden for japansk madlavning. Jeg har efterhånden fået oversat en del, nogle er blevet nye favoritter og andre behøves jeg ikke lave igen, her er en af dem der helt sikkert vil blive lavet igen.


Oksekød med ærter (2 personer).
70 g sukkerærter
30 g ærter
150 g oksekød i strimler
80 g løg
3 spsk sake
3 spsk soya
1 spsk sesam olie
1 spsk hvide sesamfrø
1 tsk sukker
1 fed hvidløg
salt og peber
sesamolie til stegning.

Bland sake, soya, sesam olie, sesamfrø, sukker og knust hvidløg til en marinade og bland det godt med kødet. Lad det trække omkring 30 minutter.
Skyl sukkerærtet og ærter. Skær løget i tynde skiver.
Varm sesamolie i en wok og kom kødet med marinade i. Tilsæt løg, sukkerærter og ærter. Smag til med salt og peber. Kødet skal ikke have ret meget mere end 5 minutter, før det er færdigt. Det vil koge mere end det vil stege p.g.a marinaden og det er også meningen.
Serveres med ris.


Japansk kartoffelsalat.
4 kartofler
1/2 gulerod
1/2 løg
1/2 agurk
1 lille dåse majs
4 spsk mayonnaise
1 spsk mælk
1 tsk sennep
salt og peber

Skræl kartofler og gulerod og skær dem i skiver. Kog kartofler og gulerødder, kartoflerne skal have lidt længere og må gerne kunne koge ud.
Bland mayonnaise, mælk og sennep, smag til med salt og peber.
Tilsæt kartofler og gulerødder mens de stadig er varme. Tilsæt majs, agurk i tynde skiver og løg i tynde skiver. Stil det i køleskabet til det er koldt. Kartoflerne vil suge meget af dressingen til sig, så det bliver lidt tykt, det er meningen. Japansk kartoffelsalat kan godt minde lidt om kold kartoffelmos tilsat grøntsager.

Velbekomme.

fredag den 26. juli 2013

Den Kinesiske Have i Kawasaki.


Forleden var jeg til Vindklokke festival i Kawasaki, som er en by der ligger mellem Yokohama og Tokyo, men det jeg tog af sted for var faktisk slet ikke det der endte med at blive dagens højdepunkt.
Dagens højdepunkt blev denne lille oase af en have gemt væk bag en stor legeplads. Det var som at træde ind i en helt anden verden, der var så fredsfyldt og roligt derinde. Mens jeg gik rundt derinde slog det mig, hvor var haven egentlig meget forskellig fra en japansk have. Hvor en japansk have fokusere mere på planter og træer og måske har et enkelt te hus, så havde den kinesiske have meget farvestrålende bygninger hele vejen rundt om søen og oppe på en lille bakketop lå en lige så farvestrålende pavillon. Det ville man aldrig finde i en japansk have.
Da jeg flyttede til Japan for 2 1/2 år siden nu, troede jeg Japan og Kina var meget ens. Men jeg har lært at det ikke er tilfældet, snare det modsatte. Kinesere er meget larmende, hvor japanere er meget mere behersket. Selv om begge lande bruger kanji er måden de bruger det på også meget forskellig, kinesisk kanji er meget mere kompliceret i forhold til det kanji japanerne bruger og det kan for en udlænding være yderst kompliceret.
Japansk og kinesisk sprog ligner overhovedet ikke hinanden, jeg troede faktisk de ville kunne forstå hinanden, på samme måde som en dansker godt kan forstå en svensker eller nordmand, men det er faktisk slet ikke tilfældet. Japansk tale sprog er faktisk mest tættest på koreansk talesprog, hvor imod de 2 landes skrift sprog overhovedet ikke har noget med hinanden at gøre.
Jeg håber på jeg en dag kan tage en tur til Kina eller Hong Kong, så jeg kan udforske de kinesiske haver noget mere.

Aften billeder.

  Yokohama Skyline, det her er grunden til jeg holder så meget at Yokohama.

Bay Bridge.



I går aftes var jeg ude at lege med mit kamera og øve mig i at tage long expos billeder. Jeg har fået ISO og aparture sån nogenlunde på plade, men det kniber stadig med hvor mange sekunder jeg skal bruge på billedet, jeg har nu forsøgt mig med alt mellem 10 og 30 sekunder, enten bliver de for mørke eller alt for lyse, jeg finder det egentlig lidt svært at finde den rigtig kombination i forhold til lyset, så det kommer nok til at tage meget tid og mange billeder inden jeg finder den helt rigtige balance.
Første billede er Yokohama Skyline, det her er grunden til jeg er kommet til at holde så meget af byen. Landmark Tower ligger til venstre og er en af Japans højeste bygninger. På øverste etage er der observatorium med den mest fantastiske udsigt over Yokohama og i klart vejr kan man se Mt. Fuji og Tokyo. Det bedste tidspunkt at tage derop er lige inden solnedgang så men kan se det hele både i dagslys og nattelys. I midten er der store pariserhjul, der står inde i Cosmo World som er en forlystelses park og til højre ses Continental Hotel, der ligner sejlet på en båd. Det er et af de dyreste hoteller i byen og mange præsidenter og andre statsoverhoveder bor på dette hotel når de er i byen.
Det andet billeder er Bay Bridge der går over havnen i Yokohama, det er også et af kendetegnene for Yokohama Jeg synes den tager sig bedst ud om aften når man kan se lyset fra alle bilerne der krydser broen.

lørdag den 20. juli 2013

Yasukuni



I tirsdags var vi til lanterne festival i Yasukuni Shrine i Tokyo. Det var virkelig flot, vejen hele vejen op til templet var dekoreret med oplyste lanterner.
Yasukuni er et shrine til minde om dem der har mistet livet i kamp for Japan. Man kan finde navnen på 2.466.532 personer der døde i kamp for Japan fra Boshin Krigen i 1867 til 2. verdenskrig.
Der findes flere forskellig statuer, 1 for kvinder der har måtte opdrage deres børn alene som følger af krig, 1 for kamikaze piloter og så er der nogle statuer for dyr, bl.a. en hest og en hund.
Der er ingen kriterier for at få sit navn indgraveret i templet, man skal bare være blevet dræbt i kamp for Japan, man kan derfor også finde navnene på koreanere og taiwanere der har kæmpet på japansk side, samt flere andre nationaliteter.
Dette gør at stedet er meget omtalt og omdiskuteret, fordi navnene på 7 krigsforbrydere fra 2 verdenskrig der blev dømt og senere hængt, også findes her, fordi de er døde i kamp for Japan.
Det er der mange der ikke kan lide og vil gerne have det skal laves om, men lige så mange mener de har ret til at have deres navn her, for det var en anden tid og en anden situation Japan stod i dengang.
Stedet huser også Japans eneste krigs museum, der bl.a. har et ægte kamikaze fly stående lige når man kommer ind, det er et meget omfattende museum og det tager tid at komme igennem, men det er samtidig meget lærerigt, hvis man har en med der kan japansk, for der er ingen engelsk oversættelser.
Det er ikke kun soldater, hvis navne man kan finde, men også civile der er omkommet for Japan.
Det skaber altid store overskrifter i Japan hvis en politiker besøger stedet, så derfor afholder de sig ofte fra det. Stedet bærer også Kejseren sejl, på indgangs portene kan man se store guld krysantemummer, men også stoffet foran stedet hvor der er en Buddha statue bærer 4 krysantemummer.
Selv om stedet bærer Kejserens sejl, har den nulevende Kejser aldrig nogensinde været der, det ville simpelthen skabe for meget kritik af Kejser familien hvis han gjorde. Men hvis han nu gjorde, ville man opleve en Kejser der bukker i respekt for de døde. Normalt bukker en Kejser ikke for nogen, fordi i gamle dage blev Han anset som en gud, men som det eneste sted ville det ske her. Den sidste Kejser der har besøgt stedet er Kejser Hirohito i 1974. Den sidste premiereminister der besøgte stedet var Koizumi i 2006 og det havde nær skabt diplomatiske krise mellem Japan på den ene side og Kina og Korea på den anden side. Han besøgte stedet den 15 august, som er den dag hvor Japan overgav sig og 2 verdenskrig sluttede helt. Det frarådes at udlændinge besøger stedet denne dag, fordi folk fra den yderste højrefløj og yderste venstrefløj har det med at kollidere med hinanden den dag og det går ikke stille af.
Men bortset fra denne dag kan man roligt besøge stedet uden nogen problemer.

mandag den 15. juli 2013

Puha, det er varmt.


Regntiden er for længst over for i år og med det kom varmen. For tiden ligger vi omkring 32-34 grader, de sidste par dage har der dog været overskyet og det har føltes som en velsignelse at solen ikke bare hare steget ned fra en skyfri himmel.
Luftfugtigheden er høj, omkring de 90 procent, så det kan være en klam omgang at være uden for i længere tid. Jeg må indrømme at jeg ikke synes det er så slemt mere, som i forhold til min første sommer herude, hvor jeg aldrig havde prøvet det før og ikke rigtig vidste hvad jeg egentlig kunne forvente. Men med tiden vender man sig jo til meget. Men jeg glæder mig stadig ikke til august, som plejer at være den absolut varmeste mdr. med temperature omkring de 38-40 grader.
Men varmen har da allerede krævet flere dødsfald p.g.a hedeslag. Vi får da også stort set daglig at vide gennem fjernsynet hvor vigtig det der at drikke så meget som muligt, ikke bare vand, men også iste og sportsdrik og at de første tegn på dehydrering og hedeslag er hovedpine og svimmelhed. Det anbefales også at især gammel mennesker skal spise bolcher med salt, fordi de ofte glemmer at drikke nok. Jeg må indrømme jeg også spiser en del af de bolcher, ikke fordi jeg glemmer at drikke, med fordi de smager så gode.
Men de næste par dage ser temperaturen dog ud til at falde lidt, til de omkring 29 grader. Det er jeg egentlig lidt glad for,  for der er et par festivaller jeg rigtig gerne vil af sted til.
Billedet er for resten fra den del af Kejserens have der er åben for offentligheden, dengang der var Iris festival.

Inspiration til aftensmaden.


Nogen gange har jeg lidt svært ved at find på hvad jeg skal lave til aftensmad. Jeg laver ikke dansk mad herude, for hvis jeg skulle købe ind til det, vil det blive alt for dyrt i længden. Et almindelig japansk supermarked har ikke mange udenlandske vare og går man ind i et supermarked af mere international standart er priserne også en hel del højre på varerne. For 1 uges tid siden var vi i IKEA, hvor jeg købte en dansk Danbo, 1 pakke knækbrød, rabarbersaft, chokolade med blåbær og 1 pakke med 5 skiver brød, det blev over 3000 yen, jeg ved ikke lige hvad kursen er for tiden, men det er vel omkring 170-200 kr. Osten er ikke større end når man skære den med ostehøvl så bliver der omkring 30 skiver, men nej hvor er det 30 virkelige gode skiver.
Jeg blev da også venligt, men bestemt oplyst af min mand om det var godt vi ikke skulle handle fødevare her til hverdag. For de samme penge kan jeg i et japansk supermarked handle mad til 2 personer i en uge.
For at udvide min kunnen inden for japansk madlavning har jeg købt en japansk kogebog, den viste sig at hedde 330 opskrifter til når man drikker øl, men sådan går det så tit når man ikke kan læse det her kære sprog. Men jeg har nu, men min mands kyndige oversættelse, afprøvet flere af opskrifterne og de kan sagtens spises uden at man behøver at drikke øl.
Så her er lidt inspiration til japansk madlavning, der ikke er sushi.
Til venstre på billedet er det Agurkesalat med tofu. Til højre er det Oksekød med aubergine og æg.

Agurkesalat med tofu.
1 lille agurk
4 shiitake svampe
100 gram stegt tofu i strimler
1/2 spsk soya
1/2 spsk mirin
salt

Skær agurk i tynde skiver og drys lidt salt over, så de bliver bløde og afgiver væske, klem dem fri for væske.
Skær svampe i tynde skiver og steg dem på en tør pande til de begynder at skrige, tilsæt soya og mirin. Bland svampene sammen med agurkerne.
Skær tofu i tynde skiver og rist dem på en tør pande. Bland dem sammen med agurk og svampe. Stil det i køleskabet indtil servering. Serveres med sesam dressing.


Oksekød med aubergine og æg.
2 hårdkogt æg
200 g hakket oksekød
2 små auberginer
10 grønne bønner
1/2 forårsløg
salt, peber
olie til stegning
2 spsk sake
2 spsk soya
1 spsk sukker.

Skær auberginer i skiver, cirka 1 cm.  Bønner skæres i passende stykker og forårsløg skæres i tynde skiver. Steg auberginer på en pande til de får farve, tilsæt de andre grøntsager. Tage grøntsagerne af når forårsløg bliver bløde.
Steg kødet til det er gennemstegt, tilsæt grøntsager og bland det godt.
Rør sake, soya og sukker sammen og hæld det over blandingen. Tilsæt æg skåret i både.
Serveres med ris.

Velbekomme.

torsdag den 11. juli 2013

Bonsai.




For et stykke tid siden var jeg hende i en af mine ynglings parken for at fotografere åkande, men til min store glæde så jeg at de havde blomsterend bonsai træer på udstilling fra en af de lokale bonsai klubber. Jeg faldt hurtig i snak med en ældre herre, der kunne lidt engelsk og med mit japansk fik vi faktisk en hyggelig lille snak om bonsai. Han synes jo det var gevaldig interessant at møde en udlænding der interesserede sig for bonsai og ikke nok med det men også kunne flere japanske gloser, åbenbart lidt af en sjældenhed på de kanter.
Oversat betyder Bonsai, Træ i potte. Og det er da også meget bogstavligt hvad det er. Det er en meget tidskrævende hobby, for de her træer skal passes, plejes og vandes dagligt. Der er jo mange forskellige træer der avles til bonsai træer, så selvføldig er der også flere der nærmest ligger i dvale vinteren over. En ting jeg blev meget overrasket over at finde ud at er prisen på sådan et træ, nogen af de dyreste start træer ligger på 50.000 kr. Et start træ er et ungt træ der ikke er formet eller noget. Så er der de gamle bonsai træer som kan blive op til flere 100 år gammel, hvis de bliver passet og plejet efter alle kunsten regler, de koster op til 10 gange så meget eller mere alt efter sorten og historien for træet. Men selvføldig kan man også få træer til en meget mere overkommelig pris, men det er lidt ligesom golf, det er ikke billigt.
Jeg har set at en af de nye ting Japan satser på er Bonsai turisme. Oppe nord for Tokyo ligger der et sted der hedder Bonsai Village (Bonsai Landsbyen), det er mest private have der har slået porten op for folk med interesse for bonsai. Man kan se alle mulige bonsai og lære om hvordan man former og plejer dem og flere af stederne har de også et slags gartneri hvor der sælges start træer.
Jeg har planer om at tage der op, hvornår det bliver har jeg ikke planlagt endnu, for der er så mange festivaller jeg gerne vil til lige for tiden.
Flere steder kan man også sætte sine bonsai i pension, hvis man nu skal ud og rejse og er væk i længere tid, så kan man ligesom med kæledyr sætte dem i pleje hos en professional, der så passer og plejer dem hver dag. Jo jo, der er skam ikke noget der er overladt til tilfældighederne her.

Er man interesseret i bonsai og vil se en masse flotte billeder kan jeg anbefale denne side.

www.bonsaiempire.com

Tanabata.




I Japan har vi lige fejret Tanabata, det betyder stjerne festival. Det er dagen hvor Orihimi og Hikoboshi får lov at mødes med hinanden.
Orihimi repræsentere stjernen Vega, som er en af stjernerne i stjernebilledet Lyren.
Hikoboshi repræsentere stjernen Atair, som er den klareste stjerne i stjernebillede Ørnen.

Legenden siger at de 2 stjerner blev skilt af Mælkevejen, men på den 7. dag i den 7 mdr. ifølge Luna kalenderen får de lov at mødes og de kan udleve deres kærlighed for hinanden.
For mange japanere er Tanabata den mest romantiske dag på året og mange par bliver gift på denne dag.
En tradition på denne dag er at skrive ønsker på et stykke papir som man hænger på bambus grene.
Denne dag er der Tanabata festivaler over hele Japan og en af de største finder sted i en by der hedder Hiratsuka, som kun er 40 minutter med tog fra hvor vi bo, så der tog jeg ned for at opleve en af de rigtig gamle japanske traditioner på helt tæt hold.
Selv om temperaturen nærmede sig de 35 grader var der stadigvæk mange 1000 mennesker.
Det er en ting jeg er imponeret over, hede og høj luftfugtighed holder ikke japanerne indendørs ved air condition, ved sommerens festivaller er der altid så ufattelig mange mennesker.
Om sommeren er der også mange fyrværkeri festivaller og ved den største oppe i Tokyo er det normalt at 1.000.000 mennesker møder op for at opleve det helt tæt på og de første indfinder sig gerne først på eftermiddagen for at få de gode pladser. Jeg kunne simpelthen ikke holde til at sidde i bagende sol ved 35+ grader i 5, 6 ja 7 timer for at se 2 timers fyrværkeri, men det gør japanerne.
Jeg var da heller ikke til Tanabata festival mere end 1 time og cirka 30 minutter, så havde jeg fået nok og desuden havde jeg fået de billeder jeg gik efter, så omkring kl 17 tog jeg hjem igen.

onsdag den 26. juni 2013

Regn, regn og atter regn.




Hotensia er i Japan regntidens blomst og vi er da også midt i regntiden. Faktisk har det regnet så meget i år at jeg ikke rigtig har kunne komme ud med mit kamera og tage billeder af disse flotte blomster.
Når jeg skal sammenligne i år med de 2 tidligere regn sæsoner jeg nu har oplevet, så regner det usædvanligt meget i år. Det er ikke hård regn, hvor det bare tordner ned men mere en silende regn hvor det regner 3-5 dage i træk og så er der en pause på en enkelt dag måske 2 og så regner det igen.
Selv om det regner meget er der heldigvis ikke meldt om oversvømmelser nogen steder, endnu. De sidste 2 år har regnen skabt kraftige oversvømmelser, forrige år over omkring Niigata præfekture og sidste år nede omkring Kumamoto.
Vejret har været meget mærkeligt i år. Normalt starter tyfon sæsonen ikke før efter regn sæsonen er holdt op og et stykke ind i august, men på nuværende tidspunkt har vi allerede haft 4 tyfoner. Som altid er det gået værst ud over Okinawa, men 1 af tyfonerne har dog været inde over Japan, dog uden at forårsage de store ødelæggelser, ud over et par 100 mm regn.
Glæder mig dog virkelig meget til regnen engang holder op igen, så jeg kan komme ud med mit kamera, har på nuværende tidspunkt ikke været ude i over 2 uger og jeg er ærlig talt med at have ret mange abstinenser over det.

lørdag den 25. maj 2013

Nakijin Slots Ruiner.

 Ydermuren rundt om Nakijin slot

Trappen der føre ind til inder slottet.

Et andet slot vi besøgte ligger længere nord på Okinawa. Det er meget anderledes end slottet i Naha. Ved Nakijin er der kun ruinerne tilbage, men det er lige så gammelt som Shurijo. Nakijin minder faktisk mere om en borg end et slot, det er bygget i sten og fra inder slottet har man en helt fantastisk udsigt over Det Kinesiske Hav. Der er ikke nær så mange besøgende som i Shurijo, men jeg synes stadig det er et besøg værd. Man får et klart indtryk at fordums storhedstid og det er sådan et sted hvor man tænker, hvis mure kunne tale hvilken historier ville de så fortælle. Det er et virkelig stort område, men fordi det er ruiner og derfor ikke så meget at se andet end udsigten fra toppen kan man hurtig komme igennem stedet. Der var næsten ingen da vi var der, så vi gik rigtig rundt og hyggede os og min mand fortalte mig historier om fortidens konger og herskere på Okinawa og hvordan det hele havde været opdelt, så igen endte tiden med at løbe fra os.
Min mand er lige så interesseret i historie som mig, så derfor besøger vi ofte steder som dette når vi er nogle steder, frem for at se på moderne kunst eller shopping centre, det eneste der keder ham lidt er hvis der er for mange blomster og jeg helst skal have taget billeder af dem alle sammen, men der var ikke lige så mange blomster på Okinawa, eller også var det fordi han undgik dem, men det var nu også helt i orden for der var så mange andre spændende ting at se og opleve.

Shurijo Slot, Okinawa.

 Indgangen til Shurijo Slot.
 Shurijo Slot
Tronstolen hvor Kongen af Ryukyu Kingdom sad.



Vi har lige været 3 dage på Okinawa. Det var første gang for mig at besøge øen. Okinawa er meget anderledes end mainland Japan og øen har da også noget af en turbulent historie. Det har været en del af Kina, et selvstændigt land (Ryukyu Kingdom), japansk territorium, amerikansk territorium og idag er det en del af landet Japan.
Det første der slår en som førstegangs besøgende er hvor mange amerikanske soldater der er, omkring 63.000 ud af en befolkning på lidt under 1.400.000 mennesker.
Det andet er der er ingen  templer eller shrines på Okinawa, men slotte og mange af dem i forhold til øens størrelse, omkring 45 styks.
Det tredje er hvor mange shisaer der er alle vegne. En shisa er en blanding mellem en løve og en hund, de kommer oprindeligt fra Kina og er et ældgammelt levn der har overlevet fra dengang det hørte under Kina. De står stort set ved indgange til alt, både privat og offentlige bygninger. Desuden sidder de også på tagene af huse. Hvis man kun rejser rundt i Japan vil man ikke finde dem, med mindre man går ind i en speciel forretning der sælger ting fra Okinawa.
Det fjerde er at på Okinawa er der ingen tog, kun busser og biler. Der køre dog en monorail i Naha by, men vil man andre steder må man enten forsøge at finde en bus, leje en bil eller leje en heldags taxa, hvor chaufføren så fungere som din private turistguide for 1 dag. Vi havde lejet en bil for os selv, for min mand har været på Okinawa 6 gange før, så han har ikke nogle problemer med at finde rundt.

Noget af det første vi besøgt var Shurijo Slot, som ligger i Naha som er den største by på Okinawa. Det er nok det mest besøgt sted på Okinawa. Slottet kan dateres tilbage til 1372, på dette tidspunkt tilhøre Okinawa Kina og det er i Ming perioden.
Slottet er brændt ned flere gange, men altid genopbygget og porte, broer og parker er ofte blevet tilbygget under genopbygningerne.
I 1945 under Slaget om Okinawa brændte slottet også ned og meget gik tabt. Mange af de ting man kan se på slottet er da også kopier da originalerne simpelthen er brændt.
Efter 2. verdenskrig var Okinawa amerikansk territorium, men det blev givet tilbage til Japan i 1972, på det tidspunkt er en omfattende opbygning af slottet i gang og i 1992 bliver det åbnet for publikum.
I år 2000 blev slottet optaget på UNESCO Verdensarv liste.
Slottet bære meget præg af det kinesiske, men det er jo også bygget i en periode hvor det var underlagt Kina. Jeg synes det var et utroligt spændende sted, for der er så meget historie og jeg kunne sagtens have brugt mere end de 2 timer vi var der til at gå på opdagelse med mit kamera, men vi skulle videre op nord på, hvor vores hotel for første nat lå.