Translate

tirsdag den 21. juni 2016

Goryo Jinja Shrine, Kamakura.

Gemt godt af vejen inde i et bolig kvarter og i udkanten af en skov ligger dette lille shrine ved navn Goryo Jinja. I starten af sommeren og regn sæsonen valfarter folk hertil fordi lige ved siden af er der en tunnel hvor det gamle tog Enoden kører og i forlængelse af tunellen er der store hortensia buske på hver side. Et rigtig yndet sted for fotografer at stå og vente på toget. Og mens jeg ventede på toget kunne jeg jo lige så godt kigge nærmere på dette shrine. 
Steder er grundlagt i slutningen af det 12. århundrede med man ved ikke helt bestemt af hvem.
Man tilbeder ikke en Buddha her en en samurai ved navn Kagemasa Kamakura også kaldet Gongoro.
Han var en samurai der i en alder af bare 16 år drog til Akita under Yoshiie Minamoto for at deltage i slaget om den sydlige det af Akita. I kampens hede blev han ramt af en pil der gik gennem hans venstre øje, men til trods for hans smerter fortsatte han med at kæmpe. Tilbage i lejeren bliver pilen fjernet, men på det tidspunkt er han allerede blevet et symbol på tapperhed blandt andre der har taget del i slaget. Man kan således rundt omkring i shrinet finde flere indgraveret pile bla. i teglene på taget. I dag er Goryo Jinja et sted man kommer og beder hvis man søger styrke og tapperhed for at overkommet et eller andet i sit liv. Mange mennesker kommer også her og beder hvis de har problemer med øjnene.
Da han kom hjem fra kampene i Akita blev der lavet en statue ( en jizo ) i træ af ham der blev placeret i Engakuji som er et af de store templer også i Kamakura. Men desværre så eksistere denne træ statue ikke mere for den blev ødelagt af det store Kanto jordskælv i 1923. Til gengæld findes der en sten staute som er en koip af træ statuen og den er også placeret i Engakuji.

Lille shrine ved Goryo Jinja.

Inari betyder ræv på japansk og de ses ofte i 
forbindelse med shirines.

Goryo Shrine. Inden i skuller der være en 
statue af Kagemasa og hans kone men de står i et 
lukket rum fordi de er meget hellige.

Goryo Shrine.

Goryo Shrine.

Goryo Shrine.

Goryo Shrine.

Goryo Shrine.

Goryo Shrine.

Der er en lidt speciel historie med de 2 sten her. Først troede jeg det var en form for power spot, men det er det ikke. Det siges at Kagemasa Havde den store sten som vejer 105 kg og kaldes Tomoto-ishi i hans lomme på hans uniform og den lille sten havde han i hånden som et stykke legetøj lige som vi andre bruger en tennis bold. Den lille sten vejer 60 kg og kaldes for Tedama-ishi. 
Selvfølgedig er det kun en historie, men den fortælles for at symbolisere kraft og styrke.

Kagemasa Kamakura. ( Ham i det røde tøj )

Da jeg søgte på navnet Kagemasa Kamakura for at fnde ud af noget mere om hvem han egentlig var kom der noget ret så interesant frem. Jeg kunne med det samme genkende billederne, men jeg havde aldrig forbundet hans ansigt med hans navn. Grunden er det røde maling i ansigtet og den måde det er malet på. I dag kan man købe masker der ser præcis sådan ud og det er en maske man ofte ser i Kabuki som er en form for japansk theater. Jeg ser ofte ved festivaller og obon at der er små boder der sælger alle mulige former for plastic masker og en af dem er en hvis maske med røde striper malet præcis som på Kagemasa Kamakuras ansigt på billedet. Så det er i høj grad noget man symbolisere med styrke og tapperhed selv den dag i dag.

Tunellen med hortensia.

Mange står og venter på toget.

Og endelig kom toget.


Det kan godt være lidt svært at finde Goryo Jinja hvis man ikke har et kort eller en GPS. Fordi hortensiaerne var i blomst da jeg var der var jeg ret sikker på jeg ikke var den eneste der skulle den vej så jeg gik egentlig bare efter et par stykker andre med store kameraer der gik i den retning jeg vidste det lå og ganske rigtig de havde samme destination. Men uden for hortensia sæsonen er det nok meget begrænset hvor mange der besøger Goryo Jinja for det er ikke et særlig stort shrine og et besøg kan klares på cirka 30 minutter. 
Der er ikke nogen entre, man kan gå frit ind. 

Som jeg fortalte forleden har jeg sat mig det mål at besøge alle 165 templer og shrines i Kamakura. Dette her var første gang jeg besøgte Goryo, men ikke sidste gang for jeg fandt nemlig også ud af at den 18 september har de en speciel parade hvor dem i optoget bærer forskellige masker. Det er den eneste af sin slags i hele Japan så det vil jeg rigtig gerne se hvis jeg altså er så heldig at have fri den dag.

søndag den 19. juni 2016

Hortensia i Meigetsu-in, Kamakura.

Jeg har aldrig lagt skjul på min begejstring for byen Kamakura. Stort set lige siden jeg flyttede herud har jeg holdt utrolig meget af den by. Det er ikke en særlig berømt by og man kan egentlig undre sig over hvorfor ikke. Kamakura ligger smukt placeret ned til vandet og kilometer lange strande med gode surf muligheder. På de 3 andre sider er Kamakura omringet af bjerge med mange muligheder for at hike fra tempel til tempel som man gjore i gamle dage for tiden med offentlig transport. Og Kamakura er faktisk en rigtig gammel by med rigtig meget historie. Kamakura har engang været hovedstad i Japan, ganske vis kun i omkring 150 år men alligevel. I den tid blev der bygget rigtig mange templer og shrines hvor af 165 stadig eksistere den dag i dag. Langt de fleste er stadig i brug og man kan besøge dem. Nogen er lukket for publikum og nogen har kun åben på bestemte dage i løbet af året, men det er ganske få. Der er også mange festivaller året igennem ved de forskellige helligdomme og selv om der er mange mennesker er der stadig ikke nær så mange som ved festivallerne i Kyoto, så det er nemmere at komme til og tage nogen billeder. 
Eftersom jeg er så glad for Kamakura har jeg sat mig det mål at besøge samtlige 165 templer og shrines i byen. Jeg ved godt jeg ikke kan komme ind i alle steder, men så må jeg jo nøjes med at tage et billede af porten og så ærgre mig over jeg ikke kan komme ind. Til gengæld må jeg så glæde mig over alle de steder jeg faktisk kan komme ind. Jeg har i forvejen besøgt mange steder i Kamakura, men nogen af stederne var før jeg fik digital kamera og derfor har jeg ikke nogen særlige gode billeder fra stedet. Andre har jeg været så mange steder og ved jeg kommer det igen når de holder festival at jeg egentlig ikke behøves at besøge stedet igen for at gennemføre dette projekt.

Regntiden er godt i gang her i Japan, men det er faktisk begrænset hvad vi har fået af regn. Faktisk har det regnet så lidt at mange vandreservoir har under 20 % vand tilbage. Det har medført at trykket på vand er blevet nedsat især på fabrikker og andre industriområder der bruger meget vand. Indtil nu er private forbruger ikke ramt fordi det ikke er dem der har det største vandforbrug, men hvis der ikke snart kommer noget regn kan det komme til at gå ud over private forbrugere. I første omgang ved at trykket i vandhanerne bliver nedsat og går det helt galt kan der komme tidspunter hvor vi slet ingen vand har i perioder af dagen. Det har selvføldig regnet med det har mere været sådan noget stille silende regn det kun har varet et par timer og støvregn og det er jo ærlig talt ikke noget der giver meget vand til et vandreservoir der skal forsyne 10 millioner eller mere med vand. Der er et par dage i løbet af næste uge hvor de har lovet regn, men det er igen i småtings afdelingen og giver nok ikke ret meget.
Regntiden er starten på sommeren her i Japan og når regntiden kommer springer hortensiaerne ud. Hortensiaerne er blivet en af mine ynglingsblomster og de er et symbol på sommer her i Japan og de findes mange steder også i Kamakura. 

Et af de steder der især er berømt for hortensia er Meigetsuin. Det kaldes også for Ajisai templet ( Ajisai betyder hortensia på japansk ) 
Templets fulde navn er Fugenzan Meigetsu-in og det tilhører Rinzai zen grenen af buddhisme. Den Buddha der tilbedes i Meigetsu-in er Sho Kannon også kaldet Avalokiteshvara på sanskrit. Det er en af de mere kendte figurer inden for buddhisme. På dansk kaldes den for Kærlige Øjne og det er medfølelsens Buddha.
Meigetsu-in blev grundlagt i 1383 af Norikata Uesugi fra den magtfulde Uesugi klan. Gamle skrifter fra templet fortæller at Meigetsu-in var gæstehus ved et meget større tempel kaldet Zenko-ji. Desværre eksistere Zenko-ji ikke mere fordi under Meiji-perioden blev mange buddhistiske helligedomme ødelagt under den anti buddhisme der herskede i landet på den tid. Enormt mange buddhistiske templer blev revet ned eller tvunget til at overgå til shinto og mange historiske skatte gik tabt for evigt. Derfor er der idag kun Zenko-ji gæstehus tilbage og det udgør det der nu er Meigetsu-in.

Hime Ajisai eller prinsesse hortensia 
som er dem der er langt flest af.

Indgangen til Meigetsu-in.

Tokiyori Hojos gravsted. 
Han var den 5. shikken i Kamakura shogunatet.
En shikken kan bedst samlignes med en militær diktator.

Et ar de mindre templer ved Meigetsu-in.

Smukke hortensiaer.

Man går rundt på små stier der går rundt i hele 
templet, men det kan godt fæles som en skov af
hortensiaer.

Buddha statue med hortensia.

En af De 10 Brønde.
Det var svært at skaffe rent drikkevand i Kamakura
men der findes ngen brønde hvor vandet er krystalt klart.
Dette er en af dem og den bruges stadig den dag idag.

Jizo statuer.

Det her er gæstehuset der idag udgør templet. 
Det er et af de mest fotograferet steder i hele templet.
Jeg måtte da også stå i kø i næsten 20 minutter for at få
dette billede.

Stenhaven på den modsatte side af templet.

En lille jizo.

Der er også en mindre bambus skov ved Meigetsu-in.

Der er mange mennesker ved templet, når hortensiaerne
blomstre. Men det er virkelig også flot.

Indgangen til Meigetsu-in.



Det er nemt at komme til Meigetsu-in. Det ligger cirka 10 minuttes gang fra Kite-Kamakura station og der er skilte der viser vej.
I højsæsonen, dvs når hortensiaerne blomster og når efterårets farver er på sit højeste koster det 500 yen at komme ind. I lavsæsonen koste det 300 yen at komme ind. 
Der er en have bag ved templet som kun er åben i højsæsonen og hvor man skal betale ekstra for at komme ind. Om sommeren har de en stor sø med iris og om efteråret kan man se træernes efterårsfarver. Følger man stien rundt kommer man rundt i hele templet.

Jeg har før været i Meigetsu-in, men det var i lavsæsonen. Jeg kan godt huske jeg har været her men jeg var ikke så imponeret som jeg var denne gang. Det er noget helt andet at gå rundt der når hortensiaerne er i blomst. Selv om der er mange mennesker synes jeg det er en langt bedre oplevelse i højsæsonen for i lavsæsonen er der ikke så meget at kigge på ud over selve templet selvfølgedig.
Sammen med Hasedera er Meigetsu-in de steder man skal besøge i Kamakura hvis man er vild med hortensiaer, men man skal være forberedt på der er virkelig mange mennesker.
Et andet sted med hortensiaer er ved Goryo Jinja. Lige ved siden af er sporene som bruges af Enoden som er et gammelt tog der køre fra Kamakura station og ned helt ned til Fujisawa. Ved det her sted er der en tunnel hvor der står store hortensia buske på hver side lige efter tunnelen og mange stå og venter på at toget skal komme ud af tunellen så de kan få et billede med toget, tunellen og hortensiaerne. Jeg skal nok vist billedet sener når jeg fortæller om Goryo Jinja for selvfølgedig har jeg også stået og ventet på at toget skulle kmme ud af tunellen.

Du kan se alle stederne i denne video.

Det var første indlæg i mit projekt om at besøge de 165 templer og shrines i Kamakura. Der skal nok komme mange flere med tiden.

fredag den 17. juni 2016

Smuttur til Danmark.

Hvert år forsøger vi så vidt muligt at tage på en udenlands rejse. Da min mand ikke har været i Danmark i 6 år ville han rigtig gerne at vi rejste til Danmark i år. Selvfølgelig var det ikke noget problem for mit vedkommende. Enhver mulighed for at besøge familien er altid velkommen. Men det skulle bare vise sig at vi havde valgt et rigtig dårligt tidspunkt. Ugerne op til vores tur var vejret hjemme i Dk rigtig godt og vi glædet os rigtig meget til at komme hjem og nyde den danske sommer og de lyse nætter. Skæbnen ville så bare at den uge vi var hjemme stod det ned med regn det meste af tiden og vi kunne stort set ingen steder komme. Men det var dog ikke det værste. Det var turen til Danmark fra Japan.
Aften inden vi skulle afsted fik vi en mail om at vores fly var blevet aflyst, vi skulle flyve med SAS. De havde dog ombooket os til et andet fly så vi kunne komme afsted samme dag men bare via Bruxelles med ANA. En tur der normalt tager omkring 15 timer endte med at tager lidt over 24 timer. Turen fra Tokyo til Bruxelles og fra Bruxelles til Københave gik uden de store problemer. Da vi skulle fra København mod Ålborg gik der dog noget kage i det. Vi havde egentlig forladt gaten og var kommet ud til startbanen da vi måtte vende om og køre tilbage til gaten fordi piloten opdagede at flyets logbog manglede. Så vi måtte tilbage og vente på at en mekaniker skulle komme med bogen og lave det nødvendige papir arbejde med overdragelsen inden vi igen kunne gøre forsøget og komme vidre mod Ålborg. Så i stedet for kl 21.15 landede vi i Ålborg omkring kl 22.45. Vi var begge to mildest talt ret smadret da vi endelig nået frem. Jeg har virkelig bare ikke særlig god erfarring med SAS. I de nu 7 år hvor jeg har rejst med fly ( hovedsalig SAS ) har jeg 2 gange fået aflyst mit fly og 2 gange har mit første fly været så forsinket at jeg ikke nåede mit næste fly. I de 25 år hvor min mand har fløjet JAL har han kun 1 gang oplevet hans fly blev aflyst og han har aldrig oplevet forsinkelser.
Jeg har aldrig haft problemer med United, Singapore Airlines, JAL, Emirate og ANA men SAS kan virkelig give mig dårlige nerver. Jeg ville simpelthen bare sådan ønske at SAS opgav ruten mellem Tokyo og København og gav den til ANA ( som også er Star Allience ) for så ville der ikke længere være nogen problemer og servicen ville være meget bedre.
Heldigvis skulle vi ikke via Bruxelles da vi skulle hjem, der fløj de godt nok. Men langt fra til den planlagte tid, nogen der vil gætte på hvad det var piloten opdagede der manglede ??????

Men trods regnvejr tilbragte vi 1 uge i Danmark og det er jo altid godt at have mulighed for at være sammen med familien. Vi kom dog lidt ud mellem bygerne, men ikke nær så meget som vi gerne ville have været. Og efter vi var rejst hjem igen har jeg hørt at det gode vejr kom tilbage, jeg må have haft en ulykkes sky hængende over hovedet.

 Restaurant Møllehuset ved Bangsbo.

 Herregården Knivholt set inde fra haven.

 Bangsbo Herregård set fra Botanisk Have. 
( Min mand og jeg blev viet her )

 Botanisk Have.

Smørrebrød fra Restaurant Smørgåsen.

Den snu læser der måske kan genkende stederne på billederne har nok gennemskuet at jeg er fra Frederikshavn.
Frederikshavn vil altid være min hjemby selv om jeg nok aldrig kommer til at bo der igen. Heller ikke hvis jeg en dag skulle være nødsaget til at vende tilbage til Danmark. Frederikshavn er lidt ligesom Skagen og andre danske byer, der sker kun noget om sommeren når palmerne er sat ud på stranden og der er turister i gågaden. Resten af året kan det godt være en ret død by efter min mening. Frederikshavn havde engang et meget stort værft der var omdrejnings punkt for byen og skaffede arbejde til byen men sådan er det ikke mere. I en lang periode efter værftet lukkede var der stor ledighed og mange flyttede fra byen. Mange butikker i gågaden lukkede og selv den dag i dag vil man se mange tomme butikker hvis man går ned gennem gågaden og det til trodt for at Frederikshvn har en af de længeste gågader i Danmark. Jeg bliver så ked af det hver gang jeg er hjemme og spekulere på hvorfor der ikke er nogen der vil investere og få noget liv i byen. Da jeg var hjemme til jul var der så endelig sket noget. Kommunen havde i samarbejde med private virksomheder investeret i nye julebelysning og det var virkelig bare flot og noget der var værd at køre efter. Noget der virkelig kunne være et trækplaster for byen og få folk til at komme og samtidig ligge nogen penge i julehandel, men alt hvad jeg hørte var hvor negative mange folk var fordi kommunenes andel i investeringen var på omkring 3 millioner. Alle mente de penge var bedre brugt på skole og ældre området og det er måske også rigtig, men nogen gange er man også bare nødt til at investere i noget der vil få folks øjne op for byen og tiltrække nogen til at komme og handle og ligge nogen penge i byens forretninger. Men alle var så negative over for den julebelysning og jeg synes bare det var så super flot. 
Jeg kan huske det var det samme med de palmer kommunen købte i Italien til at sætte ud på stranden. Der var så mange der var forarget over det og det var da hul i hovedet at bruge penge på. Idag er Palmestranden det helt store trækplaster om sommeren og noget der virkelig får mange folk til byen og stranden er flere år i træk blevet kåret til den bedste strand i Danmark, samtidig ser man at flere andre byer også har købt palmer til deres strand og sætter ud i sommer halvåret. Så det var nok ikke så dum en investering alligevel og jeg tror det samme om julebelysningen og jeg glæder mig til at komme hjem til jul og se den igen.

Men sådan var min ferie i år, våd og regnfuld og noget af en prøvelse p.g.a SAS.

Har du været på ferie ?? Eller skal du snart ud og rejse ?? Hvis du står for snart at skulle afsted håber jeg det går problemfrit, nu ved jeg ikke lige hvordan det går med de svenske SAS piloter der strejker eller om de er ved at have fundet en løsning.


God Sommer

fredag den 10. juni 2016

The Liebster Award.

Forleden modtog jeg en besked fra Annette over på http://ontrip.dk/ at de gerne ville give mig en Liebster Award. Jeg blev selvfølgedig rigtig glad også selv om jeg må indrømme at jeg aldrig har hørt om det før. Men kort fortalt så er det en award man giver til en blogger i ens egen kategori ( i vores tilfælde rejse blogger ) for at gøre andre opmærksom på at her er en god blog der fortjener et skulderklap. Man skal svare på 11 rejse relateret spørgmål, hvorefter man selv finder på 11 nye spørgsmål og sender stafetten vidre til andre rejse bloggere som man synes fortjener et skulderklap for deres arbejde og deres blog. 
Jeg synes det er en rigtig god ide og vil selvfølgelig gerne være med. Når man ser på bloggerverden så er rejsebloggere i stort undertal i forhold til blogs om mad, mode og indretning, så jeg vil mere end gerne være med til at gøre kendskabet til andre rejse bloggere større for der er faktisk rigtig mange gode rejse bloggere der giver så meget inspiration til hvor man kan rejse hen i verden og som tager nogen fantastiske billeder der kun kan gøre drømmene om at komme ud i verden endnu større.
Så endnu engang tusind tak til holdet bag http://ontrip.dk/ for at sende stafetten i min retning og give mig muligheden for at være med.
Men her er mine 11 spørgsmål som http://ontrip.dk/ har stillet deres nomineret krydret med billeder fra nogen af de steder i verden jeg har besøgt indtil nu.




1) Har du en ynglings destination ?
  
Ja det har jeg faktisk og det er Tjekkiet selv om jeg kun har været der 1 gang. Ud af de lande jeg har besøgt indtil nu er Tjekkiet det sted hvor jeg har størst lyst til at vende tilbage. Ikke at jeg ikke har lyst til at vende tilbage til andre steder jeg har besøgt, tvært imod men der er jo så mange andre steder i verden jeg også gerne vil opleve, men Tjekkiet vil jeg rigtig gerne tilbage til. Jeg var der lige før jeg flyttede til Japan og jeg synes Prag var helt fantastisk og det er virkelig en by jeg har tabt mit hjerte til og ellers har Tjekkiet bare en virkelig flot natur og kultur.


 Glacier point i Yosemite National Park. Californien, USA.

2) Hvilken strand har været den bedste du har besøgt og hvorfor ?

Av for den. Lad mig gøre det helt klart, jeg er ikke til strand ferie. Jeg er rød håret og har en sart meget hvid hud så generalt holder jeg mig langt væk fra strande. Ok, jeg kan godt lide at gå en tur på stranden og se solnedgangen, men så bliver det heller ikke til ret meget mere end det. For mig virker det lidt som spild af tid og penge bare at ligge på en strand hele dagen og lave ingenting. Jeg ville få stress over alle de ting jeg går glip af hvis det var mig.
Men skal jeg nævne en strand jeg holder meget af så må det absolut være Palme stranden i min hjemby Frederikshavn. Det er et virkelig dejligt sted at sidde og spise en is og kigge ud over havet til Hirsholmene og se solen gå ned.


 Garden by the Bay og Marina Sands Bay Hotel i Singapore.

3) Hvad er din sjoveste oplevelse ?

Da jeg var på Malta hvor jeg har en penneven var vi en dag ude ved en bay hvor vi skulle bade. Stedet var omgivet af klipper og de var kun en lille stige på den ene side hvor man kunne komme ned til vandet. Min ven besluttede så at han ville hoppe i over fra den anden side, men kunne ikke rigtig finde et passende sted eller også var det modet der svigtede for der var længere ned end lige beregnet. Det tog noget tid inden han rent faktisk hoppede, men inden da havde vi det ret sjovt med at komme med opmuntrende tilråb. Jeg ville aldrig selv nogen sinde havde hoppede ud fra en klippe ned i havet og jeg synes det var så modigt gjort og det synes jeg stadig den dag idag.


 Wat Phra Kaew i Bangkok, Thailand.

4) Hvad er det mest skræmmende du har oplevet ?

Da vi var i Thailand besøgte vi Røde Kors som har en slange farm hvor de forsker i gift fra slanger og hvordan man evt. kan bruge det til medicin. Jeg er absolut ikke vild med kryb og specielt ikke slanger så det var med blandede følelser jeg indvigede i at tage med derud. Heldigvis var slangerne lukkede inde i store glas bure. Stedet har også et slange show hvor nogen af slangerne bliver vist frem og de fortæller om de forskellige slanger og hvor giftige der er og hvordan man undgår at blive bidt af dem. Til sidst blev publikum spurgt om der var nogen der ville holde en pytonslange. Min mand kan rigtig godt lide slanger så han melder sig til at han gerne vil og jeg skal så tage et billede. Jeg bliver så spurgt om jeg vil holde den også hvad jeg absolut ikke vil. Men de bliver ved med at spørge. Min mand overtaler mig så til i det mindste at røre ved den, bare sån lige så forsigtig med 1 finger. Slange passeren misforstår så og tager det som et tegn på at jeg godt vil holde den og ligger den her kæmpe slange op på skulderne af mig. Jeg var stiv af skræk for at den her slange skulle begynde at kravle rundt på mig, men heldigvis forholdt den sig meget rolig og så snart min mand havde taget et billede tog ham slangepasseren den igen. Så lidt længere nede er billedet hvor jeg holder pyton slangen. Idag en af de ting jeg husker mest fra Thailand, men jeg kan stadig ikke lide slanger og kommer aldrig til det.

 Yokohama Skyline. Japan.

5) Hvor er det mest specielle sted du har boet ?

Faktisk ikke rigtig nogen steder. Vi har altid boet på hotel eller motel når vi er nogen steder. Normalt vælger vi billige eller mellem klasse hoteller alt efter hvor det er henne. Jeg har aldrig synes om at bruge en formue på hoteller. Der skal bare være en seng, bad/toilet og morgenmad så er jeg fuldt ud tilfreds. Jeg skal ikke tilbringe min ferie på hotellet men det sted hvor hotellet ligger så jeg behøves ikke noget dyrt luxus hotel, jeg vil heller bruge pengene på at opleve og se noget det sted jeg besøger. Hvem ved om jeg får muligheden for at komme tilbage.


Burg Al Arab Hotel fra Jumeira souk i Dubai, UAE.

6) Hvilke 3 steder drømmer du om at rejse til ?

Det er altså virkelig svært kun at begrænse til 3. Verden er jo fuld af fantastiske steder der alle har sin charme og noget helt unikt som er værd at rejse efter. Meeeen hvis jeg kun må vælge 3............

Australien, altså hvis du har set billeder af naturen i Australien så er det vist ret nemt af forstå.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tage et road trip fra Darwin til Alice Springs og ud til Uluru.
Min chauffør er bare ikke helt med på ideen, endnu.

Cambodia, det har været en livs lang drøm for mig at opleve Angkor Wat.

Peru, nærmere betegnet Cusco og vidre op til Machu Picchu. Lige som med Angkor Wat så er jeg bare helt tryllebundet når jeg ser billeder eller rejse programmer derfra.




Palme stranden i Frederikshavn, Danmark.

7) Hvad er det mest underlige du har drukket ?

Øhhh, soyamælk med cola smag. Normalt holder jeg mig til vand og te og ikke ret meget andet. Jeg kan godt være lidt sart hvad det angår.


Valletta, Malta.
( Billedet er lånt af min penneven gennem næsten 25 år,
min gode ven Alfie Sultana, fordi jeg ikke selv har nogen
dikitale billeder fra Malta).

8) Hvis du ikke skulle bo i Danmark hvilket land ville du så gerne bo i ?

Det spring har jeg jo allerede taget for jeg bor jo ikke i Danmark, men Japan.


Den før omtalte pyton slange ( se spørgsmål nr. 4 )

9) Hvor rejser du hen næste gang ?

Det ved jeg faktisk ikke. Vi har ingen konkrete planer om at tage nogen steder i skrivende stund.


Trevi Fontænen i Rom, Italien.

10 ) Hvad har du altid med på din rejse ?

Mit kamera. Billeder er den bedste souvenir man kan have fra de steder man har besøgt. 
Golden Gate Bridge i San Francisco, USA.

11) Anbefal 3 lande som folk skal besøge i verden og hvorfor ?

Japan, fordi her er alt hvad hjertet begærer. Historie og kultur der går flere 1000 år tilbage, fantastisk mad, nyt og gammelt side om side, kirsebær træer, bjerge meget velegnet til hiking og et klima der i syd er subtropisk og i nord er mere tempereret med meget sne om vinteren og fantastiske ski sports steder.

Malta, det kan godt være det bare er en lille ø, men der er virkelig meget at se og opleve. Ikke kun i Valletta, men i hver en afkrog af øen. Og så er der jo også Gozo og Comino der har noget af det klareste badevand jeg nogensinde har set.

Tjekkiet, igen p.g.a kulturen og historien. Der er bare så flot og de har bevaret deres gamle bydele ikke kun i Prag men mange andre byer også. Og maden er altså heller ikke at kæmme sig af. Jeg havde ikke forventet mig særlig meget af deres mad, men der tog jeg godt nok fejl i en sådan grad at det nærmest var pinligt. Det er virkelig lækker og veltilberedt mad man får i Tjekkiet.


Byodoin Tempel i Uji, Japan.

Det var så mine 11 spørgsmål fra Annette og holdet bag http://ontrip.dk/ Jeg håber at folk er blevet lidt klogere på hvem jeg egentlig er ellers er I jo altid  velkommen til at stille flere spørgsmål.

Nu er det så min tur til at give The liebster Award vidre til nogen rejse bloggere som jeg synes fortjener et skulderklap for deres blog og som fortjener at endnu flere mennesker i blogger verden finder lige netop deres blog.
Jeg fik at vide jeg skulle nominere 5-11 andre bloggere, hvilket jeg faktisk synes var ret mange, men jeg har fundet 4 som jeg virkelig synes gør et fantastisk arbejde med deres blog i at formidle og komme med anbefalinger til nye rejsemål. Så jeg håber de vil tage godt imod nomineringe og tage stafetten op ved at svare på mine 11 spørgsmål og igen sende den vidre ved at lave 11 nye spørgsmål til andre rejse bloggere.

http://afterglobe.dk/ bliver skrevet af Anders og Laura. De er et ungt meget rejseglad par med base i København når de altså I lige er ude at rejse. http://afterglobe.dk/ handler primært om deres ture rundt om i verden, men også om livet der hjemme. Deres måde at skrive på er meget indlevende og Laura er helt fantastisk med et kamera i hånden. Deres billeder som de flittigt deler på bloggen kan give enhver rejsefeber i sådan en grad at det ikke kan kureres.


http://de5stikkeraf.dk/ er en blog om mor, far og 3 børn der har valgt at hive stikket ud for en tid og rejse rundt i syd/øst Asien oftes på børnenes primisser og det kan der nogen gange komme nogen ret så sjove episoder ud af. Deres blog er også et bevis på at man som travl børne familie sagtens kan få nærvær og fælles oplevelser til at gå op i en højre enhed og at stress ikke altid behøves at være en fællesnævner for en børnefamilie.


http://helles-univers.dk/ Helle er en ung pige der rejser både ud i verden, men også hjemme i Danmark. Helle deler ikke bare rejsetips, men skriver også anmeldelser af hoteller og restauranter de steder hun har besøgt. Og så er Helle et levende bevis på at selv om man har en mindre fysisk begrænsing i form at en dårlig skulder så er det ingen forhindring i at pakke kuffereten og tage på eventyr ud i verden.

http://travellingclaus.com/ Claus har cyklet i store dele af verden og om ikke så lang tid tager han sin cykel med til Brasilien hvor han skal cykle 3500 km gennem landet og se Danmark spille fodbold ved OL. En ting er at rejse verden rundt, men noget andet er altså at gøre det på en cykel, det kan kun skabe respekt. Desuden har Claus en stor viden om Portugal som er et af hans ynglings lande og et land jeg håber jeg en dag kan besøge.


Jeg håber mine nomineret har lyst til at lege med og tage stafetten op ved at svare på mine spørgsmål og igen sende stafetten vidre.


Peters kirken i Vatikan Staten.


Mine 11 spørgsmål er følgende.

1) Hvad er det første land du nogensinde besøgte ( 1-dags ture gælder ikke ) ?

2) Har du nogensinde besøgt et sted der ikke levede op til dine forventninger, hvorfor ?

3) Hvilket land har du besøgt flest gange ?

4 ) Hvad er den værste fly tur du nogensinde har oplevet ?

5 ) Hvilket land vil du anbefale til en der skal ud og rejse for aller første gang og hvorfor?

6 ) Hvilken destination står øverst på din ønskeliste og hvorfor ?
     ( Det skal være et sted du ikke allerede har besøgt )

7 )Hvor går din/jeres næste rejse hen ?

8) Hvilken by kunne du tænke dig at bo og leve i i længere tid og hvorfor ?

9) Hvilket land har efter din mening verdens bedste mad ?

10) Hvilken serværdighed er det flotteste du har oplevet ?

11) Hvilket land/sted er efter din mening meget overset og fortjener flere besøgende ?


Det var så mine spørgsmål. Jeg håber I vil lege med og give os endnu mere indblik i din rejseverden.

søndag den 5. juni 2016

Japanske supermarkeder.

Jeg tænkte jeg ville fortsætte lidt i samme tråd som forleden, men denne gang mere om ting man kan finde i japanske supermarkeder men ikke i danske supermarkeder. Som sådan er danske og japanske supermarkeder det samme, men der er alligevel en del forskel. Eks er afdelingen med fisk ofte større end afdelingen med kød og man kan få et langt større udvalg af hele og opskåret fisk og skaldyr. Der er fisk der bruges til sushi og sashimi og der er fisk der bruges til tilberedning. Og for lige at mane det i jorden en gang for alle, der er ingen hvalkød. Det er så lille en del af befolkningen der spiser hvalkød at det ikke kan betale sig for supermarkederne at købe det til vidre salg. I de 5 1/2 år jeg nu har været herude har jeg set det måske 2 gange i et almindeligt japansk supermarkede. Og desuden er det så dyrt at mange japanere ville vælge et billigere alternativ som makrel eller laks. Men hvis man går en tur gennem et japansk supermarkede kan man finde mange spændende ting. For mig kan det stadig godt være en udfordring at handle ind. Jeg har selvføldig lært hvad størstedelen er på nuværende tidspunkt, men jeg kan stadig godt finde ting hvor jeg undre mig over hvad det egentlig er til og hvordan man bruger det. 
Men her er et lille udvalg af hvad man kan finde og som jeg er ret sikker på ikke kan findes i et dansk supermarkede.

 Goya.

Goya er en grøntsag der stammer fra Okinawa. Det ligner en forvokset agurk, men smagen kan absolut ikke samlignes med en agurk. Den er ret bitter og den skal tilberedes før man kan spise den.
Hvis man er på Okinawa eller går ind på en restaurant der servere mad fra Okinawa er det højset sansynligt at Goya Champuru står som noget af det første på menukortet. Goya Champuru er national ret på Okinawa. Det består selvfølgedig af goya, men også bønnespirer og tofu i en tynd sovs af soya og sake. På Okinawa kommer de ret ofte spam ( svinekød på dåse ) i og meget af det spam stammer faktisk fra Danmark. Jeg tjekkede nemlig da vi var på Okinawa. Selv kunne jeg aldrig drømme om at komme spam i, men ikke desto mindre er det ret populært.

Bjerg grøntsager og bambus.


I frugt og grønt afdelingen kan man også finde grøntsager i poser der er forkogt. Især dem med blandet grøntsager bruges til evt. at blande med ris når man damper dem eller i supper med nudler. De sælges ofte som bjerggrøntsager og jeg ved ikke havd de forskellige grøntsager hedder. Jeg har ofte set man kan købe dem som friske grøntsager og de er ret så dyre. Jeg har 1 gang købt noget der af udseende ligner broccoli, men smagen er meget anderledes og jeg brød mig faktisk ikke særlig meget om det så jeg må ærlig indrømme at jeg ikke gør så meget i de her bjerg grøntsager.
Bambus er til gengæld en helt anden sag. Indtil jeg kom til Japan havde jeg kun smagt bambus på dåse, men herude fåes den for det meste frisk og det har altså bare en helt anden smag der har gjort jeg er blevet ret glad for det.

Ume boshi.

Ume boshi er syltede blommer og det smager bare så godt. Eneste ulæmpe er at de indeholder ret så meget salt og det anbefaldes da også at man ikke spiser dem hver dag. Jeg kan især godt lide ume boshi med honning. De bruges hovedsaglig som tilbehør til ris og man kan få onigiri ( ris bolle ) med ume boshi. Der findes en drink der hedder umeshu som er shochu med ume boshi. Shochu er en slags japansk snaps der er lavet på korn. Mange tror fejlagtigt at det er det samme som sake, men det er det ikke for sake er lavet på ris. Jeg har engang set en ume boshi oste lagkage, men jeg har aldrig smagt den. Men jeg kan ikke forestille mig andet end at det smager vildt godt.
De fåes i forskellig størrelse. Nogen er lille og hårde mens andre er støre og bløde fordi de har lagt i shochu. Vil man have dem lidt saltede går der 80 gram salt til 1 kg blommer og vil man have dem meget saltede går der 120 gram salt til 1 kg blommer, så det er virkelig meget salt der går til. 


Chirimen.

Chirimen er tørrede baby sardiner som man spiser med soya eller putter oven på ris for at tilsætte noget smag. Der findes mange variationer af chirimen, nogen er blandet op med tang andre med små tørrede rejer, men hoved ingrediensen er små tørrede baby sardiner. 
Jeg har altid samlignet det lidt med furikake som er tørrede fisk, grøntsager eller kød som man putter oven på ris for at give det smag. Furikake sælges i små poser og er 100 % tørrede ingredienser, men chirimen indeholder også friske ingredienser og skal opbevare på køl. Furikake og chirimen kan også bruges til at lave onigiri med. Jeg tror faktisk aldrig jeg har købt chirimen, vi ville ganske enkelt ikke få det spist, men man får det ofte serveret på japanske restauranter som en appetizer eller en del af et større måltid. Nogen steder er det en af mulighederne man kan vælge hvis man gerne vil have noget blandet i sine ris og ikke kun vil spise hvide ris.

Shiso.

Shiso er blade med en meget karakteristisk smag. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal beskrive smage. Lidt mint agtig men med en bitter eftersmag. Hvis man bestille sashimi på en restaurant vil tallerken altid være pyntet med tynde strimler af kina radis ( daikon ) og shiso. I starten jeg var herude troede jeg det bare var pynt på tallerken, men jeg lærte efterhånden at man kan spise det. Enten kan man lide det eller også kan man ikke. Der er ikke noget midt imellem p.g.a den meget og jeg mener virkelig meget karakteristiske smag det har. Jeg kan stadig huske første gang jeg smagte det og min smagsløg må have fået et chock for jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle synke det eller spytte det ud og jeg må have set noget sjov ud i ansigtet for min mand grinede af mig. Men idag har jeg ingen problemer med at spise det og jeg får altid lov til at spise det hele for min mand bryder sig ikke særlig meget om det og lader det altid ligge tilbage på tallerkenen.

Tang.

Japanerne er nok det folk i verden der spiser mest tang. Det både frisk tang og tørrede tang. Frisk tang findes i køledisken sammen med fisk og bruges til miso og salater, mens tørrede tang findes på hylderne et sted i supermarkedet. Det findes så meget forskelligt tørret tang at det kan være svært at holde styr på. Der er storre plader til maki ruller, der er aflange strimler til onigiri og der er små strimler til at komme på risene eller soba ( nudler ). Jeg lå mærke til at man også kunne få tang med wasabi smag. Inden jeg flyttede til Japan sagde jeg at jeg aldrig kom til at spise tang. Jeg brød mig simpelthen ikke om konsistensen. Nu har jeg absolut ingen problemer med at få det ned, faktisk er jeg kommet til at synes rigtig godt om det og en kop miso er bare ikke det samme hvis der ikke er tang i. Jeg kan især godt lide nogen små tang stykker der er vendt i salt og som man putter oven på ris. Det minder meget om blødt saltet lakrids i smagen og konsistensen.

Katsuobushi.

Katsuobushi er fermenteret og røget fisk. Man bruger mest bonito som er i familie med tun til det. Normalt sælges det i pose parart til at bruges, men hvis man køber et helt stykke og selv høvler det så ligner det et stykke træ det man køber.
Katsuobushi bruges til rigtig mange ting i det japanske køkken. Bl.a bruger man det til at lave dashi af. Dashi er en boullion agtig smagsforstærker i stort set alt i det traditionelle japanske køkken. Det er vand, kelp ( en slags tang der er meget kraftig, nærmest lædder agtig ) og katsuobushi der har stået og simmret i et par timer og er blevet til en kraftig suppe.
Derudover finder man det altid oven på okonomiyaki ( en tyk pandekage af hvidkål ) og takoyaki ( små steget boller med blæksprutte ). Desuden kan man også putte det oven på ris og i onigiri. 
Men det fåes i forskellige størrelser alt efter om man skal bruge det til at lave dashi med eller om det er som tilbehør oven på en ret.


Lige da jeg kom til Japan havde jeg det ret svært med at lave mad, for jeg vidste ikke hvad halvdelen af varene på hylderne skulle bruges til. Nu har jeg heldigvis fået mere styr på det og er blevet ret god til at begå mig i et japansk supermarkede selv om jeg stadig kan finde varer jeg overhovedet ingen anelse har om hvad skal bruges til. Og når jeg så spørger min mand hvad det er er det heller ikke altid han kan svare fordi han har aldrig gået op i madlavning eller lavet mad. 
Jeg har altid godt kunne lide at gå rundt i det lokale supermarkede når vi er nogen steder for jeg synes det er så spændende at gå rundt og kigge på hvad man kan købe i forskellige lande, for mig er det en hel turist attraktion i sig selv og noget jeg ville blive skuffet over hvis vi ikke afsatte tid til.

Hvordan har du det med supermarkeder når du besøger et fremmede land ??
Er du ligeglad, du skal jo ikke lave mad eller er det et godt sted at finde souvenirs at tage med hjem ?? For mig helt klart det sidste.