Translate

tirsdag den 25. oktober 2016

Ochazuke


Når folk tænker på japansk mad forbinder de det med sushi eller nudler og der ud over ved de ikke ret meget mere. Jeg må ærlig indrømme at jeg selv har tilhørt den gruppe inden jeg besøgte Japan første gang og senere flyttede herud. 
Mange tror japanerne spiser sushi stort set hver dag, det er en antagelse der stort set ikke kunne være mere forkert. Det er lidt som at antage danskerne spiser frikadeller hver dag, men det er der nok ikke rigtig nogen der gør. 
Jeg kan godt lidt sushi, men vi spiser det vil højest et par gange om måneden.
For et stykke tid siden sad jeg og zappede på fjernsynet og tilfældigt var der lige startet en film med Meryl Streep. Den hed Julie/Julia. Den handler om 2 kvinder i forskellige tidsperioder. Meryl Streep spiller Julie Child, en amerikansk kogebogs forfatter der har skrevet en fransk kogebog som Julia cirka 20 år senere laver samtlige opskrifter fra i et forsøg på at blive bedre til at lave mad. 
Det fik mig til at tænke på at der i Japan måtte være en eller anden kok der kunne alt om japansk kogekunst og som har udgivet nogen kogebøger. Og det er der, hun hedder Tokiko Suzuki og hun er 91 år. Så jeg travede ned til boghandleren for at se om jeg kunne finde en af hendes bøger. Jeg fandt en med både nye og mere traditionelle japanske opskrifter så den købte jeg i håbet om at blive bedre til mere traditionel japansk kogekunst og det går faktisk ret godt. En opskrift jeg virkelig er faldet for er Ochazuke som egentlig er en meget nem og simpel opskrift men måske ikke lige det man tænker på at kombinere. Det er bagt laks på ris overhældt med grøn te. Første gang vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle forvente, men det fungere faktisk. 
Så for at lave Ochazuke skal du bruge noget bagt laks der er plukket i stykker, kogte ris, finthakket forårsløg, grøn te og wasabi. Lig varme ris i en dyb tallerken/skål, top med bagt laks og forårsløg og hæld varm grøn te rundt om risene.
Der står man skal bruge hvide ris fordi de er mere klistrede og det der med bliver mere grødagtig, men jeg bruger brune ris da jeg ikke er så meget til hvide ris.
Men det er en af de mere traditionelle japanske retter der smager godt på en råkold dag og så er det nemt og meget hurtigt at lave. Og selv om det er meget simpelt så bliver man faktiskmæt af det.


lørdag den 22. oktober 2016

Efterår i Akita.

Et af de første stede vi stoppede i Akita var ved Tamagawa dæmningen og Hosenko søen. Det er et populært sted med gode muligheder for at nyde naturen og efterårets farver. Vi blev da også mødt af flotte orange træer flere steder rundt omkring søen og det gjore os bare endnu mere spændt på hvad der ventede os længere oppe i bjergene. Vi blev ikke så længe for vi ville gerne længere op i bjergene så vi blev kun lige længe nok til at nyde udsigten ud over dæmningen og søen.

 Hosenko søen.

 Efterårets flotte træer.

 Som stort set alt i Japan så har dæmningen og søen
deres egen maskot.
 Tænk sig at bo med denne udsigt.

Som sagt blev vi ikke særlig længe ved Tamagawa dæmningen for vi var mere interesseret i at komme og til Towada Hachimantai National Park. Det er et af de første steder i Japan hvor efterårets farver folder sig fuldt ud og det passede lige præcis med at det var på sit højeste da vi var der. At det så var disset og tåget og småregnede ind imellem var der ikke så meget at gøre ved, men det var stadig virkelig smukt. Og ærlig talt så var disen med til at skabe en mystik omkring stedet der bare gjore det mere interessant. Parken består af 2 separate områder der ligger i Akita, Iwate og Aomori.
Det ene område hedder Towada Hakkoda og består af Towada søen, som er den største krater sø i Japan, Hakkoda bjergkæden ( 1584 meter ) som er en vulkan og Oirase River dalen hvor floderne dannes af vand fra Towada søen.
Det område vi besøgte er Hachimantai og består af bjerget Hachimantai (1613 meter), Iwate bjerget ( 2013 meter), Tamagawa Onsen som var der vi overnattede og Akita Komagatake bjerget ( 1637 meter ) som er det højeste bjerg i Akita og det næst største bjerg i Towada Hachimantai National Park.
Der er 50 km mellem de 2 områder og sammenlagt dækker de et område på 854 km2. 
Vi kørte op til et område der hedder Obayachi hvor der skulle være gode picnic muligheder, men regnen gjore at vi spiste i bilen. Vi ville virkelig gerne have siddet ude ved udkigs området for efterårets farver var virklig så smukke. Obayachi er et vådområde og vi var så heldig at efter vi havde spist var der ophold mellem bygerne så vi kunne komme ud og gå i området. Der er en sti der fører ud i området og den fulgte vi. Et virkelig flot område der ville have taget endnu smukkere ud hvis der havde været solskin, men sådan skulle det bare ikke være lige den dag.









søndag den 16. oktober 2016

Shin Tamagawa Onsen i Akita.

For et par uger siden var min mand og jeg på en tur til Akita i det nordlige Japan. Akita er en del af Tohoku regionen. Det er et område der siden 2011 har haft meget svært ved at tiltrække turister fordi mange forbinder Tohoku med Fukushima. Men Tohoku er så meget mere end Fukushima og Akita ligger også meget langt fra Fukushima så man behøves på ingen måder at være bekymret ved at besøge området.
Akita er et meget bjergrigt område og ud over storslået natur oplevelser og nogen af de absolut bedste onsen i Japan så er det da også begrænset hvad der er af serværdigheder. Men når man som jeg er til natur og elsker onsen så et det et perfekt sted.
Vi havde købt en tur pakke der indeholdt billetter til shinkansen og overnatning på Shin-Tamagawa onsen oppe i bjergene. Jeg gik meget specefikt efter at det skulle være Shin-Tamagawa vi skulle overnatte på fordi vandet i deres onsen er meget specielt. Faktisk så specielt at det er det eneste sted i Japan hvor man kan opleve det, vandet har et meget højt syre indhold og pH-værdien på vandet er kun på 1,2. Faktisk er det mere et kursted end det er almindelig onsen. Mange gæster her har kræft og de kommer her p.g.a vandet, men også fordi tæt ved hotellet ligger der en park hvor man kan se hvor vandet kommer fra og fordi stenene og jorden i det her område er meget højt radioaktivt ( Radium ).
Radium er et stof der bliver brugt i behandling mod visse kræftformer og derfor tiltrækker det mange kræft patienter fra hele Japan der kommer her for at ligge på stenene og være på kur ophold på hotellet. 
Faktisk så er der 2 hoteller det oprindelige som hedder Tamagawa Onsen, men fordi det er så populært har man bygget endnu et hotel der hedder ShinTamagawa Onsen. Begge steder får vand fra den samme kilde der er den mest vandrige kilde i hele Japan.
Vi havde lejet en bil så vi kunne køre lidt rundt og kigge på området inden vi tjekkede ind på hotellet og gik en tur ned til området hvor vandet kommer fra.
For mig var det virkelig en oplevelse. Jeg har aldrig oplevet noget der kommer tæt på det her. Der er en gang sti der fører rundt i området, men man kan sagtens gå væk fra stien. Det gør at man kan komme meget tæt på stenen hvor dampen fra undergrunden kommer op og der er virkelig tryk på. Det er ikke bare en lille smule damp, men stimer der bare buldre af sted. Nogen af stenene er helt grønne-gule og til at begynde med troede jeg det ville være hårdt som en slags krystaller for det lignede det virkelig, men da jeg rørte ved det var det virkelig blødt, nærmest ligesom mos. Jeg blev egentlig lidt skuffet for jeg ville så gerne have haft sådan en grøn krystal sten med hjem, men det fik jeg så slet ikke. Jeg rørte også ved flere af stenene hvor dampen kom op fra og de var virkelig varme. Meget behageligt for kolde fingre at blive varmet op på.
Selve hotellet havde alt man kunne forlange. Både aftensmad og morgenmad var buffet. Der var så meget forskelligt mad, grøntsags retter, kød retter, salat bar, 3 slagt ris, karry, miso, supper, nudler og selvfølgelig dessert. Det var virkelig en buffet der ville noget, der manglede ikke noget og de var meget hurtig til at fylde op.
Men det var jo ikke for madens skyld vi havde valgt dette sted, men vandet i onsen. Der er 2 onsen, 1 til mænd og 1 til kvinder. Hver onsen har 12 bade, sauna og damp bad. Desuden er der udendørs spa og et område hvor man kan ligge på varmesten. Det største af badene er fyldet med ufortyndet vand og kommer direkte fra kilden i parken ved siden af hotellet og har en pH-værdi på 1,2. Jeg var meget spændt på hvordan det ville føles at skulle ned i det her vand. Det var ikke ubehageligt eller gjore ondt, men på den anden side var man overhovedet ikke i tvivl om at vandet var meget syreholdigt. Det prikkede og stikkede helt vild, det føltes lidt som om man fik stød. Jeg holdt ud lige omkring 10 sekunder, så var jeg nødt til at skulle op og skylles. Jeg synes det var meget mere behageligt at sidde i det der kun var på 50 %, der kan man stadig mærke vandet er syreholdigt, men det er uden at det prikker og stikker. Men jeg var hvert fald glad for jeg havde tage creme med for det var lidt hårdt for huden og jeg fik faktisk også et rødt udslæt på halsen, men det kunne vi læse ud fra nogen informationer på hotellet at det ikke var unormalt og det var væk igen efter cirka 1 døgn. Men det var sjovt at prøve også selv om jeg ikke kunne holde til at være i badet på 100 % særlig længe. 
Har man lyst til en speciel oplevelse i Japan og har man ikke noget imod at give lidt extra for en overnatning så kan jeg kun anbefale det. Det findes kun dette ene sted i hele Japan hvor man kan bade i så syreholdigt vand uden at det er livsfarligt.
Det hele ligger i Towada Hachimantai National Park, så man er omringet af storslået natur under hele opholdet.
Skulle nogen være blevet fristet til selv at tage en tur er her et link til Shin-Tamagawa Onsen.


Et lille tip er at købe en pakketur som vi gjore. Disse tur pakker er væsentlig billiger i forhold til hvis man bestiller shinkansen og onsen hver for sig. JR ( Japan Railway ) har rejse bureauer på alle store stationer hvor man kan købe billetter og se hvad der er på tilbud. De har kontrakter med en lang række hoteller over hele Japan, så med mindre man har øje på et meget bestemt sted kan der være mange penge at spare ved at købe de her pakke rejser. Vi har altid brugt de her pakke rejser når vi har været i Kyoto og andre steder hvor vi har kørt med tog for at komme frem til og vi har sparet ret mange penge i forhold til hvis vi havde bestilt tog og hotel hver for sig. Det kræver dog at man er ude i lidt god tid da der ofte kan være udsolgt til visse destinationer. Der er dog en lille hage ved de her pakke ture og det er at kommer man for sent til toget så er det hele tabt. Man kan ikke få billet til næste tog eller pengene tilbage, så det er altid en god ide at tage hjemme fra i extra god tid for man ved aldrig om der er forsinkelser på de linjer der går ind til shinkanse stationerne. 

Men her er lidt billeder fra parken ved Shin-Tamagawa Onsen. Det er her vandet man bader i kommer fra.


Allerede ved indgangen til parken får man en fornemmelse 
af hvor varmt vandet er som det ligger der og pumper op
direkte fra kilden.


Der er en sti der tager dig rundt i parken, men mange steder kan 
du sagtens gå væk fra stien.

 Vand direkte fra kilden.

 Mange steder kan man se disse grønne-gule sten.
Dampen fra jordens undergrund kommer op ved disse sten.

   Det minder lidt om et dampende måne landskab.



 Vi så mange mennesker der lå på jorden ved disse varme kilder.
Fordi der er en høj radioaktivitet i områden anser mange det som 
et healing sted ( eller power spot )


 Man kan gå op i bjergene bag ved parken, men da vi var der 
fraådes det på det kraftigeste fordi bjørnene har været meget 
aktive i år. Over 20 mennesker har i sensommeren og efteråret 
mistede livet ved bjørne angreb fordi de har været på 
hiking tur i bjergene. Det er usædvanlig mange i forhold til 
andre år.


 Der er opsat telte hvor man kan ligge inde, Men vi så også 
mange der bare ligger på underlag ved siden af stien eller 
ved siden af varme stenene.