Translate

mandag den 30. oktober 2017

Den gule tingeste kaldet Solen

Der har i dag hængt en gul tingeste ude på himmelen der skinnede helt vildt. Til at begynde med var jeg ikke helt sikker på hvad det var og om den evt. var farlig. Men jeg vågede mig ud for at kigge nærmere på fænomenet og fandt ud af at den skabte varme. Jeg havde taget mit kamera med så jeg kunne tage nogen billeder og for at have nogen beviser på denne skinnende tingeste. Efter nærmere undersøgelser da jeg kom hjem er jeg kommet frem til den konklution at den skinnende tingeste må være den planet der kaldes Solen 😊😊😊
Jeg husker ikke rigtig hvornår jeg sidst har set denne planet på himlen, jeg tror den kortvarig var der i tirsdags, men der nåede jeg ikke rigtig at opleve den. Jeg kan godt lide denne planet for den holder regnen væk så jeg håber i fremtiden at den vil skinne nået mere. 
Det har været et godt stykke tid siden jeg har delt nogen billeder her på bloggen. Jeg kunne se på mid SD-kort at jeg faktisk ikke har været ude at tage billeder siden den 8. august, da jeg var til lanterne-festival i Hachimangu i Kamakura. 
Efterårets gyldne farver er så småt ved at vise sig, især de gule ginko-træer er på deres højeste lige nu. 

 Typisk gade-billede. El-ledningerne hænger over alt
i Japan, ikke noget der pynter særlig meget.

 De gule ginko-træer.



 Beton-fængelserne som jeg ynder at kalde dem.
De minder mig om grå og triste kommunist bygninger.

 En enelig fisker, det var nok begrænset hvad han rent faktisk
fangede.

 Gangbro til beton-fængelserne.

Fugle føde, nok ikke egnet til mennesker.


Det var rigtig dejligt at have tid til at gå en tur og at det endelig for en gangs skyld ikke regnede. Jeg nødt virkelig en gå-tur i eftermiddags solen. Jeg tror det er vigtigt at huske at give sig selv tid til at nyde de små ting og ikke være en tids-slave der hele tiden skal fra A til B og vidre på et bestemt tidspunkt. Da jeg flyttede herud holdt jeg op med at gå med ur, netop fordi jeg ikke ville være tids-slave mere og blive bedre til at nyde og ikke mindst opleve nuet, men selv om jeg ikke går med ur mere er jeg alligevel på en måde blevet tids-slave igen fordi jeg ofte altid skal være et bestemt sted til et bestem tidspunkt og jeg ofte ikke når de ting jeg så gerne ville lære at være i stand til at nyde og værdsætte mere. 

Har du husket at give dig tid til at nyde nuet og de små ting i dag ?

søndag den 29. oktober 2017

Ugen der gik #15

Det har været en våd uge. Knap var den ene tyfon blæst over os før den næste var på vej og har bragt så meget vand at vi er ved at drukne. Det har da også sat sine spor i form af en begyndende forkølelse, ondt i halsen og hovedpine. At stå og vente på toget hver dag i regnvejr og en kold vinder er nok ikke den bedste kombination. Jeg håber dette her er den sidste tyfon for i år for jeg er virkelig ved at være træt af regn. Jeg savner noget sol og en blå himmel. Jeg savner at komme lidt ud, ud over arbejde. Jeg kan ikke huske sidste gang jeg har haft mit kamera i hånden og været ude at tage nogen billeder og nu hvor efterårets farver langsome er begyndt af gøre sit indtog ville det være rigtig dejligt hvis der var en mulighed for at komme lidt ud.
Jeg hører det også blæser ret kraftigt hjemme i Danmark, håber ikke det hele er ved at blæse væk ligesom herude.

For tiden kører der en sag om en skolepige fra Osaka der har fået mange op i det røde felt herude. Sagen er den at en af hendes lærer havde bedt hende om at farve hendes hår fordi det ikke var sort nok. Det lyder utroligt, men det er sandt. Hun ville selvfølgelig ikke farve hendes hår med den begrundelse. Men sagen eskalerede fordi læreren ikke ville lade det ligge så det endte med at pigen farvede sit hår, men samtidig gik hun sammen med sin mor til skolenævnet for at få at vide hvor det stod i reglerne hvor sort ens hår skal være. Det står selvfølgelig ikke nogen steder, som læren ellers påstod. Det hele har tæret så meget på den her stakkels pige at hun nu ikke har været i skole i lang tid p.g.a depression. Pigens bedstefar er amerikaner så derfor har hun mørkebrunt hår og ikke kul sort hår som japanere har. Pigen og hendes familie har nu sagsøgt læren og skolen p.g.a hele sagen.
Jeg synes hele denne sag er så meget ude af proportioner. At en lærer over for en skolepige på 18 år kan sige at hendes hår ikke er sort nok  det er bare på ingen måder i orden. Jeg håber virkelig at pigen og hendes familie vinder sagen og bliver tilkendt erstatning.
Jeg er medlem af en forening for udenlandske kvinder i Japan der alle er gift med japanske mænd. Mange af dem har selv børn der går i japanske skoler og jeg kan kun sige at ud fra alle de historier jeg har hørt er jeg glad for at jeg ikke selv har børn der skal gå i en japansk skole. Jeg kan godt forstå at så mange vælger at sende deres børn i international skoler eller ligefremt sender dem hjem til morens hjemland for at gå i skole.
Nogen gange kan jeg desværre ikke sige ret meget andet end at Japan virkelig er et sygt samfund hvor der ikke er plads til bare at være en lille smugle anderledes.

https://www.japantimes.co.jp/news/2017/10/27/national/teen-sues-osaka-prefectural-government-forced-dye-hair-black-attend-school/#.WfXQzmiCzIU


Hvordan har jeres uge været ?

mandag den 23. oktober 2017

Ugen der gik #14

Der har været stilhed et stykke tid nu og det skyldes flere ting, mest arbejde og at jeg er blevet rykket i fra flere sider og dermed ikke har haft så meget overskud.
En anden ting er det der skulle have været vores flytning. Den korte udgave er at vi ikke er flyttede og stadig bor i lejligheden. Den lange version startede den dag min mand havde hentede nøglerne inde på ejendomsmæglerfirmaets hovedkontor. Her fik han nogen ting at vide som vi ikke var blevet fortalt og mange af de ting den lokale ejendomsmægler havde sagt til os især om comunnity organization var løgn også selv om vi spurgte ind til det flere gange. Vi vil helst undgå at skulle have noget med dem at gøre og det fik vi at vide ikke var noget problem. Hvad vi ikke fik at vide var at hvis vi ikke ville være medlem måtte vi ikke smide vores affald ud på fællespladsen, men måtte hyre et privat firma til at komme og hente vores affald. Desuden skulle vi 2 gange om måneden være med til at gøre rent og holde orden i en park bag ved boligområdet. Men da ingen af os er hjemme i weekenden er det os stort set umuligt at overholde de pligter. Min mand kan ikke ændre hans fridage fordi det påvirker alle andre på hans arbejdsplads og jeg vil ikke opgive min japansk undervisning for at gøre rent i en eller anden park. Så 2 dage før vi egentlig skulle flytte tog vi den hård beslutning at annulere kontrakten med det argument at de havde løget for os omkring ting vi havde spurgt ind til og at de undlod at fortælle os flere andre ting indtil vi havde skrevet kontrakten. Heldigvis acceptere de og vi fik vores penge tilbage. Men jeg har simpelthen været så skuffede. Skuffede over at blive løget over for af mennesker der lever af at folk vil bo i deres boligere, men også skuffede over  ikke at flytte over i huset for jeg ville simpelthen bare så gerne have haft den lille have. Men med den community organnization ved jeg også bare at vi med tiden ville blive kede af at være der fordi vi ville være blevet frosset totalt ud og set ned på.
Men hvad er de her community organnizations ? Det er lokale grupper på en vej eller et nabolag. Det er noget der stammer fra meget langt tilbage i tiden hvor man var afhængig af at ens naboer hjalp en fordi der ikke var nogen form for offentlig hjælp som der er i dag. Men dengang var tiden også en hel anden end den er i dag. Dengang arbejdede man ikke på forskellige tidspunkter af døgnet og i weekender og helligdage. Jeg har spurgt flere af mine japanske venner  hvad de synes og ingen af dem havde noget positivt at sige om de her lokal grupper. Det er tidsspild og det er svært for især yngre mennesker at finde tid til det. Mange af de her lokal grupper består af pensioniser der ikke har noget bedre at få tiden til at gå med og det er helt fint så længe de ikke forventer og forlanger at yngre mennesker med børn, arbejde og en travl hverdag også skal finde tid til deres møder om hvis tur det er til at feje vejen eller klippe buskene. Hvis alle nu bare ordnede det der er på deres grund så var alt det fis ikke nødvendigt.
Min mand fandt en undersøgelse på nettet foretaget af en af de store japanske aviser omkring folks holdning til de her grupper, 60 % mente at tiden helt var løbet fra de her grupper og der ikke mere er brug for dem. Kun 15 % mente der rent faktisk stadig er et behov for de her lokal grupper. Mange tror da også at de her grupper om 15-20 år mere eller mindre er væk, især i storbyerne.

Lige nu raser tyfonen Lan udenfor. Det er ret usædvanligt at vi bliver ramt af en tyfon i oktober og at den er så kraftig som den er. Ned ved Ise-området har de fået 860 mm regn på 48 timer. Jeg tror på nuværende tidspunkt at det har regnet i 4-5 dage og før det havde vi kun et par dage med tørvejr, men ellers har det regnet rigtig mange dage her i oktober. Vejret har været virkelig mærkeligt i år på mange områder. I sommers havde vi tørke, vi har ikke rigtig haft noget efterår. Det er regnet væk og temperatuerne ligger på noget der minder om midt i december. Normalt begynder vi ikke at have varme på før i slutningen af november, men vi har allerede haft tændt for varmen et par gange nu.

Nu har det hele faktisk ikke været ren elendighed her de sidste par uger. Det er næppe gået nogen forbi at vi har haft fint besøg af vores kære kronprinsepar herude. I den forbindelse var vi via Den Danske Klub inviteret til reception på ambassaden hvor de lagde vejen fordi på vej til middag med det japanske kronprinsepar. Nu har jeg møde kronprinsen før i 2011, men det var første gang jeg så kronprinsessen og jeg kan kun sige hun er lige så gude smuk i virkeligheden som hun er på alle de billeder man altid ser i diverse ugeblade.
Det er altid en stor oplevelse at blive inviteret indenfor på ambassaden når der er de her arrangementer. Det er dejligt at vi ikke bliver glemt og at være med til at skabe opmærksomhed omkring Danmark i Japan og som jeg forsøger at skabe opmærksomhed omkring Japan i Danmark


Hvordan har de sidste par uger været for jer? Forhåblig mere muntre end de har været herude.

søndag den 1. oktober 2017

Ugen der gik #13

Så er der  kun 4 dage til vi skal flytte. Mange af vores ting er ved at være pakket ned selv om der stadig mangler nogen ting. Mest ting vi bruger i hverdagen.
I torsdags fik vi nøglen til huset og vi gik der over fredag eftermiddag og gjore lidt rent. Vi har også mødt vores naboere. I Japan er der en tradition for at man går ind og præsentere sig når man flytter ind et sted og medbringer en lille gave. Det er forskelligt fra egn til egn om man gør eller om det er et hus eller en lejlighed man flytter ind i. Folk der bor i lejet lejligheder gør det stort set ikke. Vi har faktisk aldrig set eller mødt vores nabo der flyttede ind i sommers. Det eneste vi ved om ham er at han kan lide at synge i badet og at han synger forfærteligt. Bor man i en lejlighed man har købt vil man helt klart gøre det fordi det er vigtigt at have et godt forhold til naboerne fordi man ikke bare lige kan flytte ude igen. Det samme gælder hvis man flytter ind i et hus. Hvor mange man går ind og hilser på er meget forskelligt. Nogen hilser og køber gaver til hele vejen, andre kun til naboerne som vi har valgt at gøre. Vores ene nabo fik jeg faktisk et godt indtryk af. Hun virkede meget venlig, smilende og snaksalig. Hun bor sammen med sin mand og 2 sønner. Så er der den anden nabo, hende fik jeg et negativt indtryk af. Det skal lige siges hun er højgravid og om det er det der får hende til at virke gnaven ved jeg ikke, men hun virkede ikke særlig venlig og hun sagde stort set ingen ting til os i modsætningen til den anden nabo. Da vi var ved at køre kom ham der bor i huset lige over for vores hjem, så vi endte med også at gå over og hilse på ham fordi han gik udenfor. Han virker som en meget afslappet og nede-på-jorden type.
Ærlig talt så har jeg lidt blanded følelser omkring at flytte der over. Grunden er community organization ( jeg ved ikke lige hvordan jeg skal oversætte det fordi det findes ikke rigtig i Danmark på den måde det fungere her i Japan ).
Jeg har hørt så meget dårligt om de her grupper. Det hedder sig det er frivilligt, men mange siger også det er frivillig tvang. Især i boligkvartere bestående af huse. En af min mands kolleagere bor i et hus hvor den her community organization er meget krævende og man skal på skift side som formand i 2 år om man vil det eller ej. Det betød at min mands kollega hver mdr måtte bruge en feriedag for at gå til møde fordi han var formand og hans normale fridage ikke ligger i weekenden, så i 2 år kunne han stort set ingn ferie holde pga den her community organization. Han var til sidst så rasende over at skulle tvinges til det her når det ikke er noget han egentlig har lyst til at han gik af som formand før tiden med det resultat at han har et meget anspændt forhold til flere af naboerne hvor han bor. Det er sådan nogen ting mareridt bliver skabt af og det jeg frygter lidt ved at skulle flytte i et hus nu.
Hverken min mand eller jeg selv er hjemme i weekenden pga arbejde og skole. Min mand gidder ikke de her grupper fordi han rent ud siger det er spild af tid og mest af alt er gamle mennesker sladderklub. Vi har ikke noget imod at være medlem og betale det årlige kontigent, men vi vil ikke tvinges til en masse vi ikke kan finde tid til og egentlig ikke har lyst til. Jeg har fuld forståelse for at man på skift skal gøre rent der hvor man stille affald ud til afhentning og skal dele den lokale kommunes avis ud på skift og at man skal holde rent foran sit hus, det har jeg ikke noget imod. Men at sidde til skue i en sladderklub, der sætter jeg grænsen. Jeg håber virkelig vi bare kan nøjes med at være betalende medlemmer og ikke skal tvinges til en hel masse vi egentlig ikke har lyst til.
Men nu må vi se hvor krævende de er når det er leje huse og folk måske ofte flytter ud og ind.

Hvordan er jeres uge gået ?