Translate

mandag den 27. november 2017

Ugen der gik.


Med 1 dags forsinkelse har jeg nu fundet tid til at få skrevet denne uges Ugen der gik. Jeg fik ikke skrevet i går fordi min mand og jeg var til julefest på ambassaden og jeg var mere eller mindre smaderet da jeg kom hjem ved 22-tiden så jeg gik direkte i seng.
Hvert år afholder Den Danske Klub julefest for danskerne i Japan og det foregår på den danske ambassade. Det er vildt hyggeligt og en af de begivenheder jeg altid glæder mig så meget til.
Min mand og jeg tog hjemmefra allerede ved 10-tiden fordi vi skulle være der 11.45 da vi også var frivillige hjælpere, men der var faktisk ikke så meget vi skulle have ordnet da vi kom for stolene til gudstjenesten var allerede sat op af nogen af de ansatte på ambassaden, så vi skulle bare have pakke gaverne ind til børnene fra julemanden. Gaverne er altid fra Lego og de havde været meget gavmilde i år. Så snakken gik lystigt over pakkebordet hvor der blev samlet op på nyt fra siden sidste gang vi sås og der blev også hilst på flere nye ansigter. Ved 13-tiden begyndet folk så småt at dukke op og inden længe var vi samlet 120 mennesker, mange kendte men jeg synes også der var mange nye ansigter imellem i år og det er jo kun dejligt.
Først var der julegudstjeneste med den danske præst fra sømandskirken i Hong Kong. Han er en rigtig flink og sjov fyr og jeg kan kun anbefale at tage et smut forbi sømandskirken i Hong Kong hvis man er på de kanter. Derefter var vi alle ude i gården foran ambassaden for at få taget der årlige julebillede som også sendes til kongefamilien med ønsket om en glædelig jul. En julehilsen der i år nok bliver lidt længere end normalt efter 5-dags besøget fra Kronprinseparret. Derefter var der gløgg og kaffe med æbleskiver, småkager og kringle fra Bager Jensen i Shibuya. Han laver en fantastisk kringle, men nu er han også bager uddannet i Danmark. Bagefter var der dans om juletræet og julemanden kom forbi og dansede med og uddelte gaver til børnene. Derefter var der bare hygge og snak og en deligation fra Wakayama kom som altid også op og ønskede god jul.
Ved 17-tiden var det tid til at takke af og dem der var frivillige hjælpere skulle have ryddet op og sat møblerne ind igen og ved 18-tiden var vi færdig og ambassaden var klar til næste arragement. 
Bagefter var vi nogen stykker der sammen med præsten og hans kæreste gik ude at spise. En ting der næsten også er blevet en tradition at gøre efter julefesten. Der ligger et rigtig godt sted næsten lige over for ambassaden der hedder Ivy Place, det er en italiensk restaurant og maden her er virkelig i topklasse, men stadig til en meget rimelig pris. Så jeg nåede ikke hjem til Yokohama før ved 22-tiden efter en virkelig dejlig dag.




Den Danske Klub i Japan har eksisteret siden 1929 og formålet er ganske enkelt, at styrke sammenholdet mellem danskere i Japan og vedligeholde tilknytningen til Danmark.
Ud over julefesten er der også mange andre arreangementer, så som fastelavn, skitur, vandreture og Mortens Aften. Desuden er der hver mdr. omkring den første morgenkaffe og den første onsdag i mdr. er der Stambord sammen med DCCJ ( Danish Chamber of Commerce in Japan ). Så der er absolut ingen grund til at føle sig Palle alene i verden som dansker i Japan.
Det koster ikke noget at være medlem af Den Danske Klub og så længe økonomien kan løbe rundt med de sponsorater klubben får fra danske virksomhedder ( Lego, NovoNordisk, Arla, Maersk og Coloplast ) så er det ikke mit indtryk at det kommer til at koste noget.

Der har faktisk også engang været en dansk sømandskirke her i Japan og den lå her i Yokohama. Det er langt før min tid herude, men det jeg har hørt fra andre er at den økonomisk blev kørt i sænk og derfor blev den nedlagt og solgt, men hvor pengene fra salget blev af er der ikke rigtig nogen der ved. Engang har Yokohama været den by hvor der boet flest danskere, langt over 100. Men i dag bor de fleste danskere i Tokyo og omegn og sidst min mand tjekkede Kanagawa statistik bor der 33 danskere i Kanagawa amt hvor af 16 bor i Yokohama. Jeg er selvfølgelig 1 af de 16, men hvem de 15 andre er har jeg simpelthen ingen anelse om. Der skulle også bo 9 danskere i Kawasaki som er en by mellem Yokohama og Tokyo, men jeg aner heller ikke hvem de er. Jeg prøvede mig lidt frem under julefesten at forhøre mig om hvor mange af de nye ansigter boede henne, men jeg fandt ikke nogen. Alle jeg snakkede med kom fra Tokyo. Så skulle der nu sidde en dansker her i Yokohama eller i Kawasaki og læser dette så RÅB HØJT, det kunne være hyggeligt hvis vi kunne mødes over en kop et-eller-andet og måske lave noget her i Yokohama så det hele ikke foregår i Tokyo.
Statistikken fortæller også at pr. 1 juni 2017  bor der 514 danskere i hele Japan, så taller er gået lidt ned for sidste år var tallet 523.

Hvordan har jeres uge været ??

lørdag den 25. november 2017

Vinter Illumination i Ashikaga Blomster Park.

Det er blevet rigtig koldt og vinteren er rykket et godt skridt nærmere. Mange vil nok skutte sig ved tanken om kulden og foretrække at blive hjemme i varmen, mig selv inklusiv. Men er der en ting der alligevel kan få mig ud og afsted så er det de her illuminations eller belysninger som japanerne går helt amok med her i vinter-perioden. Så da min mand spurgte om jeg ville med til Tochigi og Ashikaga Blomster Park som jeg så længe har sukkede over kunne det stort set kun gå for langsomt. Ashikaga Illuminations er 1 af de 3 bedste i Kanto-området, men efter min mening den bedste. Dette års tema hedder Flower Fantasy og der er brugt ikke mindre end 4 millioner LED lys til at skabe dette landskab af lys. Parken er inddelt i forskellige områder med forskellige temaer eks. jul, årstider, blomster og en kirke med fyrværkeri. 
Ashikaga Blomster Park er berømt for 2 ting, den ene er vinter belysning og den anden er deres 150 år gamle blåregn der har en omkreds der svare til omkring 600 m2. Jeg har aldrig set blåregnen når den står i fuld flor, men jeg har set billeder af den. Men at stå under den er alligevel en vild oplevelse for hold da op den er sindsyg stor. Egentlig så er det 2 blåregn der står i hver sin side af et stort område og så er de efterhånden vokset sammen og har dannet det her kæmpe blomster loft af lilla blomster. Desuden er der en 80 meter lang tunnel også med blåregn, men det er stadig de 2 150-årige blåregn der er parkens absolute stolthed. 
Men selv om det er deres blåregn de er mest berømt for, så er deres vinter belysning helt klar også værd at køre efter. 





 Den berømte blåregn. Som en del af vinter belysningen
hang der lilla lys blomster ned fra træ-kronen.



 Kirke med fyrværkeri.

Det her var helt klart min ynglings. Det var så flot og man kunne gå ind i selve kirken der var pyntede med blomster i alle mulige farver. Bag ved kirken var der er 3 minutter lysshow med fyrværkeri og musik.

 Juletræet der gjore jeg fandt julestemningen.



søndag den 19. november 2017

Ugen der gik #18

Endnu en uge lakker mod enden. En uge med mange aftaler og alt for lidt tid til dem, men pyt så går tiden jo lidt hurtigere. Jeg glæder mig til jul og til at komme hjem til Danmark til et andet tempo. I torsdags var min mand og jeg på tur til først Saitama og derefter til Tochigi hvor vi så vinter belysning i en park. Det var rigtig flot og jeg kom rigtig i julestemning af det. Jeg er begyndt at holde rigtig meget af vinteren herude fordi der er så mange parker der har store shows med vinter belysning. Og selv om det er koldt at gå rundt udenfor så er det helt klart det værd. Det dejlige ved vinter belysning er at det vare indtil februar så januar er ikke så mørk og trist at komme igennem som den er hjemme i Danmark. 

 Arakawa floden i Nagatoro, Saitama med sine efterårsfarver.


 Hodo shrine i Nagatoro, Saitama.

Vinter belysning i Ashikaga Flower Park, Tochigi.


Jeg fik taget en masse billeder på vores tur, så i løbet af næste uge kommer der nogen indlæg med mange flere billeder fra både Saitama og Tochigi.

Hvordan har jeres uge været ?? Er julestemningen ved at brede sig hjemme i Danmark ??

søndag den 12. november 2017

Ugen der gik #17

Dagens sidste gøremål er gjort, jeg har lige været nede med affald. Man kan godt mærke kulden begynder at bide lidt i næsen især om aftenen, så jeg tror badekaret skal fyldes så jeg lige kan ligge og tø op inden jeg skal under dynen og en ny uge tager sin begyndelse. 
I mandags tog jeg mig lidt tid til at nyde de små ting og gå en tur efter arbejde. Jeg havde taget mit kamera med, det kunne jo være jeg fandt noget interesant. Egentlig ikke hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg synes det er ret svært at blive inspireret af et sted hvor man har gået mindst 117 gange før og det hele bare er blevet for hverdags-agtig. Jeg ser ikke med de samme øjne mere som da jeg lige var kommet herud og hvor alt var nyt og spændende. Jeg er noget til et punkt hvor det bare er...........totalt hverdag. Derfor får jeg ikke rigtig taget nogen billeder mere og det er egentlig lidt irreteret for jeg synes det er en dejlig hobby at have. Men lidt billeder fra Minato Mirai området blev det da til og jeg rundede da også lige Nihon Odori for at se om de store ginko træer var blevet helt gule. De var ikke helt gule endnu, men de var godt på vej.





I torsdags tog min mand og jeg til Yamanashi. En rigtig dejlig tur som du kan læse om lige her, hvis du ikke allerede har fået læst indlæget.
http://dagbogfrajapan.blogspot.jp/2017/11/efterar-langs-tokaido-stien.html



Jeg holder meget af Fuji. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men det gør jeg bare. Den første sne er begynde at falde på toppen, men det virkede lidt komisk på en eller anden måde. For hvis du kigger på billedet så er der en meget tydelig stribe der ser ud som om den er malet på, men det er nyfalden sne.


Nok det bedste billede jeg fik taget den dag er det her. For mig er der noget magisk over det. Den måde man følger stien ind i billede og den måde lyset falder på stien, som om der venter noget helt fantastisk for enden. Hvilket der jo i øvrigt også gjore da vi nåede op på toppen. Men måske det kun er mig der kan se det.

Hvordan har jeres uge været ? Jeg håber I har haft en god en af slagsen.

lørdag den 11. november 2017

Efterår langs Tokaido stien.

I torsdags skete der lidt af et mirakel. Min mand og jeg havde en hel fridag sammen uden at vi faktisk havde planlagt det. Ikke noget med at vi havde tage fri eller aflyst noget, bare en tilfældig dag hvor vi begge ingen aftaler eller arbejde havde samtidig. Det er første gang i jeg ved ikke i hvor lang tid at det er sket. At vi bare har en hel dag sammen uden planer. Så hvad skal man så bruge sådan en kostbar dag til. 
Vi startede med at sove længe, i vores tilfælde vil det sige til omkring kl. 08.00 for hele dagen skulle hvertfald ikke soves væk. Vi var aften forinden blevet enig om at køre til Yamanashi ( for 3. gang i år) fordi her er efterårsfarverne på deres højeste lige nu. Så ved 10-tiden satte vi os i bilen og satte kursen nord-vest over. Nu har vi efterhånden gjort turen en del gange så det tager os efterhånden kun 1 1/2 - 2 timer at nå Yamanashi, men denne gang skulle det ikke gå helt så let. Der var så mange lastbiler, kødannelser og vejarbejde ( de var ved at fjerne ukrudt i mellemrabatten 😕😕) at det tog os 3 1/2 time at nå til Yamanashi. Så ved 13.30 tiden kunne vi endelig parkere bilen ved foden af Sankodai bjerget og begynde opstigningen til udkigstårnet der vender over mod Fuji og vidre op til toppen. Vi ville gerne have vandret langs bjergryggen over til nabobjerget, men det havde vi bare ikke tid til fordi vi ankom så sent i forhold til planen. Så vi nåede ikke længere end til toppen at Sankodai, men det var sandelig også en udsigt der var værd at sidde og nyde i solens eftermiddags stråler. Vi skulle være nede igen senest omkring klokken 17 for det bliver ret hurtigt bæld mørkt oppe i bjergene.
Dele af den sti vi fulgte op til toppen er del af den gamle Tokaido trail. Det er den sti man i Edo-perioden brugte når man skulle fra Tokyo til Kyoto. Ligesom her kan man mange steder stadig godt finde den oprindelig del af stien, andre steder er den blevet erstattet af motorveje. Men det er stadig muligt at gå hele vejen fra Tokyo til Kyoto via Tokaido stien. Selvfølgelig kommer det an på hvor hurtig man går, men man skulle kunne gøre det på cirka 25 dage i et raskt tempo, den er trods alt 492 km lang.
Tokaido stien følger kysten fra Tokyo og til Kyoto, men der findes også en anden sti der hedder Nakasendo stien og som gå indland og over bjergene. Så det siger næsten sig selv at Tokaido stien er den mest brugte fordi den er nemmere end turen der går gennem bjergene. Der er 53 stop eller restepladser som vi ville sige i dag på Tokaido stien, hvor man kunne overnatte, få noget at spise og nogen steder havde også en onsen hvor man kunne slappe af efter en lang dags vandring. 
Der findes 53 ukiyo-e (træsnit) der hver afbilleder de 53 stationer. De er lavet af ukiyo-e mesteren Utagawa Hiroshige efter hans første rejse langs Tokaido stien og de betragtes i dag som nogen af de mest betydningsfulde og værdifulde ukiyo-e billeder.

Du kan se alle billederne her 

Og nedenunder kan du se mine billeder af den lille del at Tokaido stien vi gik op til toppen af Sandokai. Måske en dag jeg kan finde tid til at gå hele turen med en udgave af Hiroshiges billeder under armen. Så skulle det være om foråret inden det bliver alt for varmt eller om efteråret inden det bliver alt for koldt, men det er nok mest drømme tænkning lige i øjeblikket. Men hvem ved........ 




 Den gamle Tokaido sti.



 Fuji-san med sne på toppen.


 Toppen af Sankodai.

 Udsigten fra Sankodai


Inden vi kørte hjem stoppede vi i den lille landsby Kawaguchiko hvor de havde efterårs festival og træerne langs åen der løb gennem byen var oplyst. Det var så hyggeligt og stemningsfuldt.



De vigtige ruter fra Tokyo til Kyoto.

søndag den 5. november 2017

Ugen der gik #16

Endelig har vi haft noget godt vejr. Det har virkelig været tiltrængt oven på 2 tyfoner og alt det regn de medbragte. Men selv om kalenderen har været godt fyldt har der været tid til at nyde vejret med et par gå-ture og i torsdags var der ligefremt tid til en tur til Tokyo. Min mand og jeg havde da også et ganske bestemt formål med turen, nemlig at besøge Japan National Archives fordi de har en udstilling om forholdet mellem Japan og Danmark. Det var ret spændende at se og ikke mindst at læse om de aftaler der har været gennem tiden og stadig eksistere mellem Danmark og Japan. Der var også en afdeling om forholdet mellem det danske kongehus og den japanske kejserfamilie, bånd der er særdeles tætte trods den store afstand. Jeg fandt bl.a ud af at Kronprins Frederiks første officelle rejse gik til Japan og han har efterhånden været her en hel del gange.
I år er 150 år jubilærum for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Japan så der har foregået en masse ting herude for at promovere Danmark på alle mulige fronter, bl.a har der været en udstilling med Skagensmalerne på Det Nationale Kunstmuseum i Tokyo. Noget jeg som Frederikshavner satte stor pris på at et lille stykke af Nordjylland kom til Tokyo. Danmark er jo anden end lige København. 
Jeg ved der har foregået en masse i Danmark for at promovere Japan, er der nogen der har været med til de evenst ?? Fortæl fortæl.

 Ginko træerne var ikke helt gule endnu, men næsten.

 Vi gik gennem Kejser Paladsets Øst have på vej over 
til arkivet. 

 Udstillingen om forholdet mellem Danmark og Japan.

 Vi er begyndt at varme op til OL. Avisen Mainichi har hunget 
alle landes flag op uden på deres hovedkontor og det i alfabetisk 
orden. Selvfølgelig med Grækenland først og det japanske flag 
sidst fordi de er værts nation. Men det så rigtig godt ud så jeg håber
de får lov at blive hængende.

Jeg har set så mange billeder af Mario der kører rundt i Tokyos gader,
men aldrig selv været så heldig at se dem. Men i torsdags var de der bare 
lige pludselig og jeg nåede kun at få et billede fordi de holdt for rødt i et lyskryds. 
Nu mangler jeg bare et billede af ham der kører rundt på en motorcykel forklædt som 
Batman, men han kører vist ikke så tit som Mario gør.

Hvordan har jeres uge været ? 

mandag den 30. oktober 2017

Den gule tingeste kaldet Solen

Der har i dag hængt en gul tingeste ude på himmelen der skinnede helt vildt. Til at begynde med var jeg ikke helt sikker på hvad det var og om den evt. var farlig. Men jeg vågede mig ud for at kigge nærmere på fænomenet og fandt ud af at den skabte varme. Jeg havde taget mit kamera med så jeg kunne tage nogen billeder og for at have nogen beviser på denne skinnende tingeste. Efter nærmere undersøgelser da jeg kom hjem er jeg kommet frem til den konklution at den skinnende tingeste må være den planet der kaldes Solen 😊😊😊
Jeg husker ikke rigtig hvornår jeg sidst har set denne planet på himlen, jeg tror den kortvarig var der i tirsdags, men der nåede jeg ikke rigtig at opleve den. Jeg kan godt lide denne planet for den holder regnen væk så jeg håber i fremtiden at den vil skinne nået mere. 
Det har været et godt stykke tid siden jeg har delt nogen billeder her på bloggen. Jeg kunne se på mid SD-kort at jeg faktisk ikke har været ude at tage billeder siden den 8. august, da jeg var til lanterne-festival i Hachimangu i Kamakura. 
Efterårets gyldne farver er så småt ved at vise sig, især de gule ginko-træer er på deres højeste lige nu. 

 Typisk gade-billede. El-ledningerne hænger over alt
i Japan, ikke noget der pynter særlig meget.

 De gule ginko-træer.



 Beton-fængelserne som jeg ynder at kalde dem.
De minder mig om grå og triste kommunist bygninger.

 En enelig fisker, det var nok begrænset hvad han rent faktisk
fangede.

 Gangbro til beton-fængelserne.

Fugle føde, nok ikke egnet til mennesker.


Det var rigtig dejligt at have tid til at gå en tur og at det endelig for en gangs skyld ikke regnede. Jeg nødt virkelig en gå-tur i eftermiddags solen. Jeg tror det er vigtigt at huske at give sig selv tid til at nyde de små ting og ikke være en tids-slave der hele tiden skal fra A til B og vidre på et bestemt tidspunkt. Da jeg flyttede herud holdt jeg op med at gå med ur, netop fordi jeg ikke ville være tids-slave mere og blive bedre til at nyde og ikke mindst opleve nuet, men selv om jeg ikke går med ur mere er jeg alligevel på en måde blevet tids-slave igen fordi jeg ofte altid skal være et bestemt sted til et bestem tidspunkt og jeg ofte ikke når de ting jeg så gerne ville lære at være i stand til at nyde og værdsætte mere. 

Har du husket at give dig tid til at nyde nuet og de små ting i dag ?

søndag den 29. oktober 2017

Ugen der gik #15

Det har været en våd uge. Knap var den ene tyfon blæst over os før den næste var på vej og har bragt så meget vand at vi er ved at drukne. Det har da også sat sine spor i form af en begyndende forkølelse, ondt i halsen og hovedpine. At stå og vente på toget hver dag i regnvejr og en kold vinder er nok ikke den bedste kombination. Jeg håber dette her er den sidste tyfon for i år for jeg er virkelig ved at være træt af regn. Jeg savner noget sol og en blå himmel. Jeg savner at komme lidt ud, ud over arbejde. Jeg kan ikke huske sidste gang jeg har haft mit kamera i hånden og været ude at tage nogen billeder og nu hvor efterårets farver langsome er begyndt af gøre sit indtog ville det være rigtig dejligt hvis der var en mulighed for at komme lidt ud.
Jeg hører det også blæser ret kraftigt hjemme i Danmark, håber ikke det hele er ved at blæse væk ligesom herude.

For tiden kører der en sag om en skolepige fra Osaka der har fået mange op i det røde felt herude. Sagen er den at en af hendes lærer havde bedt hende om at farve hendes hår fordi det ikke var sort nok. Det lyder utroligt, men det er sandt. Hun ville selvfølgelig ikke farve hendes hår med den begrundelse. Men sagen eskalerede fordi læreren ikke ville lade det ligge så det endte med at pigen farvede sit hår, men samtidig gik hun sammen med sin mor til skolenævnet for at få at vide hvor det stod i reglerne hvor sort ens hår skal være. Det står selvfølgelig ikke nogen steder, som læren ellers påstod. Det hele har tæret så meget på den her stakkels pige at hun nu ikke har været i skole i lang tid p.g.a depression. Pigens bedstefar er amerikaner så derfor har hun mørkebrunt hår og ikke kul sort hår som japanere har. Pigen og hendes familie har nu sagsøgt læren og skolen p.g.a hele sagen.
Jeg synes hele denne sag er så meget ude af proportioner. At en lærer over for en skolepige på 18 år kan sige at hendes hår ikke er sort nok  det er bare på ingen måder i orden. Jeg håber virkelig at pigen og hendes familie vinder sagen og bliver tilkendt erstatning.
Jeg er medlem af en forening for udenlandske kvinder i Japan der alle er gift med japanske mænd. Mange af dem har selv børn der går i japanske skoler og jeg kan kun sige at ud fra alle de historier jeg har hørt er jeg glad for at jeg ikke selv har børn der skal gå i en japansk skole. Jeg kan godt forstå at så mange vælger at sende deres børn i international skoler eller ligefremt sender dem hjem til morens hjemland for at gå i skole.
Nogen gange kan jeg desværre ikke sige ret meget andet end at Japan virkelig er et sygt samfund hvor der ikke er plads til bare at være en lille smugle anderledes.

https://www.japantimes.co.jp/news/2017/10/27/national/teen-sues-osaka-prefectural-government-forced-dye-hair-black-attend-school/#.WfXQzmiCzIU


Hvordan har jeres uge været ?

mandag den 23. oktober 2017

Ugen der gik #14

Der har været stilhed et stykke tid nu og det skyldes flere ting, mest arbejde og at jeg er blevet rykket i fra flere sider og dermed ikke har haft så meget overskud.
En anden ting er det der skulle have været vores flytning. Den korte udgave er at vi ikke er flyttede og stadig bor i lejligheden. Den lange version startede den dag min mand havde hentede nøglerne inde på ejendomsmæglerfirmaets hovedkontor. Her fik han nogen ting at vide som vi ikke var blevet fortalt og mange af de ting den lokale ejendomsmægler havde sagt til os især om comunnity organization var løgn også selv om vi spurgte ind til det flere gange. Vi vil helst undgå at skulle have noget med dem at gøre og det fik vi at vide ikke var noget problem. Hvad vi ikke fik at vide var at hvis vi ikke ville være medlem måtte vi ikke smide vores affald ud på fællespladsen, men måtte hyre et privat firma til at komme og hente vores affald. Desuden skulle vi 2 gange om måneden være med til at gøre rent og holde orden i en park bag ved boligområdet. Men da ingen af os er hjemme i weekenden er det os stort set umuligt at overholde de pligter. Min mand kan ikke ændre hans fridage fordi det påvirker alle andre på hans arbejdsplads og jeg vil ikke opgive min japansk undervisning for at gøre rent i en eller anden park. Så 2 dage før vi egentlig skulle flytte tog vi den hård beslutning at annulere kontrakten med det argument at de havde løget for os omkring ting vi havde spurgt ind til og at de undlod at fortælle os flere andre ting indtil vi havde skrevet kontrakten. Heldigvis acceptere de og vi fik vores penge tilbage. Men jeg har simpelthen været så skuffede. Skuffede over at blive løget over for af mennesker der lever af at folk vil bo i deres boligere, men også skuffede over  ikke at flytte over i huset for jeg ville simpelthen bare så gerne have haft den lille have. Men med den community organnization ved jeg også bare at vi med tiden ville blive kede af at være der fordi vi ville være blevet frosset totalt ud og set ned på.
Men hvad er de her community organnizations ? Det er lokale grupper på en vej eller et nabolag. Det er noget der stammer fra meget langt tilbage i tiden hvor man var afhængig af at ens naboer hjalp en fordi der ikke var nogen form for offentlig hjælp som der er i dag. Men dengang var tiden også en hel anden end den er i dag. Dengang arbejdede man ikke på forskellige tidspunkter af døgnet og i weekender og helligdage. Jeg har spurgt flere af mine japanske venner  hvad de synes og ingen af dem havde noget positivt at sige om de her lokal grupper. Det er tidsspild og det er svært for især yngre mennesker at finde tid til det. Mange af de her lokal grupper består af pensioniser der ikke har noget bedre at få tiden til at gå med og det er helt fint så længe de ikke forventer og forlanger at yngre mennesker med børn, arbejde og en travl hverdag også skal finde tid til deres møder om hvis tur det er til at feje vejen eller klippe buskene. Hvis alle nu bare ordnede det der er på deres grund så var alt det fis ikke nødvendigt.
Min mand fandt en undersøgelse på nettet foretaget af en af de store japanske aviser omkring folks holdning til de her grupper, 60 % mente at tiden helt var løbet fra de her grupper og der ikke mere er brug for dem. Kun 15 % mente der rent faktisk stadig er et behov for de her lokal grupper. Mange tror da også at de her grupper om 15-20 år mere eller mindre er væk, især i storbyerne.

Lige nu raser tyfonen Lan udenfor. Det er ret usædvanligt at vi bliver ramt af en tyfon i oktober og at den er så kraftig som den er. Ned ved Ise-området har de fået 860 mm regn på 48 timer. Jeg tror på nuværende tidspunkt at det har regnet i 4-5 dage og før det havde vi kun et par dage med tørvejr, men ellers har det regnet rigtig mange dage her i oktober. Vejret har været virkelig mærkeligt i år på mange områder. I sommers havde vi tørke, vi har ikke rigtig haft noget efterår. Det er regnet væk og temperatuerne ligger på noget der minder om midt i december. Normalt begynder vi ikke at have varme på før i slutningen af november, men vi har allerede haft tændt for varmen et par gange nu.

Nu har det hele faktisk ikke været ren elendighed her de sidste par uger. Det er næppe gået nogen forbi at vi har haft fint besøg af vores kære kronprinsepar herude. I den forbindelse var vi via Den Danske Klub inviteret til reception på ambassaden hvor de lagde vejen fordi på vej til middag med det japanske kronprinsepar. Nu har jeg møde kronprinsen før i 2011, men det var første gang jeg så kronprinsessen og jeg kan kun sige hun er lige så gude smuk i virkeligheden som hun er på alle de billeder man altid ser i diverse ugeblade.
Det er altid en stor oplevelse at blive inviteret indenfor på ambassaden når der er de her arrangementer. Det er dejligt at vi ikke bliver glemt og at være med til at skabe opmærksomhed omkring Danmark i Japan og som jeg forsøger at skabe opmærksomhed omkring Japan i Danmark


Hvordan har de sidste par uger været for jer? Forhåblig mere muntre end de har været herude.

søndag den 1. oktober 2017

Ugen der gik #13

Så er der  kun 4 dage til vi skal flytte. Mange af vores ting er ved at være pakket ned selv om der stadig mangler nogen ting. Mest ting vi bruger i hverdagen.
I torsdags fik vi nøglen til huset og vi gik der over fredag eftermiddag og gjore lidt rent. Vi har også mødt vores naboere. I Japan er der en tradition for at man går ind og præsentere sig når man flytter ind et sted og medbringer en lille gave. Det er forskelligt fra egn til egn om man gør eller om det er et hus eller en lejlighed man flytter ind i. Folk der bor i lejet lejligheder gør det stort set ikke. Vi har faktisk aldrig set eller mødt vores nabo der flyttede ind i sommers. Det eneste vi ved om ham er at han kan lide at synge i badet og at han synger forfærteligt. Bor man i en lejlighed man har købt vil man helt klart gøre det fordi det er vigtigt at have et godt forhold til naboerne fordi man ikke bare lige kan flytte ude igen. Det samme gælder hvis man flytter ind i et hus. Hvor mange man går ind og hilser på er meget forskelligt. Nogen hilser og køber gaver til hele vejen, andre kun til naboerne som vi har valgt at gøre. Vores ene nabo fik jeg faktisk et godt indtryk af. Hun virkede meget venlig, smilende og snaksalig. Hun bor sammen med sin mand og 2 sønner. Så er der den anden nabo, hende fik jeg et negativt indtryk af. Det skal lige siges hun er højgravid og om det er det der får hende til at virke gnaven ved jeg ikke, men hun virkede ikke særlig venlig og hun sagde stort set ingen ting til os i modsætningen til den anden nabo. Da vi var ved at køre kom ham der bor i huset lige over for vores hjem, så vi endte med også at gå over og hilse på ham fordi han gik udenfor. Han virker som en meget afslappet og nede-på-jorden type.
Ærlig talt så har jeg lidt blanded følelser omkring at flytte der over. Grunden er community organization ( jeg ved ikke lige hvordan jeg skal oversætte det fordi det findes ikke rigtig i Danmark på den måde det fungere her i Japan ).
Jeg har hørt så meget dårligt om de her grupper. Det hedder sig det er frivilligt, men mange siger også det er frivillig tvang. Især i boligkvartere bestående af huse. En af min mands kolleagere bor i et hus hvor den her community organization er meget krævende og man skal på skift side som formand i 2 år om man vil det eller ej. Det betød at min mands kollega hver mdr måtte bruge en feriedag for at gå til møde fordi han var formand og hans normale fridage ikke ligger i weekenden, så i 2 år kunne han stort set ingn ferie holde pga den her community organization. Han var til sidst så rasende over at skulle tvinges til det her når det ikke er noget han egentlig har lyst til at han gik af som formand før tiden med det resultat at han har et meget anspændt forhold til flere af naboerne hvor han bor. Det er sådan nogen ting mareridt bliver skabt af og det jeg frygter lidt ved at skulle flytte i et hus nu.
Hverken min mand eller jeg selv er hjemme i weekenden pga arbejde og skole. Min mand gidder ikke de her grupper fordi han rent ud siger det er spild af tid og mest af alt er gamle mennesker sladderklub. Vi har ikke noget imod at være medlem og betale det årlige kontigent, men vi vil ikke tvinges til en masse vi ikke kan finde tid til og egentlig ikke har lyst til. Jeg har fuld forståelse for at man på skift skal gøre rent der hvor man stille affald ud til afhentning og skal dele den lokale kommunes avis ud på skift og at man skal holde rent foran sit hus, det har jeg ikke noget imod. Men at sidde til skue i en sladderklub, der sætter jeg grænsen. Jeg håber virkelig vi bare kan nøjes med at være betalende medlemmer og ikke skal tvinges til en hel masse vi egentlig ikke har lyst til.
Men nu må vi se hvor krævende de er når det er leje huse og folk måske ofte flytter ud og ind.

Hvordan er jeres uge gået ?

søndag den 24. september 2017

Ugen der gik #12

Det har været en lidt stille uge, men det var også tiltrængt efter sidste uge. I fredags var vi henne at se huset vi flytter ind i. De er færdig med renovationen og ved I hvad.......der er splinter nyt køkken, blev jeg lige glad da jeg så det. Desuden er der nyt badeværelse med badekar. Uha det skal nok blive godt når vi kommer derover at bo. Men mest af alt glæder jeg mig til at få mit eget lille værelse hvor jeg kan sidde ved mit helt eget skrivebord og læse japansk og min helt eget sofa stol hvor jeg kan sidde og læse bøger eller hækle. Jeg har virkelig mange planer for det værelse. Jeg glæder mig også til at skulle være havemenneske. Det er ikke en særlig stor have, men der er plads nok til at kunne dyrke grøntsager. Jeg gidder ikke at have en blomsterhave, jeg vil helst dyrke grøntsager, krydderurter og så vil jeg gerne have et par bærbuske. Nå, men nu skal vi jo lige flytte derover først.
Selv om jeg faktisk glæder mig til at vi skal flytte og vi får mere plads og forhåblig også lidt mere fred og privatliv, så er jeg også lidt nervøs for hvordan naboerne på vejen vil reagere på mig. Jeg kan stadig huske da vi flyttede ind i lejligheden her hvordan folk i opgangen skulede til mig og at der gik næsten 1 år inden de begyndte at ville hilse på mig selv om jeg hilste på dem. Det kan jeg godt blive lidt stressede over om det vil gentage sig.

I morgen og på tirsdag har jeg helt fri. Jeg burde egentlig begynde at pakke, men jeg har forstuet min højre hofte så hver gang jeg går gør det sindsygt ondt. Jeg er ikke faldet eller stødt ind i noget så jeg er ret sikker på det er sket mens jeg har sovet. At jeg har lagt forkert og fået et vrid på en eller anden måde. Så lige i øjeblikke er min hofte tapet op med noget specielt plaster der holder smerten lidt nede. Det er virkelig lidt noget møg for tingene pakker jo ikke sig selv. Måske jeg kan sidde på vores kontorstol med hjul, så behøves jeg ikke at gå mere end højst nødvendig og så må jeg tage de pauser jeg har behov for ind imellem.

Hvordan har jeres uge været ?


søndag den 17. september 2017

Ugen der gik #11

Det har været en hæktisk og begivenhedsrig uge med dårlige oplevelser, men mest gode oplevelser. 
Det bedste er vi skal flytte den 5. oktober. I starten af august var min mand og jeg ude at kigge på et townhouse. Det var bare så perfekt, 2 etager, 75 m2, lille have og parkering vi ikke skal betale ekstra for. Det ligger i et stille og roligt boligkvarter, men kun omkring 15 minutter til nærmeste station hvor der også er indkøbsmuligheder.
Da vi var ude at kigge på det lagde vi mærke til at badeværelset var overklistret med store klistermærker så senere ringede min mand til ejendomsmægleren fordi vi var lidt nervøs over om det skulle dække noget. Hun sagde de ville sørge for de blev fjernet og desvære skulle det også vise sig at de dækkede over noget. Da de fjernede dem faldt fugemassen mellem fliserne ud og da de begyndte at undersøge det nærmere fandt de ud af at vandrørene også havde problemer så desværre kunne vi ikke flytte ind for det ville tage noget tid at udskifte vandrør og sætte nye fliser op på badeværelset. Skæbnen ville så at et andet townhouse på den anden side af gaden ville blive ledigt fra den 31 august og det kunne vi så få i stedet for hvis vi ville. Men i slutningen af august fik vi endnu en mail fra vores ejendomsmægler at familien der boede der ikke ville være i stand til at flytte ud til tiden og havde bed om endnu 1 uge, men huset som vi havde kiggede på var ved at være færdigt og klar til indflytning i slutningen af september. Hun sagde at de havde sat nyt badeværelse og køkken ind. Vi har en aftale i slutningen af ugen hvor vi kan komme og se hvordan det ser ud efter det er blevet renoveret og gjort rent. 
Men vi har allerede bestilt flyttefolk for vi er ret sikker på at det er det rigtige sted for os.



 I starten af ugen var jeg ude at gå en tur. Jeg kom forbi Yokohama Kunst Museum hvor jeg så de havde en udendørs konstalation der skal skabe opmærksomhed omkring problemet med bådflygtninge. Jeg tvivler på ret mange japanere forstår hvad det handler om for det er et problem der foregår så langt væk fra Japan og noget der stort set ikke omtales i nogen mediaer.


 I fredags var vi en tur i Tokyo fordi min mands onkel deltog i en kunstudstilling. Han er skulptør er er ret populær her i Japan. Han har lavet og solgt skulpturer der står flere forskellige steder rundt omkring i Japan. Vi får altid fribilletter til udstillingen og vi plejer at have en rigtig hyggelig eftermiddag hvor vi er sammen med min mands onkel og tante. Vi ser dem ikke så tit så det er altid noget vi ser frem til.
Roppongi Tower

Og nu vi var i Tokyo kunne vi jo lige så godt blive og gå rundt og hygge efter vi havde været på kunstudstilling Tokyo Art Center ligger i Roppongi som er et meget internationalt område med mange expats og fra Roppongi er der ikke så langt ned til Shibuya ( alt under 10 km er gå-afstand i mine øjne )

I torsdags var vi ude at handle ind eftersom vi skulle til Tokyo om fredagen. Det var først på aften så der var en del trafik. Ved et lyskryds hvor vi holdt for rødt var der en anden billist foran os der overså der var rødt lys og det gik ud over en ældre dame på cykel. Jeg var ret chokeret for jeg har aldrig oplevet nogen blive kørt ned lige foran mig. Hun ramte siden af bilen og ud fra den måde hun faldt på så det ud som om hun fik hovedet ind under bilen lige foran baghjulet. Bilen stoppede ikke men kørte bare vidre. En mand på en scooter kørte efter hende og fik hende stoppet og min mand løbe ud af bilen for at hjælpe sammen med en yngere dame der holdt ved siden af os. Ambulancen kom heldigvis ret hurtig, inden for 5 minutter. Hun var heldigvis stadig ved bevidstheden, men min mand sagde hun højst sandsynlig havde fået hjernerystelse og at det så ud som om hendes arm var brækkede. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan personen i bilen der påkørte hende bare kørte vidre. At hun ikke har kunne mærke at hun har påkørt noget forstår jeg ikke. Det må da have givet et ordneligt bump i bilen. Trafik ulykker hvor personer kommer til skade er noget man tager meget alvorligt her i Japan og hun vil højst sandsynlig miste kørekortet og skulle betale erstatning på mange hundrede tusinde kroner.

Jeg har haft en rigtig dårlig weekend. Det der fik bægeret til at flyde over var at jeg inde på en cafe gerne ville have varm cacao, men damen bad disken ser forskrækket på mig og spørg om jeg vil have kaffe. På japansk er der ret stor forskel på den måde man udtaler kaffe og varm cacao på. Jeg ved godt jeg har meget at lære endnu, men derfra og så til bare at forstå et enkelt ord burde ikke være så vanskligt. Jeg kan blive så vanvittig irreteret over japanernens modvilje til at forstå deres eget sprog i det øjeblik en udlænding udtrykker sig på japansk. Og jeg kan blive så vanvittig irreteret over at hvis al ting ikke er nedskrevet i en manual de kan følge slavisk kan de ikke forholde sig til det fordi det betyder de selv skal tænke og tage stilling til noget og det kan de ikke finde ud af for så skal de tænke selv og hvis de så kom til at gøre noget forkert der ikke stemmer overens med deres skide manual har de begået en fejl og dermed tabt ansigt. Nogen gange synes jeg det er utroligt at det japanske samfund overhovedet kan fungere. Jeg er så træt af deres manual-samfund og deres manglende evner til at gøre noget uden for manualen lige i øjeblikket. Godt der ikke er så lang tid til december og juleferie i Danmark.