Translate

torsdag den 29. november 2012

En dag i Kamakura.

 En dag hvor jeg virkelig kedet mig, besluttede jeg at tage til Kamakura. Vejret var rigtig godt, så jeg tænkte der måske var god mulighed for at få nogle gode billeder og jeg blev bestemt ikke skuffede. Det første sted jeg tog hen var Hachimangu, jeg havde egentlig tænkt de måtte have en masse træer i efterårs farver, men ikke så mange som jeg havde regnet med. Men de havde noget helt andet, et traditionelt japansk bryllup. Det var virkelig spændende at kigge på. Og så fil jeg samtidig mulighed for at øve mig lidt i at tage billeder af mennesker, noget jeg så absolut ikke bryder mig om for jeg føler jeg invadere deres privat liv. Men der var mange andre der også tog billeder af dem, så jeg tænkte det var i orden.

 Hele familien. Nu til dags er der ikke mange der har den her slags brylluper. Det er hunde dyrt, så det halve kan være nok. Men engang imellem kan man stadig godt se det ved de store og berømte templer. Jeg vil gætte på de er en del troende, siden de har holdt bryllup her. Nu til dags vil de fleste holde bryllup der er noget mere vestlig i stilen. Jeg synes egentlig det er lidt synd for det er en del af kulturen der langsomt forsvinder. Der var mere end et bryllup den dag, så det har været en rigtig god dag for templet.

 Familie klædt i traditionelt japansk kimonoer. Familien har to børn lå jeg mærke til og de var begge klædt i kimono. Her i Japan er der specialle cermonier for både piger og drenge, når de har en bestemt alder. For pigerne er det når de er 3 og 7 år gammel og for drengene er det når de er 5 år gammel. Det hedder shichi-go-san, der oversat betyder 7-5-3. Og jeg er ret sikker på pigen var 7 og drengen 5, så det var en festdag for familien.

 Efter Hachimangu tog jeg vidre til Hasedera, som er mit ynglings sted i Kamakura. Jeg bliver bare aldrig træt af at komme der. Der er en fantastisk udsigt oppe ved selve templet, fantastisk have med alt der høre de forskellige årstider til, museum der fortæller stedets historie og hellige grotter hvor man kan gå på opdagelse og bede en stille bøn til en hel del forskellige guder. Det var helligdag i Japan den dag, så også her var templet festklædt og der var overfyldt med mennesker der også var ude at nyde det gode vejr eller shichi-go-san.

 Ved 16.30 tiden besluttede jeg at ned på stranden for at se solnedgange, inden jeg tog toget tilbage til Yokohama. Det var en god afslutning på en dejlig dag, at se solen gå ned over solens rige og duften af havet. Jeg må tage noget oftere til Kamakura og se solnedgangen, det er et helt fantastisk syn.


Kamakura er en lille by der ligger syd for Yokohama og den har så meget at byde på. Mange tourister tager til Kyoto, fordi de tror det er der det hele er, men ikke mange kender til Kamakura. Når man går rundt i byen ser man da heller ikke samme mængde tourister som man gør i Kyoto, nogen gange er jeg faktisk den eneste udlænding, især hvis man bevæger sig væk fra Hasedera, Hachimangu og den store Buddha, som nok er de 3 steder byen er mest kendt for. Men sandheden er at der faktisk er over 100 templer i Kamakura. Kamakura har engang været hovedstad i Japan omkring år 1200 til 1300 og det er kendt som Kamakura perioden i japansk historie.
Kamakura har for nydelig sendt en ansøgning til UNESCO Verdensarv om at få byen optaget på listen, som Hjemby for Samuraierne. Jeg håber virkelig det lykkes for dem, for det er et helt fantastisk sted, der har krav på at blive beskyttet.

onsdag den 28. november 2012

Ginko.



 Ginko, de lugter ikke særlig godt.





For tiden er der så meget flot natur at tage ud og se på. Japanerne elsker deres parker og især i weekenderne kan man næsten ikke komme frem for folk der rander rundt med store professionale kameraer og tager billeder og ja jeg må nok tilstå og sige jeg er blevet en af dem, bare uden et store professionelt kamera.
Så da ginko træerne blev gule var jeg selvføldig nødt til at skulle af sted. De har den flotteste gule farve, men gud hvor lugter de grimt. Jeg kan slet ikke forbinde at noget så smugt kan lugte så grimt. Nu er det ikke selve træet der lugter, men frugten på træet. Det er nogle små spiselig bær og de smager faktisk godt når de først bliver tilberedt. De bruges ofte i madlavning, især i noget der hedder Chawan Mushi, noget der bare smager rigtig godt.
Det er en ret af æg med rejer, kylling, fisk, shiitake svamp, gulerod og så selvføldig ginko. Det hele er skåret i små stykker der ligger i en kop, hvor man hælder æggemasse over og så bliver det dampet i vandbad. Det har en rigtig blød og cremet smag.
Stort set alle parker er opbygget så der er noget specielt fra tidlig forår til sen efterår og det er noget de går virkelig meget op i.
Jeg har flere steder jeg gerne tager hen, men det er altid meget forandret alt efter årstiden, så jeg bliver aldrig træt af at komme der. Men nu er det snart ved at være over, det er blevet rigtig koldt og vinteren er rykket et godt skridt nærmere. De har sagt at vinteren bliver koldere end normal, men det synes jeg nu de siger hvert år, men jeg synes nu stadig ikke japansk vinter er lige så kold som dansk vinter.
Den første sne har allerede skabt problemer i Hokkaido, hvor næsten 50.000 mennesker var uden strøm i starten af ugen på grund af kraftig snefald.
Toppen af Mt. Fuji er for længest også dækket af sne og det ser bare så godt nu når man ser billeder derfra.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tage billeder af i løbet af vinteren, illumination måske. Det ser så godt ud i mørket og der er mange steder de har det. Men ellers er jeg begyndt at se frem til foråret og kirsebærblomsternes kommen, men det er ikke før i starten af april.

Fotograf mentor søges.

 Bambus i Sankeien Park. Jeg var helt inde mellem træerne og jeg lå næsten ned for at få den helt rigtige vinkel, så de virker meget større.
 Lige for tiden har jeg det meget med at tabe billeder der reflektere i vandet, jeg synes det ser helt fantastisk ud.


Natur og landskaber er nok det jeg gør mest i. Og så kan jeg lide macro, men det kræver en hel del øvelse. Jeg har lidt opgivet at tage macro billeder på min iPhone af 2 grunde. Første grund er at jeg flere gange har oplevet at den ikke kan stille skarp. Anden grund er at jeg synes billedet falder i kvalitet, når man bruger zoomen.

Jeg har mistede min foto mentor, det firma han arbejder for har flyttede ham til Indonesien. Jeg mødte ham via kirken hvor jeg lære japansk. Vi er en lille gruppe der ofte tager ud og tager billeder sammen og deler erfarring og teknikker, men han var klart den bedste i gruppen.
Jeg har bestemt mig for at nu vil jeg have det professionale kamera og at det skal være fra Canon og det skal være en af dem fra serien Kiss, da det efter signe skulle være godt og nemt for begyndere og folk der ikke har haft et profesionelt kamera før.
Jeg har kigget på en pakke der består af kamera, dobbelt zoom linse og macro linse, så jeg håber jeg får penge i julegave og med de penge jeg får for min engelsk undervisning, regner jeg med at kunne købe det om et par mdr.
Det der bekymre mig lidt er om brugsanvisninge vil være fyldt med tekniske ord, hvor det nærmest kræver en ordbog for at forstå.
Så er du en erfaren fotograf, der gerne vil dele tips og tricks med andre er du meget velkommen til at skrive.

lørdag den 17. november 2012

Naena Vandfaldet.










På grænsen mellem Nagano præfekter og Niigata præfekter ligger Naena vandfaldet, det er 55m højt. Og med lidt hiking kan man faktisk komme ret tæt på. Selvføldig er der den obligatoriske udkigs bro, men fortsætter man forbi broen og af de meget smalde stiger, kan man få en endnu bedre udsigt.
Vælger man at gå forbi broen som vi gjore, kan jeg kun anbefale at man har ordnelige hiking støvler på ellers glider man nemt, men også fordi det er virkelig meget ujævnt og nogle steder er der sten og rødder man går på. Jeg havde kun kondisko på, med det resultat at jeg var ved at sætte mig op til flere gange. Men det var helt klart det værd. Heldigvis er der mange kraftige grene at gribe fat i.Heldigvis tager det ikke ret meget mere end 20 minutter at hike derop, så selv for nybegyndere er det meget overkommeligt.

onsdag den 14. november 2012

Lidt flere efterårsbilleder.








Pas på bjørnene. Disse skilte så vi mange steder, for der er vilde bjørne i Japan og der er mange af dem. Især i bjergområderne, det er brune og sorte bjørne. Når  vi gik rundt oppe i highlandet mødte vi tit folk der havde en lille klokke spændt fast på tasken eller i et bælte. Det er for at advare bjørnen om man er på vej og for at skræmme den væk. Noget af det mest farligeste er at overraske en bjørn, for den vil angribe dig af ren og skær forskrækkelse, så derfor hvis man går langt op i bjergene er det godt at have en klokke, så man kan undgå et møde med en af slagsen. Hvor meget det rent fantisk hjælper, vil jeg lade stå hen i det  uvisse.
Jeg synes ikke man høre særlig tit om at en bjørn har angrebet et menneske. Nogle gange er der dog en nyhed om at en bjørn har forvildet sig ned fra bjergene og er taget en tur i byen.
Et par dage før vi tog til Nagano, var der en bjørn der havde forvildet sig ned på tog stationen i Nagano og i de tidlige morgentimer var set luske rundt ude på sporene.
Når det sker bliver der tilkaldt en jæger som kommer ud og skyder den. Det kan jeg blive noget så hidsig over, for jeg forstår ikke hvorfor de skal dræbe den, hvorfor kan de ikke bare skyde den med en bedøvende pil og køre den op i bjergene igen og slip den løs. Jeg synes der er synd.
Men vi mødte ingen bjørne på vores tur, selv om jeg nu gerne ville have set bare en lille en.

Efterårsfarver












Så kom efteråret også til Japan. Vi har i den forbindelse været en tur i Nagano, hvor vi har været oppe i bjergene, hvor vi har kunne nyde det hele i fuld udstrækning.
Vi tilbraget en hel del tid i noget der hedder Shiga Kogen Highland, som ligger oppe i bjergene cirka 1 times kørsel fra Nagano by.
Det var bare så stor en oplevelse at køre rundt oppe i bjergene og den ene bjergskråning efter den anden er dækket af træer i gule, røde og brune farver.
Det blev så ikke bedre af at i de dage hvor vi var der var vejret perfekt, næsten for perfekt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og himlen var så blå, det næsten var for godt til at være sandt. Vi havde været noget nervøse for om vi i  det hele taget ville være i stand til at komme ud og tage billeder for vejret er meget omskiftligt i bjergene, men det var overhovedet ikke noget problem.
Jeg kan ikke rigtig bestemme mig for hvilken årstid jeg bedst kan lide. Foråret med sine kirsebærtræer i fuld flor er et syn for gude, der kan få tårene frem i selv det mest koldhjertet menneske.
Men efteråret med sine gyldne farver der glimter i solen.............................er bare helt ubeskrivligt. Jeg kan virkelig godt forstå at mange japanere heller end gerne vil rejse rundt i deres eget land frem for at tage til udlandet, for man kan jo finde alt her i landet.
Pulserende storbyer badet i neonlys kontra freden og roen oppe i bjergene. Mange kender nok bedst Japan for Tokyo, Kyoto og kirsebærtræerne, men der er bare så meget andet hvis man tager lidt væk fra tourist områderne. En by som Nagano, der ligger i bjergene har faktisk nogle af verdens bedste ski sports steder.
Der er nok ikke mange der forbinder Japan med et sted man tager hen at stå på ski, men det er så forkert.
Der er 100 procent sne garenti, hvis man tager til nord og vest Japan. Og det er ikke bare 1 eller 2 meter, nogen steder er det op til 10 meter. og sæsonen starter gerne her i oktober-november og vare hen til marts mdr. Og når man så har stået på ski hele dagen, kan man om aften slappe af i en af de mange naturlige kilder og spa, som ligger som perler på en snor.
Nu har jeg efterhånden boet herude i 2 år og jeg bliver kun mere og mere begejstret for landet, men selvføldig savner jeg også Danmark en gang imellem, for der er dog nogle ting Japan ikke har.