Translate

søndag den 30. januar 2011

Underligt vejr

Vi har noget mærkeligt vejr i Japan lige i øjeblikket. Det er meget koldt, mere end normalt. I syd Japan hvor de normalt har trope vejr er det op til 10 grader koldere end normalt på dette tidspunkt. Okniawa plejer at have omkring 15 til 20 grader, men de har ned til 12 grader. Her har det været koldt lige siden jeg kom, jeg husker ikke januar så kold som den har være i år, for jeg har før været her i januar, hvor jeg har følt det var som forår.
I det nordlige og vestlig Japan er det helt galt, min mands mor bor i det vestlige Japan og her natten mellen lørdag og søndag har de fået 80 cm sne. Hun bor ude på landet lidt uden for en mindre by og hun kunne ikke komme ind til byen og handle i 5 dage pga kraftigt snefald. Jeg har det nogle billeder derfra i nyhederne og det er ubeskriveligt. Hun sendte os et billede efter hun endelig havde fået gravet sig fri, man kunne kun lige se taget af huset, hvor hun bor. Vi kan ikke engang tage over til hende så jeg kan sige hej til hende, for vi risikere vi ikke kan komme hjem igen og så mister min mand sit arbejde, fordi han ikke er i stand til at møde. Her i Japan ser man ikke igennem fingerne med for meget sygedom og hvis man tit kommer for sent på sit arbejde. Kommer man tit for sent på arbejde vil man direkte blive bedt om at flytte tættere på sit arbejde, så man ikke kommer for sent hele tiden. De er ikke så blødsødende her, som i Danmark.
En anden ting der bekymre os begge lidt er af siden jeg kom har vi ikke haft nogle jordskælv, det er faktisk ikke så godt, for uden små hyppige jordskælv betyder det at undergrunden samler krafter til et større og kraftigt et af slagsen, for der bliver ikke ladt noget energi ud. En stadistik siger at cirka hvert 30. år kommer der et meget kraftigt jordskælv. Det kraftigeste og mest ødelæggende jordskælv skete i 1929, hvor det meste at Tokyo og omegn næsten blev jævnet med jorden, dengang havde de jo heller ikke alle de teknologisk hjælpemidler som de har til rådighed idag. Det kan godt være du synes det lyder mærkeligt men jeg håber faktisk snart der komme et jordskælv så undergrunden kan slippe af med noget af alt den energi der er oplageret, for her er en mdr uden en form for jordskælv ikke noget ret mange bryder sig om.
Jeg kan kun sige at vejret her er lidt den samme som i Danmark lige i øjeblikket hvad angår kulde, men jeg glæder mig til det bliver varmere, det skulle gerne komme omkring marts mdr.

Hasedera Tempel i Kamakura


Små buddha statuer hvorpå man kan skrive et ønske og stille dem nede i en grotte.











Hasedera Tempel, hovedbygningen.


Jeg synes det er utrolig spændende at gå runt i templer og se på alle de ting der er og for det meste er de meget gamle, disse statuer er mellem 300 og 400 år gamle. Forestil dig en japansk munk der går rundt i traditionelt japansk klædedragt og har designet og placeret disser statuer og den dag idag står de der stadig og har overlever adskillige jordskælv og bombadamenterne under 2 verdenskrig. Kamakura var heltig, byen blev ikke bombet så kraftig som eks Kawasaki der næsten blev jævnet med jorden. Kamakura har ingen militære eller industrielle mål der var værd at gå efter, hvor imod Kawasaki var og er stadig en industriby med mange mål der kan lamme Japan.


Store bambustræer, de er meget almindelig overalt i Japan



Siddende buddhastatue



Jeg synes bare de er så søde.


Hasedera Tempel.

Hasedera Tempel i Kamakura. Kamakure er et fantastisk sted, det ligger cirka 1 time med tog sydvest fra hvor vi bor. I kamakura er der omkring 100 templer og byen er omringet af bjerge på 3 sider og Stillehavet. Byen var hovedstad fra 1185 til 1333. Det er en hyggelig lille by og det er relativt nemt at finde rundt. http://www.hasedera.jp/ http://www.city.kamakura.kanagawa.jp/english/

Mdr.status

1 mdr. i Japan.
Så er første mdr. i Japan gået, jeg synes tiden er gået hurtigt. Trods den dårlige start med 4 dage i sengen og feber synes jeg faktisk det går ok. Jeg er begyndt i skole, selv om jeg synes det er lidt svært og der ikke er så meget der giver mening endnu kan jeg godt lide at komme der og det er nogle søde og hjælpsomme mennesker der er på min skole.
Jeg er endnu ikke så god til at finde rundt, indtil vidre kan jeg kun finde rundt her hvor vi bor, ned til bussen og ind til stationen for at komme i skole og ind til Chinatown. Jeg synes det er ok, for Yokohama er altså noget større end den by i Danmark jeg kommer fra. I Yokohama bor der 3,5 millioner mennesker, i Frederikshavn 33.000 mennesker. Jeg kan godt lide at bo her, der sker altid noget døgnet rundt og man keder sig aldrig. Heldigvis har jeg en dejlig mand der er rigtig god til at tage mig med ud og se noget på de dage hvor han har fri fra arbejde, så det sætter jeg stor pris på.
Jeg er lidt frustrerede over det med sproget, det er lidt svært at komme i kontakt med andre mennesker fordi japanere ikke er så god til at snakke engelsk. Jeg har dog mødt 1 person på egen hånd. En dag jeg stod ved busstoppesteder og ventede kom der en dame hen og sagde konniciwa (goddag på japansk) og begyndt at tale til mig på japansk, jeg måtte undskylde at mit japansk ikke var godt nok til at forstå hende, men det viste sig hun var rigtig god til engelsk. Jeg snakkede lidt med hende og hun arbejder for en orginisation der fremmer fremmedsprog og venskab mellem japanere og andre nationer. Hun inviterede mig til at komme derned hvis jeg havde lyst. Hun har selv prøvet at bo i udlandet så hun vidste hvordan det var at være ny i et land. Hun virkede rigtig sød og min mand har tjekket orginasationen på nettet og det er ikke nogen religiøs sekt eller noget, det er hvad hun fortalte det er, så jeg har rigtig meget lyst til at prøve at tage derhen. De japanere der kommer der må jo kunne begå sig på engelsk, indtil mit japansk bliver så godt at jeg kan begå mig på japansk.
Der udover gennemgår jeg det samme som min mand gjorde da han kom til Danmark og skulle prøve at falde til, alt lige fra glæde til frustration og overraskelse over hvor anderleder nogle ting er. Eks. i nogle togvogne fra det første tog afgår indtil kl 9 er det kun tilladt for kvinder at være i togvognen, det hænger sammen med at mange bruger offenlig transport fordi det er billigere og i myldretiden er der så mange mennesker med at man ikke kan undgå at komme meget tæt på hinanden og det er der nogle mænd der benytter sig lidt for meget af, derfor er der i myldretiden togvogne hvor der kun må køre kvinder i.
Jeg har fået tid til mange af de ting jeg havde lagt helt på hylden da jeg arbejde, jeg har altid læst meget og har nu tid til at læse mere end 5 sider inden jeg falder i søvn, for tiden læser jeg Mit Liv af Bill Clinton, en mobbedreng på over 900 sider, jeg er også begyndt at tegne igen, min mand har købt både sketchbog og blyanter til mig. Jeg er også begyndt at skrive digte, noget jeg altid gerne har ville prøve at udvikle, for jeg har altid beundret folk som Kim Larsen og andre der er så knald gode til at lege med ord og sætninger. Jeg er ikke begyndt at løbe endnu, men jeg kan mærke jeg er ved at være faldet så meget til at jeg er begyndt at lede efter mit løbetøj i alle flyttekasserne, jeg har ikke fundet det endnu, men der er ikke så mange kasser tilbage så det dukker nok snart op, jeg har dog fundet mine løbesko.
Selvføldig savner jeg familie og venner, men jeg vil ikke sige jeg har hjemveg. Det er nok fordi verden er blevet meget mindre med alle de teknologiske vidunder man kan benytte sig af nu om dage så som skype.

torsdag den 27. januar 2011

Sea side akvarium


hejhej


mysmys






Delfiner, de var noget svære at tage billeder af for de var godt nok hurtig


Det er altså en haj og den var altså rimelig stor selv om det ikke ser sådan ud på billede, jeg vil gætte på omkring 2,5 meter. Jeg synes faktisk hajer er nogle fantastiske dyr, jeg ved godt de kan angribe mennesker, men det er der også så meget andet der gør. En kinesisk delikatesse er hajfinnesuppe og det vil jeg simpelthen bare ikke have. Den måde de får fat i de finner på er totalt uacceptabelt og dyreplageri. Når de har fanget hajen skærre de finnen af og smider resten af hajen ud igen, men den er jo ikke død. Uden finnen kan den ikke svømme så den falder bare til bunden og ligger der og drukner langsomt for den kan ikke komme op til overfladen eller noget og det er for mig bare totalt uacceptabelt, det kan jeg bare ikke have sådan noget. Min mand har en gang spurgt mig inde i Chinatown om jeg ville prøve at spise hajsuppe, men han gør det aldrig igen, for der kom dyreaktivisten godt nok lige frem.


Det er søanemoner og de er selvlysende, jeg synes bare de er fantastiske flotte









Helt ærligt han er da bare så chamerende.


I mandags tog min mand mig med ud til et stort akvarium der ligger i syd Yokohama. Det hedder Yokohama Hakkeijima Sea Paradise. Der var mange store dyr, både isbjørne, sæler, hvalroser, hajer, delfiner og selvføldig en masse fisk, som findes i havet her omkring, det var godt nok noget anderledes end Nordsømuseumet i Hirtsals. Men jeg endte altså med at blive forelsket i den her hvalros der vejer over 1 ton, han var bare så chamerende og alle de tricks han gjorde for at få fisk. Jeg ville gerne have haft den med hjem til badekaret, det ville min mand så absolut ikke.
Indenfor har de et stort akvarium hvor der går en rulletræppe op gennem så det føles som om man står midt inde i akvariumet og hajer og fisk svømmer rundt om en, det er noget af en oplevelse når en haj svømmer rundt om en.
De har også skildpadder og jeg holder jo ret meget af skildpadder, så da min mand fortalte mig at nogle japaner drikker skildpaddeblod fordi de tror det giver kraft og energi ramte jeg totalt det røde felt. HALLO, skildpadder er altså en truede dyreart så det er bare overhovedet ikke acceptabelt, om det så giver overnaturlige krafter er det stadig ikke acceptabelt.
Vi så også et show med delfiner og pingviner og andre dyr, men der har jeg desværre ikke billeder fra, for mit i det hele begyndte kameraet at blinke, der var ikke mere batteri hvad jeg blev ret irreteret over og vi kunne ikke finde nogle nye vi kunne købe. Jeg vil gerne derud igen for vi nåede kun at se 1 af de 3 akvariumer vi havde adgang til. Jeg vil også gerne se hele delfinshowet, for i øjeblikket viser de ikke hele showet fordi nogle af delfinerne ikke tør komme ind i det store bassing fordi de 2 nye store hajer også er i det bassing. Vi var der kun i 3 timer, fordi det var efter jeg havde været i skole og i vinterhalvåret har de kun åben til kl 17.00, så til sommer hvor de har åben til klokken 20 og en dag vi begge har fri samtidig vil jeg gerne derud igen og se resten.

tirsdag den 25. januar 2011

Begravelse - 49 dags cermoni.

I søndags var vi til 49 dags cremoni for min mand bedstemor som døde her i december. Det hedder 49 dags cermoni, fordi det er 49 dag siden hun døde. Det det hele gik ud på var at hendes urne skulle sættes ned i min mands familiegravsted.
Vi skulle være i templet ved 11 tiden, men var der lidt for, så jeg kunne nå at møde nogle af bedstemors søskende som stadig er i live. Vi startede med at sidde sammen og drikke te, inden selve sermonien gik i gang. De fleste var vist noget overrasket over at jeg havde valgt at deltage, men de var glade for det. Jeg tror grunden til de ikke forventede at jeg deltog er at jeg ikke er japaner og har en anden tro og kulturbaggrund. For mig låg det meget naturligt at jeg skulle deltage, for det er min mands familie, men også fordi allerede inden jeg flyttede herud havde jeg gjort op med mig selv at jeg skal følge alle deres skikke og traditioner, for kan jeg ikke indordne mig efter det har jeg fejlede og jeg vil ikke blive accepterede men jeg vil heller ikke kunne falde til. Så jeg lever fuldt ud som en japaner gør, der er ikke noget der hedder at det kan eller vil jeg ikke for jeg er dansker.
Efter vi havde drukket te, blev vi vist oven på i templet, hvor alteret står og cermonien skulle foregå. Jeg var meget i tvivl om hvor jeg skulle sidde, for man sidder i rangorden efter hvordan man er beslægtet med afdøde. Men jeg skulle sidde ved siden af min mand som igen sad ved siden af sin far på første række. Min svigerfar sidder i midten på første række lige over for et lille alter hvor der er 2 sæt skåle, altså 4 ialt. I den ene skål ligger der lidt aske fra urnen og i den anden er der røgelsespinde. Foran det lille alter er det store alter hvor munken der skal udføre cermonien sidder. På venstre sidde har han en messingskål som han slår på og på højre side har han er slags trætromme og han har en lille klokke som han også slår på. Munken starter med at holde en lille tale hvorefter cermonien starten. En del af cermonien består i at messe og bede. Til det bliver der brugt en bedekrans.
Så kommer der en del af cermonien jeg ikke lige var forberedt på, for det havde jeg ikke fået fortalt, men jeg skulle op og tage aktiv del i cermonien. Det starter med min svigerfar og hans kone og derefter søsteren og hendes mand for de er de tættest familiemedlemmer. Derefter var det vores tur. Foran det lille alter ligger der en måtte, den må du ikke træde ind på før du har bukket for familien, for at vise respekt og før du har bukket for det lille alter, så må du træde ind på måtten og sætte dig foran de små skåle. Så tager man lidt af asken og holder op foran sig og derefter ligger man det ned i skålen med røgelsespinde så det brænder, så holder du hænderne sammen og beder en lille bøn. Så rejser man sig og bukker igen for familien inden man træder uden for måtten og går hen og sætter sig, sådan bliver man ved indtil alle deltager har været oppe ved det lille alter alt imens munken sidder og messer og slår på sine instrumenter.
Så blev der igen sagt en messeramse og så var første del slut.
Sidste del foregår ude ved selve gravstedet, hvor hendes urne bliver sat ind i gravstedet og man går op en efter en og ligger røgelsespinde ved gravstenen og bukker.
Derefter spiste vi nogle små kager som var hendes ynglingskager og der blev lagt nogle ved gravstedet. Og så var det slut. Jeg havde mulighed for i mellemtiden og kigge lidt på nogle af de andre gravsteder, nogle er så gamle at de går helt tilbage til edo perioden og andre var mellem 100 og 150 år gamle.
Fra templet tog alle deltager toget ind til Yokohama hvor vi spiste på en restaurant, der har en special menu der høre til 49 dags cermonien. I midten på et lille bord for sig selv stod et billede af bedstemor og en søjle med hendes navn og der blev også serveret drikkevare for hende, da det var til hendes ære vi var der.
Selvføldig var det hele meget anderledes end den måde en begravelse foregår på i Danmark, men sådan er det jo verden over. Jeg synes det var en meget spirituel oplevelse, men også en smuk cermoni og enkel.
Jeg er ikke så vild med begravelser, det tror jeg ikke nogen er. Men det var en oplevelse jeg altid vil huske.

torsdag den 20. januar 2011

Kawasakidaishi Tempel


Lille helligdom i Kawasaki Templet


Statue i templet



Løvestatue



Løvestatue



Buddhastatue



Endnu en statue



Siddende buddahstatue der står ude i en sø bag ved templet



Klokke i templet, den er mere end 200 år gammel



man kan enten tage noget vand at drikke eller man kan vaske hænderen inden man går ind og beder

Krukken er til røgelsepinde, som man sætter ned og man vifter røgen ind på sig for at bringe held eller for at helbrede en del at kroppen hvor man er syg. Jeg viftede røg op med hovedet i håb om at jeg ville blive god til at lære japansk, jeg fik en sindsyg hovedpine af det, om det var fordi mine hjerneceller udvidede sig er endnu uvist, men man har vel log at håbe.


Endnu en statue


Kawasaki tempel. Det oprindelig tempel blev opført i 1128, men der er ikke noget af det der eksistere den dag i dag. Det har været opbygget flere gange, senest efter 2. verdenskrig hvor stedet blev bombet.


Pagode ved templet, desværre ikke særlig gammel da den er fra 1984, men smuk er den. Jeg holder meget af pagoderne, jeg synes de er fantastiske bygninger.

På vej op mod templet. Og nej mor man kan ikke tage billeder uden der kommer andre mennesker på, det er ganske simpelt bare umuligt her, for jeg ved det første du siger er hvorfor jeg ikke kunne vente med at tage billedet til der ikke var nogle der.


Traditionel nytårsdekoration


Kawasaki tempel



Gaden op til templet.
Templet har sin egen webside på engelsk, hvis du vil vide mere. http://www.kawasakidaishi.com/english/index.html

Kinesisk mad


mango budding.

Sesamboller med sød rød bønnepasta og det smager bare så godt virkelig en favorit


Stegte nudler med grøntsager



Stegte ris



Oksekød med kinakål



Til venstre stegt fisk i sursød sovs og til højre det samme bare med stegt kylling


Kylling med cashewnødder også en rigtig god ret


Kold svinekød med sesam miso, ikke en favorit for jeg er ikke så meget for koldt kød


And med kinakål, en absolut favorit


Kinarejer i sursød sovs, noget jeg aldrig kan få nok af, jeg kunne leve af det og jeg bestiller det altid som noget af det første. Kan vi ikke få det på en kinesisk restaurant spiser jeg der ikke.

Koldt svinekød med soya, heller ikke en favorit. Vi var meget mætte da vi var færdig, selv om der er mange forskellige retter er portionerne ikke ret store, det hele kostede omkring 250kr med drikkevarer.