Translate

søndag den 6. oktober 2013

Japanske frikadeller.




Jeg har egentlig ville skrive dette indlæg i det stykke tid nu, men har bare ikke fået det gjort. Det kom sig af den diskussion hjemme i Danmark om halal slagtede kød og børnehave og skoler der ikke længere vil servere dansk mad lavet af svinekød p.g.a muslimerne.
Jeg synes det er lidt noget pjat. I Danmark har vi en madkultur der bl.a. omfatter retter som frikadeller, flæskesteg, karbonader og medisterpølse og at et lille mindretal ikke kan lide det, skal ikke gå ud over flertallet. Der er jo trods alt andre ting man kan vælge at spise i stedet for.
Jeg har aldrig hørt en inder råbe op om vi ikke må spise oksekød, fordi de anser køer for hellige, til trods for der faktisk også er en del indere i Danmark. Så jeg forstår ikke hvorfor muslimerne har så ondt i røven over vi spiser svinekød.
En del af det at flytte til et andet land er at kunne indordne sig efter kulturen og traditionerne i sit nye land. Selvføldig skal man ikke glemme hvor man kommer fra, men nogen ting kan man bare ikke gøre eller fejre på samme måde mere som man kunne i sit hjemland.
Eks. japanerne fejre ikke påske, hvorfor skulle de også det, de er buddhister og ikke kristne, så at jeg godt kan lide små gule kyllinger og påskeæg kan da aldrig nogensinde blive deres problem, det kan jeg holde inden for mine egen 4 vægge eller med andre danskere herude, fordi det har en betydning og mening for os, men det har det altså bare ikke for japanerne og fred være med det, sån er det nu engang. 
Japanerne kan godt lide svinekød. Mange retter er faktisk lavet med svinekød. En ting japanerne er vilde med er dansk bacon, faktisk så meget at det er den største eksport varer fra Danmark til Japan. Jeg finder da også tit dansk bacon nede i mit lokale supermarked.
Men frikadeller er altid godt, så her kommer en japansk udgave, der faktisk stammer fra en af mine japanske kogebøger.


Japanske frikadeller.

100 g bønnespirer
300 g hakket svinekød
1 lille bakke champignon
1 rød peber
1 æg
3 spsk sake
salt og peber
olie
1 bdt forårsløg
sukker, soya, sake

Skyl og hak bønnespirerne groft. Rør farsen med æg, sake, bønnespirer, salt og peber. (jeg plejer her at tilsætte lidt rasp, for jeg synes farsen bliver meget tynd, men det står ikke i original opskriften så det er op til en selv om man vil)
Form omkring 10 frikadeller og steg dem i olie til de har fået en stegeskorpe. Vask champignon og peberfrugt og skær det i passende stykker. Skær forårsløg i skiver.
Steg champignon og peber på samme pande som frikadellerne. Lig frikadellerne i igen og tilsæt soya, sake og sukker. Lig et låg over og steg frikadellerne færdig. Husk at vende det ofte så det hele får smag af sovsen. 2 minutter før servering tilsættes forårsløg så de lige bliver varmet igennem, men ikke når at blive slattende. 
Serveres med ris.

Velbekomme.

Tiger, nu i Japan.


Tiger har åbnet endnu en forretning i Japan. Den ligger i Harajuku i Tokyo. Den første forretning de åbnede ligger i Osaka. Den åbnede i onsdags og man kan kun sige den er blevet rigtig godt modtaget. Der var kø rundt om forretning og langt ned af fortovet på den anden side af bygningen. Jeg vil skyde på der var mindst 500 m kø for at komme ind i forretningen. Jeg ville egentlig gerne have været inde og kigge, men det må blive på et senere tidspunkt, for jeg gad ikke at stå i kø i 2 timer for at komme ind. Vi var der om torsdagen og der var lige så lang kø som på åbningsdagen. Og dagen efter havde der også været lige så lang kø, på trods af regnvejr.
Jeg kan huske da de åbnede i Osaka, blev de nødsaget til at holde lukket dagen efter for forretningen var totalt ribbede for varer og personalet havde ikke kunne følge med kundernes indkøb. Min mand oversatte en artikel for mig at et andet problem var at varerne ikke kunne komme hurtig nok fra Danmark inden de var udsolgt, de havde ikke forudset det ville blive så stor en succes. Men jeg går ud fra de har fået løst det problem, siden de nu har åbnet endnu en forretning. Om der kommer flere butikker i fremtiden, ved jeg faktisk ikke. Men hvorfor ikke, det ville da være dumt ikke at udvide yderlige når det nu er så populært.
Supermarkedskæden Æeon er ved at bygge det der skal blive til Japans største shopping center og en af de butikker der skal flytte ind er en Søsterne Grene butik. Det glæder jeg mig helt vildt til, den savner jeg lidt. Men indtil da vil jeg tage en tur i Tiger når køen bliver lidt mindre.
Jooo, Danmark og at være dansk i Japan er absolut ikke det værste.