Translate

tirsdag den 30. september 2014

Oden - japansk vinter spise.


Mens vi var over hos min svigermor lavede hun mad til os hver aften. Hun lavede selvføldig traditionel japansk mad så jeg fik kigget en del over skulderen på hende så jeg kunne se hvordan hun laver forskellige ting som jeg ikke selv ved hvordan man gør, men også hvordan man bruger ingredienser jeg ikke havde set før jeg kom til Japan. Desuden blev jeg også introduceret til flere nye ting som jeg efterfølgende har købt da vi kom hjem.
En af de retter hun lavede til os en aften var oden, som er en meget populær japansk ret især om vinteren. Om vinteren holder japanerne meget af at lave mad i en ler potte som sættes over et lille gas blus ved bordet og så sidder man ved bordet unde et tæppe og tilbereder maden og spiser det som det bliver færdigt til, det er virkelig ret så hyggeligt.
Oden er en af de retter der oftes laves og den består af flere forskellige ting. Selvføldig kommer det også an på hvilken egn man kommer fra.
Men som regel består det af følgende :
- Kogte æg
- Skiver af daikon ( kinaradis )
- Konnyaku ( det minder om gele, men det stammer fra en blomst )
http://en.wikipedia.org/wiki/Konjac ( du kan læse mere præcis hvad det er her )

- Kartofler og gulerødder
-Tofu, man bruger enten stegt tofu eller ganmodoki som er stegt tofu med grøntsager.
-Surimi, der findes en del forskellige men fælles for dem alle er at de er lavet af fiskefars der er stegt.

Alle disse ingredienser skal så simre i en fond der er lavet af dashi som bedst kan forklares som en extrem meget saltet soya der blandes op med vand. Når det hele så har stået og simret og er varmet godt igennem er det klart til at blive spist.
Oden serveres normalt ikke med ris fordi der er så mange forskellige ting i forvejen.

Hvis man er i Japan fra om efteråret og indtil det tidlige forår kan jeg varmt anbefale at man prøver at spise oden. Man kan allerede nu godt købe pakker med oden mix i supermarkedet og man kan købe små pakker hvor man selv mixer det man vil have. Det er ikke særlig dyrt og man bliver godt mæt. Færdig oden kan også købes i kiosker hvor man får det i en kop klar til at spise. Mange kiosker har et område med et stort vandbad, det er oden.
Selvføldig er der også restauranter hvor man i vinter perioden kan få serveret oden.

Det er helt klart en af mine nye vinter ynglings retter og jeg kommer til at lave den en hel del gange her i løbet af efteråret og vinteren.
Hvad er din vinter ynglings ret ??

Tojinbo Klipperne.

Efter vi havde været ved Maruoka slot kørte vi en tur ud til havet mellem Japan og Kina. Der ligger nogle klipper der hedder Tojinbo og der er en rigtig flot udsigt over havet og klipperne ved solnedgang. Engang var det en stor turist attraktion, men nu er mange af butikkerne og restauranterne lukket og forfaldne. Det er ikke uden risiko at gå rundt derude for der er ingen hegn eller reb der forhindre dig at at falde ud over hvis man mister balancen eller træder forkert og vrider om på foden. Så det gælder om at overveje hvor man sætter foden især når man kommer ud til kanten for der er virkelig langt ned. Jeg kan godt lide at gå rundt på sån nogle klipper, jeg kan bare ikke lide at der er nogen omkring mig når jeg går rundt, for hvis de snubler og falder kan det jo gør at jeg også ryger ud over. Så jeg foretrak at gå rundt hvor der ikke var så mange andre mennesker. Klipperne er 100 % naturskabt og det er det der for mig gør dem så facinerende. Tænk på hvor lang tid det har taget naturen at skabe sån nogle klipper og hvordan de hele tiden forandre sig p.g.a vejret.
Min mand sagde at stedet havde fået et lakket ry fordi mange kommer derud om aften eller i løbet af naten for at begå selvmord. Klipperne er knivskarpe og når bølgerne kaster dig mod klipperne under vandet er det meget svært at overleve. Det er en ting jeg aldrig vender mig til ved det japanske samfund. At så mange finder det nødvendigt at begå selvmord. Japan er kun overgået af Korea i flest selvmord pr. indbygger.
For mig har sån nogle klipper en hel anden betydning. Jeg synes de er smukke og inspirende. Tankerne til at skrive digte flyder ligesom lettere et sted hvor tingene bliver sat i perspektiv i forhold til hinanden. Så jeg vil nok aldrig opfatte dem som dødsklipper, men poesiklipper.




Maruoka Slot.

Vi ville egentlig have besøgt Ono slot, men fordi vi kom til at tage en forkert frakørsel på mototvejen og ikke kunne komme tilbage med mindre vi kørte 1 times omvej besluttede vi at køre op til Maruoka slot i stedet for. Maruoka er det ældste slot i Japan. Det blev beordret bygget af Shibata Katsutoyo i 1576. Det er også det eneste slot i Japan hvor taget er lavet af sten. Det eneste der er tilbage af Maruoka slot er hoved tårnet. Sådan er det med de fleste slotte i Japan, det er kun få bygninger der er tilbage af alt hvad det engang har været. Mit første indtryk var at slottet kan ikke have været særligt stort. Men en frivillig guide kom hen til os og spurgte om han måtte vise os rundt og så kunne min mand oversætte for mig. Han tog os med hele vejen uden om slottet og udpeget hvor portene havde været, de lå nede ved en bro som lå ned af nogle smalle snoede gader. Lige pludselig virkede det hele så meget større, det var bare lidt svært at forestille sig når der nu lå en jernbane og moderne huse og butikker. Der er ikke så meget at se udover tårnet og at man kan gå op i toppen og kigge ud over Maruoka by. Nogle slotte har udstilling om historien ved slottet i sin storhedstid, men her var der ikke rigtig noget. 

 Det der er tilbage af Maruoka slot.

 Træpperne indenfor var udstyret med reb for de var virkelig meget stejle.
Man skulle have benet op i en vinkel af 45 grader eller mere for hvert trin og
det gør det ikke nemmere at der er langt mellem hvert trin.
Jeg kunne ikke lade værd med at tænke over om de også brugte reb til at komme 
op og ned dengang slottet var i brug ??
 Stenmuren der skulle gøre det besværligt for fjenden at indtage slottet.
Foran slottet. Det må virkelig være flot om efteråret når farverne skifter.
Jeg spekuleret på om det var kirsebærtræer og hvordan det må se ud om foråret.

Fukui Dinosaur museum.

En af de ting jeg meget gerne ville  mens vi besøgte min svigermor i Fukui var at besøge Dinosaur museumet. Der er et sted i Fukui der hedder Dinusauernes Dal fordi man har fundet skeletter fra dinosauruser her. For millioner af år siden mener man at Japan har hunget sammen med Kina og i Kina er der fundet mange dino skeletter. Men nogle af dem har altså også bevæget sig rundt på de områder der idag udgør Japan. Jeg var meget overrasket over at finde ud af at der har levet dinoer i Japan fordi jeg har altid tænkt på landet som en ø, så hvordan skulle de lige være kommet herover. Men Japan har altså engang for millioner af år siden været landfast med Kina.
En anden grund til jeg gerne ville besøge stedet er at jeg aldrig har set et dino skelet i virkeligheden. Jeg ved godt de er store men uden nogensinde at have set et kunne jeg alligevel ikke rigtig forestille mig hvor store de egentlig er. Og jeg må sige de var større end jeg havde forestillet mig.
Som vi gik rundt og kiggede på alle de forskellige skeletter kom mig og min mand til at snakke om at det egentlig var ret godt de nu var udøde for jeg ville virkelig nødig rende ind i en i levende live. Jeg kan godt lide filmene Jurrasic Park, men jeg håber virkelig aldrig de finde på at gøre sådan noget i virkeligheden.

 Indgangen til museumet.
 På legepladsen udenfor.
 Et af de skeletter der er fundet i Fukui.
 Et andet skelet der også er fundet i Fukui.
 Størstedelen af skeletterne kom fra Europa og SydAmerika.
 God man ikke mere kan få sån en fætter på krogen under fisketuren.
Professor Dino.



Mens vi var der var der også en stor gruppe kinesere.Jeg kan ikke komme i tanke om et folk der er mere ubehøvlet, skubbende, massende og højrøstet end kinesere. De trænger virkelig til at lære nogle bedre mannere.
Efter vi havde gået rundt på selve museumet gik vi op i souvenir butikken for at se om de havde en magnet vi kunne købe til vores køleskab. Vi fik ikke nogen og jeg blev så gal fordi jeg nær havde fået mit kamera ødelagt. Der var en gruppe kvindelig kinesere på omkring 8-10 stykker der gerne ville have en bestemt ting som var udsolgt så en af de ansatte ville finde nogle flere i en skuffe under reolerne med de udstillede varer. Da den her stakkels fyr åbnede skuffen nærmest kastede de her kvinder sig over ham og det var tydelig at han blev meget forskrækket hvorefter han smækkede skuffen i og låste den og kryssede armene som man gør i Japan for at sige "nej" og så skyndte han sig bare væk. De forsøgte så om de kunne få skuffen åben, men heldigvis uden held.
Vi valgte simpelthen at gå for de her kinesere flåede bare alt ned at hylderne uden at tage hensyn til at der var ander i butikken.
Jeg kan godt forstå at japanerne hurtig bliver træt af kineserne når man ser på deres opførsel. Kineserne har slet ikke japanernes tålmodighed, pli og mest af alt gode mannere.
Da vi kom ud på parkerings pladsen gik vi over til en lille bod der også solgt souvenirs. Vi fandt nogle legetøjs æg der når man ligger dem i vand vil de over 5 dage udklække og så er der en dinosauer inden i, men man kan ikke se på pakken hvilken dino det er. Eftersom den kun kostede et par 100 yen blev vi enig om det kunne være sjovt at prøve. Mens vi stod og kiggede kom der nogle kinesere der hvade købt is som de ikke kunne finde ud af at åbne. Ham der stod ved kassen havde så en saks så han hunne klippe plastiken op for dem. Så var der en af kineserne der hoppede ind foran mig og rakte armen ud for at få åbnet den her is med det resultat at jeg fik en arm i hovedet. Der så jeg simpelthen rødt og havde min mand ikke set det og blokeret mig havde jeg klasket hende en. Jeg fik dog skubbet så meget til hende at hun vist godt forstod jeg var meget sur.
Men vi fik vores æg, men vi har ikke lagt det i vand endnu, så vi ved ikke hvilken dino vi har fået endnu.
Neeeeej hvor jeg simpelthen bare ikke gidder kinesere. Kan man ikke opføre sig ordneligt kan man blive hjemme i sit eget land og det er hvad kinesere burde gøre. Det kan godt være Kina er et kommunistisk land men når man ser kineserne som folk er de ikke andet end griske storkapitalister der skal have før alle andre.
Jeg har hørt fra nogle japanere der har rejst i Kina er det er noget af et mareridt. De skubber og maser og har overhoved ingen køkultur eller tålmodighed til at vente til det bliver deres tur.
Jeg ville egentlig gerne til Kina og opleve Den Forbudte By og Den Kinesiske Mur, men med den måde kineserne opføre sig på vil jeg egentlig heller blive hjemme i Japan.

Så det folkefærd i verden jeg bare ikke kan med er helt klart kinesere.
Er der et folkefærd i verden du bare ikke kan med og hvorfor ??

søndag den 21. september 2014

Ichijodani Historieske ruiner.

Et af de steder som min mand gerne ville se var nogle historieske ruiner der går helt tilbage til 1471. Fukui er et område hvor der har foregået mange blodige slag om magt og territorium. På den tid herskede samuraierne som bekrigede hinanden og nogen af de største og blodigeste slag i Japans historie har åbenbart fundet sted her.
Ruinerne er en hel by hvor der i sin storhedstid har boet op mod 10.000 mennesker. Familien der herskede hed Asakura og de var ret så magtfulde.
Byen eksisteret i 103 år i den periode af japansk historie der betegnes som Sengoku perioden ( 1467 - 1573 ). Byen blev brændt ned i 1573 da Asakura klanen tabte magt kampen og blev besejret af Oda Nobunaga som var en samurai herre fra Nagoya.
Puha, sikke en omgang at skulle holde styr på. Det var det også for mig da min mand forsøgte at fortælle mig alle de historieske detaljer. Jeg må indrømme jeg var mest forvirret og det er først nu efter vi er kommet hjem og jeg sidder og kigger billederne på computeren og kan slå navne og steder op på Wikipedia at jeg er ved at få en forståelse for stedet.
Nu synes jeg faktisk det lyder spændende, men da vi gik rundt havde jeg lidt svært ved at forestille mig hvordan det hele havde været dengang.
Det hjalp heldigvis gevaldig på forståelsen da vi kom over på den anden side af vejen hvor en del af byen var genopbygget som en slags frilands museum og hvor man kunne gå ind i husene og se hvordan de havde levet dengang. Der gik også folk rundt som var klædt som de var klædt som man nu var dengang. Jeg tror vi skulle have startede med at gå rundt inde på frilands museumet inden vi gik over til ruinerne for så havde jeg nok forstået det bedre.


 Træbro over en lille å.
 Gravsted for Asakura klanen.
 Ruinerne af  Ichijodani, det var her samurai herren havde sit hus.
 Frilandsmuseumet. Det siges at det spøger især om natten p.g.a alle de blodige slag 
om magt der har fundet sted i det her område
 Kar med soya.
Det er faktisk et toilet. Det er opdelt i 2 rum. Et hvor man står ( mest for mænd ) 
og et hvor man kan sidde.


Har du nogensinde besøgt et sted hvor du har følt dig lidt lost og ikke rigtig vidst hvad det var før efter du kom hjem og kunne slå ting op ??
For mig var det nok det her sted. Men jeg er nu alligevel glad for at have besøgt stedet.

Eiheiji Tempel i Fukui.


Vi har lige været på tur igen. Denne gang besøgte vi Fukui hvor min svigermor bor og det var da også hende vi boede ved under hele turen. Fukui ligger 6-7 timer kørsel fra Yokohama over på vest kysten ud mod Det Japanske Hav. Fukui er et præfekture men det er også den største by i præfekturet. Det er et af Japans mindst befolkede områder fordi der er så mange bjerge og så er det, det præfekture hvor folk er rigest med en gennemsnitlig opsparing på 20 millioner yen.
Det er rigtig meget ude på landet og det er så anderledes end storbyer som Tokyo og Yokohama, men det betyder ikke at de ikke har noget at byde på for der ligger mange slotte og templer i området for slet ikke at tale om naturen. Hvis man skal besøge Fukui er det bedst at have en bil for de offentlige transportmidler er meget ringe. Mange steder er der slet ingen transportmuligheder. Toget inde i byerne kører måske 1 eller 2 gange i timen og min svigermor fortalte mig at bussen i hendes by kun kører 2 gange om ugen ( mandag og torsdag ) 2 gange om dagen ( kl. 08.00 og kl 15.00 ). Til samligning kommer toget gennemsnitligt hver femte minut i Tokyo og der er 15 - 16 forskellige linjer at vælge imellem. Så det er virkelig helt derude hvor selv kragerne ikke kan finde ud, vi så i øvrigt heller ikke noget. (krager altså)
Vi havde sån nogenlunde planlagt hjemme fra hvad vi gerne ville se. De fleste steder fik vi set og et par stykker glippede fordi vi kørte forkert, men så fik vi til gengæld set noget vi ikke havde planlagt.
Det sted der stod øverst på listen over steder vi ville besøge var Eiheiji Tempel som ligger omkring 1 times kørsel fra hvor min svigermor bor.


 Eiheiji er et meget stort tempel. Det er 1 af 2 hovedtempler af den gren inden for zen buddhisme der hedder Soto. Soto er den gren af buddhisme som flest japaner bekender sig til og derfor er der altid mange besøgende på stedet. Heldigvis er stedet så stort at man slet ikke for en fornemmelse af at det er overrandt og man kan bare gå rundt for sig selv i sit eget tempo for man behøves ikke at følge nogen tour gruppe.

 På japansk betyder "ei" evig, "hei" betyder fredsfyldt og "ji" betyder tempel. Så oversat vil det betyde noget i retningen af Templet for Evig Fred. Jeg synes det er et meget godt navn for det var meget fredsfyldt at gå rundt. Der er meget historie forbundet til stedet da det kan dateres tilbage til 1244. Udover selve templet er der også haver, statuer og et lille vandfald. Især haverne er meget vedligeholdt og der er ikke en eneste sten der ligger forkert. Træerne og buskene bliver klippet og vedligeholdt året rundt af de munke der bor der eller er i træning.

 En munks liv starter meget tidligt, nemlig kl 03.30 om morgen og 1 time senere om vinteren. Dagen starter med meditation og messe. Derefter 1 skål ris til morgenmad. Når morgenmaden er færdig venter dagen opgaver så som rengøring, have arbejde og at skovle sne om vinteren, hvilket er noget de får ret så meget af. Når det er overstået læser og messer man igen. Aftensmaden spises kl. 17.00 hvorefter der er aften meditation inden man går i seng kl. 21.00. Sådan er munkes dagligdag stort set hver eneste dag, især under træning.

 En af de store træpper i templet. Alle træpper og gang arealer rengøres og poleres hver dag. Jeg talte desværre ikke trinene men der var mange. Man skal passe på når man går ned af for de kan være ret så glatte af den daglige polering. Man går på strømpefødder da man ikke må bære sko på de indendørs områder.
Hovedbygningen består af mange mindre haller eller huse som alle er forbundet med gange og dermed udgør et stort tempel.
 Bambus i en lille å der løber gennem en af  de små haver der ligger inde i selve templet.
 Ydremureen til templet. Oppe bagved ligger en større have med en del statuere. Vi fandt ud af at der starter en hiking sti der går op over flere bjerge og åbenbart er forbundet med andre templer. Vores formål med turen denne gang var ikke hiking, så det må evt. blive en anden gang.
 Et mindre vandfald som er en del af haven oppe bag ved templet.
 Cider træer kan man finde over alt i Japan, især omkring templer der ligger i bjerg områder. De er himmel høje og flere 100 år gammel. Jeg synes de er så flotte og jeg ved ikke rigtig hvad det er men de giver en bestemt stemning når man går op af en snoet og stenet bjergsti der er omringet af 20 meter høje cider træer på begge sider. Jeg kan ikke rigtig forklare det men man føler sig så lille og ydmyg.
Vi brugte næsten 2 timer på at gå rundt og se det hele og jeg fik taget en masse billede, så det her er bare et meget lille udpluk.
Jeg kan godt lide at gå rundt og have ordnelig tid til at se de steder vi besøger. Jeg bryder mig ikke om at fare afsted og måske kun bruge 30 minutter på steder, for så havde vi ikke set ret meget mere end halvdelen.
Ja man kan selvføldig nå at se mange flere ting hvis man bruger mindre tid hvert sted, men får man så noget ud af det hvis man ikke engang ser halvdelen ??
Så personligt kan jeg bedst lide at brugt tid de steder der interessere mig. Nogen steder bruger man måske mere tid end det man havde afsat fordi det var mere interesant end man forventede og omvendt bruger man måske mindre tid end det man havde afsat fordi det ikke var så interessant som det lød til at være. Så mon ikke det går op i sidste ende alligevel.

Hvad kan du bedst lide når du rejser ?? At bruge den tid det tager og så måske kun se 2-3 steder på en dag eller fare du afsted for at nå så mange steder som muligt ??

lørdag den 13. september 2014

Color splash.

 Mine egen kreationer.

Som de fleste efterhånden nok har fundet ud af så er jeg vild med at tage billeder. Jeg synes også det er sjovt at sidde og redigere dem i PhotoShop. Jeg har egentlig et meget ambivalent forhold til det med at redigere billeder. Jeg synes nemlig tit at billeder bliver overredigeret og det ser helt forkert ud. Oftes bruger jeg selv PhotoShop til at rette op på et billede hvis det er blevet skævt, rette på over- eller under eksponeret billeder og fjerne ting som er i vejen for et rent billede som jeg ikke lige opdagede da jeg tog billedet.
Jeg har længe siddet og forsøgt mig med hvordan man laver farve splash og jeg tror nok jeg endelig har fået det til at lykkes nu. Jeg synes sort/hvid billeder hvor en enkelt ting eller farve er fremhævet ser helt vildt godt ud. Man ser helt andre ting på billedet end hvis det hele havde været i farver eller hvis det hele havde været i sort/hvid.
Jeg synes ikke disse billeder er flotte i sort/hvid. Det hele falder fuldstændig samme i et og man ser ikke lige med det samme hvad billedet forestiller.
Min erfarring siger mig efterhånden at det ikke er alle billeder der egner sig til at blive taget i sort/hvid. Jeg synes stadig at portrætter er den type billeder der egner sig bedst.
Da jeg startede med at tage billeder for 1 1/2 år siden kunne jeg slet ikke lide billeder i sort/hvid, det virkede ligesom helt forkert. Men nu synes jeg faktisk det er flot, hvis man altså ved lidt om at tage billeder så der ikke er for meget tom plads på billedet der gør at det hele forsvinder i billedet.
Jeg synes at den type billeder der egner sig mindst til sort/hvid er landskabs billeder, især den type billeder hvor der er stor bredde og meget himmel.
Men selvføldig, det er kun min mening og det kommer helt an på hvem der er bag kameraet og hvilken historie fotografen ønsker at fortælle med sit billede.
Man må bare prøve sig frem og blive ved indtil man får det resultat man gerne vil have.

Hvad kan du bedst lide at tage billeder af ???
Selv tager jeg billeder af alt hvad der har en god historie, men jeg kan specielt godt lide billeder med lang eksponering og landskabs billeder.

onsdag den 10. september 2014

Doraemon og Fujiko F. Fujio.

 Hiroshi Fujimoto bedre kendt som Fujiko F Fujio.


Hvis man nogen sinde har besøgt Japan vil man uden tvivl være stødt på manga eller tegneserier som det egentlig er, da det er en meget stor del af japansk kultur. Nok en af de mest kendte er Fujiko F Fujio som er skaber af den absolut mest berømt tegneserie for børn, nemlig tegneserien on katten Doraemon. Doraemon er en kat fra det ydre rum der bor hos en dreng på jorden der hedder Nobita.
Doraemon kan en masse forskellige tricks, bla. kan han flyve fordi han har en propel af bambus som han kan sætte på hoveder, den kaldes for en bambuskopter. Doraemon har også en dørder gør at dem der går igennem den kan rejse frem eller tilbage i tiden. Nobita bruger bla. denne dør til at gå tilbage i tiden for at se sin bedstemor som han savner meget fordi hun er død. I en af fortællingerne rejser han også til fremtiden hvor han møder sig selv som voksen mand.
 Fujiko F. Fujios skrivebord.



Fujiko F. Fujio var meget produktiv gennem hele sit liv. Allerede da han gik i skole tegnede han og skrev små historier til sine tegninger. Han var lidt af en skolegårds berømthed. Han har skabt mange andre tegneserie figurer, men den mest berømte er uden tvivl Doraemon. Det er også den der findes flest fortællinger om og som er blevet lavet til tegnefilm, både de små korte og de lange film man ser i biografen.
 Fujiko sammen med de figurer som han har skabt.


Han tegnede selv alle sine tegninger og han brugt vandfarver til virkelig at give dem liv. Mange af hans orginale tegninger findes stadig og man kan se dem på Fujiko F. Fujio Museum i Kawasaki, hvor han selv boede det meste af sit liv. Her kan man foruden hans tegninger se hans skrivbord hvor han skabte og tegnede hans figurer og flere andre personlige effektet. Museumet er både for voksne og børn. Når man kommer får man udleveret en slags mini radio og så går man rundt ved de forskellige udstillinger som er markeret med nummere som man trykker ind på radioen og så bliver historien bag fortalt enten på japansk, engelsk, kinesisk eller koreansk. Og så kan man bare gå i fred og ro og i sit eget tempo og høre historier om de forskellige ting. 
Man kan ikke bare møde op på museumet. Man skal bestille billetter i forvejen via computeren først, når det er gjort skal man hente sine billetter i en Lawson som er en kiosk der har døgnåben. De lukker kun publikum ind 4 gange om dagen. Klokken 10, 12,14 og 16 og man skal være der mindst 15 minutter før. Men når man færst er kommet ind kan man blive lige så længe man har lyst. Grunden er at der kun er et bestemt antal pladser til hver klokkeslet, jeg synes det er lidt underligt for det er et ret så stort museum.
 En af de mange Doraemon figurer på museumet.


Der er også et område der henvender sig mere til børn og barnlige sjæle. Man kan sidde og læse tegneserier eller man kan gå i biografen og se en special lavet tegnefilm med alle figurene som Fujiko har skabt. Det er en tegnefil lavet specielt til dette museum og den var cirka 15 minutter og er desværre kun på japansk, men jeg synes alligevel fortellingen var nem at forstå. Det er jo en tegnefilm der henvender sig til børn.
Doraemon er også en af de ældste manga figurer i Japan og derfor er det både børn og voksne der er vilde med ham fordi mange i 30erne som barn er vokset op med Doraemon. Størstedelen af japanerne har på et eller andet tidspunkt læst Doraemon og det gode ved den er at den også er god for folk der er ved at lære japansk da der ikke er brugt særlig meget kanji og det er der er overst med hiragana, så selv om det tager tid at komme igennem en historie kan man faktisk godt få noget ud af det og lære ved det.
Jeg har hørt mange sige manga er en god måde at lære japansk på, det er jeg bare ikke helt enig i. Det kommer hvert fald an på hvad man vælger. Mange manga serier er ofte fyldt med slang af en mindre pæn karakter og derfor ikke et sprog man skal bruge og som ofte vil blive set som en fornærmelse hvis man bruger det sprog overfor folk der ikke lige er til manga. Men Doraemon kan læses og forståes af alle uden nogen problemer.
 Fra haven ved Fujiko F. Fujio museumet.


Der er også en have hvor man kan gå ud og den er fyldt med figurer og ting fra hans fortællinger, dog mest Doraemon. Til sidst er der en butik hvor man kan købe alle mulige ting med Doraemon og de andre figurer, men vigtigst af atl kan kan købe manga serierne som han har skrevet. Jeg købte Doraemon nr 1 da det er den der er mest svær at få fat i fordi den ofte er udsolgt. Jeg har et par stykker andre i serien som er købt i en Book Off som er en slagt genbrugs butik med kun for bøger. Jeg kan godt lide at sidde og kigge i dem, selv om man ikke forstå teksten 100 procent kan man godt forstå historien ud fra billederne og omvendt så hjælper billederne til at forstå teksten, så man kan faktisk godt lære en del ved det.

Dorayaki, Doraemon ynglings spise.


Doraemons ynglings spise er Dorayaki. Det er en traditionel japansk snack som består af 2 små tykke pandekager lagt sammen med en pure af røde bønner. De findes i mange varianter, bla. med grøn te. Om efteråret kan man få den med røde bønner og kastanier. De smager rigtig gode og jeg kan varmt anbefale man prøver dem på en tur til Japan.

Flying Tiger Copenhagen.



Flying Tiger Copenhagen har åbnet sin første butik i Yokohama og det er jeg selvføldig rigtig glad for. Det betyder jo jeg ikke behøves at tage helt til Tokyo hver gang jeg vil besøge Tigeren.
Flying Tiger Copenhagen har nu 8 butikker i Japan. Man kan kun sige det har været en succes historie for de er meget populære. Butikken åbnede for lidt over 1 uge siden og vi var der på åbningsdagen. Vi skulle ikke stå i kø for at komme ind i butikken. Men vi blev hurtig enig om bare at kigge og komme igen en anden dag fordi der var 40 minutters kø for at komme til kassen og betale hvis man skulle have noget. Når der er lange køer i/ved butikker i Japan står der oftes en person med et skilte der fortæller hvor køen er og hvor lang ventetid der er. Det er en service jeg virkelig godt kan lide at man bliver gjort opmærksom på hvor lang ventetid der er til kassen.
Der er kun 1 ting jeg savner i den japanske udgave og det er krydderierne. I min Tigeren i Danmark kan man købe krydderier og andre spiselige snacks, det er der overhovedet ikke noget af i den japanske udgave. Jeg håber at de en dag vil udvide deres sortiment så man kommer til at kan købe krydderier en dag, indtil da må jeg hamstre når jeg er i Danmark.

lørdag den 6. september 2014

Nudler med hvidkål.


Det er stadig meget varmt og for mit vedkommende forsvinder lysten til at spise det helt store dermed også. Jeg får derfor spist en hel del nudler i mange forskellige variationer lige for tiden. Det er nemt at lave og hurtigt at lave og skulle der blive lidt til overs smager det lige så godt koldt dagen efter.


Nudler med hvidkål ( 1 person ).

250 g kogte nudler
1/4 hvidkål
1/2 gulerod
100 g bønnespirer
100 g forårsløg
sesamolie
1/4 kop grøntsagsboullion
salt og peber
1 fed hvidløg i skiver

Hvidkål skæres i grove stykker. Guleroden skæres i stave. Hvidkål, gulerod, bønnespirer, forårsløg og hvidløg lynsteges på en varm pande med sesamolie. Når hvidkålene begynder fa falde sammen tages det af panden. Nudlerne kommes på panden sammen med grøntsags boullion og det hele blandes med grøntsagerne. Når vandet er fordampet smages til med salt og peber. Drys med sesamfrø lige inden servering.

Kan man ikke lige finde nogle nudler kan man sikkert også bruge spaghetti i stedet for.

Sesamolie er den mest brugte olie i Japan og den er heller ikke særlig dyr i forhold til i Danmark. Jeg er blevet ret glad for at bruge sesam olie, det smager bare af mere end raps olie eller mad olie som nok er det mest brugte i Danmark. Japanerne bruger generalt ikke meget olie i deres madlavning da meget af deres mad bliver kogt eller dampet. Det eneste jeg lige kan komme i tanke om hvor de ikke bruger sesam olie ( når de bruge olie ) er til tempura som er friture stegt grøntsager eller stykker af fisk.
Håber du har fået lyst til at prøve eller at det har givet dig inspiration til at prøve noget ligende.

Dengue feber i Japan #2

Billedet er fra officelle nyhedskilder og dermed ikke mit eget billede.

70 mennesker er nu smittet med dengue feber i Japan og smitten kommer nu også fra andre områder end Yoyogi Park som nu mere eller mindre er lukket ned. Andre parker og Meiji Shrine som ligger tæt ved Yoyogi Park er også blevet sprøjtet og der er indsamlet myg for at se om de bærer dengue. En af de første der blev ramt her i Japan har fortalt at 3 dage efter hun var blevet stukket i Yoyogi park var hun i en park i Yokohama hvor hun også blev stukket af en myg, så det er muligt at hun har givet smitten vidre til myg i den park. Derfor er parken også blevet sprøjtet og myg er indsamlet til undersøgelse, indtil vidre uden resultat.
Hvert år smittes omkring 250 japanere med dengue feber efter besøg i andre lande i Asien. Symptomerne er milde og minder meget om influenza med hovedpine, ømme muskler, opkast og udslet. Hvis man har nedsat immunforsvar eller på andre måde er syg i forvejen kan det medføre døden. Men langt de fleste overlever selv om der ikke findes nogen behandling eller vaccine mod dengue feber. Op mod 100 millioner personer smittes årligt med dengue feber, hvoraf 500.000 af tilfældene udvikler sig til at være livstruende. 
Dengue feber findes kun i lande der har et varmt klima og høj luftfugtighed, det vil sige lande i SydØst Asien, Afrika og Sydamerika.
Dengue feber smitter IKKE fra meneske til menneske, man skal stikkes af en myg for at få det. Hvis en person har dengue virus i sig og bliver stukket af en myg kan den myg bære smitten vidre til en anden person som så også vil udvilke dengue feber. 
Det eneste gode er at efteråret er lige om hjørnet og myggene derfor snart vil dø af sig selv fordi de kan ikke klare sig så snart det begynder at blive koldt. 
Jeg har nu klaret mig næsten 1 hel mdr. uden at blive stukket af en myg og det er jeg kun rigtig glad for lige i øjeblikket. Jeg er stadig totalt overbevidst om at grunden er at min kropslugt har ændret sig efter jeg er holdt op med at spise kød og myggene derfor ikke kan lide mig. Men hvad ved jeg, jeg er jo ikke ekspert i nogen af delene.