Translate

søndag den 19. november 2017

Ugen der gik #18

Endnu en uge lakker mod enden. En uge med mange aftaler og alt for lidt tid til dem, men pyt så går tiden jo lidt hurtigere. Jeg glæder mig til jul og til at komme hjem til Danmark til et andet tempo. I torsdags var min mand og jeg på tur til først Saitama og derefter til Tochigi hvor vi så vinter belysning i en park. Det var rigtig flot og jeg kom rigtig i julestemning af det. Jeg er begyndt at holde rigtig meget af vinteren herude fordi der er så mange parker der har store shows med vinter belysning. Og selv om det er koldt at gå rundt udenfor så er det helt klart det værd. Det dejlige ved vinter belysning er at det vare indtil februar så januar er ikke så mørk og trist at komme igennem som den er hjemme i Danmark. 

 Arakawa floden i Nagatoro, Saitama med sine efterårsfarver.


 Hodo shrine i Nagatoro, Saitama.

Vinter belysning i Ashikaga Flower Park, Tochigi.


Jeg fik taget en masse billeder på vores tur, så i løbet af næste uge kommer der nogen indlæg med mange flere billeder fra både Saitama og Tochigi.

Hvordan har jeres uge været ?? Er julestemningen ved at brede sig hjemme i Danmark ??

søndag den 12. november 2017

Ugen der gik #17

Dagens sidste gøremål er gjort, jeg har lige været nede med affald. Man kan godt mærke kulden begynder at bide lidt i næsen især om aftenen, så jeg tror badekaret skal fyldes så jeg lige kan ligge og tø op inden jeg skal under dynen og en ny uge tager sin begyndelse. 
I mandags tog jeg mig lidt tid til at nyde de små ting og gå en tur efter arbejde. Jeg havde taget mit kamera med, det kunne jo være jeg fandt noget interesant. Egentlig ikke hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg synes det er ret svært at blive inspireret af et sted hvor man har gået mindst 117 gange før og det hele bare er blevet for hverdags-agtig. Jeg ser ikke med de samme øjne mere som da jeg lige var kommet herud og hvor alt var nyt og spændende. Jeg er noget til et punkt hvor det bare er...........totalt hverdag. Derfor får jeg ikke rigtig taget nogen billeder mere og det er egentlig lidt irreteret for jeg synes det er en dejlig hobby at have. Men lidt billeder fra Minato Mirai området blev det da til og jeg rundede da også lige Nihon Odori for at se om de store ginko træer var blevet helt gule. De var ikke helt gule endnu, men de var godt på vej.





I torsdags tog min mand og jeg til Yamanashi. En rigtig dejlig tur som du kan læse om lige her, hvis du ikke allerede har fået læst indlæget.
http://dagbogfrajapan.blogspot.jp/2017/11/efterar-langs-tokaido-stien.html



Jeg holder meget af Fuji. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men det gør jeg bare. Den første sne er begynde at falde på toppen, men det virkede lidt komisk på en eller anden måde. For hvis du kigger på billedet så er der en meget tydelig stribe der ser ud som om den er malet på, men det er nyfalden sne.


Nok det bedste billede jeg fik taget den dag er det her. For mig er der noget magisk over det. Den måde man følger stien ind i billede og den måde lyset falder på stien, som om der venter noget helt fantastisk for enden. Hvilket der jo i øvrigt også gjore da vi nåede op på toppen. Men måske det kun er mig der kan se det.

Hvordan har jeres uge været ? Jeg håber I har haft en god en af slagsen.

lørdag den 11. november 2017

Efterår langs Tokaido stien.

I torsdags skete der lidt af et mirakel. Min mand og jeg havde en hel fridag sammen uden at vi faktisk havde planlagt det. Ikke noget med at vi havde tage fri eller aflyst noget, bare en tilfældig dag hvor vi begge ingen aftaler eller arbejde havde samtidig. Det er første gang i jeg ved ikke i hvor lang tid at det er sket. At vi bare har en hel dag sammen uden planer. Så hvad skal man så bruge sådan en kostbar dag til. 
Vi startede med at sove længe, i vores tilfælde vil det sige til omkring kl. 08.00 for hele dagen skulle hvertfald ikke soves væk. Vi var aften forinden blevet enig om at køre til Yamanashi ( for 3. gang i år) fordi her er efterårsfarverne på deres højeste lige nu. Så ved 10-tiden satte vi os i bilen og satte kursen nord-vest over. Nu har vi efterhånden gjort turen en del gange så det tager os efterhånden kun 1 1/2 - 2 timer at nå Yamanashi, men denne gang skulle det ikke gå helt så let. Der var så mange lastbiler, kødannelser og vejarbejde ( de var ved at fjerne ukrudt i mellemrabatten 😕😕) at det tog os 3 1/2 time at nå til Yamanashi. Så ved 13.30 tiden kunne vi endelig parkere bilen ved foden af Sankodai bjerget og begynde opstigningen til udkigstårnet der vender over mod Fuji og vidre op til toppen. Vi ville gerne have vandret langs bjergryggen over til nabobjerget, men det havde vi bare ikke tid til fordi vi ankom så sent i forhold til planen. Så vi nåede ikke længere end til toppen at Sankodai, men det var sandelig også en udsigt der var værd at sidde og nyde i solens eftermiddags stråler. Vi skulle være nede igen senest omkring klokken 17 for det bliver ret hurtigt bæld mørkt oppe i bjergene.
Dele af den sti vi fulgte op til toppen er del af den gamle Tokaido trail. Det er den sti man i Edo-perioden brugte når man skulle fra Tokyo til Kyoto. Ligesom her kan man mange steder stadig godt finde den oprindelig del af stien, andre steder er den blevet erstattet af motorveje. Men det er stadig muligt at gå hele vejen fra Tokyo til Kyoto via Tokaido stien. Selvfølgelig kommer det an på hvor hurtig man går, men man skulle kunne gøre det på cirka 25 dage i et raskt tempo, den er trods alt 492 km lang.
Tokaido stien følger kysten fra Tokyo og til Kyoto, men der findes også en anden sti der hedder Nakasendo stien og som gå indland og over bjergene. Så det siger næsten sig selv at Tokaido stien er den mest brugte fordi den er nemmere end turen der går gennem bjergene. Der er 53 stop eller restepladser som vi ville sige i dag på Tokaido stien, hvor man kunne overnatte, få noget at spise og nogen steder havde også en onsen hvor man kunne slappe af efter en lang dags vandring. 
Der findes 53 ukiyo-e (træsnit) der hver afbilleder de 53 stationer. De er lavet af ukiyo-e mesteren Utagawa Hiroshige efter hans første rejse langs Tokaido stien og de betragtes i dag som nogen af de mest betydningsfulde og værdifulde ukiyo-e billeder.

Du kan se alle billederne her 

Og nedenunder kan du se mine billeder af den lille del at Tokaido stien vi gik op til toppen af Sandokai. Måske en dag jeg kan finde tid til at gå hele turen med en udgave af Hiroshiges billeder under armen. Så skulle det være om foråret inden det bliver alt for varmt eller om efteråret inden det bliver alt for koldt, men det er nok mest drømme tænkning lige i øjeblikket. Men hvem ved........ 




 Den gamle Tokaido sti.



 Fuji-san med sne på toppen.


 Toppen af Sankodai.

 Udsigten fra Sankodai


Inden vi kørte hjem stoppede vi i den lille landsby Kawaguchiko hvor de havde efterårs festival og træerne langs åen der løb gennem byen var oplyst. Det var så hyggeligt og stemningsfuldt.



De vigtige ruter fra Tokyo til Kyoto.

søndag den 5. november 2017

Ugen der gik #16

Endelig har vi haft noget godt vejr. Det har virkelig været tiltrængt oven på 2 tyfoner og alt det regn de medbragte. Men selv om kalenderen har været godt fyldt har der været tid til at nyde vejret med et par gå-ture og i torsdags var der ligefremt tid til en tur til Tokyo. Min mand og jeg havde da også et ganske bestemt formål med turen, nemlig at besøge Japan National Archives fordi de har en udstilling om forholdet mellem Japan og Danmark. Det var ret spændende at se og ikke mindst at læse om de aftaler der har været gennem tiden og stadig eksistere mellem Danmark og Japan. Der var også en afdeling om forholdet mellem det danske kongehus og den japanske kejserfamilie, bånd der er særdeles tætte trods den store afstand. Jeg fandt bl.a ud af at Kronprins Frederiks første officelle rejse gik til Japan og han har efterhånden været her en hel del gange.
I år er 150 år jubilærum for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Japan så der har foregået en masse ting herude for at promovere Danmark på alle mulige fronter, bl.a har der været en udstilling med Skagensmalerne på Det Nationale Kunstmuseum i Tokyo. Noget jeg som Frederikshavner satte stor pris på at et lille stykke af Nordjylland kom til Tokyo. Danmark er jo anden end lige København. 
Jeg ved der har foregået en masse i Danmark for at promovere Japan, er der nogen der har været med til de evenst ?? Fortæl fortæl.

 Ginko træerne var ikke helt gule endnu, men næsten.

 Vi gik gennem Kejser Paladsets Øst have på vej over 
til arkivet. 

 Udstillingen om forholdet mellem Danmark og Japan.

 Vi er begyndt at varme op til OL. Avisen Mainichi har hunget 
alle landes flag op uden på deres hovedkontor og det i alfabetisk 
orden. Selvfølgelig med Grækenland først og det japanske flag 
sidst fordi de er værts nation. Men det så rigtig godt ud så jeg håber
de får lov at blive hængende.

Jeg har set så mange billeder af Mario der kører rundt i Tokyos gader,
men aldrig selv været så heldig at se dem. Men i torsdags var de der bare 
lige pludselig og jeg nåede kun at få et billede fordi de holdt for rødt i et lyskryds. 
Nu mangler jeg bare et billede af ham der kører rundt på en motorcykel forklædt som 
Batman, men han kører vist ikke så tit som Mario gør.

Hvordan har jeres uge været ? 

mandag den 30. oktober 2017

Den gule tingeste kaldet Solen

Der har i dag hængt en gul tingeste ude på himmelen der skinnede helt vildt. Til at begynde med var jeg ikke helt sikker på hvad det var og om den evt. var farlig. Men jeg vågede mig ud for at kigge nærmere på fænomenet og fandt ud af at den skabte varme. Jeg havde taget mit kamera med så jeg kunne tage nogen billeder og for at have nogen beviser på denne skinnende tingeste. Efter nærmere undersøgelser da jeg kom hjem er jeg kommet frem til den konklution at den skinnende tingeste må være den planet der kaldes Solen 😊😊😊
Jeg husker ikke rigtig hvornår jeg sidst har set denne planet på himlen, jeg tror den kortvarig var der i tirsdags, men der nåede jeg ikke rigtig at opleve den. Jeg kan godt lide denne planet for den holder regnen væk så jeg håber i fremtiden at den vil skinne nået mere. 
Det har været et godt stykke tid siden jeg har delt nogen billeder her på bloggen. Jeg kunne se på mid SD-kort at jeg faktisk ikke har været ude at tage billeder siden den 8. august, da jeg var til lanterne-festival i Hachimangu i Kamakura. 
Efterårets gyldne farver er så småt ved at vise sig, især de gule ginko-træer er på deres højeste lige nu. 

 Typisk gade-billede. El-ledningerne hænger over alt
i Japan, ikke noget der pynter særlig meget.

 De gule ginko-træer.



 Beton-fængelserne som jeg ynder at kalde dem.
De minder mig om grå og triste kommunist bygninger.

 En enelig fisker, det var nok begrænset hvad han rent faktisk
fangede.

 Gangbro til beton-fængelserne.

Fugle føde, nok ikke egnet til mennesker.


Det var rigtig dejligt at have tid til at gå en tur og at det endelig for en gangs skyld ikke regnede. Jeg nødt virkelig en gå-tur i eftermiddags solen. Jeg tror det er vigtigt at huske at give sig selv tid til at nyde de små ting og ikke være en tids-slave der hele tiden skal fra A til B og vidre på et bestemt tidspunkt. Da jeg flyttede herud holdt jeg op med at gå med ur, netop fordi jeg ikke ville være tids-slave mere og blive bedre til at nyde og ikke mindst opleve nuet, men selv om jeg ikke går med ur mere er jeg alligevel på en måde blevet tids-slave igen fordi jeg ofte altid skal være et bestemt sted til et bestem tidspunkt og jeg ofte ikke når de ting jeg så gerne ville lære at være i stand til at nyde og værdsætte mere. 

Har du husket at give dig tid til at nyde nuet og de små ting i dag ?

søndag den 29. oktober 2017

Ugen der gik #15

Det har været en våd uge. Knap var den ene tyfon blæst over os før den næste var på vej og har bragt så meget vand at vi er ved at drukne. Det har da også sat sine spor i form af en begyndende forkølelse, ondt i halsen og hovedpine. At stå og vente på toget hver dag i regnvejr og en kold vinder er nok ikke den bedste kombination. Jeg håber dette her er den sidste tyfon for i år for jeg er virkelig ved at være træt af regn. Jeg savner noget sol og en blå himmel. Jeg savner at komme lidt ud, ud over arbejde. Jeg kan ikke huske sidste gang jeg har haft mit kamera i hånden og været ude at tage nogen billeder og nu hvor efterårets farver langsome er begyndt af gøre sit indtog ville det være rigtig dejligt hvis der var en mulighed for at komme lidt ud.
Jeg hører det også blæser ret kraftigt hjemme i Danmark, håber ikke det hele er ved at blæse væk ligesom herude.

For tiden kører der en sag om en skolepige fra Osaka der har fået mange op i det røde felt herude. Sagen er den at en af hendes lærer havde bedt hende om at farve hendes hår fordi det ikke var sort nok. Det lyder utroligt, men det er sandt. Hun ville selvfølgelig ikke farve hendes hår med den begrundelse. Men sagen eskalerede fordi læreren ikke ville lade det ligge så det endte med at pigen farvede sit hår, men samtidig gik hun sammen med sin mor til skolenævnet for at få at vide hvor det stod i reglerne hvor sort ens hår skal være. Det står selvfølgelig ikke nogen steder, som læren ellers påstod. Det hele har tæret så meget på den her stakkels pige at hun nu ikke har været i skole i lang tid p.g.a depression. Pigens bedstefar er amerikaner så derfor har hun mørkebrunt hår og ikke kul sort hår som japanere har. Pigen og hendes familie har nu sagsøgt læren og skolen p.g.a hele sagen.
Jeg synes hele denne sag er så meget ude af proportioner. At en lærer over for en skolepige på 18 år kan sige at hendes hår ikke er sort nok  det er bare på ingen måder i orden. Jeg håber virkelig at pigen og hendes familie vinder sagen og bliver tilkendt erstatning.
Jeg er medlem af en forening for udenlandske kvinder i Japan der alle er gift med japanske mænd. Mange af dem har selv børn der går i japanske skoler og jeg kan kun sige at ud fra alle de historier jeg har hørt er jeg glad for at jeg ikke selv har børn der skal gå i en japansk skole. Jeg kan godt forstå at så mange vælger at sende deres børn i international skoler eller ligefremt sender dem hjem til morens hjemland for at gå i skole.
Nogen gange kan jeg desværre ikke sige ret meget andet end at Japan virkelig er et sygt samfund hvor der ikke er plads til bare at være en lille smugle anderledes.

https://www.japantimes.co.jp/news/2017/10/27/national/teen-sues-osaka-prefectural-government-forced-dye-hair-black-attend-school/#.WfXQzmiCzIU


Hvordan har jeres uge været ?

mandag den 23. oktober 2017

Ugen der gik #14

Der har været stilhed et stykke tid nu og det skyldes flere ting, mest arbejde og at jeg er blevet rykket i fra flere sider og dermed ikke har haft så meget overskud.
En anden ting er det der skulle have været vores flytning. Den korte udgave er at vi ikke er flyttede og stadig bor i lejligheden. Den lange version startede den dag min mand havde hentede nøglerne inde på ejendomsmæglerfirmaets hovedkontor. Her fik han nogen ting at vide som vi ikke var blevet fortalt og mange af de ting den lokale ejendomsmægler havde sagt til os især om comunnity organization var løgn også selv om vi spurgte ind til det flere gange. Vi vil helst undgå at skulle have noget med dem at gøre og det fik vi at vide ikke var noget problem. Hvad vi ikke fik at vide var at hvis vi ikke ville være medlem måtte vi ikke smide vores affald ud på fællespladsen, men måtte hyre et privat firma til at komme og hente vores affald. Desuden skulle vi 2 gange om måneden være med til at gøre rent og holde orden i en park bag ved boligområdet. Men da ingen af os er hjemme i weekenden er det os stort set umuligt at overholde de pligter. Min mand kan ikke ændre hans fridage fordi det påvirker alle andre på hans arbejdsplads og jeg vil ikke opgive min japansk undervisning for at gøre rent i en eller anden park. Så 2 dage før vi egentlig skulle flytte tog vi den hård beslutning at annulere kontrakten med det argument at de havde løget for os omkring ting vi havde spurgt ind til og at de undlod at fortælle os flere andre ting indtil vi havde skrevet kontrakten. Heldigvis acceptere de og vi fik vores penge tilbage. Men jeg har simpelthen været så skuffede. Skuffede over at blive løget over for af mennesker der lever af at folk vil bo i deres boligere, men også skuffede over  ikke at flytte over i huset for jeg ville simpelthen bare så gerne have haft den lille have. Men med den community organnization ved jeg også bare at vi med tiden ville blive kede af at være der fordi vi ville være blevet frosset totalt ud og set ned på.
Men hvad er de her community organnizations ? Det er lokale grupper på en vej eller et nabolag. Det er noget der stammer fra meget langt tilbage i tiden hvor man var afhængig af at ens naboer hjalp en fordi der ikke var nogen form for offentlig hjælp som der er i dag. Men dengang var tiden også en hel anden end den er i dag. Dengang arbejdede man ikke på forskellige tidspunkter af døgnet og i weekender og helligdage. Jeg har spurgt flere af mine japanske venner  hvad de synes og ingen af dem havde noget positivt at sige om de her lokal grupper. Det er tidsspild og det er svært for især yngre mennesker at finde tid til det. Mange af de her lokal grupper består af pensioniser der ikke har noget bedre at få tiden til at gå med og det er helt fint så længe de ikke forventer og forlanger at yngre mennesker med børn, arbejde og en travl hverdag også skal finde tid til deres møder om hvis tur det er til at feje vejen eller klippe buskene. Hvis alle nu bare ordnede det der er på deres grund så var alt det fis ikke nødvendigt.
Min mand fandt en undersøgelse på nettet foretaget af en af de store japanske aviser omkring folks holdning til de her grupper, 60 % mente at tiden helt var løbet fra de her grupper og der ikke mere er brug for dem. Kun 15 % mente der rent faktisk stadig er et behov for de her lokal grupper. Mange tror da også at de her grupper om 15-20 år mere eller mindre er væk, især i storbyerne.

Lige nu raser tyfonen Lan udenfor. Det er ret usædvanligt at vi bliver ramt af en tyfon i oktober og at den er så kraftig som den er. Ned ved Ise-området har de fået 860 mm regn på 48 timer. Jeg tror på nuværende tidspunkt at det har regnet i 4-5 dage og før det havde vi kun et par dage med tørvejr, men ellers har det regnet rigtig mange dage her i oktober. Vejret har været virkelig mærkeligt i år på mange områder. I sommers havde vi tørke, vi har ikke rigtig haft noget efterår. Det er regnet væk og temperatuerne ligger på noget der minder om midt i december. Normalt begynder vi ikke at have varme på før i slutningen af november, men vi har allerede haft tændt for varmen et par gange nu.

Nu har det hele faktisk ikke været ren elendighed her de sidste par uger. Det er næppe gået nogen forbi at vi har haft fint besøg af vores kære kronprinsepar herude. I den forbindelse var vi via Den Danske Klub inviteret til reception på ambassaden hvor de lagde vejen fordi på vej til middag med det japanske kronprinsepar. Nu har jeg møde kronprinsen før i 2011, men det var første gang jeg så kronprinsessen og jeg kan kun sige hun er lige så gude smuk i virkeligheden som hun er på alle de billeder man altid ser i diverse ugeblade.
Det er altid en stor oplevelse at blive inviteret indenfor på ambassaden når der er de her arrangementer. Det er dejligt at vi ikke bliver glemt og at være med til at skabe opmærksomhed omkring Danmark i Japan og som jeg forsøger at skabe opmærksomhed omkring Japan i Danmark


Hvordan har de sidste par uger været for jer? Forhåblig mere muntre end de har været herude.

søndag den 1. oktober 2017

Ugen der gik #13

Så er der  kun 4 dage til vi skal flytte. Mange af vores ting er ved at være pakket ned selv om der stadig mangler nogen ting. Mest ting vi bruger i hverdagen.
I torsdags fik vi nøglen til huset og vi gik der over fredag eftermiddag og gjore lidt rent. Vi har også mødt vores naboere. I Japan er der en tradition for at man går ind og præsentere sig når man flytter ind et sted og medbringer en lille gave. Det er forskelligt fra egn til egn om man gør eller om det er et hus eller en lejlighed man flytter ind i. Folk der bor i lejet lejligheder gør det stort set ikke. Vi har faktisk aldrig set eller mødt vores nabo der flyttede ind i sommers. Det eneste vi ved om ham er at han kan lide at synge i badet og at han synger forfærteligt. Bor man i en lejlighed man har købt vil man helt klart gøre det fordi det er vigtigt at have et godt forhold til naboerne fordi man ikke bare lige kan flytte ude igen. Det samme gælder hvis man flytter ind i et hus. Hvor mange man går ind og hilser på er meget forskelligt. Nogen hilser og køber gaver til hele vejen, andre kun til naboerne som vi har valgt at gøre. Vores ene nabo fik jeg faktisk et godt indtryk af. Hun virkede meget venlig, smilende og snaksalig. Hun bor sammen med sin mand og 2 sønner. Så er der den anden nabo, hende fik jeg et negativt indtryk af. Det skal lige siges hun er højgravid og om det er det der får hende til at virke gnaven ved jeg ikke, men hun virkede ikke særlig venlig og hun sagde stort set ingen ting til os i modsætningen til den anden nabo. Da vi var ved at køre kom ham der bor i huset lige over for vores hjem, så vi endte med også at gå over og hilse på ham fordi han gik udenfor. Han virker som en meget afslappet og nede-på-jorden type.
Ærlig talt så har jeg lidt blanded følelser omkring at flytte der over. Grunden er community organization ( jeg ved ikke lige hvordan jeg skal oversætte det fordi det findes ikke rigtig i Danmark på den måde det fungere her i Japan ).
Jeg har hørt så meget dårligt om de her grupper. Det hedder sig det er frivilligt, men mange siger også det er frivillig tvang. Især i boligkvartere bestående af huse. En af min mands kolleagere bor i et hus hvor den her community organization er meget krævende og man skal på skift side som formand i 2 år om man vil det eller ej. Det betød at min mands kollega hver mdr måtte bruge en feriedag for at gå til møde fordi han var formand og hans normale fridage ikke ligger i weekenden, så i 2 år kunne han stort set ingn ferie holde pga den her community organization. Han var til sidst så rasende over at skulle tvinges til det her når det ikke er noget han egentlig har lyst til at han gik af som formand før tiden med det resultat at han har et meget anspændt forhold til flere af naboerne hvor han bor. Det er sådan nogen ting mareridt bliver skabt af og det jeg frygter lidt ved at skulle flytte i et hus nu.
Hverken min mand eller jeg selv er hjemme i weekenden pga arbejde og skole. Min mand gidder ikke de her grupper fordi han rent ud siger det er spild af tid og mest af alt er gamle mennesker sladderklub. Vi har ikke noget imod at være medlem og betale det årlige kontigent, men vi vil ikke tvinges til en masse vi ikke kan finde tid til og egentlig ikke har lyst til. Jeg har fuld forståelse for at man på skift skal gøre rent der hvor man stille affald ud til afhentning og skal dele den lokale kommunes avis ud på skift og at man skal holde rent foran sit hus, det har jeg ikke noget imod. Men at sidde til skue i en sladderklub, der sætter jeg grænsen. Jeg håber virkelig vi bare kan nøjes med at være betalende medlemmer og ikke skal tvinges til en hel masse vi egentlig ikke har lyst til.
Men nu må vi se hvor krævende de er når det er leje huse og folk måske ofte flytter ud og ind.

Hvordan er jeres uge gået ?

søndag den 24. september 2017

Ugen der gik #12

Det har været en lidt stille uge, men det var også tiltrængt efter sidste uge. I fredags var vi henne at se huset vi flytter ind i. De er færdig med renovationen og ved I hvad.......der er splinter nyt køkken, blev jeg lige glad da jeg så det. Desuden er der nyt badeværelse med badekar. Uha det skal nok blive godt når vi kommer derover at bo. Men mest af alt glæder jeg mig til at få mit eget lille værelse hvor jeg kan sidde ved mit helt eget skrivebord og læse japansk og min helt eget sofa stol hvor jeg kan sidde og læse bøger eller hækle. Jeg har virkelig mange planer for det værelse. Jeg glæder mig også til at skulle være havemenneske. Det er ikke en særlig stor have, men der er plads nok til at kunne dyrke grøntsager. Jeg gidder ikke at have en blomsterhave, jeg vil helst dyrke grøntsager, krydderurter og så vil jeg gerne have et par bærbuske. Nå, men nu skal vi jo lige flytte derover først.
Selv om jeg faktisk glæder mig til at vi skal flytte og vi får mere plads og forhåblig også lidt mere fred og privatliv, så er jeg også lidt nervøs for hvordan naboerne på vejen vil reagere på mig. Jeg kan stadig huske da vi flyttede ind i lejligheden her hvordan folk i opgangen skulede til mig og at der gik næsten 1 år inden de begyndte at ville hilse på mig selv om jeg hilste på dem. Det kan jeg godt blive lidt stressede over om det vil gentage sig.

I morgen og på tirsdag har jeg helt fri. Jeg burde egentlig begynde at pakke, men jeg har forstuet min højre hofte så hver gang jeg går gør det sindsygt ondt. Jeg er ikke faldet eller stødt ind i noget så jeg er ret sikker på det er sket mens jeg har sovet. At jeg har lagt forkert og fået et vrid på en eller anden måde. Så lige i øjeblikke er min hofte tapet op med noget specielt plaster der holder smerten lidt nede. Det er virkelig lidt noget møg for tingene pakker jo ikke sig selv. Måske jeg kan sidde på vores kontorstol med hjul, så behøves jeg ikke at gå mere end højst nødvendig og så må jeg tage de pauser jeg har behov for ind imellem.

Hvordan har jeres uge været ?


søndag den 17. september 2017

Ugen der gik #11

Det har været en hæktisk og begivenhedsrig uge med dårlige oplevelser, men mest gode oplevelser. 
Det bedste er vi skal flytte den 5. oktober. I starten af august var min mand og jeg ude at kigge på et townhouse. Det var bare så perfekt, 2 etager, 75 m2, lille have og parkering vi ikke skal betale ekstra for. Det ligger i et stille og roligt boligkvarter, men kun omkring 15 minutter til nærmeste station hvor der også er indkøbsmuligheder.
Da vi var ude at kigge på det lagde vi mærke til at badeværelset var overklistret med store klistermærker så senere ringede min mand til ejendomsmægleren fordi vi var lidt nervøs over om det skulle dække noget. Hun sagde de ville sørge for de blev fjernet og desvære skulle det også vise sig at de dækkede over noget. Da de fjernede dem faldt fugemassen mellem fliserne ud og da de begyndte at undersøge det nærmere fandt de ud af at vandrørene også havde problemer så desværre kunne vi ikke flytte ind for det ville tage noget tid at udskifte vandrør og sætte nye fliser op på badeværelset. Skæbnen ville så at et andet townhouse på den anden side af gaden ville blive ledigt fra den 31 august og det kunne vi så få i stedet for hvis vi ville. Men i slutningen af august fik vi endnu en mail fra vores ejendomsmægler at familien der boede der ikke ville være i stand til at flytte ud til tiden og havde bed om endnu 1 uge, men huset som vi havde kiggede på var ved at være færdigt og klar til indflytning i slutningen af september. Hun sagde at de havde sat nyt badeværelse og køkken ind. Vi har en aftale i slutningen af ugen hvor vi kan komme og se hvordan det ser ud efter det er blevet renoveret og gjort rent. 
Men vi har allerede bestilt flyttefolk for vi er ret sikker på at det er det rigtige sted for os.



 I starten af ugen var jeg ude at gå en tur. Jeg kom forbi Yokohama Kunst Museum hvor jeg så de havde en udendørs konstalation der skal skabe opmærksomhed omkring problemet med bådflygtninge. Jeg tvivler på ret mange japanere forstår hvad det handler om for det er et problem der foregår så langt væk fra Japan og noget der stort set ikke omtales i nogen mediaer.


 I fredags var vi en tur i Tokyo fordi min mands onkel deltog i en kunstudstilling. Han er skulptør er er ret populær her i Japan. Han har lavet og solgt skulpturer der står flere forskellige steder rundt omkring i Japan. Vi får altid fribilletter til udstillingen og vi plejer at have en rigtig hyggelig eftermiddag hvor vi er sammen med min mands onkel og tante. Vi ser dem ikke så tit så det er altid noget vi ser frem til.
Roppongi Tower

Og nu vi var i Tokyo kunne vi jo lige så godt blive og gå rundt og hygge efter vi havde været på kunstudstilling Tokyo Art Center ligger i Roppongi som er et meget internationalt område med mange expats og fra Roppongi er der ikke så langt ned til Shibuya ( alt under 10 km er gå-afstand i mine øjne )

I torsdags var vi ude at handle ind eftersom vi skulle til Tokyo om fredagen. Det var først på aften så der var en del trafik. Ved et lyskryds hvor vi holdt for rødt var der en anden billist foran os der overså der var rødt lys og det gik ud over en ældre dame på cykel. Jeg var ret chokeret for jeg har aldrig oplevet nogen blive kørt ned lige foran mig. Hun ramte siden af bilen og ud fra den måde hun faldt på så det ud som om hun fik hovedet ind under bilen lige foran baghjulet. Bilen stoppede ikke men kørte bare vidre. En mand på en scooter kørte efter hende og fik hende stoppet og min mand løbe ud af bilen for at hjælpe sammen med en yngere dame der holdt ved siden af os. Ambulancen kom heldigvis ret hurtig, inden for 5 minutter. Hun var heldigvis stadig ved bevidstheden, men min mand sagde hun højst sandsynlig havde fået hjernerystelse og at det så ud som om hendes arm var brækkede. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan personen i bilen der påkørte hende bare kørte vidre. At hun ikke har kunne mærke at hun har påkørt noget forstår jeg ikke. Det må da have givet et ordneligt bump i bilen. Trafik ulykker hvor personer kommer til skade er noget man tager meget alvorligt her i Japan og hun vil højst sandsynlig miste kørekortet og skulle betale erstatning på mange hundrede tusinde kroner.

Jeg har haft en rigtig dårlig weekend. Det der fik bægeret til at flyde over var at jeg inde på en cafe gerne ville have varm cacao, men damen bad disken ser forskrækket på mig og spørg om jeg vil have kaffe. På japansk er der ret stor forskel på den måde man udtaler kaffe og varm cacao på. Jeg ved godt jeg har meget at lære endnu, men derfra og så til bare at forstå et enkelt ord burde ikke være så vanskligt. Jeg kan blive så vanvittig irreteret over japanernens modvilje til at forstå deres eget sprog i det øjeblik en udlænding udtrykker sig på japansk. Og jeg kan blive så vanvittig irreteret over at hvis al ting ikke er nedskrevet i en manual de kan følge slavisk kan de ikke forholde sig til det fordi det betyder de selv skal tænke og tage stilling til noget og det kan de ikke finde ud af for så skal de tænke selv og hvis de så kom til at gøre noget forkert der ikke stemmer overens med deres skide manual har de begået en fejl og dermed tabt ansigt. Nogen gange synes jeg det er utroligt at det japanske samfund overhovedet kan fungere. Jeg er så træt af deres manual-samfund og deres manglende evner til at gøre noget uden for manualen lige i øjeblikket. Godt der ikke er så lang tid til december og juleferie i Danmark.

onsdag den 13. september 2017

Yamanashi - Japans frugtskål.

Det har været en varm og hæktisk sommer så både min mand og jeg var noget til et punkt hvor vi trængte til at trække stikket ud bare for et par dage. Så gennem min mands fagforening bookede vi en hytte i Yamanashi. Min mands fagforening samarbejder med en hotelkæde der også udlejer hytter der gør at vi kunne få en ret så stor rabat, næsten halv pris. 
Valget faldt ret hurtig på Yamanashi fordi det er ved at være højsæson for pære og i Yamanashi er der mange selvplukker-gårde hvor man kan komme og plukke alt hvad man kan spise. Og da jeg er ret vild med de her nashi-pærer blev det Yamanashi.
Vi kørte i vores egen bil derover, så vi kunne stoppe når og hvor vi havde lyst. Desuden er Yamanashi kun omkring 2 timer kørsel fra hvor vi bor så i længden ville det være billigere selv at køre.

Vores første stop var en selvplukker-gård hvor vi havde valgt at plukke nashi-pærer. Det er en ret stor gård så vi havde også mulighed for at plukke vindruer, både grønne og blå. De har også ferskner, men fersken sæsonen er slut for i år. Desuden har de kirsebær først på sommeren. Så efter japansk størrelse forhold er det en ret stor gård. Man skal ringe og resavere en tid for især i weekenden er der mange mennesker. Man kan vælge kun at plukke en slags frugt eller man kan købe en kombo-pakken hvor man kan plukke både pærer og vindruer. Vi havde valgt kun at plukke nashi-pærer. 
Det foregår på den måde at når man kommer får man tildelt et område hvor man må plukke fra. Man må plukke alt det frugt man kan spise på stedet. Plukker man mere frugt end man kan spise skal man betale for det efter kilopris. Vi havde valgt nashi pakken med ubegrænset tid, fordi vi gerne ville have tid til at side og spise uden at skulle skovle ind. Desuden ville vi gerne have tid til bare at side og nyde nature for det var et godt stykke ude på landet. 

 Nashi-pærer

 Indpakkede nashi-pærer.

Hvis man har færdes ude på landet her i Japan vil man opleve noget der måske kan virke lidt underligt. Hvis man køre forbi en frugt-plantage vil man se at frugterne er pakket ind i papir hver for sig. Det er for at beskytte dem mod insekt angreb og dermed formindske brugen af sprøjtemidler. Når frugter beskyttes på denne måde er der en ret stor chance for at få en flot frugt uden tegn på insekt angreb og dermed kan den sælges til en højere pris.

 Vores hytte.

Efter vi havde spist os meget mætte i nashi-pærer satte vi kursen hen mod det hotel hvor vi skulle hente nøglerne til den hytte vi havde lejet. Det er et resort hotel oppe i bjergene. Vores hytte lå cirka 10 minutters kørsel fra selve hotelet oppe af nogle små snoede veje ude i et skov område. Da det var midt i ugen og uden for nogen som helst sæsoner var der stort set ikke andre end os. Vi så kun at der holdt biler ved et par andre hytter på vejen der op. Hytterne på hver side af vores hytte var tomme og det virkede også som om hytterne på resten af vejen var tomme. Der var simpelthen en velsigende stilhed, lige præcis hvad vi havde søgt.
Et par minutter efter vi var ankommet til hytten ankom en catering bil nede fra hotellet. Man har 3 valgmuligheder hvad angår mad når man lejer en hytte. Man kan vælge selv at medbring alt maden, at køre ned på hotellet og spise i deres restaurant eller som vi havde gjort at få maden leveret fra hotellet og så selv lave den. Vi havde valgt sukiyaki til aftensmad og morgenmad var almindelig vestlig inspireret morgenmad med æg til røræg, bacon, pølser, salat, brød osv. Men der var rigelig med mad. Vi gik hverken sulten i seng eller tog derfra sulten næste dag.
Vi valgte dog at tage turen op til hotellet igen for at gå i spa. Overnatter man på selve hotellet er det gratis at bruge spaet, men overnatter man i hytterne skal man betale 500 yen ( cirka 28 dkr per. person ) for at bruge spaen. Så det er jo på ingen måder dyrt når der ingen tidsbegrænsing er.
Da vi kom tilbage til hytten var der begyndt at blive mørke og når man befinder sig uden midt i en skov bliver det virkelig bare mørkt som i kulsort. Det var lidt ærgeligt at vejret havde været halvdårligt og meget overskyet hele dagen, for stjerne himlen må have været helt fantastisk herude uden lysforurening fra storbyen, men vi kunne desværre ikke ser nogen stjerner.
Næste morgen inden vi skulle vidre gik vi en lille tur i området for at få en fornemmelse af hvilken natur der var i området. Ud over det skovområde hvor hytterne ligger er der nede omkring hotellet en engelsk have. Desuden er der en udkigspost, men da vejret stadig var grådt og overskyet kunne vi ikke se noget af udsigten.

 Vejen op til hotellet. 

 Vinkælderen ved Belle Forte Winery.

Vejret bød desværre ikke til udendørs aktiviteter, som er det vi allerhelst vil når vi er på vores ture. Især i Yamanashi hvor naturen er enestående og der nærmest er bjerge alle vegne, men dem så vi ikke ret meget til pga de tunge grå lavthængende skyer. Så vi måtte finde på noget der var indendørs. Efter nogen snakken frem og tilbage over mulighederne besluttede vi os for at køre ned til Belle Forte Winery hvor man kan få rundvisning og smagsprøver. Det var kun mig der kunne smage vinen da min mand er den der køre bilen. Jeg var virkelig overrasket over hvor godt japansk vin smager. Nu er vindyrkning måske ikke ligefremt noget man forbinder med Japan, men det burde man faktisk. Man har længe dyrkede vindruer i Japan, men ikke med henblik på at fremstille vin, mere til at spise. Så det er først efter Japan har åbnet sig op for omverden at man lærte at vindruer også kan bruges til at fremstille vine. Nu vil japanerne helst drikke sake, så vin slår ikke igennem og det er først langt langt senere at japanerne begynder at få øjnene op for vin fremstilling og endnu længere inden de når op på et niveau hvor de rent faktisk kan være med internationalt. Ikke så mange har endnu fået øjnene op for japansk vin, men jeg tror det stille og roligt kommer. 
Japanerne er også virkelig god til at lave frugtvin og især i Yamanashi er deres frugtvin virkelig af høj kvalitet. Et af mine ønsker var da også at få købt noget af det her frugtvin med hjem og vi fik da også købt både pærer-vin og vin lavet på Victoria blommer. Der er rigtig mange gårdbutikker i Yamanashi. Det er butikker der er en sammenslutning af flere landmænd fra lokal området hvor de sælger deres lokal produkter, så ud over vin fik vi også købt honning med jordbær ( som smager sindsygt godt ) og fersken marmelade med passionsfrugt.

Det japanske maglev tog.

Efter at have spist frokost kørte vi ned til det sydlige Yamanashi. Hernede ligger et specielt test center. Det er nemlig hernede man tester og udvikler Japans nye højhastigheds tog Linear Shinkansen eller Maglev ( Magnetic Levitation ) som det også kalders. Japan er i forvejen kendt og berømt for sine højhastigheds tog, Shinkansen som kan køre med 300 km i timen og som kører over hele Japan mellem alle de store byer. Den nye shinkansen kommer til at køre med 500 km i timen. Det nye tog kommer ikke til at køre på skinner som vi kender det fra tog i dag. Det kommer til at svæve og vil blive trukket frem at store magneter. Det har taget mange år at udvikle teknologien bag og de laver stadig mange tests, men toget er nu så sikkrt at det godt kan køre med passagere. Grunden til at det ikke kører endnu er at skinnerne ikke er færdig. Som ordet Linear antyder er skinnerne nødt til at være så lige som overhovedet mulig for at det kan komme op på så høj en hastighed. Det gør det svært og meget dyrt at lave skinnerne i et så bjergrigt land som Japan. Målet er at første etape skal være klar om 5 år. Det vil sige fra Shinagawa i Tokyo til Nagoya. Så kan man kommer fra Tokyo til Nagoya på omkring 20 minutter. En tur der i dag tager omkring 1 time med Shinkansen. Skinnerne skal derefter føres vidrer til Osaka og Nara og når de engang bliver færdig om mange mange år kan man komme fra Tokyo til Osaka på 67 minutter, en tur der i dag tager omkring 2 1/2 timer med Shinkansen.
Vi var rigtig heldig da vi var der, fordi hele den uge udførte de tests med toget og det kørte flere gange i timen hver dag. Nogen gange tester de kun 1 gang om dagen og nogen gange slet ikke. Men vi var så heldig at se toget køre 4 gange mens vi var det. Og alle 4 gange kom toget op på de 500 km i timen. Det går sindsygt hurtig, det er en oplevelse på 3 sekunder for længere tid tager det stort set ikke for toget at køre forbi med den hastighed. Selv om jeg ikke er særlig teknisk interesseret så var det virkelig interessant at se og oplevet toget køre. Desuden er der et museum ved test centret der på en let og forstålig måde fortalte om teknologien omkring toget og hvordan det kommer til at svæve.  Men om 5 år skulle første etape gerne være klar og jeg vil så gerne køre med det tog. Det bliver nok ikke helt billigt, men jeg vil bare have en køretur i det tog. 
Toget kører ikke nogen steder i Japan endnu, men hvis man tager til Shanghai i Kina er der faktisk et Maglev tog der køre. Det er fra lufthavnen til down town Shanghai. Det er en kort tur og så vidt jeg ved kommer toget ikke op på de 500 km fordi strækningen er så kort.

Selv om vejret ikke var helt som vi havde håbet på så havde vi en rigtig god tur med masser af god mad og frisk frugt. Og på en måde var det egentlig godt at vejret ikke rigtig artede sig fordi vi så blev tvunget til at finde nogen alternative oplevelser i forhold til hvad vi altid plejer at gøre, nemlig at tage ud i naturen. Og det endte med at blive en rigtig oplevelsesrig tur, men på en anden måde end vi havde håbet på. 

søndag den 10. september 2017

Ugen der gik #10

Det har været en dejlig uge. En uge hvor min mand og jeg rykkede stikket ud og tog væk et par dage. Turen gik til Yamanashi hvor vi havde lejet en hytte. Vi fik smagt på en masse frisk frugt og produkter lavet af frugt. Der kommer et indlæg helt for sig selv en af de nærmeste dage der omhandler alle de ting vi fik oplevet i Yamanashi. Og det kommer til at handle en del om frugt og hvad man kan lave af det og lidt om ekstrem hurtige tog.

Søde vindruer fra en selvplukker gård i Yamanashi.


For et par uger siden blev jeg kontaktet af en ny rejseside der ville høre om jeg var interesseret i at skrive en artikel til deres side. Efter lidt overvejelser om jeg havde tid i øjeblikket besluttede jeg mig for at sige ja og i starten af ugen blev artiklen udgivet. Det er en guide til Tokyo og det er nok den længeste artikel jeg har skrevet for andre indtil nu. Det tog mig næsten 3 dage at skrive inden jeg følte jeg havde fået det hele med og jeg synes resultatet er blevet ret godt. 
Hvis du har lyst til at læse artiklen er den lige her,

Hvordan har jeres uge været ?

søndag den 3. september 2017

Ugen der gik #9

Ikke nok med det er blevet søndag, august er også blevet til september og det betyder at vejret er blevet langt mere behageligt. Stadig dejligt varmt, men uden den høje luftfugtighed der ellers kendetegner den japanske sommer. Hvor jeg nyder dagene når det altså ikke lige regner, hvilket det har gjort en hel del her på det sidste og med en tyfon, den 15. i år, på vej er der udsigt til mere regn med mindre den drejer af og bliver ude i Stillehavet, men nu må vi se hvad den vil. 
Det har været en hektisk uge på mange punkter, især arbejde og min japansk undervisning er i dag startede op igen efter sommerferien. Det var egentlig ret dejligt at være tilbage på skolebænken og starte op på undervisningen igen. 
I torsdags blev det dog tid til en tur til Tokyo. Jeg skulle egentlig have været afsted i mandags, men så kunne hende jeg skulle følges med ikke alligevel og så spurgte min mand om jeg ikke kunne vente til torsdag så vi kunne tage derop sammen når jeg var færdig med arbejde. Så det blev en eftermiddags- og aften tur i stedet for. Jeg skulle op på Den Danske Ambasade efter mit nye pas som var ankommet. 3 uger tog det. Jeg var egentlig lidt overrasket over at det gik så hurdigt.
Bagefter gik vi ned på en sandwich bar som jeg havde fundet på min GPS. Den viste sig at leve helt op til forventningerne og anmeldelserne. Stedet hedder King George Sanswich Bar og ligger i Daikonyama, samme område som ambasaden. Det var nogen virkelig store og lækkre sandwich med lun ristede sandwichbrød. Jeg fik en kyllinge sandwich med honning-sennup dressing og der var ikke sparret på noget. Et virkelig lækkert sted jeg kun kan anbefale hvis man er i Daikonyama området. Vi havde lidt svært ved at finde det for der står kun en tavle udenfor med navnet på steder. Man skal hen langs huset hvor det ligger og op af en træppe bag i huset for at komme op til selve restauranten. Det er rigtig hyggeligt indrettet med gamle ting og tæpper på gulvene. Man føler ikke det er en restaurant, men mere som om man er kommet hjem til ejeren og han laver mad til dig. Om dagen er der sandwichbar og om aften er der bar fordi ejeren er uddannet bartender.
Efter vi havde spist sen frokost, næsten aftensmad blev vi enig om at gå ned til Omotesando for at spise dessert på Aoyama Flower Cafe. Jeg har været der 1 gang før og det blev med det samme min ynglings cafe i Tokyo og er det stadig.
Vi fik urtete og french toast med frugt til dessert, det var så lækkert. He he, de kom til at tabe en af skiverne på min mands dessert så den fik vi gratis. Min mands dessert var ikke helt den samme som min. Den lå på en mere flad tallerken som egentlig mindede mest om et lille spækbræt. 
Men maden smagte lige så godt som første gang jeg var det, så der ender jeg helt sikkert igen en dag.
Her er det indlæg jeg skrev om Aoyama Flower Cafe efter jeg havde været der første gang.


 Min kyllinge sandwich på King George Sandwich Bar.


French toast fra Aoyama Flower Cafe.

Som det nok er gået op for de fleste så affyrede Nord Korea i tirsdags et langdistance missil der fløj over Hokkaido og landede i Stillehavet og i dag har de så prøvesprængt en a-bombe der var så kraftig at det skabte rystelser der svare til et jordskælv på over 6 på richterskalaen. Stemningen her i Japan er mildest talt meget anspændt og nedtrykt. Jeg kan mærke det og høre det og jeg ville lyve så vandet driver hvis jeg sagde at den nuværende situation ikke også bekymre mig. På det sidste har Nord Korea affyrede flere og flere missiler i retningen af Japan og det skaber stor frygt hver gang fordi ingen rigtig ved hvad Kim Jong-un egentlig har og ligger inde med. Landet har i mange år stille og roligt udviklet deres atom og missil program i skyggen af andre konflikter der har gjort at fokus har været andre steder end lige på Nord Korea og det betaler vi prisen for lige nu. Jeg synes det er svært at se en løsning på denne sprængfarlige konflikt. Der er i forvejen så mange sanktioner mod Nord Korea at det internationale samfund ikke har ret mange muligheder for flere sanktioner. 
Mange spørger også om hvorfor vi ikke snart angriber Nord Korea og sætter dem på plads. Med mindre Nord Korea direkte angriber Syd Korea, Japan eller USA ( Guam, en ø i Stillehavet som hører under USA og som Nord Korea med et langdistance missil godt kan nå ) tror jeg bare ikke det er vejen frem. Jeg har siddet og fulgt med på CNN det meste af eftermiddagen efter jeg kom hjem, men jeg synes ikke rigtig jeg er blevet klogere på situationen og hvad der er det rigtige at gøre. Jeg ved fra japanske medier at Abe her til aften har talt med Trump og Abe har givet stærkt udtryk for at han ikke ønsker at USA skal indlede et angreb mod Nord Korea fordi det vil have fatale konsekvenser for nabolande som Japan og Syd Korea. Men et eller andet er der nødt til at skulle gøres nu. 
Da jeg flyttede her ud i 2010 tænkte jeg ikke så meget over at Nord Korea var et naboland. Jeg har altid opfattet Nord Korea som et ekstremt fattigt land der udnytter og hjernevasker befolkningen, men jeg har ikke før nu opfattet Nord Korea som en trussel mod verdensfreden. 
Efter det store jordskælv i marts 2011 fik jeg jordskælvs alarm på min telefon. Jeg synes det var lidt mærkeligt og selv om jeg nu synes det er meget normalt fordi den faktisk kan nå at udsende en alarm flere sekunder inden et jordskælv, men mere skal der egentlig heller ikke til for at advare folk og gøre dem opmærksom. I tirsdags fik jeg endnu en alarm på min telefom, en missil alarm. Det er en tilføjelse til allerede eksisterende alarmer så som jordskælv, tsunama, jordskred og andre katestrofer. Den kunne jeg godt mærke jeg ikke rigtig kunne komme overens med. De andre alarmer er for at advare mod naturkatestrofer som vi ikke kan gøre så meget ved, men en missil alarm. Hvis den går i gang betyder det jo at vi bliver angrebet. At et missil er på vej og potientielt kan lande i en vis radius af hvor jeg befinder mig. Den har jeg virkelig ret svært ved at forholde mig til og det kan jeg mærke på stemningen herude at rigtig mange andre også har. 
Den 1 september er National Katestrofe Dag her i Japan. Det er en dag hvor der holdes store redningsøvelser over hele landet og hvor man kan deltage i forskellige arrangementer vedrørende hvordan man forholder sig ved jordskælv og katestrofer skabt af et jordskælv. I år handlede det mest om hvordan man skal forholde sig til et evt. missil angreb. At det vigtigeste er at søge under jord, men ud over ved stationer er der bare ikke ret mange steder man kan gøre det :/ :/
Men jeg håber seriøst aldrig at det kommer til det. Jeg har altid forsøgt at slå koldt vand i blodet omkring hele situationen med Nord Korea fordi jeg altid har troede det internationale samfund aldrig ville tillade at det kom så vidt, men noget i mig er ikke så sikker længere.

Jeg håber I har haft en mere fredsfyldt uge end den vi har haft herude. Pas godt på jer selv.

søndag den 27. august 2017

Ugen der gik #8

Det har igen været en stille uge fordi vejret bare er stegende hedt og luftfugtigheden stadig er ret høj, men i dag da jeg gik hjem fra stationen kunne jeg mærke at vejret var lidt anderledes og at luften føltes anderledes så jeg tror der er ved at være lys for enden af tunellen nu og vi går mere behagelige dag i møde snart. Dage hvor det er til at holde ud at være uden for. Noget jeg virkelig glæder mig til. Bare det igen at kunne have vinduerne åben og ikke skulle bruge A/C, det bliver så dejligt. En anden ting jeg også bed mærke i da jeg gik hjem var at lyden af insekter ikke var så øredøvende mere som de var for bare et par uger siden, noget der også fortæller at mere behagelige dage ikke er så langt væk.

Vi har bestil en tur til Yamanashi. Sidst vi var i Yamanashi var i april hvor jeg blev så betaget af området at jeg gerne vil tilbage og se mere. Desuden valgte vi også Yamanashi fordi min mand gennem hans fagforening kan leje hytter til halv pris og det er jo også værd at tage med. Vi har ikke rigtig lagt nogen planer endnu, men Yamanashi er kendt for sin høje kvalitet af frugt, så jeg vil egentlig gerne besøge et sted hvor vi kan plukke nashi-pærer og spise os mæt i. Desuden vil jeg gerne købe noget af det frugtvin som Yamanashi er så kendt for. Jeg har ikke smagt det før så nu er det vist på høje tide. Jeg glæder mig til vi skal afsted om cirka 2 uger. Det bliver godt at komme lidt væk også selv om det kun er 2 dage og 1 overnatning.

Fuji fra Yamanashi-siden.

De fleste der rejser ned for at se Mt. Fuji tager oftes til Shizuoka. Man har helt bestemt et flot view fra Shizuoka, men jeg synes altså også at Yamanashi-siden gør det ret godt. Jeg håber lidt på at jeg kan få nogen billeder af det ikoniske bjerg uden sne når vi tager afsted igen. Klatre-sæsonen er lige slut på Fuji, men årets første sne er ikke faldet på toppen endnu. Det føles lidt underligt at sidde og skrive om sne, vel vidende at der er 25 grader udenfor her kl 23.20 hvilket faktisk er ret dejligt at være under de 30 grader ( endnu et tegn på at vejret er ved at skifte ).

Hvordan har jeres uge været??

søndag den 20. august 2017

Ugen der gik #7

Det har været en rigtig våd uge. Regnen har simpelthen væltede ned. Jeg så i nyhederne i starten af ugen at denne august har været den vådeste i 40 år i Japan. Det har stort set regnet hver dag siden starten af august og ofte er det ikke kun regn, men skybrud med lyn og torden der buldre så det er øredøvende. Regnen har selvfølgelig gjort at temperaturen er faldet lidt, 28-29 grader i forhold til de 33-34 grader vi har lagt på i efterhånden meget lang tid. Ærlig talt så er jeg bare så klar til at sommeren slutter nu og vi får noget køligere efterårsvejr. Jeg synes vi har haft nok sommer for i år nu. Jeg kan forstå fra mine forældre at der ikke har været meget sommer hjemme i Danmark, så hvis nogen er med på en byttehandel så sig endelig til. Så ugen har mest af alt stået på indendørs hygge med hjemmebag og danske film i DVDen,  når jeg ikke har været nødt til at skulle ud og på arbejde.
Den lille video er en jeg optog i går aften da helvede mere eller mindre brød ud lige over de lejligheder hvor vi bor.



Nogen gange når jeg går rundt i supermarkederne herude kan man finde nogen varer hvor man tænker hvordan i alverden har de fundet på den kombination, det passer bare ikke sammen. Som den her ost md grøn te. Jeg kan virkelig godt lide ost og grøn te, men hver for sig ikke blandet sammen.
Jeg ved ikke hvrfor, men japanerne har det med at blande alle mulige og umulige ting sammen. Ej, nogen gange slipper de faktisk ret godt fra det, men mange gange gør de altså ikke. Jeg købte ikke osten for den virkede ikke rigtig tiltalende. Osten i den røde pakke ved siden af er i øvrigt æbleost. Jeg ved ikke rigtig om jeg synes det lyder bedre. Men det er Japan i en nøddeskal, at blande ting sammen man normalt ikke lige tænker over at blande sammen.
Hviken mærkelige sammensætninger har du evt. fundet på rejser rundt om i verden eller er det kun japanerne der synes det er en god ide ?

Håber I har haft en mere begivelsesrig uge end jeg har haft herude.


tirsdag den 15. august 2017

Haiku.

Jeg har altid holdt meget af litteratur, især klassisk litteratur og digte. Jeg har før, for meget lang tid siden delt et par af mine digte. Jeg har skrevet en del siden og på det sidste har jeg læst og selv skrevet en del haiku digte. 
Haiku er en gammel japansk digt-form. Haiku består af 17 stavelser fordelt på 3 linjer ( 5-7-5 ). 
De første 2 linjer har ofte en sammenhæng, mens 3 linje ofte bryder med en overraskelse.
Haiku fokusere på detaljer fra naturen og beskrivelsen af følelsen ved denne detalje. Årstiden er også noget der ofte beskrives i haiku uden at skrive årstiden direkte, eks sne eller frost kan bruges til at beskrive vinter.
Der ud over er der ingen krav når man skriver haiku, ingen rim eller ramser.
Så det lyder jo egentlig meget nemt, men at få det hele til at passe med stavelserne er ikke altid lige let. 
De mest kendte haiku-digtere er da også japanere så som Matsuo Basho. Hans digte er oversat til mange sprog, men at oversætte haiku er ret svært fordi et ord ikke har samme antal stavelser på alle sprog, derfor overholder oversat haiku ikke reglerne om de 17 stavelser fordi man vægter den følelse der beskrives højere.
Men jeg håber I vil tage godt imod mine haiku-digte. 
Alle billederne brugt til digtene er i øvrigt nogen jeg selv har taget.