Kulinarisk rejse til Korea.

Det kan godt være vi ikke kan komme ud at rrejse og krydse grænser rent fysisk lige i øjeblikket. Men det betyder ikke at man ikke kan tage på en rejse og udforske nye rejsemål eller mindes steder man tidligere har besøgt. Jeg kan se på min FB at mange af mine blogger-venner har det hårdt, især dem der primært skriver som rejse-bloggere. Jeg savner også selv at komme ud og rejse eller bare at tage på en 1-dags tur til et eller andet sted der ikke er mit nabolag. 

Den seneste tid har jeg været på en del kulinariske rejser og lavet mad fra forskellige lande. Det kan aldrig erstatte den autentiske oplevelse som at sidde på en restaurant i en ny by og skue ned over menu-kortet og ikke kunne bestemme sig for hvad man skal bestille fordi det hele ser så lækkert ud og man har lyst til at smage på det hele. Men ikke desto mindre kan det godt tage toppe af ens udelængsel i nogen dage ved at tage på en kulinarisk rejse.

I dag har jeg selv været på en kulinarisk rejse og turen gik til Korea. Jeg kender egentlig ikke så meget til koreansk mad ud over kimchi og koreansk bbq, 2 retter som jeg rigtig godt kan lide og det har givet mig lyst til at udforske det koreanske køkken lidt mere så her til aften forsøgte jeg mig med stegt svinekød med tofu og grøntsager. Heldigvis havde jeg det koreanske krydderi jeg skulle bruge, gochujang som er en rød chili pasta der bruges til næsten alt i det koreanske køkken.

Stegt svinekød med tofu og grøntsager.

1/2 pk. fast tofu

300 g svinekød i skiver

10 hvidløgsstængler ( kan erstattes af forårsløg )

1 løg

1 rød peber

4 spsk gochujang

2 spsk soya

2 spsk sake

2 tsk eddike

2 fed hvidløg, fint hakket

sesam

sesam olie

Bland gochujang, soya, sake og eddike godt. Stil sovsen til side. Skær tofu i passende skiver der ikke vil gå i stykker under stegning. Skær rød peber i skiver og hvidløgsstængler i mundrette stykker. 

Steg svinekød på en pande i lidt sesam olie til det er lysebrunt. Hæld det over i en skål. Steg tofu på panden til det er lysebrunt på begge sider. Svits grøntsagerne i lidt sesam olie og tilsæt kød og tofu.Når det hele er blandet godt og varmet igennem tilsættes sovsen og det hele blandes igen. Server med det samme. Ligesom i det japanske køkken serveres de fleste koreanske retter med ris.

Vil man have en vegetarisk ret kan man tilsætte mere tofu i stedet for kød. 

Ud over den koreanske hovederet fik jeg også lavet en lille japansk sideret. Japanerne holder meget af små sideretter til deres hovedretter som ofte er simple og enkle retter. Disse sideretter serveres ofte kolde, mens hovederetten selvfølgelig er varm.

Stegt tofu med spinat.

250 g spinat

2 skiver aburaage ( stegt tofu )

Soya

Sake

Sesam

Skær enderne af spinaten og lig det pænt sammen. Lig spinaten i en gryde med kogende vand og sluk for gryden. Efter et par minutter tages spinaten forsigtig op og vrides forsigtig fri for vand. Jeg fandt det nemmere at lade det kæle lidt ned først og så virde det forsigtigt i nogen køkkenrulle. Skær spinaten i cirka 3 cm stykker og adskil det lidt. Masser forsigtigt 1 spsk soya ind i spinaten. 

Sprinkel lidt soya over tofuen og rist dem let på en pande. Skær dem i passende stykker. Bland tofu og spinat og sprinkel med sesam. Sæt det i køleskabet indtil servering. 

Dette er en typisk japansk sideret der kan serveres til stort set alt. 

Har du været på nogen kulinariske rejser for nylig for at dæmpe udelængelsen ???

Gå-turs billeder.

I dag gjorde jeg noget som jeg faktisk ikke kan huske hvornår jeg sidst har gjort. Jeg havde mit kamera med da jeg var ude for at gå en tur. Efter ikke at have gået den sidste uges tid pga regn, lyn, torden og manglende lyst så havde jeg set frem til i dag med solskin og lune temperature så jeg kunne komme til at genoptage mine gå-ture. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft mit kamera med på en af mine gå-ture rundt i nærområdet. Jeg tror mest fordi jeg er blevet så vant til området at jeg ikke rigtig ser magien mere og fordi at jeg allerede har taget så mange billeder hele året rundt at jeg bare ikke rigtig kan find inspirationen til at få nogen billeder. 

Jeg kan jo egentlig godt lide at tage billeder og jeg har fundet stor glæde i at have fotografering som en hobby. Man kommer ud og får en masse frisk luft og man lærer at ligge mærke til de små ting for at få nogen anderledes billeder. 

Jeg tror faktisk ikke jeg har taget billeder siden vi var i Thailand i oktober sidste år. Har jeg taget billeder har det bare været med mobilen. 

For et par mdr. siden begyndte jeg at følge en side på FB der hedder Objektivt set-fotoblog. Han kommer fra samme område i Danmark hvor jeg selv kommer fra, altså Nordjylland. Han tager de mest fantastiske billeder af naturen og skjulte perler i Nordjylland. For mig er det virkelig dejligt at kunne følge med i årstidernes gang hjemme i Danmark fra et velkendt område.  

Det er også efter at jeg begyndte at følge denne side at jeg langsomt har fået lyst til at tage kameraet med på tur igen. Det er jo ikke fordi magien ikke er der mere, det er fordi jeg ikke kan se den mere fordi for mig er det bare hverdag. Jeg har et kæmpe nær-område ikke bare her i Yokohama men også de nær-liggende områder så som Tokyo, Shizuoka og Yamanashi. Så for at finde magien igen tog jeg mit kamera med ud på min gå-tur. 

Turen gik ned til parken cirka 20 minutter fra hvor vi bor. Midt i parken ligger et indelukket område som er en slags fugleresavat, men der var absoult ingen fugle i dag. Ikke en gang en almindelig grå-and, lappedykker eller fiskehejre og eftersom der ingen fugle var endte det mest med at blive blomster jeg fik taget billeder af. Men trods der ingen fugle var, var det dejligt at være ude med kameraet. 

Det er så vigtigt at få aktiveret ens sanser, så man ikke bare falder hen, men også for at holde hjernen skarp, for at kunne komme med input ved sociale begivenheder og være del af samtalerne. Alle har forskellige hobbyer, men hobbyer er så god en måde at skærpe ens sanser på. Og når man så ligefremt kan slå 2 fluer med et smæk, gå-ture og fotografering, så kan det jo ikke være ret meget bedre. 

Her til aften er undtagelses tilstanden blevet ophævet i hele Japan så selv om man stadig skal passe på og helst ikke må tage til andre amter hvis ikke det er strængt nødvendigt så håber jeg at det gør det nemmere at komme omkring inden for den næste mdr. tid så jeg har andre muligheder for at komme ud med kameraet og tage billeder andre steder end lige her hvor jeg bor. 

Til trods for at jeg ikke har brugt mit kamera siden oktober sidste år så synes jeg ærlig talt jeg fik nogen ok billeder ud af det. Jeg er især glad for billedet med sommerfuglen, jeg så en del forskellige sommerfugle, men ingen af dem ville sidde længe nok til at jeg kunne få et billede. Med undtagelse af denne ene grå sommerfugl med sorte cirkler som var meget fotogen. 

Jeg har googlede hele eftermiddagen og jeg kan desværre ikke rigtig finde noget der ligner min sommerfugl, så hvis der sidder nogen derude der ved en masse om sommerfugle og ved hvad det er for en vil jeg meget gerne høre fra jer. 

Verdens bedste pastasovs.

Verdens bedste pastasovs er nok noget af en udtagelse at komme med, men lige i det her tilfælde så mener jeg det rent faktisk. Før jeg fik diabetes spiste jeg ofte pasta, men nu er det desværre en af de ting jeg har måtte sige farvel til pga det høje indhold af kulhydrater som man som diabetiker skal holde øje med. Men bare fordi jeg ikke kan spise pasta er jo ikke ensbetydning med at jeg ikke kan spise pastasovs og så bare erstatte pastaen med noget andet. 

Så i går brugte jeg lidt over 2 timer på at lave pastasovs og den blev lige så god som den altid plejer at blive og ærlig talt så var det faktisk rigtig dejligt at spise en portion mad der næsten var den samme som fra før jeg fik diabetes. Så eftersom jeg hårdnakket påstår dette er verdens bedste pastasovs vil jeg gerne dele opskriften med jer og skulle nogen få lyst til at afprøve om jeg har ret hører jeg da meget gerne fra jer om I synes jeg har ret. 

Verdens bedste pastasovs.

2/3 dl persille

2 spsk olivenolie

2 fed presset hvidløg

1 stort løg, finthakket

1 gulerod, hakket i firkanter

1 stilk selleri, skåret i skiver

500 g hakket oksekød

5 dl oksebouillon

2 1/2 dl rødvin ( er man diabetiker så vælger man selvfølgelig en tør rødvin )

2 dåser hakket tomater

salt og peber

Et af mine bedste køb på det seneste. En skræller der laver 

strimler. Perfekt til at lave grøntsags-pasta med. 

Persillen hakkes fint og sættes til side. I en stor gryde svitses løg, gulerødder, selleri og hvidløg i oliven olie. Bagefter svitses oksekødet. Tilsæt grøntsagerne igen og bland det hele godt. Tilsæt okseboullion, rødvin, hakkede tomater og persille. Når det hele når kogepunktet skrues ned for varmen og det skal nu simre i 1 1/2 time uden låg. Der er meget væske i sovsen nu og det skal reduceres så det bliver en tyk og cremet sovs, derfor uden låg. Husk at rør rundt i det engang imellem. Smag til med salt og peber. 

Hvis man spiser low carb så serveres sovsen med grøntsags-pasta. Især squash er meget velegnet til at lave grøntsags-pasta af og så er det en nem måde at få flere grøntsager ind i sit måltid på. Kan man få både gule og grønne squash gør det retten ekstra farverig og indbydende. Spiser man ikke low carb serveres sovsen selvfølgelig med spaghetti. 

Nu er der måske nogen der stejler lidt over at jeg mener retten kan spises på low carb fordi der er gulerødder i. Gulerødder betegnes normalt ikke som low carb, men her kommer det lidt an på hvordan den spises. Hvis den som her er hakket og blandet i en ret med andre ingredienser så er det ikke noget problem. Hvis man spiser rå gulerod som snack eller en ret kun med gulerødder så kan man godt diskutere hvor vidt det er low carb. Hvis man er på keto og kun spiser op til 5 gram kulhydrater om dagen er gulerødder no go. Spiser man moderat low carb er der bedre plads i regnskabet til at lade gulerødder indgå som en ingrediens i en ret.

Jeg er rimelig afslappet hvad angår kulhydrater i grøntsager for her synes jeg man skal tænke på at grøntsager indeholder en masse vitaminer og mineraler som kroppen kan få gavn af og har brug for på en positiv måde. Jeg er langt mere kritisk over for kulhydrater i brød, ris og pasta som i langt de fleste tilfælde er hurtige kulhydrater og som ikke indeholder de store mængder af ernæring, det er det man også kalder for tomme kulhydrater. Men det bestemmer man jo heldigvis helt selv om man vil spise.

Hvad angår rødvinen så vil jeg mene det er i orden når det bliver brugt i madlavning. Når vinen bliver varmet op og tilberedt på denne måde fordamper alkoholen. Jeg har helt fravalgt at drikke alkohol nu, men jeg har ikke noget problem med at bruge vin som ingrediens i en ret som denne en gang imellem. Hvor tit laver man lige mad der indeholder vin, jeg gør hvert fald ikke særlig tit. 

Tomat salat med frisk mozzarella og masser af frisk basilikum. 

Så det er hvad jeg helt klart mener er verdens bedste pastasovs. Jeg håber du evt. har fået lyst til at prøve. Det er en enkelt og nem ret at lave selv om den er lidt tidskrævende, men man kan jo sagtens lave noget andet mens det står og simre. Portionen bliver rimelig stor så der er til mindst 2 dage med mindre man servere den til en sammenkomst med mange mennesker, så vil der nok ikke være meget tilbage. Velbekomme. 

En mærkelig tid.

Japan og corona.

Det er blevet sommerligt her i Japan med temperature over 20 grader de fleste dage, men desværre får vi ikke nyde dagene med udflygter og vandreture da Japan er et land i undtagelses tilstand for tiden og mange ting er lukket. I over 1 mdr. har vi nu levet i undtagelses tilstand. Hverdagene snegler sig af sted indendørs. Stort set alt er lukket undtagen supermarkeder og apoteker. ogen restauranter har åben, men kun for take out. Mange restauranter kæmper for at overleve og har dermed omlagt til take out only. Situationen omkring corona-virus her i Japan er ikke den værste i verden, men på den anden side heller ikke særlig god. Det er især Tokyo og Osaka der er hårdt ramt og har langt det største antal smittede i forhold til resten af landet. Hokkaido har også været hårdt ramt, men de ser i det mindste ud til at have situationen under kontrol. Antallet af smittede er ned-af-gående både i Tokyo og Osaka, men som erfarringen fra andre steder viser så vil tallet gå op igen når de begynder at åbne op igen og det vil helt sikkert også ske her i Japan. 

Undtagelses tilstanden her i Japan har ikke været lige så hård som man har set andre steder med totalt lock down. Det har mere været en anbefaling om ikke at gå ud, arbejde hjemmefra hvis muligt og ikke samles i grupper. Virksomheder og butikker er blevet bedt om at holde lukket og langt størstedelen har fulgt det råd, men der er også undtagelser som eks pachinko som er spillesteder hvor man sidder på lange rækker og spiller på spillemaskiner. Der har været enormt meget kritik af disse steder fordi de ikke vil bidrage til at nedbringe smitten ved forsat at have åbent. 

De steder der har været mindre ramt og ikke har haft et stort antal smittede vil i denne uge begynde at åbne op og ikke længer være under undtagelses tilstand. Kanagawa amt hvor jeg bor er stadig under undtagelses tilstand og vil ikke begynde at åbne op. Det vil tidligst ske i starten af juni, med mindre situationen pludselig forværres i forhold til den nuværende situation. 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om den måde Japan har håndteret denne krise på. Jeg har fuld forståelse for at det er en vanskelig situation og når man aldrig rigtig har stået i en ligende situation før er der mange nye ting der pludselig skal tages stilling til. Men samtidig kan jeg ikke forstå at man ikke har et beredskab der har taget højde for hvad der vil ske i en situation som denne. Min personlige mening er at Japan reageret alt for sent på situationen og først da det var for sent lukket for turister fra Kina og områderne omkring Wuhan. Der gik lang tid inden Japan for alvor begyndte at reagere på situationen og på det tidspunkt var det nærmest for sent og man begyndte at se store antal smittede. I begyndelsen kunne man godt spore smittekilden, men inden for en uges tid var det i mange tilfælde umuligt og derfra var situationen bare ude af kontrol.

En anden ting er at det er ret svært at få lov til at blive testet. Først skal man ringe til en speciel lægevagt for man må ikke tage hen på en lægeklinik eller hospital hvis man mistænker at man har corona. Her snakker man så med en læge der der afgøre om man opfylder de kriterier for at blive testet. Herefter vil man så blive henvist til et egnet sted der kan udføre testen. Det kan tage op til flere dage har jeg hørt. Hvis man ingen symptomer eller kun milde symptomer har kan man ikke blive indlagt på et hospital, man bliver indlogeret på hoteller lejet af regeringen og hvor der er en læge flere gange dagligt. Hospitals indlæggelse er kun for patienter med svære symptomer fordi der ikke er nok senge eller personale der kan håndtere disse svært syge patienter.

Men det ser heldigvis ud til at tiden med undtagelses tilstanden har gjort det den skulle og nedbragt antallet af nye smittede så hospitalerne og sundhedsvæsnet har en chance for at kunne følge med. 

Vinteren var kort og mild i år og foråret kom langt tidligere end normalt. Kirsebærblomsterne begyndte at springe ud op til 3 uger tidligere end sidste år. Men situationen gjore at mange steder blev lukket ned for at undgå store forsamlinger og hanami nærmest blev forbudt i år. 

Vi var ikke ude eller på tur en eneste gang for at se kirsebærblomsterne som vi normalt er og nyder meget. Jeg må trøste mig med at heldigvis så blomstre de ingen næste år og så må vi tage revance til den tid. Foråret er en dejlig tid i Japan med masser af forskellige blomster og festivaller hvor mennesker samles. Men i år har ALT være aflyst, er det stadig og vil højst sansynlig være det resten af året. Parker og haver er lukket og mange offentlige parker har set sig nødsaget til at klippe blomsterne for at der ikke skulle være noget for folk at komme efter. Jeg synes at det er en sørgelig ting at voksne mennesker i en tid som denne finder det nødvendigt at samles for at gå ud og kigge på blomster selv om det næsten dagligt bliver sagt at det frarådes på det kraftigeste at tage på udflugt og en-dags ture til andre steder. 

Jeg kører nu på 9. uge hvor jeg ikke har set andre mennesker end min mand. Jeg ser selvfølgelig andre mennesker når vi er ude at handle ind, men det er jo ikke mennesker jeg kender eller har nogen relationer til på nogen måde. Jeg ved godt det er det samme for rigtig mange andre mennesker verden over så jeg er sikker på at mange har samme følelse og forståelse når jeg siger jeg er ved at blive idiot af det her. Hvor jeg dog bare glæder mig til igen at kunne tage nogen steder, spise på restaurant, sidde på en cafe, gå en tur i en japansk have og nyde blomsterne og høre fuglene synge ( de eneste fugle vi har her omkring hvor vi bor er krager og måger og de synger sgu ikke særlig kønt ), gå i spa, mødes med mine elever, gå i biffen. Alle de der små almindelige ting som jeg tror rigtig mange af os tog forgivet inden denne situation opstod. Dem savner jeg virkelig, men det er jeg nok ikke ene om. 

Mig og min diabetes.

Det går rigtig godt med min diabetes, faktisk så godt at jeg nu har været medicin-fri siden februar og jeg er nu oppe på at have tabt 30 kg. Min vægt står ret stille i øjeblikket fordi jeg ikke får den motion og de gå-ture jeg gjore for corona-tiden. Jeg har ikke været ude at vandre i noget der føles som 100 år. Først 2 tyfoner i efteråret sidste år der smadrede det hele og nu corona der har lukket ned for alt. Jeg har forståelse for at mange bjerghytter er lukket, men jeg har mindre forståelse for at naturen skal være lukket. Mange vandrestier er lukket og ligefremt afspærret og det anbefales ikke at benytte dem i øjeblikket. Mange steder har de også lukket parkeringspladserne nær strande og andre naturområder for at forhindre at der skal komme alt for mange mennesker på en gang, især i weekenderne. Så mine gå-ture for tiden er begrænset til en tur rundt om lystbåde-havnen og ned til det lokale supermarkede og hjem. Efterhånden en rute jeg er ved at være en anelse træt af, jeg trænger virkelig til at se noget andet. Men trods den manglende motion har jeg kunne holde vægte og ligefremt tabe mig lidt mere og det er jo det vigtigeste. Det har også været ret svært ikke at falde i et par gang med chokolade og kiks, men heldigvis er portionerne herude så små at de kriser har jeg godt kunne komme over.

Men jeg er ikke faldet i med kage, slik eller for mange kulhydrater. Men jeg får drukket sindsyge mængder af te netop for at undgå at spise for meget og falde i. Og så holder jeg mine hænder beskæftigt med at hækle. Forløbig har jeg fået hæklet en hel bog med karklude, 1 af hver så nu har jeg 27 nye karklude. Nogen af dem giver jeg væk til familie, men det er en rigtig god måde at holde ens tanker fra at små-spise og falde i fælden. Men jeg glæder mig til at få min aktive hverdag tilbage så jeg kan komme af med de sidste kg.

Knive-sagen.

Der har været en rigtig træls sag lige her hvor vi bor. Lige ved siden af vores bolig blok ligger der en legeplads hvor der er en sandkasse, mest til mindre børe. Siden marts har de fleste skoler været lukket og ud fra hvad jeg har hørt fungere hjemme-undervisning via computer ikke særlig godt for rigtig mange skoler i Japan bruger ikke computer i deres undervisning. Hvem havde lige troet det om højteknologiens højborg Japan. Så dagen lange hver dag er der 15-20 børn der leger nede på legepladsen. Jeg ved med sikkerhed at flere har klaget over det af flere grunde. De smider cykler og løbehjul i gang arealerne så især ældre mennesker har svært ved at passere, de spiller bold inde på parkeringepladsen og rammer bilerne, de leger gemmeleg i opgangene  mellem etagerne hvor de løber op og ned af gangene råbende og skrigende. 

En aften blev der så fundet mindst 20 knive i sandkassen på legepladsen. Der var politi dernede hele aften og hele næste dag hvor de gennemsøgte området og andre legepladser for at se om der skulle være knive gemt andre steder. Resultatet er at legepladsen nu er lukket og der er ingen børn i nærheden. Vi har ikke fået nogen information fra hverken politiet eller boligforeningen om sagen så der går en masse rygter om at knivene var lagt der netop med det formål at få legepladsen lukket af ovennævnte grunde. Men jeg kan selvfølgelig ikke sige om der er en direkte sammenhæng, men jeg kan godt forstå det er nærliggende at tro. 

Men hele sagen har bare gjort at der er en rigtig mistroisk og træt-af-det-hele stemning og det gør jo heller ikke den nuværende situation et hak bedre. 

Så det er i særdeleshed en virkelig mærkelig tid vi er i lige for tiden og jeg kan kun sige jeg glæder mig til at det bliver bedre, hvornår det så end er.