Translate

torsdag den 17. maj 2012

Bog klub.

Igår aftes da jeg kedede mig ret så meget, sad jeg og surfede på nettet.
Jeg er lidt af en læsehest så jeg sad egentlig og ledte efter nogle nye bøger.
Da jeg boede i Danmark havde jeg over 500 bøger, men da de er tunge og derfor dyre at sende over på den anden side af jorden har jeg nu kun omkring 30-40 stk som jeg er ved at have læst op til flere gange nu.
Jeg fandt denne side hvor man kan have sin egen bogreol med de bøger man har læst, er i gang med at læse og gerne vil læse. Man kan skrive anmeldelser hvad man synes om de bøger man har læst, men vigtigst af alt man kan finde inspiration til nye bøger og nye forfattere.
Man kan deltage i konkurrancer om bøger og man kan bytte bøger med andre.
Det er lidt ligesom facebook, man opretter en profil og der har man så de bogreol med alle de bøger man har læst eller gerne vil læse.
Er man læsehest kan jeg anbefale man kigger forbi.

http://www.goodreads.com/list

onsdag den 9. maj 2012

Sara Sawa Søen.





I japan er der mange skildpadder, de symbolisere et langt liv. De lever frit i naturen, hvor der er vand. Især i parker hvor der er søer, der nærmest falder man over dem. Men de virker ret lige glad, det er jo deres hjem så man må bare gå udenom.
Mange japaner mener man kan opnå et lange liv ved at spise skildpadde, man kan stadig finde steder hvor man kan få det serveret, men det er ikke så udbredt mere som for 50-100 år siden og man skal ind på gamle traditionelle japanske spise steder.
Da vi i feb. var i Hakone boede vi på et gammeldags japansk ryokan og da vi skulle have aftensmad, som selvføldig var traditionelt japansk viste det sig at en af retterne var skildpadde suppe. Det var først da min mand nærlæste menuen og sagde ååhh ååhhh og jeg spurgte hvad der var af det gik op for mig at jeg lige havde spist 2 spsk skildpadde suppe, jeg kunne have stortudet.
Jeg holder meget af skildpadder og synes alle skal total fredes. Skildpadder er ikke noget man spiser, det er verdens ældste dyr og mange arter er ved at uddø så man skal passe på dem. Det skal så lige siges det ikke var suppe lavet på en truet art, det var nok mere en af de meget almindelige som man kan se på billederne.

Nigatsudo i Nara.

 Når man har set Todaiji Tempel og fortsætter op bag ved i stedet for at tage udgangen efter souvenir området er der meget mere at se. Jeg var især optaget af at kigge på rødderne fra træerne, jeg synes det var et helt kunstværk i sig selv.

 Stenene i baggrunden har indgraveret navnene på folk der har doneret penge til stedet. Nogle af stenene er helt tilbage fra Edo-perioden og skriften lyder på 100 yen doneret. Idag er det begranset hvad man får for 100 yen, men dengang var det en velhavende formue. Jeg kan selvføldig ikke læse hvad der står, men min mand oversatte meget for mig og vi fik meget tid til at gå med at snakke om især de sten der er både 200-300 år gamle.


 Udsigt over Nara, man kan bag ved træerne se toppen af Todaiji Tempel og bag ved bjergene ligger Osaka.




Hokusai.







Da vi var i Kyoto for et stykke tid siden havde vi mulighed for at se nogle af Hokusai billeder. Hokusai er nok ikke et hus holdt navn, men jeg tror når man ser billederne ved man godt hvem det er. Selv jeg kendte billederne lang tid før jeg lærte navnet.
Det specielle ved denne udstilling var at billederne var udlånt at Honolulu National Art Museum og det var første gang siden 2. verdenskrig at disse billeder befandt sig i Japan.
Hokusai er for Japan, hvad H.C Andersen er for Danmark.
Da Japan tabte 2. verdenskrig fik de også en enorm gæld som var umulig at betale, så de endte med at måtte betale med nogle af deres national klenodier, der i blandt flere Hokusai billeder.
Der findes en hel del japanere der mener det er et krigsbytte som USA har stjælet og derfor mener de bør retuneres til Japan med en uforbeholdt undskyldning.
Det er det samme problem British Museum i London har med bla. Grækenland, der mener at  mange af deres genstande også er tyvekoster.
Desværre ser det ikke ud til at billederne kommer tilbage til Japan, så vil man se dem i fremtiden må man en tur til Honolulu.
http://en.wikipedia.org/wiki/Hokusai

tirsdag den 8. maj 2012

Sika-hjorte i Nara.
















Når man skal op til Todaiji Tempel skal man igennem Nara Park, som er beboet af ret mange sika hjorte, som ikke lader nogen være i tvivl om det er deres park og vi andre kun er på besøg.
De er nu ret søde og kælende, især hvis man fodre dem. Man skal dog passe lidt på når man fodre dem for de er ret så grådige og ikke så meget for at dele, så de kan godt nive og bide lidt i en, men ikke noget man kommer til skade af.
For mig var det en stor oplevelse at fodre dem og kæle for dem, men jeg elsker også dyr ret meget.
Da vi var der så jeg et forældre par med en lille pige. Forælderne havde købt nogle riskager hun skulle fodre dem med, men for sådan en bette størrelse kan de være store og skræmmende når de niver i hende for at få flest mulige af de riskager. Og den her bette pige bare hylede og skreg, for hende var det overhovedet ikke sjovt, men forælderne blev bare ved med at tage billeder og sige til hende hun skulle give nogle af de riskager til hjortene. Jeg blev virkelig sur, for hvorfor bliver de ved når de tydelig kan se hun er bange og ikke synes det er sjovt, så tag hende dog op.
Som voksen kan man sagtens fodre dem, men som lille barn vil jeg ikke anbefale det da de kan være ret grådig og selv om man ikke kommer til skade når de niver i en får man alligevel blå mærker.
Men søde er de og det er sjovt at kunne gå rundt mellem dem og når de kommer op til en og vil kæles for, for alt taget i betragtning er det jo et vildt dyr.

Todaiji Tempel i Nara.








 Buddhaens hånd er stor nok til at der kan sidde 20 voksne personer i den.







http://en.wikipedia.org/wiki/T%C5%8Ddai-ji

Todaiji Temple i Nara er et af de ældeste templer i Japan. Det er verdens største bygning kun af træ og Buddhaen inden i er verdens største i bronze.
Det er et af de steder, når man går rundt derinde så føler man sig bare rigtig lille og ydmyg.
Jeg synes det var facinerende at kigge på træværket, for mange steder kunne man virkelig bare se hvor gammelt det rent faktisk er.
Det er en ting japanerne er ekstrem gode til, at passe virkelig godt på deres kulturarv.
Stedet er på UNESCO Verdensarv Liste og det er nemt at forstå hvorfor.