Translate

søndag den 29. december 2013

Tatoveringers betydning i Japan.

Dette billede er ikke et jeg selv har taget, som det normalt er med de billeder jeg ligger ud.
 
 
 
I Japan er det at have en tatovering oftest forbundet med det kriminelle miljø. Det er noget der stammer helt tilbage til Edo-perioden (1603-1868), hvor ikke voldelige forbrydelser blev straffet med en Tatoveringsstraf (irezumi kei), det betød ganske enkelt at man fik tatoveret et symbol i panden alt efter hvad man var dømt for. Hvis man fortsatte sin kriminelle løbebane og igen blev fanget, var straffen oftest døden.
Før tatoveringen blev opfundet var straffen for disse ikke vold forbrydelser amputering af næsen eller øret.
I takt med at storbyer som Osaka og Edo (Tokyos gamle navn) skød op og man begyndte at bygge fængsler, ja så steg kriminaliteten faktisk, fordi man ikke længer var offentligt mærket med en tatovering, der fortalte at man havde gjort noget ulovligt.
Tatoveringsstraffen blev helt afskaffet i 1872.
 
I dag forbindes tatoveringer stadig med det kriminelle miljø, nemlig Yakuza som er den japanske mafia. Yakuza er verdens største kriminelle netværk med over 150.000 medlemmer fordelt i over 2.500 bander.
Ordet Yakuza stammer egentlig fra et kortspil der hedder Oicho-Kabu. Den dårligste hånd i spillet er 8-9-3 (ya-ku-sa. Som er forbundet med den måde man tæller på, på japansk). Yakuza, dårligste hånd, er igen en hentydning til at man kommer fra samfundets laveste sociale lag, man er enten meget fattig eller udstødt af samfundet p.g.a kriminalitet.  
Alle Yakuza medlemmer har tatoveringer, der fortæller hvilken klan man tilhøre. Som fuldgyldigt medlem af Yakusa er man tatoveret over hele kroppen, både foran op bagpå. Ligesom dem på billedet. Det er derfor man ser dem bagfra, så kan man nemlig ikke se hvem de er.
 
I dagens Japan er der mange steder man ikke er velkommen hvis man har en tatovering, bl.a kan man ikke gå i offentlig spa og vil man være medlem af eks. en fitness klub bliver man spurgt om man har en tatovering, hvis man siger ja skal man vise den og den bliver vurderet om den er acceptabel. Er det en stor en man har vil man nok pænt få at vide at her kan man ikke blive medlem, er det en lille en kan det måske gå an, men man vil blive bedt om at holde den tildækket.


Til trods for at Japan har så anspændt et forhold til tatoveringer, anses mange tatovører i Japan for at være nogen af de bedste i verden.

Personligt har jeg ingen tatoveringer. Da jeg var i starten af 20'erne ville jeg gerne have en lille en, men i dag er jeg glad for at det aldrig blev til noget. Jeg er nemlig rigtig glad for at gå i spa. Men jeg synes stadig det kan være rigtig flot, hvis det er lavet af en professionel og tatoveringen passer til ens krop.

lørdag den 28. december 2013

Jigokudani-yaenkoen -- Sneabe parken.




Vi kunne selvføldig ikke være i Nagano uden at skulle en tur op til sneaberne oppe i bjergene. Der er et sted lidt uden for Nagano by, hvor sneaberne kommer ned fra de høje bjerge for især om vinteren at bade i de varme kilder. Det er nu blevet en park og det er en stor turist attraktion, at komme op og se de vilde aber og se dem tage spa bad om vinteren.
Aberne er blevet vandt til mennesker, men man skal stadig huske på at det er vilde dyr og at man er der på deres premisser, det er jo deres hjem og vi mennesker er kun gæster. Jeg har da også min lange lense på deroppe, så jeg ikke skulle for tæt på, ikke at jeg virkelig gerne ville, men aber ser det som fjendtligt især hvis man stiger dem i øjnene og det kan få dem til at angribe. Jeg har aldrig hørt om at de har angrebet mennesker deroppe, for de plejer nu at være hurtig nok til at flytte sig, når aberne kommer løbende og desuden kan deres skrig når de løber efter hinanden godt virke lidt skrammende.
Men de er bare så søde og hvis jeg fik lov kunne jeg sidde i dagevis bare og studere dem og tage billeder, for de gør virkelig mange sjove ting. Deres ynglings beskæftigelse er at sidde og lede efter lus på hinanden og ellers give hinanden pelspleje.
Stedet har et live web kamera, som er rettet mod varmekilden hvor de tager spa, så selv hjemme i Yokohama kan jeg sidde og følge deres spilopper på computeren. Linket er her, men vær lige opmærksom på at der er 8 timers tidsforskel mellem Japan og Danmark og da der jo ingen lys er deroppe om natten er billedet bare sort. Når klokken er 12.00 her i Danmark er den 20.00 i Japan.
http://www.jigokudani-yaenkoen.co.jp/english/html/top_e.htm

Efterårets farver.




Efteråret kom sent i år, det synes jeg i hvert fald. Men det skylde egentlig nok mere min utålmodighed, på det jeg ved er på vej.
Intet er tilfældigt i Japans parker, de er designet og tilplantet så der er noget fra tidlig forår til sen efterår. Mange rejser til Japan om foråret for at opleve kirsebær træerne blomstre og det er også helt fantastisk, men efteråret er lige så storslået med sine rød,gule, orange og brune farver. Jeg er kommet til at holde umådelig meget af efteråret, for jeg elsker at gå rundt i parkerne og studere farvenes samspil.
Ligesom forår og kirsebær blomster gør noget ved japanerne, så har jeg lagt mærke til at det gør efterårets gyldne farver også. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er, men det er specielt. Måske er det glæden ved at være kommet gennem sommerens ekstreme hede og høje luftfugtighed, ligesom foråret er glæden ved at være kommet gennem vinterens kulde.
Men uanset hvad det er kan jeg helt klart anbefale at man rejser i Japan om efteråret, for det er lige så stor en oplevelse som foråret og kirsebærblomsterne.

fredag den 27. december 2013

Krysantemum.



En ting man også finder i mange forskellige størrelser og varianter om efteråret er krysantemummer. Det alt fra små mini bonsai træer til 1 blomst så stor som to hænder.
Mange tror fejlagtigt at kirsebær blomsten er Japans national blomst, men det er den ikke. Kirsebær blomster er Japans national træ, men krysantemum er der i mod Japans national blomst og det er den fordi Kejserens sejl er en guld krysantemum.
Første gang jeg besøgt Japan og da jeg boede derude i starten var jeg meget forvirret over det her med sejl og hvilket der tilhøre hvilken klan, det er jeg i øvrigt stadig for der er virkelig mange forskellige. Men jeg har efterhånden også lært at det har noget med stedets historie og hvilket shogun det har tilhørt i tidernes morgen. Men det må blive et andet indlæg for sig selv senere, for det kan godt blive en lang historie. Men der er et sejl jeg med sikkerhed kan genkende hvor end jeg færdes i Japan og det er Kejserens guld krysantemum.

Matsumoto Slot.



I starten af november var jeg en tur i Nagano sammen med min mand. Vi plejer altid at tage en lille efterårs tur, inden jeg rejser hjem til Danmark, for at fejre jul sammen med min familie.
Jeg havde selv valgt at jeg igen ville til Nagano, for jeg er i den grad faldet for området og bjergene, der går under navnet De Japanske Alper.
Desværre var vi rigtig uheldig med vejret, for det regnede det meste af tiden, så jeg havde svært ved at komme ud og få taget nogle billeder.
Jeg var dog så heldig at der var opholds vejr, mens vi var ved Matsumoto slot, så der fik jeg nogle gode billeder fra.
Matsumoto slot ligger sydvest fra Nagano by, men det tager ikke ret meget mere end 1 time at køre derned i bil.
Slottet kan dateres tilbage til den periode i japansk historie der hedder Sengoku som er fra cirka 1467-1573. Slottes er også kendt som Krage Slottet, fordi det er sort og taget kan minde og udspredte vinger.
Det er oprindeligt bygget som et fort, der hed Fukashi slot, men fik senere det navn det har i dag.
Slottet her er et af de bedst bevaret i Japan og meget af det står stadig i sin oprindelig stand. Der er et museum på de 2 første etager, der fortæller om slottet og livet i og omkring stedet da det blev brugt. På 3. og 4. etage er der ikke noget, men det er værd at tage turen op til 5. etage, som også er toppen, for der er den mest fantastiske udsigt over Matsumoto by og bjergene i baggrunden. For slet ikke at tale om parken rundet om slottet, der stod i de smukkeste gyldne efterårs farves.
Jeg har et lidt ambivalent forhold til japanske slotte. De er så flotte at kigge på når man ser dem ude fra, men indvendig er der som regel ikke det helt store at komme efter. Jeg bruger faktisk mere tid på at gå rundt uden for end inden for. En anden ting er at mange af slottene i Japan er blevet restaureret og det på en måde der slette ikke passer til stilen. Det er slottet i Kumamoto et rigtig godt eksempel på. Jeg besøgte stedet for et par år siden og det var helt fantastisk set udefra, men da vi kom ind fik jeg et mindre chok, for det var renoveret så det var så ny modernet at det næsten var synd. Der var sat computere op og alt var så nyt, skinnende og blank poleret at jeg slet ikke kunne fornemme at det faktisk var flere 100 år gammelt. Det havde mistede sin charme indendørs og jeg kunne slet ikke se samuraierne engang skulle have gået rundt der. Sjælen og charmen var blevet renoveret væk.
Jeg kan udmærket godt forstå de er nødt til at renovere og vedligeholde, hvis det skal blive ved med at bestå, men man kan godt renovere, så man er tro mod det man renovere og bevare den oprindelige stil. Så måske i fremtiden skal jeg holde mig til kun at se dem udefra, så jeg ikke bliver så skuffet over det indvendige.