Bando 33.

Jeg kan godt lide at have gang i forskellige projekter. Det gør ikke noget det er nogle langvarige nogen, så længe det er noget man har lyst til at gøre og noget man interessere sig for. 

Derfor har jeg startede et nyt projekt som jeg har afsat året til, at gennemføre Bando 33. Og hvad er så lige det tænker du nok. Det er en pilgrims-rute hvor man besøger 33 templer dedikeret til den buddhiske gud Kannon eller barmhjertighedens gud. Bando er et meget gammelt ord der engang blev brugt om det der i dag kaldes Kanto, dvs Kanagawa, Tokyo, Saitama, Gunma, Ibaraki, Tochigi og Chiba. Beregner man det i km er der cirka 1300 km, så det er ikke lige noget man gør på et par dage og grunden til jeg har afsat 1 år til det. Min mand og jeg har kun 1 fridag om ugen hvor vi har mulighed for at kan besøge de forskellige templer der ligger spredt ud over et område lidt større end Jylland. 

Bando 33 eller Bando Sanjusankasho som den hedder på japansk er en meget gammel pilgrims-rute. Når man starter i det første tempel som er Sugimoto-dera i Kamakura kan man se mange seddler på temple-porten med navne på der går helt tilbage til Edo-perionden eller længere tilbage i tiden. I dag er det forbudt at sætte disse navne seddler op på tempel-porten eller selve templet. 

Som bevis på at man har været i templet som en del af Bando 33 kan man købe en speciel bog hvor man får et stempel i et så kaldt Goshuincho og heri får man så et stempel kaldet Goshuin. Der findes disse bøger til langt størstedelen at pilgrimsruter i Japan, men man kan også få goshuincho hvor man får et stempel når man besøger et tempel eller shrine uden at det er i forbindelse med en pilgrimsrute. Min man og jeg har 2 af disse bøger der er fyldt og vi er i gng med den 3. som vi er cirka halvvejs igennem. 

Men til Bando 33 har vi købt en speciel bog der er beregnet til netop denne rute og har en side specielt til hver af de 33 templer.

Sugimoto-dera, tempel #1.

Pilgrimsruten starter i Sugimoto-dera, som er det ældste temple i Kamakura. Templet kan føres tilbage til år 734. Det er et meget fredsfyldt sted. Det er ikke særlig stort og det er ikke en af de store turist attraktioner i Kamakura så her er ikke så mange mennesker. Jeg tror størstedelen af dem der kommer her er fordi de interessere sig for historie og kender til stedets historiske betydning. 

Hovedbygningen er den mest interesante for her står 3 statuer hvor af den ene skulle være lavet af munken Gyoki som også er grundlægger af templet.  

Anyo-in, tempel #2

Skal det være helt rigtig så er det her faktisk tempel nummer 3 for tempel nummer 2 ligger i Zushi som er en nabo by til Kamakura, men vi valgte altså at starte med alle 3 templer i Kamakura og så tager vi templet i Zushi en anden dag.
Anyo-in er ikke nær så gammel som Sugimoto-drea. Det er et meget lille tempel og et besøg her kan klares på 15 minutter. Det stedet er aller mest kendt for er faktisk den rhodendrum der står ved indgangen for det er en af de største rhodendrumer jeg nogen sinde har set.
En anden attraktion er det 700 år gamle træ der står foran hovedbygningen.

Hase-dera, tempel #3.

Eftersom vi mangler nummer 2 er dette teknisk set nummer 4. Det er mit ynglings tempel i Kamakura. Det var her jeg første gang oplevede japansk nytår og mange andre ting forbundet med japanske traditioner. Det er et rimeligt stort tempel og her er så meget at se, både hvad angår historiske ting, men også natur. Her er både kirsebær blomster og bakken bag ved templet er om sommeren fyldt med hortensiaer. Jeg holder utrolig meget af det her sted og det er altid et sted jeg anbefaler hvis jeg bliver spurgt om hvilke templer der er værd at besøge i Kamakura på en 1-dags tur.

Nu er Bando 33 jo en pilgrims-rute og som vi gik der mellem de 3 templer i Kamakura tænkte jeg meget over hvad indebærer det at være pilgrim. Når man tænker på pilgrimme så er det første jeg tænker nogen der går fra sted til sted og bruger flere måneder på at gennemføre pilgrims-ruten. Så kan man egentlig klade sig pilgrim når man ikke går ruten ud i et. 

Da vi var i Hase-dera stod vi og kiggede på nogle bøger man kunne købe og en af dem hed Bando 33 i bil. 

Hvis man sætter sig ind i en bil for at gennemføre en pilgrims-rute får man så det ud af det med der er meningen med at begive sig ud på sådan en tur. En tur hvor man i meget lang tid går og hvor det eneste selvskab man har er ens egen filosofiske tanker. For 100 år eller mere havde man jo ikke muligheden for at tage bil eller offentlig transport når man begav sig ud på en pilgrims-rute, man gik fra sted til sted indtil man nået målet. 

Så hvad er egentlig en pilgrim anno 2019 ???? 

Er der et behov for at være pilgrim i 2019 ??? På en måde tror jeg svaret er ja. Når man tænkter over den måde vi lever på i dag med sociale medier og ens liv helst skal se så perfekt ud som muligt så kan det for mange godt blive for meget og så kan det at tage ud på en pilgrimsfær være en befrielse hvor man får tænkt igennem om det nu også er så vigtigt. 

Hvad er en pilgrim for dig ?? Hvad forbinder du med ordet pilgrim ?? Kan man godt være pilgrim i vores moderne samfund ?? 

Personligt har jeg ikke helt fundet ud af hvad jeg synes om ordet pilgrim, jeg ved ikke rigtig om jeg kan kalde mig selv for pilgrim for jeg går jo ikke ruten ud i et, dag efter dag hvor jeg bare går. Måske ordet pilgrim har skiftet mening op gennem tiden, men til hvad ??

Kirsebærblomster 2019.

Det er blevet den tid på året hvor min in-box så småt begynder at blive fyldt med beskeder der alle handler om en ting, nemlig hvornår forventes kirsebærblomsterne at blomstre i år. Så jeg tænkte at jeg i år ville prøve at komme nogen af alle disse beskeder i forkøbet og derfor dette indlæg med lidt hjælp fra det  japanske meteologiske institut, der plejer at være dem der har den mest pålidelige prognose for hvornår kirsebærblomsterne forventes at begynde at springe ud og hvornår de står i fuld flour. 

Når man nu har med naturen at gøre er det selvføldig meget svært at forudsige helt nøjagtigt hvornår det sker for vejret spiller en stor rolle. Er det en mild vinter springer de gerne ud tidligt, men er det derimod en kold vinter eller kommer der pludseligt koldt vejr lader de gerne vente på sig. Kommer der derimod pludseligt varmt vejr springer de hurtigt ud. Fortsætter det varme vejr efter de er sprungt ud holder de ikke så længe, måske 5-7 dage, men er det mildt og ligefremt lidt køligt kan de holde op til 10 dage inden de taber bladene.

Hvert år i februar kommer den første prognose for hvornår kirsebærblomsterne forventes at springe ud alt efter hvordan vinteren har været og hvordan resten af vinteren forventes at blive. I år har vinteren været mild, så kirsebærblomsterne forventes at springe ud tidligere end normalt. Så alt efter hvor man ønsker at opleve kirsebærblomsterne er her den prognose som det japanske meteologiske institut har udgivet for 2019.

By                                                       Begynder at springe ud                           I fuld flour
Fukuoka                                                     19. marts                                          27. marts - 4. april
Hiroshima                                                  24. marts                                          30. marts - 7. april
Okayama                                                   25. marts                                          1. april - 9. april
Osaka                                                        26. marts                                           31. marts - 8. april
Kyoto                                                        24. marts                                          31. marts - 8. april
Kobe                                                         27. marts                                           5. april - 13. april
Nara                                                          25. marts                                           31. marts - 8. april
Hikone                                                      30. marts                                           6. april - 14. april
Gifu                                                          24. marts                                           31. marts - 8. april
Nagoya                                                     23. marts                                            30. marts - 7. april
Shizuoka                                                   24. marts                                           31. marts - 8. april
Tokyo                                                       22. marts                                            29. marts - 6. april
Yokohama                                                24. marts                                            31. marts - 8. april
Kanazawa                                                1. april                                                5. april - 13. april
Sendai                                                      9. april                                               14. april - 22. april
Nagano                                                    8. april                                                13. april - 21. april
Takayama                                                3. april                                                 7. april - 13. april
Hirosaki                                                   23. april                                              27. april - 4 maj
Sapporo                                                   3. maj                                                  5 maj - 12. maj

Hvis man gerne vil opleve kirsebærblomsterne og opholder sig i de nævnte byer og områderne omkring den nævnte periode så er der ret stor sandsynlighed for at man godt kan finde et sted hvor der er i blomst.                                                           

Man har nu bestilt en billet til Japan for at se kirsebærblomsterne og man er ankommet til Tokyo så tænkter man nok, hvor går jeg egentlig hen for at se dem. Tokyo er jo ikke nogen lille by så det kan måske virkelig lidt uoverskueligt at finde rundt og at finde de steder hvor blomsterne er. Kirsebærblomster findes som regl nær floder, i templer og shrines, ved slotte og i mange af byens parker.
Mine ynglings steder i Tokyo at se kirsebærblomster er mange, men her er nogen af de bedste.

 Meguro floden.
Meguro floden er en lidt over 7 km lang flod der løber gennem bydelene Meguro, Setagaya og Shinagawa. I Meguro bydelen er der lange strækninge med kirsebærblomster på hver side af floden. Der er hængt lanterner op der er lys i om aften og mange steder sælger lokal grupper madpakker og snacks man kan sidde og spise et sted langs floden mens man nyder blomsterne.
For at komme hertil kan man enten tage Hibiya Line eller Tokyu-Toyoko Line til Naka-Meguro station, så ligger floden lige uden for stationen og så kan man bare følge menneskemængden.

Ueno Park.
Ueno Park er en stor park i Taitou bydelen. Her ligger også mange museer i området, bl.a. National Museumet, National Museumet for Vestlig Kunst, Tokyo Metropolitan Kunst museum og ikke at forglemme Ueno Zoo hvor man kan se pandaer. Det er et stort område og man kan sagtens få en hel dag til at gå her. Når kirsebærblomsterne blomstrer er her sort af mennesker og det kan være lidt svært at komme frem og tilbage.
Man kan komme til Ueno Park ved at tage Ginza Line, Hibiya Line, Keihintohoku Line eller Yamanote Line. Ueno er også en Shinkansen station og en af de helt store stationer i Tokyo.

Kejser Paladset.
Rundt omkring Kejser Paladset og i den del af haven og parken der er åben er der også mange kirsebærtræer. Hvis man går den rute der fører hele vejen rundt om paladset vil man på det der svare til bagsiden komme til det områder der hedder Chidorigafuchi som er det sted ved voldgraven der nok har flest og størst kirsebærtræer. Stedet er oplyst om aften og det er meget populært så forvent rigtig mange mennesker. Når man er ved Chidorigafuchi kan man krydse den store vej så kommer man over til Yasukuni Shrine der også har mange store og gamle kirsebærtræer oppe ved hovedbygningen. Hele ruten omkring plaldset er lige præcis 5 km, det er derfor også et meget populært sted at løbe, så pas på der sker ofte sammenstød mellem løbere og folk der kommer gående eller cyklende.
Man kan komme til Kejser Paladset ved at tage Chuo Line, Keihintohoku Line, Keiyo Line, Marunouchi Line, Yamanote Line eller Yokosuka Line til Tokyo Station. Fra Tokyo station tager det cirka 10 minutter at gå op til Kejser Paladset. Tokyo Station er ligesom Ueno station en af de helt store stationer i Tokyo og her ankommer enormt mange tog linjer, både ud af byen og lokale linjer.

Shinjuku Gyoen.
Shinjuku Goyen National Park ligger i bydelene Shinjuku og Shibuya. Det er den største og mest populære park i Tokyo. Her er en engelsk og fransk landskabshave en en japansk have. I den japanske have er der et traditionelt tehus  ved søen. Der er omkring 1500 kirsebærtræer rundt omkring i parken og selv om der altid er mange mennesker føles det ikke så tæt-pakket som i eks. Ueno park fordi Shinjuku Goyen er så meget større end Ueno Park.
Lige i øjeblikket er entre-prisen 200 yen, men fra foråret i år vil prisen blive hævet til 500 yen og åbningstiderne vil desuden blive udvidet.

Nu er jeg jo ikke bosat i Tokyo, men Yokoham så jeg vil da også lige fortælle om de steder i Yokohama hvor det er populært at tage hen når kirsebærblomsterne springer ud. Det tager ikke ret meget mere end 30-40 minutter at komme fra Tokyo til Yokohama, men det kommer selvfølgelig helt an på hvor man tager afsted fra og hvilken linje man bruger.

Ookagawa Floden.
Ookagawa er Yokohamas svar på Meguro floden. Den er 14 km lang og løber gennem det meste af Yokohama. Der er ikke mindre end 80 broer hvor man kan krydse floden.  Der er cirka 600 kirsebærtræer langs Ookagawa og det er en virkelig hyggelig strækning at gå.
Nærmeste station er Sakuragicho som man kan komme til med Keihintohoku Line ( som hedder Negishi Line når den krydser bygrænsen til Yokohama ) eller Hinodecho station, Koganecho station eller Minami-Ota station på Keikyu Linjen.

Yamashita Park.
Yamashita park er efter min mening en af de bedste parker i Yokohama. Den ligger direkte ned til vandet og går man ud på Osanbashi Pier har man den mest fantastiske udsigt ud over Yokohama skyline. Det er også her de store krydstogt skibe ligger til når de er her.  Der er også en del kirsebærtræer hvilket gør denne meget centrle park meget populær, ikke kun når kirsebærtræerne blomster men året rundt.
Nærmeste station er Motomachi-Chukagai på Minato-Mirai Linjen eller Kannai station på Keihintohoku Linjen.

Negishi Forest Park.
Negishi park er egentlig et militær anlæg som var under amerikansk kontrol. Nu er parken åben for offentligheden og kun en meget lille del hvor soldaterne boede er stadig lukket af for offentligheden. Går man endnu længere tilbage i tiden var stedet en heste væddeløbsbane og man kan stadig se den store tribune. Tribunen er afspæret med hegn da den er så faldefærdig at det er uforsvarligt at gå der ind. Men den del af parken der er åben har rigtig mange kirsebærtræer og der er god plads til at holde picnic i det grønne.
Den nemmeste måde at kommer der til er med bus nummer 103 eller 360 fra Negishi station på Keihintohoku Linjen. Man kan godt gå fra Negishi station, men det er et område med mange bakker og smalle gader. Det vil tage omkring 20 minutter at gå, men hvis man ikke er kendt i området er det bedre at tage bussen. Man skal stå af ved Taki-no-ue busstop som er lige foran parken.

Sankeien Park.
Sankeien er en park med flere gamle te-hus fra alle egne og tidsperioder i Japan. Det er et meget populært sted både forår og efterår og man kan ofte se japanske brudepar få taget billeder her.
Parken har også et aktivt tehus hvor man kan opleve japansk te-cermoni flere gange dagligt. Når kirsebærtræerne er i blomst er der også åben om aften hvor træerne vil være oplyst.
Der er ingen tog station i nærheden af Sankeien, men der er en del busser. Man kan enten tage bus nummer 58, 99 eller 101 til Honmoku bus-stop og gå de 10 minutter ned til parken. Man kan også tage bus nummer 8 eller 148 og stå af ved busstop Sankeien-iriguchi hvorfra det tager 5 minutter at gå ned til parken.
Entre prisen er 700 yen for voksne over 15 år.

Mitsuike Park.
Mitsuike betyder de 3 søer, så nu har du nok gættet at det er en park med 3 søer. Udover 3 søer er her 1600 kirsebærtræer fordelt på 80 forskellige arter af hvide, lyserøde og pink kirsebærblomster, der blomstre lidt efter lidt, så sæsonen varer lige lidt længere her fordi der er så mange forskellige kirsebær blomster. Det er et fantastisk sted og har man kun tid til at besøge 1 sted for at se kirsebær blomster vil jeg klart anbefale Mitsuike Park.
Den nærmeste station er Tsurumi Station på Keihintohoku Linjen. Herfra tager man bus nummer 104 til Mitsuike Koen Kita-Mon busstop. Entre til parken er gratis, men hvis man kommer i bil skal man betale for parkering.

Dette er nogle af mine favorit steder at se kirsebær blomster, men der er så uendelig mange andre steder, både store og små, hvor man kan opleve dem. Alle de nævnte steder er enten i Tokyo eller Yokohama. Kyoto og Nara er 2 historieske steder der bare bliver lidt mere magisk når kirsebær blomsterne springer ud. Det kan være svært at finde overnatning her til rimelig priser så snart vi nærmer os tidspunktet hvor de springer ud for det er ikke kun populære steder for udenlandske turister, men også blandt japanerne selv. Så vil man opleve dem i enten Kyoto eller Nara skal man være tidligt ude eller bare være villig til at betale prisen som gerne stiger lidt i denne periode.

Når man nu som jeg har boet herude i flere år efterhånden, så begynder man at kigge efter de lidt mere specille steder eller steder hvor træerne har en speciel historie.
Hvis man eks. vil opleve det største kirsebærtræ i hele Japan skal man en tur til Miharu i Fukushima.
Miharu er en lille by med omkring 17.000 indbyggere og lidt uden for byen på en mark helt for sig selv står der det der officelt er Japans største kirsebærtræ. Det er over 12 meter højt og måler fra øst til vest 22 meter og fra nord til syd 18 meter. Det anslåes at der hver år kommer op mod 300.000 mennesker til byen når det er i blomst bare for at opleve dette ene træ.
Man anslår at dette træ er omkring 1000 år gammelt.

Vil man der i mod opleve det ældeste kirsebærtræ i Japan skal man en tur til Yamanashi, nærmere betegnet byen Hokuto. Her står Jindai Zakura der siges at være plantet af Yamato Takeru, bedre kendt som prins Osu der senere blev den 12. kejser af Japan. Den nuværende kejser er nummer 125 i rækken. Så vi skal laaaaangt tilbage i tiden, omkring 1800-2000 år. At et træ kan være så gammelt er noget af en bedrift og måske er det ikke kun det ældste træ i Japan, men i hele verden. Men det blomstre stadig troligt hvert forår. Jeg har ikke selv oplevet dette træ, men jeg har set det træ i Miharu der anses som det største kirsebærtræ i Japan, men dette her står som nummer 1 på listen over specille kirsebærtræer jeg gerne vil opleve.

Så hvis du vil opleve kirsebærblomsterne i Japan i år så er det nu du skal til at planligge hvor og få fat i en billet til Japan. 

Jeg glæder mig hvert fald meget til de begynder at springe ud, det er sådan en dejlig tid på året. 

Forår i luften.

Det er længe siden, ikke fordi jeg har glemt bloggen. Jeg har simpelthen ikke haft overskud efter en omgang forkølelse hvor jeg mistede stemmen i flere dage. Men nu er jeg stort set på benene igen.

Faktisk mistede jeg lidt overskudet allerede da jeg skulle hjem til Japan i midten af januar efter at have været hjemme i Danmark. Mit fly blev aflyst da jeg sad i København og ventede på at skulle afsted til Tokyo. Der var et eller andet tekninsk galt med flyet der gjore at det blev aflyst. Heldigvis kunne jeg komme med et fly til Frankfurt 2 timer senere og derfra tage ANA til Tokyo. Da mit fly blev aflyst havde jeg allerede været vågen i 10 timer og at sidde og vente på en 10 timer lang flytur der nu bliver forlænget med 7 timer fordi jeg skal over Frankfurt er bare ikke lige det man bliver allermest begejstret for, tvært imod. Men der var jo ikke så meget at gøre andet end at vente 2 timer mere på flyet til Frankfrut, hvor jeg skulle vente yderlig 1 time og så 11 1/2 time til Tokyo. Jeg kunne jo næsten sige mig selv at når jeg kom til Tokyo ville min kuffert mangle og ganske rigtig. Vi var omkring 15 fra SAS der var blevet overflyttet til ANA via Frankfurt og alle manglede deres baggage. Så det tog yderlig 1 1/2 time inden jeg endelig kom ud i ankomsthallen hvor min mand ventede fordi jeg skulle udfylde alle mulige papire vedrørende min kuffert og hvad den indholdt og hvor den skulle leveres til. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så træt og ødelagt i hele kroppen som da jeg endelig kom ud og vi kunne køre hjem hvor jeg gik direkte i seng og sov i næsten 15 timer. Det absolut eneste gode ved den lange omvej var at jeg næsten ingen jetlag havde, hvad jeg ellers plejer at være slemt ramt af når jeg tager turen fra vest til øst. Min kuffert blev leveret 2 dage senere. Jeg var lidt nervøs for om der ville mangle noget for jeg køber jo en del fødevare i Danmark som man ikke kan få i Japan og det er altså ret svært at forklare en japanere om danske fødevare og få hende til at forstå at det er helt lovligt at have med. Men det hele var der heldigvis. 

Der gik ikke ret meget mere end 1 uge da jeg begyndte at få ondt i halsen og i løbet af et døgn havde jeg 38,9 i feber og måtte en tur til lægen hvor jeg fik både pencilin, hoste piller og smertestillende piller. Jeg lå i sengen i 3 dage, men da jeg selv synes jeg havde fået det bedre valgte jeg at tage ud til en af mine undervisningstimer. Set i bagspejlet havde det nok været klogeste at aflyse, for da jeg kom hjem kunne jeg godt mærke den var helt glat med halsen og i 3 dage havde jeg ingen stemme overhovedet. Nu har jeg heldigvis fået stemmen igen og jeg kan komme op af bakken fra stationen hjem til vores lejlighed uden at måtte holde flere pauser fordi jeg simpelthen ikke havde luft til det og fordi det har været så koldt og tørt i vejret at det at trække vejret skar som barberblade i halsen og helt ned i maven. 

I dag har jeg så endelig haft tid, kræfter og overskud til endelig at komme ud og gå igen. 2 ugers sygedom kan virkelig mærkes på ens kondition, men jeg håber jeg hurtig kan komme i form igen når jeg først kommer i gang med at gå igen. Jeg var en tur over i vores lokale park hvor blommeblomsterne så småt er begyndt at springe ud. De er lidt forsinket da det har været ret koldt den sidste uges tid og vi har ligefremt fået sne selv om det kun lå i et døgns tid. Selv om blomsterne langt fra er sprunget ud har de allerede gjort klar til den lokale festival i parken her i weekenden, så man må jo bare håbe at de når at springe lidt mere ud inden da. Der var dog et par af træerne der har hvide blomster der var sprungt ud, men træerne med lyserøde blomster haltede godt nok noget efter. 

Det har været rigtig koldt her på det sidste og vejret har ikke været det bedste med både sne og regn, så nu går jeg bare og glæder mig til lidt varmere vejr og at der begynder at ske noget mere rundt omkring når forårets festivaller begynder at finde sted i takt med at blomsterne springer ud.