Dagbog fra Japan: november 2018

tirsdag den 6. november 2018

Mutianyu, den Kinesiske Mur.

Som førstegangs besøgende i Beijing er en tur til Den Kinesiske Mur en af de ting man er nødt til at opleve. Ærlig talt så er det jo et bygningsværk uden lige og et mesterstykke der er ret svært at slå.

Vi havde valgt at springe over hvor gæret var laveste og derfor havde vi fundet en chaffør der kunne køre os ud til Mutianya sektionen. Inden turen til Kina havde vi undersøgt en del om Muren og hvilken del vi ville besøge. Den mest populære del er den sektion der hedder Bardaling. Den ligger tættere på Beijing end Mutianyu og man kan nå Bardaling med tog fra Beijing. Det gør Bardaling sektionen til den mest besøgte del af Muren, så vi blev ret hurtig enig om at undgån del. Vi blev ret hurtig mere interesseret i Mutianyu delen som ligger længere væk fra Beijing, cirka 70 km. Der er ingen tog til Mutianyu, man kan kun kommer derud via en tour eller i bil. Turister kan ikke leje bil i Kina, heller ikke selv om man har internationalt kørekort. Måske en ret god ide hvis man har oplevet kinesisk trafik. Nu var vi godt nok kun i Beijing i 4 dage, men vi blev enig om at der ingen trafik regler eksistere. Der er jo nok nogen, men det er sån lidt efter hvordan vinden blæser så det er nok meget godt udlændinge ikke kan leje bil i Kina. Så vi endte med at hyre en chaffør der kunne køre os ud til Mutianyu. Det tog cirka 90 minutter fra vores hotel. En tur der tog os ud på landet som var meget anderledes end det vi havde oplevet inde i Beijing. Vi ankom omkring 08.30 for at undgå masserne der ankommer op af formiddagen. Vores chauffør havde en special tilladelse til at køre op til indgangs området. Kommer man i personbil eller med bus bliver man sat af længere nede af vejen og så skal man tage en shuttel bus op til indgangs området. Parkering i området er ikke det bedste.

Men vel ankommet lang tid før masserne virkelig satte ind så vi virkelig frem til nogle timers hiking på muren og til vores store glæde så var efterårets farver på sit højeste så det blev 3 timer med den mest fantastiske udsigt.

En af grundene til jeg ikke synes trapperne var så slemme er fordi trinene ikke er særlig store eller høje. Det gør dem mere overkommelig når der nu er så mange af dem.

Mutianyu ligger omkring 70 km nordøst fra Beijing centrum. Sammen med Bardaling sektionen er Mutianyu den bedst bevaret del af muren. Den ældeste del af Mutianyu kan dateres tilbage til det 6. århundrede og det gør den ældre end Bardaling sektionen. Mutianyu er hovedsalig bygget med granit og der er 22 vagt tårne på den 2250 m strækning der udgør Mutianyu. Vi besøgte ikke alle vagt tårnene, kun 5-6 af dem for det er faktisk ret anstrengende at går rundt på Muren selv om det er en stor oplevelse. Selv om der er virkelig mange trapper og det går op og ned så må man virkelig ikke snyde sig selv for den oplevelse det er at gå på Muren. Selv om jeg i forvejen hiker en del så synes jeg ikke det var så slemt som jeg har hørt nogen sige. Nogen får det til at lyde som er man døden nær at gå rundt på Muren, det var slet ikke den oplevelse vi havde i de 3 timer vi brugte derude. Ja der er mange trapper, men så slemt er det heller ikke. Man behøves jo ikke gå hele strækningen og der er masser af steder hvor man kan holde pause og nyde udsigten.

Hvis man ikke vil gå op og ned fra Muren har man muligheden for at tage en lift. Vi valgte at gå op til muren, en tur på cirka 25 minutter og 4000＋ trappetrin 😁😁 en forsmag på hvad der venter. Min mening var at trapperne op til selve Muren er hårde end dem der er på Muren. Så tag liften op og gå ned i stedet for som vi gjorde, gik op og tog liften ned.

Som vi gik der fra vagt tårn til vagt tårn kom vi til at tale om hvordan livet på Muren måtte have været. Var det en ære eller anset som en straf at blive sendt ud på Muren som soldat. Det har været hårde betingelser de har levet under derude i bjergene, især om vinteren. Hvordan har de egentlig levet derude for vagt tårnene, selv de store, har ikke meget plads til at lave mad, spise og sove. Måske hvis vi havde valgt Bardaling kunne vi finde svar, for ved Bardaling er der også et museum om Muren. Ved Mutianyu er der ingen museum eller oplysninger om ret meget.

fredag den 2. november 2018

Den Forbudte By i Beijing.

Engang tilbage i april skrev jeg en besked til min mand og spurgte ham om vi ikke skulle tage en tur til Kina så jeg kunne bruge de af mine bonus point der ville udløbe ved årets udgang. Jeg havde egentlig ikke forventet at han ville sige ja for som mange andre japanere har min mand et anstrengt forhold til Kina og alt kinesisk. Så stor var min overraskelse og glæde da han rent faktisk sagde ja. 8 år skulle det tage mig at overtale min mand til at tage med en tur til Kina.

For over 20 år siden så jeg en film der hedder Den Sidste Kejser. Filmen handler om den sidste kejser i Kina. Fra han som barn 2 år gammel i 1908 ankommer til kejser paladset indtil sine sidste dage i 1967 hvor han arbejder som en fattig gartner i det der i dag er Beijing Botaniske Have. Puyi er hans navn og han var den 12. og sidste kejser af Qing dynastiet. I filmen er der en scene hvor 2000 højtstående personer ligger på knæ foran den her 2-årige dreng som er kejser, men som egentlig heller vil løbe rundt og lege. Der er et panorama view hele vejen rundt i paladset. Den scene var af en eller anden grund så overvældende for mig at jeg lige siden har drømt om en dag selv at stå der på pladsen foran tronsalen og kigge ned over den store plads hvor den scene er optaget. Fredag den 19 oktober 2018 stod jeg der endelig. Selvfølgelig var jeg oppe at se tronsalen og tronstolen hvor han sad, men at stå deroppe og kigge ud over pladsen neden for var noget jeg fik lidt gåsehud over som jeg stod der og tænkte på scenen fra filmen.

Selve filmen Den Sidste Kejser er fra 1987 og den første Hollywood produktion der fik lov til at filme i Den Forbudte By. Så de secene i filmen fra paladset er ikke optaget i kulisser men i det rigtige palads i Beijing.

Den Forbudte By ligger i hjertet af Beijing, lige foran Den Himmelske Fredsplads. For at komme ind i Den Forbudte By skal man igennem Den Himmelske Fredsport, det er den store port der har et portræt af Mao hængende over indgangen.

Undervejs skal man igennem et par sikkerheds tjek og de er ret grundige, alt bliver scannet og undersøgt. Det kan godt virke lidt kaotisk for kineserne er ikke så gode til det med at stå i kø så man må ligesom bare følge flowet.

Man skal være opmærksom på at de kun lukker 80.000 personer ind om dagen og man skal huske sit pas for at komme ind. Det er i det hele taget en god ide altid at have sit pas med sig for man skal vise det rigtig mange steder for at komme ind.

Selve Den Forbudte By er et kæmpe stort område, 720.000 m２, og der er 980 overlevende bygninger med 8886 værelser. En myte siger der er 9.999 værelser men med de nuværende bygninger går det tal ikke helt op. Der kan have været det hvis der har været flere bygninger, men det er lidt usikkert. Myten kan også hænge sammen med at 9 er et lykketal i Kina. Men uanset hvad så er det et enormt område og jeg anbefaler man sætter mindst en halv dag af til at besøge stedet, hvis man vil opleve så meget som muligt. Stort set alle områder er åben for offentligheden, men der er nogle områder oppe ved udgangen som ikke er åben. Min mand og jeg brugte næsten 5 timer på at nå hele vejen igennem, men nu gik vi heller ikke den lige vej. Vi gik også ud til mange af de områder der ligger ude til siderne og haven inden vi følte vi var færdig og havde set op oplevet det vi ville.

Selv om der er extrem mange turister, både kinesere og udlændinge så er det faktisk ikke så slemt fordi området er så stort. Udover ved indgangen og udgangen. Vi kunne sagtens finde steder hvis vi gik ud til sidebygningerne hvor der næsten ingen mennesker var og hvor bygningerne var lige så smukke, elegante og farvestrålende som dem der står i en lige retning fra indgangen til udgangen som er dem alle tour-grupperne hovedsaglig går efter fordi de skal skynde sig vidrer.

Men alt i alt så var det en fantastisk oplevelse at besøge Den Forbudte By og det er simpelthen et must når man besøger Beijing. Man har bare ikke oplevet Beijing hvis man ikke har besøgt stedet også selv om der er så mange turister.