Translate

torsdag den 31. marts 2011

Lidt opdatering

Situationen her i Japan og på Fukushima værket er stadig alvorlig. Det viser sig at reaktor nummer 2 lækker og der kommer radioaktivt vand ud og at det er kommet ud i havet. De er stadig igang med at nedkøle og de siger at det kan tage flere mdr inden det er helt nedkølet og derefter vil det tage flere år at få ryddet op. En ting der virkelig gør mig vred er at alt det her faktisk kunne være ungået, hvis japanernes stolthed ikke havde stået i vejen for at bede om hjælp. Min mand har fortalt mig at japanerne ser sig selv som de bedste og derfor ikke har brug for hjælp. Jeg synes det er en værre gang ævl, for der er da virkelig ikke noget at være stolt af nu, det havde der derimod måske været hvis nu de havde bedt om hjælp inden det gik galt istedet for at vente til det var for sent. Igår var den danske ambassadør oppe i nogle af de værst ramte områder, med sig havde han 1 million kr fra Rederiet Norden A/S og en masse legetøj fra LEGO til de børn der bor på evakueringsstederne. Den 10 april er der valg her i Japan, mange synes det er upassende at det ikke er blevet udskudt, for en valgkampagne koster mange penge, penge der kunne være brugt til nogle der har mere brug for dem. Dødstallet har forlængst passeret de 12.000 nu og det stiger fortsat, de regner mere med at 20.000 mennesker er omkommet. Det er svært at følge med dødstallet og hvor man skal begrave og opbevare alle ligene, så jeg har hørt at flere nu bliver lagt i massegrave. For et stykke tid siden så jeg på japansk tv en far der endelig havde fundet liget af sin søn, men det var ikke muligt at afholde en ordnelig cermoni for ham, så familie og venner måtte sige farvel til ham samlet rundt om en bil hvor han lå inde på bagsædet og hvor faren bagefter kørte væk med ham for at få ham begravet, det var bare så hjerteknusende at se. Tokyo Electric Power Company, dem der ejer Fukushima værket er ved at gå fallit og vil højst sansynlig blive overtaget af staten inden så længe. Grunden til de går fallit er at de ikke kan betale de skadeserstatninger alt det her har medført. De kloge hoveder siger at alt det her kommer til at koste Japan 300 billiarder kr, altså det er bare så enorme tal, jeg ved ikke engang hvor mange nuller der skal bagefter. Før katestrofen var Japan det 3. rigeste land i verden. 2 uger efter katestrofen var vi røget ned som nummer 35, hvad vi er nede på nu ved jeg faktisk ikke men vi er nok røget længer ned. Imorgen er det 3 uger siden, men det føles stadig som var det igår. Her i Japan fylder det stadig det meste af nyhederne, men vi er ved at være glemt for omverden, det er vist mere krigen i Libyen, der nu fylder nyhederne. Personligt er jeg ved at have fundet mig selv igen og jeg er ved at have fået styr på min balance igen. Det hjælper også at have noget andet at tænke på og bare foretage sig nogle normale ting. Jeg elsker jordbær, så i søndags inviterede min mand mig på Sheraton Hotel til en stor buffet bestående af alle mulige kager og desserter lavet af jordbær, det var virkelig lækkert. Der var bare lige det vi skulle med elevatoren op på 28. etage, det var jeg ikke så vild med. Vi fik heldigvis plads inde midt i lokalet så jeg slap for at sidde helt over ved vinduerne, der var en fantastisk udsigt ud over Yokohama Bay, men der var godt nok også langt ned. Om mandagen var vi i spa, før katestrofen kom var planen at vi ville have været på spahotel oppe nord på i bjergene, men de planer er nu udskudt på ubestemt tid. Det var lige hvad jeg havde brug for, bare at ligge i 40 grader vamt vand i 1 en halv time. Der var både udendørs og indendørs spa og boblebade, det var bare så dejlig afslappende. De havde også massagestole og sådan en var jeg selvføldig også nødt til at have en tur i og da vi gik derfra følte man sig bare som et helt nyt menneske. Foråret er ved at have indfundet sig, de sidste par dage har der været 16 grader og de første kirsebærtræer er sprunget ud, desværre er mange festivaller i parker blevet aflyst pga den nuværrende situation, men vi vil nu alligevel tage en tur i parken og se de smukke træer blomster.

Kyoto.


Lige siden jeg var i Kyoto første gang har jeg altid gerne ville tilbage for der er så mange fantastiske ting at se og opleve. Kyoto var engang hovedstad i Japan og byen betragtes stadig som et sted af tage hen hvis man vil opleve fortidens Japan.

Det ser nu endelig ud til at jeg får mulighed for at komme tilbage, da vi er blevet inviteret dertil af min mands mor i 3 dage. Jeg er allerede gået i tænkebox for at finde ud af hvad jeg har lyst til at se denne gang og derfor sad jeg og kiggede på nogle tidligere billeder fra Kyoto, da det slog mig at jeg ikke har delt nogle af mine tidligere billeder fra Kyoto med jer.

Disse billeder er fra en absolute "must see" i Kyoto, nemlig Kinkakuji eller guldpavillonen. Originalen blev opført i 1397 af shogunen Ashikaga Yoshimitsu, det der står der idag er en kopi fra 1955, fordi en munk der passede templet blev så forelsket i det han han brændte det ned. Der skulle findes en roman af Mishima Yukio der hedder The Golden Pavilion, hvor hele historien står beskrevet. Men selv om det kun er en kopi er den stadig fantastisk og det er også værd at gå en tur rundt i parken hvor templet ligger.

Digt til Japan

Silkepagoden.

Som en kejserinde mod himlen blå

står hun og blomster som en fredslilje.


Som en kejserinde hun stolt fortæller

sin historie om pragtige geshier

og magtfulde samuraier.


Som en kejserinde hendes børn samles

om hende i sorg og glæde

til hverdag og fest.


I sit indre hun gemmer os alle og

tager vores historie med sig i graven

efter et jordskælv.


I støvet af frygt hun rejses igen

af de bare hænder som identitet på et folk

og deres nation.

tirsdag den 29. marts 2011

Billeder fra katestrofeområdet


Det første billede er taget af en amerikansk militær helikopter. Det er et hus der flyder rundt ude i Stillehavet, taget med ud af tsunamien da den trak sig tilbage.

Det andet billede er en meget ødelagt benzintank, hvor der er havnet en båd på taget.

Jeg synes det er 2 billeder der meget godt forklare situationen her i Japan lige i øjeblikket.

Billeder er lånt fra USA militærbilleder på Flickr.

fredag den 25. marts 2011

Jordskælvskort

www.japanquakemap.com

Her kan i se de jordskælv der har været i japan. Man kan zoome ud og ind på kortet så man kan se hvor langt væk de har kunne registreres og man kan vælge bestemte dag.
Det store skælv var fredag 11-3 kl 14.46 og man kan se det kunne måles stort set over hele verden.

torsdag den 24. marts 2011

Dag 13

Hvad nu, lille du...........

Det er nu 13 dage siden den største katestrofe i Japans historie indtraf, siden 2 verdenskrig. Nogle ting går det fremad med, men andre slet ikke.
Antallet for døde og savnede har passeret de 25.000, aldrig er så mange omkommet i Japan på samme tid. Det helt præcise tal vil nok aldrig blive fundet, hele familier er omkommet og der er ikke nogle tilbage til at melde dem savnet. Nødhjælpen strømmer ind fra over 100 lande og det er vi dybt taknemlig for, desværre går det for langsomt med at få det op til de områder der virkelig har behov for det, pga manglende transportmuligheder og mangel på benzin.
Meget af den nødhjælp der kommer er meget generøs, bla har kongen af Bhutan doneret 100 millioner dollars af hans egen private formue. Jeg spurgte min mand om der var noget specialt forhold mellem de 2 lande og han sagde at kongen der er meget nære venner med Japans kejser. Ham der er konge nu er kun 31, men hans far ,exkongen, som stadig er i live, har boet og studeret her i landet. Til den der ikke ved det er Bhutan et meget lille land klemt inde mellem Nepal og Kina.
Igår var vi oppe i Tokyo, for at besøge den danske ambassade og hente jodtabletter, som alle tilbageværende dansker kan vælge at få udleveret, jeg håber ikke vi kommer til at bruge dem, for så er det ensbetydende med at situationen er blevet værre, som om den ikke allerede er det, men altså værre endnu.
Oppe på atomkraftværket går det fremad og så tilbage igen. Her til aften er et lykkes dem at få tilsluttet strøm igen til alle 6 reaktorer, men under det arbejde har 3 ingenører fået så meget stråling på 2 til 3 minutter som man normalt får på 1 år. De er meget syge nu og er taget til et center med speciale i radioaktiv stråling, de skulle stadig være ved bevidstheden men det var en meget stor dosis de blev udsat for på meget kort tid.
Fordi det har regnet her i Japan de sidste par dage, er der blevet målt højre radioaktiv stråling, men her i Yokohama, stadig ikke højt nok til at det vil være sundhedsskadeligt. Niveauet er stadig lavere end den mængde folk bliver udsat for når de får taget et røngtenbilled, men det er alligevel svært at sige for man ved ikke hvordan det vil se ud i fremtiden.
Der er blevet stoppet for alt mælk og grøntsager fra præfekteret Fukushima fordi det er så kraftigt stråle foruregnet at det er sundhedsskadeligt og ikke kan sælges.
Der har også været problemer med vandet i Tokyo, spædbørn under 1 år måtte i et døgn ikke drikke vandet fordi nogle målinger var højre end normalt, her i Yokohama har vi ikke haft problemer med vandet, vores vandforsyning kommer sydvest herfra oppe ved Mt. Fuji, men Tokyo får sine vandforsyninger fra nord.
Præmierminister Kan bliver mere og mere upopulær, igår skulle han være fløjet op til Sendai for at støtte og være sammen med de mennesker der lever i evak.centre, men han aflyste fordi han mente vejret var for dårligt, men den amerikanske ambassadør havde ingen problemer med at komme derop og være sammen med folk i Sendai og gå rundt og tale med folk og give dem knus og kram og lytte til deres historier. Det er bare sådan nogle ting der virkelig gør ham upopulær, han svigter sit eget folk, hvad bilder han sig ind og så i en katastrofe som denne.
Der er stadig store problemer med strømmen, i foregårs blev det meddelt at vi kan forvente at have blackout 1 år frem, ja jeg skrev virkelig 1 år, det er ikke en fejl. Lige nu er det ikke så slet, men det bliver det til sommer når der er 40 grader udenfor og der ikke er strøm til airconditioneren og luftfugtigheden når 80-90 %. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til den meddelse, jeg sagde på forhånd inden jeg kom herud at sommeren nok blev den største udfordring og de odds er da lige steget ret meget. Men jeg tror da ismanden får en meget større omsætning i år end sidste år, hvis de i det hele taget bliver i stand til at kan følge med efterspørgelsen.
Ellers tager vi stadig tingene 1 dag af gangen og evaluere hvad vi vil og hvad der er bedst ud for dagens oplysninger. Vi har stadig daglige efterskælv, siden det store skælv er der nok blevet registreret over 700 efterskælv. Jeg har stadig problemer med balancen og at jeg kan mærke rystelser der ikke er der, men ellers er der ved at komme styr på nerverne igen, for det har virkelig været en hård omgang for nerverne og der er da også røget en hel del af de små skape indenbords, især lige inden sengetid i de første dage efter det store skælv. Men nu går det heldigvis bedre og jeg er ikke så nervøs for at være alene mere og jeg er igen begyndt at gå længre væk hjemmefra end bare de 250 meter over til Big A for at handle.
Jeg sover stadig med en lille lampe tændt og jeg kan ikke have at døren er lukket og der skal ikke stå noget der blokere vejen ud af lejligheden. Det kan godt være du synes det lyder som om jeg er blevet parnoid og det er jeg sikkert også lidt, men du har ikke prøvet det vi har været igennem de sidste 13 dage.
Da jeg kom herud ville jeg gerne bo højt oppe så jeg kunne nyde udsigten, for hvor slemt kunne det være, der var jo ikke jordskælv hver dag, men det er jeg fuldstændig kureret for og jeg har sagt at når vi skal have en anden lejlighed bliver det i stueetagen eller på 1 etage, helst ikke højre.

søndag den 20. marts 2011

Dag 9

Opdatering.

Det er nu ved at være lidt over en uge side alt her i Japan blev forandret for altid. Situationen er stadig meget uoverskuelig og det går kun meget langsomt fremad.
Der er kommet varer på hylderne igen og på overfladen er tingene ved at komme igang igen.
Vi har stadig problemer med strømforsyningen, jeg kan ikke lige huske hvor det var jeg læste det, men Tokyo og omegn bruger dagligt 41 millioner kilowatt, men i øjeblikket er de kun istand til at producere 31 millioner kilowatt. Det er enorme tal og jeg havde også selv svært ved at få det til at hænge sammen lige da jeg læste det, men man skal lige tænke på at her bor omkring 15 millioner menneske i Tokyo og omegn og der skal også strøm til offentlige bygninger og til togene for at de kan køre. For at få det hele til at hænge sammen kører togene kun 70 % af hvad de normalt gør. Forretninger har normalt åben til kl 21.00, men lige i øjeblikket kun til 19.00. Restauranter lukker også kl 19.00 selv om de normal har åben til 22.00-23.00. Når man kommer ned i supermarkede bliver der også sparet på strømmen, i loftet er det kun hver anden række af lysene der er tændt og i alle kølere er der også slukket for lyset, for kun at bruge strøm på at holde dem kolde. Så kl 19.00 lukker det meste af Japan ned for at spare på strømmen og på den måde undgå alt for mange blackout i boligkvarterne. Jeg tror det virker, for vi har ikke oplevet at have blackout her i vores område endnu, selv om det 3 gange er blevet varslet at i et bestemt tidsrum var der ingen strøm.
Vi har stadig efterskælv, men det er ikke så slemt mere. Japan bliver årligt ramt af omkring 1500 jordskælv og jeg tror nok vi er ved at have opbrugt den kvote for i år. På nuværende tidspunkt er der blevet målt over 500 efterskælv, til samligning havde de lidt over 300 efterskælv på NZ, da det gik galt dernede.
Omfanget af alt det her er stadig uoverskueligt, da jeg kiggede på det officelle dødstal her i morges var det på 7348 personer og 10.947 er meldt savnede, men begge tal stiger jo drastisk time for time. Nogle af alle dem der er savnede vil jo nok aldrig blive fundet, for mange er jo nok blevet blevet taget af tsunamien og taget med ud i havet igen da vandet trak sig tilbage. Der findes stadig steder de ikke er nået op til endnu til fods, simpelthen fordi der ingen veje er mere og de skal grave sig gennem sammenstyrtet huse for at komme frem, så det går langsomt. Nogle steder har de kun været oppe med helikopter, for at se om der var tegn på overlevende.
Så er der alt det med Fukushima Daiichi atomkraftværket, det er simpelthen..................jaaaaa det er lige det, det er. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det andet det er simpelthen forfærdeligt. Der er så meget usikkerhed om hvad der sker og ikke sker, for den japanske regerings håndtering af det er så kridisabel som noget overhoved kan være. De siger ikke så meget om det og de fleste oplysninger vi får kommer gerne fra CNN. Bland andet i fredags blev katestrofeniveauet hævet fra 4 til 5. Det er ikke på noget som helst tidspunkt blevet nævnt af den japanske regering, der kom ikke så meget som en udtalelse, vi fandt først ud af det dagen efter via CNN og da min mand som er japanere begyndte at lede efter noget om det fra den japanske regering kunne han ikke finde noget som helst.
I øjeblikket er Præmiereminister Kan nok den mest upopulære mand i hele Japan.
Jeg spurte min mand om hvorfor de ikke bare hælder cement over det hele og får det stoppet, men det vil Kan åbenbart ikke give tilladelse til, fordi han mener at det skal renoveres efter alle kunstens regler og sættes i drift igen. Nu er det så, det kammer over for mig for jeg kan overhoved ikke sætte mig ind i hvordan han kan overveje at genåbne det lort, hvad fanden i helved tænker den mand dog på, hvis han overhoved i det hele taget tænker.
Det er valg år i Japan og jeg håber virkelig den mand for så mange klaps af de japanske vælger at han ikke engang er i stand til at blive borgmester i en bjerglandsby med 50 indbyggere.
Men på den anden side er den gode nyhed at det ikke er blevet værre de sidste par dage. Det er lykkes dem at få noget af strømmen igang igen, så de kan pumpe mere vand ind, desuden ser det også ud til at det vand brandbiler, politiets vandkanoner og helikoptere oversprøjter reaktorene med har hjulpet lidt på det, men der er meget lang vej endnu.
Ellers er hverdagen så småt ved at indfinde sig igen, der skal vaskes tøj og gøres rent, det sker jo ikke af sig selv, desværre. Men ind imellem sætter man sig ned og tænker over tingene. Jeg kan stadig godt lide at være her i Japan og der er mange ting jeg stadig håber på at jeg kan få at se og ting jeg gerne vil opleve som er specielt for Japan. Jeg mener stadig Japan er et sikkert land at være i hvis man bliver udsat for et jordskælv, for de er så vandt til det og hele deres tilværelse er opbygget omkring det at kunne komme igennem et jordskælv, måske de skulle tage at lære lidt mere om tsunamier og også bygger deres tilværelse op omkring at beskytte sig mod dem. Om jeg skal tage hjem til det er over eller blive er noget vi stadig diskutere, jeg vil jo helst blive, for hvis jeg rejser kan min mand ikke tage med og så ved jeg ikke hvornår jeg ser ham igen. Jeg har kun været herude i lidt over 2 mdr. og der forinden så jeg ikke min mand i over 6 mdr fordi han var her i Japan for at skaffe sig et job og en lejlighed så jeg kunne kommer herud.
Der er mange overvejelser man gør sig når man bliver udsat for sådan en omgang, som det her har været, men jeg synes også der har været meget hjælp at hente, for folk hjælper virkelig hinanden når det er slemt. Os danskere der stadig er herude, cirka 200 stk, har også kunne hente hjælp fra ambassaden og ringe på nødlinjen døgnet rundt, hvad jeg da også har gjort et par gange, når der var noget jeg ikke forstod og havde brug for at få forklaret på dansk eller ganske enkelt bare har brug for at tale med en på ens eget sprog, der også har været igennem det her. Desuden er der også kommet en ekspert i radioaktiv stråling ud til os fra Danmark og en fra beredskabsstyrrelsen, der skal hjælpe os og ambassaden med de problemer der nu vil komme.
Her i Yokohama er stråleniveauet næsten det samme som det plejer, for det bliver nøje målt over hele landet 3 gange dagligt, og her er der ingen fare.
Vi har fået tilbudt fra ambassaden at få udleveret jodpiller og det vil jeg da overveje at tage imod, for selv om vi højest sandsynligt ikke får brug for dem er de da gode at have i baghånden, hvis nu situationen skulle skifte og der er et eller andet der går galt.

tirsdag den 15. marts 2011

11 marts 2011, dagen jeg aldrig vil glemme.

Det store jordskælv.

Ja så skete det, jeg vidste jo godt det ville ske på et eller andet tidspunkt også allerede da jeg tog beslutningen om at flytte herud, men alligevel er man aldrig helt forberedt når det sker. Jeg er vandt til de mindre rystelser som aldrig er mere end 5 på richterskalaen og som vi lever med hver uge, men det her var virkelig noget helt andet.
Fredag startede som en helt almindelig dag, min mand havde fri og vi havde regnet med vi skulle have en hyggelig dag sammen. Vi var nødt til at blive hjemme første halvdel af dagen, for der kom nogle håndværkere, der skulle skifte vores badekar for der var noget i vejen med den lille motor der er forbundet dertil.
Jeg sad nede på gulvet og så fjernsyn og glæded mig over at vi har fået nyt og større fjernsyn med udenlandske kanaler, men jeg er ikke i stand til at huske hvad jeg rent faktisk sad og så da det skete.
Min mand sad oppe ved spisebordet og var ved at ordne nogle ting på komputeren, da jeg siger til ham , skat jeg tror vi har jordskælv. Han kigger op og siger ja det har vi vist, men mere reagere vi ikke på det. Nogle sekunder senere kan vi mærke det bliver kraftigere og jeg rejser mig fra gulvet. Allerede nu kan jeg mærke at det her er anderledes, min mand har også rejst sig og er gået ud til håndværkerne som også godt kan mærke der er noget galt. Jeg siger til min mand at nu må det gerne stoppe for jeg er ved at være nervøs nu, men så går det helt amok. Det hele ryster så meget at tingene begynder at falde ned og jeg fare tilbage til stuen for at få slukket for varmen som er gas. Vores vinduer sidder i sådan nogle metal rammer som man kan køre til siden for at komme ud på altanen og de larmer og ryster helt vildt sindsygt, det er en lyd jeg aldrig vil glemme. Jeg siger til min mand, jeg tror det er bedst vi løber ud nu og han er helt enig. Der er ikke noget med der er tid til at tage sko og jakke på, man tager det bare i hånden og løber ud i det man står i og så må man tage sko på når man kommer ned på evak. området. Vi har et evak. område der ligger lige neden for vores lejlighed og der var allerede samlet mange fra de andre lejligheder. Da vi er kommet ned er det holdt op med at ryste, men alle kigger nervøst op for at se om der er noget det falder ned. Jeg ryster helt vildt på hænderne og mine ben give efter under mig og jeg er nødt til at sidde ned og jeg er også begyndt at hyperventilere og jeg har det som om jeg slet ikke kan få luft ned i lungerne.
Da vi har siddet lidt ned går min mand op i lejlighed, for han vil op og se hvad der er sket, på det her tidspunkt kan vi slet ikke tænke eller forestille os hvor stor en katestrofe der er på vej. Min mand kommer ned og fortæller at epicentret var oppe nord på og at det var på over 8 på richterskalaen, men at de stadig regner på det. Desuden er der varslet tsunami med bølger på op til 10 meter. Efter et stykke tid bliver vi enig om at vi godt kan gå op i lejligheden igen, fra vores vinduer som vender ned mod Yokohama Bay kan vi se sort røg, fra noget der brænder. På japansk tv er de allerede begyndt at snakke om et mega jordskælv med store konsekvenser og at det ikke er over endnu og der varsles nu med tsunami langs hele østkysten. Så sker det igen, det begynder at ryste hele vildt og vi er med det samme klar over det er et nyt jordskælv og vi skynder os bare at løbe ud igen. Jeg sidder nede på evak. pladsen i over en halv time inden jeg tør gå op i lejligheden igen. De har nu fastlagt skælvet til at være 8,8 på richterskalaen og at det er det største jordskælv i Japans historie. Så kommer tsunamien, vi kan sidde og se det på tv hvor det hele bliver filmet fra en helikopter. Det er så ufatteligt, så uvirkeligt at se og bare det at tænke på at det kun er 3 timer fra hvor vi bor. Vi går i gang med at finde vores jordskælvsnødlager, det vil sige lygter, batterier, flasker med vand og andet førstehjælpegrej, hvis vi skulle få brug for det. Min mand løber ned for at hæve penge, for vi ved ikke om der kommer flere jordskælv og hvor hårdt vi bliver ramt så det er faktisk vigtigt at have kontanter hvis elektriciteten bryder sammen. Jeg ringer hurtigt hjem til mine forældre i Danmark for at fortælle hvad der er sket, inden de ser det på fjernsyn, så de ved vi er ok. Telefonerne virker ikke, men heldigvis virker computeren og jeg kan ringe op via skype.
Hvis du spørger om hvor lang tid det varede kan jeg ikke svare på det, det føltes som mange minutter, men i virkeligheden har det nok ikke varet mere end 30 til 40 sekunder. Det er ufatteligt hvor lidt tid der skal til for at ændre så meget og skabe så meget død og ødelæggelse.
Aften igennem kan vi følge det på fjernsyn og det bliver bare værre og værre. Vi har mange efterskælv og de kommer jævnt tit. Vi får ikke sovet ret meget den nat for der er mange efterskælv og om morgen kommer der 2 nye separate jordskælv, denne gang på vestsiden af Japan.Min mand skulle på arbejde lørdag og søndag, så jeg er nødt til at være alene hjemme, men kun om dagen.
Igår havde min mand fri og vi var sammen hele dagen, men han skal på arbejde de næste 3 aftner. Det største problem for os er at de toge som min mand bruger for at komme på arbejde ikke køre i øjeblikket, så han er nødt til at tage store omveje og desuden er han nødt til at gå dele af vejen også. Han har 30 km til arbejde, normalt tager det ham 1 time og 20 minutter når alle togene køre efter planen, men som det er nu vil det tage omkring 3 timer for ham at komme på arbejde.
Grunden til at ikke alle toge køre i øjeblikket er fordi vi har kollektiv blackout i perioder for at sparer på strømmen, fordi der er problemer med strømforsyningen pga det der sker med atomkraftværkerne, hvor de har problemer med 3 reaktore de ikke er istand til at nedkøle.
Men det med de atomkraftværker er en helt anden end den der blev skabt af jordskælvet og tsunamien, det er en katestrofe oven i katestrofen. Og ærlig tal er jeg slet ikke i stand til at overskue det med de reaktorer. Den danske ambassade og udenrigsministeriet har forklaret det hele på deres hjemmesider, så der må i gå over og læse om det, for jeg kan ikke forklare det eller fortælle om det lige i øjeblikket, for det kan jeg bare ikke overskue lige pt.
Vi har stadig efterskælv, på nuværende tidspunkt har vi haft over 300, det er ikke så slemt mere, måske kun en 5 til 6 stykker om dagen, men dagene lige efter skælvet og om fredagen var det virkelig slemt. Jeg er begyndt at få problemer på grund af det, jeg kan mærke rystelser der ikke er her, det er som om der er sket noget med min balance evne.
Japansk tv har et advarrelssystem mod jordskælv, det er 4 høje bing lyde og så kommer der et kort op hvor det er henne og hvor langt væk man kan mærke rystelserne. Normalt kommer den på ved skælv på 5 på richterskalaen eller derover, men fordi det her har været så slemt er den sat ned til 3. Resten af fredagen og om lørdagen lød den konstant og jeg var meget stresset til sidst over den lyd, for man hopper nærmest op som en trold af en æske. Jeg er ved at udvikle en fobi over for den bing lyd, men heldigvis kommer den ikke så tit mere. Jeg har faktisk ikke hørt den idag endnu, så det er jo kun godt.
En anden ting er jeg er blevet bange for at sove i mørket, jeg har en lille lampe ved siden af sengen tændt når vi sover. Når min mand ikke er hjemme, tager jeg futon måtte og dyner ind i stuen og så sover jeg derinde, hvor jeg kan have fjernsynet kørende og der er lys fra køkknet.
Forretningerne er ved at være tomme, igår var vi på apoteket og vi måtte stå i kø for at komme ind, fordi de kun lukkede et vis antal ind af gangen for at undgå kaos, men også fordi vi ikke vidste hvornår der kom blackout.
Alligevel synes jeg folk tager det meget pænt og roligt, vi er alle i samme båd og vi er alle påvirket at det, bare 3 timer herfra er omfanget af død og ødelæggelse ufatteligt og mange har mistet alt hvad de ejer og ved ikke om deres kære er i live eller hvad.
Nu er der ved at være 4 dage siden og håbet for at finde overlevende svinder time for time nu, men der har da været mirakler. En helikopter fandt en mand der var blevet taget af tsunamier og ført 15 km ud i havet, de fandt ham i live efter 3 dage, der var også en kvinde der havde været i vandet i 16 timer og som de fandt i live, hvis det ikke er et mirakel ved jeg ikke hvad man så skal kalde det.
Der er mange steder redningsfolk slet ikke er kommet op endnu, simpelthen fordi der ingen veje er og de er nødt til at grave sig frem i sammenstyrtet huse.
Nogle af de billeder vi ser ligner noget fra en seicens ficktion film. Igår så jeg et billede af et hus, men oven på taget står der en bad, og et andet hus står der en bil på taget.
Nogle gange kan jeg bare ikke klare at se flere billeder der oppe fra, så jeg skifter til en anden kanal, der viser en krimi eller noget andet, jeg er bare nødt til at have en lille pause fra den virkelighed vi befinder os i lige nu. Jeg ved godt der er mange der har det meget værre end os lige i øjeblikket og jeg er da virkelig også taknemlig for at vi slap fra det uden skade og vi stadig har et sted at bo.
Tingene udvikler sig stadig dag for dag og det kommer til at tage år at få ryddet op og genbygget alt det der blev ødelagt på så få sekunder, men heldigvis er Japan et land der har midlerne til at genopbygge det tabte, men for de folk oppe i Sendai og omegn, som blev hårdest ramt, vil livet have ændret sig for altid og vil aldrig blive det samme igen, selv for mig vil ting aldrig blive helt det samme igen. Det bliver betegnet som den største katestrofe i Japans historie siden 2 verdenskrig og det siger ikke så lidt.
Der er sikker mange ting jeg har glemt at fortælle, men det kommer nok på et sener tidspunkt når jeg kan overskue det. Lige nu er jeg bare glad for at jeg ikke var alene da det skete og vi i det mindste stadig har mad og drikke, nu hvor forretningerne er begyndt at være tomme.

fredag den 11. marts 2011

Jordskælv igen

I onsdags var der jordskælv igen, det var ret stort, 7,3 på richterskalaen. Selv om det fandt sted oppe nord på, 260 km fra hvor vi bor kunne vi mærke det meget tydeligt. Der blev efterfølgende udsendt tsunamivarsel og de bølger der efterfølgende ramte kysten i det område var omkring 60 cm høje, så det var ikke så slemt. Epicentret var ude i havet og er en af grundene til at der ikke var nogle der blev dræbt og at der ikke var de store skade udover jordskred. Havde epicentret nu været inde på land, tør jeg slet ikke tænke på hvad der så ville være sket. De små kystbyer ville nok være jævnet med jorden og dødstallet ville have været højt. Vi ville desuden kunne mærke det meget kraftigere her i Yokohama.
Det kraftigeste jordskælv der har fundet sted her i Japan var i 1923 og var på 7,6 og det fandt sted inde på land her i Yokyo, hvor alt nærmest blev jævnet med jorden. Der findes et lille, men godt museum der hedder The Shitamachi Museum, der har nogle billeder fra dengang.
Det kraftigeste jordskælv i verden fandt sted i Chile i 1060 og var 9,5 på richterscalaen.
http://www.taitocity.net/taito/shitamachi/sitamachi_english/shitamachi_english.html

tirsdag den 1. marts 2011

Kulturkrise

Midlertidig ude af drift pga kulturkrise. Det betyder ikke sider er nedlagt, det betyder bare jeg har brug for lidt tid til at vende mig til daglig dagen herover og andre ting som jeg ikke havde forudset. Det er samme krise som min mand fik da han kom til Danmark efter et par mdr. Selv om det er en storby vi bor i og der altid er mange mennesker omkring mig kan jeg godt føle mig ensom og fortabt fordi jeg ikke altid forstår hvad de siger og hvad der foregår. Jeg er på ingen måder blevet behandlet dårligt eller har været udsat for nogen form for racisme, men man opføre sig på en anden måde herude, eks ser man aldrig folk smile på gaden. Smil til verden og den vil smile til dig er ikke noget japanere praktisere på nogen måde og det har jeg lidt svært ved for jeg har altid smilet meget.
I sidste uge startede jeg på et aftenkursus i japansk. Det er frivillige uden nogen form for læreruddannelse eller erfaring og da jeg gik derfra var jeg så fortvivlet at jeg knap nok var istand til at forklare hvor jeg boede. Jeg har stadig brug for engelsk oversættelse for at forstå den fulde betydning, men da de fleste japanere ikke taler meget engelsk var den eneste hjælp jeg kunne få når jeg havde problemer en forklaring på japansk og det hjælper jo ikke særlig meget når jeg ikke engang forstår den første sætning, så jeg var dybt frustrede og fortvivlet da jeg gik derfra. Heldigvis har jeg en super dejlig mand der med det samme kunne se at jeg var ked af det og vi blev enig om at det er for tidlig for mig efter kun 2 mdr i landet at gå på den slags kurser hvor man skal kunne føre en samtale på japansk.
Vi er endelig flyttet til en større lejlighed, vi blev enig om at vi skulle blive i det samme område som den anden lejlighed fordi så skulle jeg ikke til at lære en masse nye bus, tog og metro linjer og bare i det hele taget at finde rundt. Jeg er glad for hvor vi bor nu for her kan jeg finde rundt og der er ikke så langt ind til down town. Det er ved at være sent og jeg skal i skole imorgen og så skal jeg se om jeg ikke kan få pakket resten ud af kasserne.