Translate

søndag den 20. juli 2014

Sommerferie i Danmark

Jeg synes jeg lige ville kigge forbi og fortælle lidt om hvad jeg har lavet indtil nu mens jeg nyder den danske sommer, jordbær og koldskål. Nøj hvor har vejret bare været dejligt, jeg var ellers lidt nervøs for om hele min tid i Danmark ville regne væk, men det må man jo sige ikke har været tilfældet. Lige i starten synes jeg her var lidt koldt, jeg er jo vandt til et sted mellem 35-40 grader, men nu går det bedre. 1 ting er hvert fald sikkert, det er meget mere behageligt her hvor luft fugtigheden ikke er så høj.

 En ting jeg virkelig har glædet mig til var at komme ned på Palmestranden og se hvordan det ser ud når palmerne rent faktisk står dernede. Palmestranden er et af de tiltag der er blevet lavet for at tiltrække flere tourister og man må sige det har virket. Tidligt om sommeren planter kommunens gartnere palmer fra Italien ud ned på stranden og der bliver sat parasoller op og der kommer liggestole ud at stå rundt omkring på stranden. Om efteråret bliver de gravet op igen og kørt op i kommunens drivhus hvor de bliver passet og plejet vinteren over så de er klar til en ny sæson året efter. Desuden er der også baner til Beachvolly og fodbold. Der står grill tønder nede ved stranden man kan benytte og ishuset ligger lige oppe bag ved klitterne, hvis det bliver for varmt og man får brug for en is. Det er et rigtig lækkert sted og på en dag med rigtig godt vejr er det faktisk som at ligge og dase i sydens sol og varme. Palmestranden er da også flere gange blevet kåret som Danmarks bedste strand og det kan man jo egentlig godt forstå.

Frederikshavn vil gerne være værter for en masse forskellige arragementer, det er en del af konceptet om at gå fra værftsby til værtsby. Derfor har de bl.a. været værter for Landsstævne for Danske Folkedansere og Spillemænd. Det varede 1 uge og der var opvisninger flere steder i byen, 1 af stederne var ude ved Bangsbo Herregård hvor jeg fik mulighed for at tage en masse billeder. I Japan er jeg ofte blevet spurgt om hvordan en dansk national dragt ser ud og det er ret svært at forklare når de er forskellige alt efter hvilken egn de kommer fra, så jeg er rigtig glad for de billeder jeg fik taget for nu har jeg noget at vise når jeg skal forklare det. Billeder har det jo med at fremme forståelser ret så meget. Men det var rigtig hyggeligt at gå derude en hel eftermiddag og kigge på folk i disse dragter for de er rigtig flotte og der er en masse detaljer på dem når man rigtig kan komme til at kigge på dem.

 Biskop Stygge Krumpen og Elsebeth Gyldenstieren.


Når man bor i Nordjylland så er der en begivenhed der hvert år kan trække folk til fra hele egnen og det er Middelalderdage på Voregaard Slot. Og som "tourist" i Nordjylland måtte jeg selvføldig også en tur tilbage i tiden. For dem der ikke lige ved historien om Voregaard og Stygge Krumpen kan jeg lige kort fortælle at Stygge Krumpen var den sidste katolske biskop med domkirke i Børglum og han styrede alt nord for Limfjorden. I 1520'erne anlagde han Voregaard som en borg hvor han boede med sin vedsoverske (dvs. elskerinde) i 18 år indtil reformationen i 1536 hvor han blev sat i fængsel.
Middelalderdage ved Voregaard finder altid sted i uge 29 og der er alt fra ridder turnering, burskydning, gøglere, musikanter og handlende der alle er klædt ud som de gik klædt i 1530'erne. Man kan desuden også møde Biskop Stygge Krumpen og Elsebeth der går rundt og sørger for at alt går ordneligt til. Jeg fandt ud af at der 3 gang bliver afholdt taffel med biskopen, hvor man kan spise middag med biskopen som man ville have gjort på det tidspunkt og der er musik og underholdning som der høre sig til på den tid. Jeg fik ikke muligheden for at komme til taffel, det er billetter der skal bestilles i forvejen og det er meget populært så de er hurtig udsolgt. Vi var ikke inde på selve slottet for det har jeg været før, men man kan købe en kombi billet der også giver adgang til slottet hvor man får en rundvisning og bla. hører historien om den pengegriske Ingeborg Skeel der tog livet af flere af de ansatte ved slottet og stadig huserer på Voregaard som Den hvide Dame. 
Man kan også høre historien om blodpletten der ikke vil forsvinde, fordi det efter signe er blod fra en uskyldig der blev slået ihjel.
Og hvis man ikke lider af klaustrofobi kan man komme ned i fangehullet der er så lille at en voksen ikke kan stå oprejst eller ligge udstrakt. Desuden er der ingen lufthuller eller lys i fangehullet.
Der er også vildsvinskindet der ikke må fjernes fra slottet ellers vil Voregaard styrte sammen.


Men ellers nyder jeg bare det gode vejr og hygger mig rigtig meget sammen med mine forældre. Jeg er stadig i Danmark lidt over 1 uges tid endnu, så mon ikke vi finder et par steder mere at besøge.

søndag den 6. juli 2014

Hjemme i Danmark.

Så er jeg nået til Danmark hvor jeg skal holde sommerferie med mine forældre. Det var en rigtig lang flyvetur, men nu er jeg ved at være på højkant igen efter en hel del soven.
Eftersom jeg er i Danmark vil der nok være lidt stille her på bloggen i denne mdr, da jeg gerne vil nyde de næste 4 uger sammen med mine forældre og familie.
Men I kan jo kigge forbi bloggens Facebook side hvor jeg stadig vil linke til store og små artikler der har med Japan at gøre.
https://www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967?ref_type=bookmark

God sommer til jer alle uanset om I skal holde den i Danmark eller ude i den store dejlige verden.