Den britiske have og konsulær bolig.

Hvis man besøger Yokohama kan man ikke komme uden om at gå en tur oppe i Yamate eller det der i daglig tale bare bliver omtalt som diplomat-kvarteret. Det er det område hvor alle udenlandsk diplomater, militærfolk og forretningsmænd boede da Japan åbnede op fordi man ikke ville have dem for tæt på Kejseren oppe i Tokyo. Heroppe finder man mange vestlige huse og kirker og så finder man altså også det tidligere italienske konsulat med den italienske have og man finder den britiske konsulær bolig med en flot have til og når det nu er en engelsk have er der selvfølgelig mange roser blandt mange andre blomster. Selve det britiske konsulat lå nede i den bygning der i dag huser Yokohama Historiske Arkiv som også er en rigtig flot bygning. 

Selve huset der udgør boligen er fra 1937 og bygningen nåede kun at være i brug i cirka 4 år for så var 2. verdenskrig brudt ud og japanerne anså britterne som fjender og de kom derfor under husarrest. De fleste sad i husarrest i området omkring Hakone, men nogen sad også i husarrest oppe i Karuizawa. De blev senere hen brugt til at udveksle japanske fangere med.

Yokohama by erhvervede huset i 1969 hvor det blev renoveret og siden hen er blevet brugt til koncerter, møder og andre forskellige udstillinger og events. 

Fra Harbour View Park på vej ned mod den britiske have. 

I de cirka 4 år huset var i brug som bolig for den britiske konsul blev der anlagt en flot have der den dag i dag er det største trækplaster. Her er selvfølgelig mange forskellige roser, springvand og en kaskade med vand. Haven ligger som en forlængelse af Harbour View Park hvor man har udsigt ud over hele havneområdet og Yokohama Bay Bridge. Det er et yndet mål både for turister og lokale året rundt  især pga udsigten og så fordi det bare er en dejlig grøn oase midt i en storby. 

Roserne var på deres sidste da jeg kom så næste år må jeg 

komme lidt tidligere så jeg kan få den fulde duft og 

oplevelse af haven. 

Springvandet mellem Harbor View Park og den britiske have. 

Et udsnit af udsigten nær den britiske have. 

Den tidligere bolig for den britiske konsul. 

Springvandet foran konsulær boligen. 

En af de små stier rundt i den britiske have. 

Vandkaskaden. 

Hvide hortensiaer foran konsulær boligen. 

 

Man kan komme af 2 veje. Den ene er fra Ishikawacho station hvor man kommer lidt af bagvejen så at sige. Fra Ishikawacho station skal man op af bakken og så kommer man op til Yamate, når man er kommet op går man til højre hvis man vil ned til Den Italienske have og man går til venstre for at komme op mod Harbor View Park. Cirka halvvejs vil man se en katolsk kirke ved navn Sacred Heart Cathedral, hvis man går ned af sidevejen komme man ned til Yamate Park hvor Japans føstes tennis-baner ligger og der er et lille museum der fortæller historien om tennis i Japan og hvordan den kom hertil. Klubben blev i sin tid oprettet af medfølgende hustruer til diplomater, militærfolk og forretningsmænd der var udstationeret eller arbejdet herude fordi de ikke havde noget at give sig til ud over at holde hus. Men tilbage til hovedevejen, hvis man fortsætter ligeud ender man oppe ved Yokohama Foreign General Cemetery, her krydser man vejen og så ligger Harbor View Park lige fremme. Den engelske have ligger til højre og går man til venster efter udsigt platformen kommer man igennen en lille skov med resterne af det franske konsulat. Det er meget lidt der står tilbage, faktisk kun et par mure fordi det mere eller mindre blev jævnet med jorden under det store jordskælv i 1923. Fortsætter man af stien kommer man ned til Yamashita Park og det store havne område med Osanbashi Pier og Yokohamas bedste udsigt. Herfra kan man gå ned til Kannai station. 

Den anden vej er fra Kannai station og samme vej op til Ishikawacho station. 

Jeg holder så meget af den her rute for den viser så meget af Yokohamas historie på en relativ kort rute. Mange af Yokohamas top seværdigheder ligger her. Desuden er der flere cafeer i området hvor man kan få tanket op med kaffe og kage eller få en let frokost. 

Skal man have alle bygning, haver og parker med vil jeg mene man skal afsætte omkring 3 timer til turen, men det kommer selvfølgelig an på hvor mange billeder man skal have taget under vejs og hvor meget man nærlæser informationerne ved hver sted. Jeg skal have mange billeder for jeg finder stort set altid noget nyt hver gang og jeg læser gerne informationerne fordi jeg gerne vil vide hvad det er jeg ser, så for mig tager det liiiiiiiidt længere tid😉😉 hvilket er grunden til jeg ofte går alene for de fleste har ikke tålmodighed til at gå med mig 😂😂.

Hiyashi Chuka - Kolde ramen nudler.

Temperaturen stiger dag for dag og inden længe vil den nå over de 30 grader, ja tættere på de 40 grader. Lige nu er vi midt i regn-sæsonen og jeg har lært at holde af den med de overskyet dage og temperature der er til at holde ud på omkring de 25 - 30 grader for jeg ved at det der følger efter nå regn-sæsonen slutter er endnu højre temperature, en stegende sol fra en skyfri himmel og en luftfugtighed der får en til at ligne en der har været i bad med tøj på. 

Når temperaturen stiger på den måde daler lysten til at stå i et køkken og lave varm mad, det gør den hvert fald for mig. Men heldigvis findes der jo mange kolde eller lette retter som er hurtig og nemme at lave her i heden. De fleste har en ret som de forbinder med sommer og varmt vejr og som man bare ikke kan få nok af, koldskål med kammajunker, jordbær med fløde og mælk, kartoffelsalat med grill pølser, nye kartofler med røget makrel osv. Det er dansk sommermad når det er bedst og der kan helt sikkert føjes mange flere retter til listen. 

Men hvad spiser japanerne når varmen bliver for meget og man mister appetitten, hvad er japansk sommermad ??

Lige som hjemme i Danmark har japanerne også mange retter de spiser om sommeren hovedsaglig fordi de er kolde. Tofu, kolde nudler, Rei-shabu, grillede fisk, kakigori og vandmeloner, bare for at nævne nogen få. 

En af mine personlige favoritter er en ret med kolde nudler der hedder Hiyashi Chuka, en ret som er inspireret fra det kinesiske køkken men som japanerne har taget til sig med stor glæde. Man kan egentlig godt kalde det for en kold nudelsalat med sesam dressing. Denne ret hører absolut til i toppen af japanernes favorit spise her om sommeren og det er også en af mine ynglingsretter. Desuden er det nemt og hurtigt at lave, det hele kan laves i forvejen da det jo er koldt. 

Hiyashi Chaku ( 2 - 3 portioner ). 

Start med at lave dressingen. Til det skal du bruge følgende. 

6 spsk soya

2 spsk sukker

3 spsk riseddike

2 spsk sesam olie

2 spsk vand

1 spsk hvide sesam frø ( jeg blander ofte hvide og sorte sesam frø ) 

1/2 tsk la-yu ( la-yu er en japansk chili olie man ofte finder i restauranter der servere nudler ) 

Sesamfrøene males kort i en krydderimølle. Alle ingredienserne blandes godt og dressingen stilles til side. 

Herefter laves æggestrimlerne så de har tid til at køle ned. Til det skal du bruge følgende. 

2 æg

2 tsk sukker 

salt

1 spsk olie til panden

Pisk æg, sukker og salt godt. Varm en pande med olie op. Hæld æg på panden. Du skal have en tynd pandekage, det tager kun få minutter at lave så hold godt øje med det ikke brænder på. Ryst gerne panden. Når æggene er størknet hældes pandekagen over på et spækbræt. Skær pandekagen i 2 og læg dem oven på hinanden og skær det i tynde strimler. Sæt det gerne i køleskabet indtil brug. 

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, men beregner omkring 150 - 170 g pr. person. Så snart nudlerne er kogt hældes de i en si og derefter i en skål med kold vand så de hurtigst muligt kan køle ned. Når de er kølet ned hældes de tilbage i sien så de kan dryppe godt af. 

Til fyldet skal du bruge følgende,

6 store rejer

1/4 iceberg i fine strimler

1/4 agurk i fine strimler

1/2 tomat skåret i både

4 skiver skinke skåret i tynde strimler

Krabbekød

Læg de kolde nudler i en skål. Anret fyldet oven på nudlerne og hæld lidt dressing over. Spis det som det er eller mix det hele. Velbekomme. 

Har du en ynglings sommer-ret som du bare skal have når temperaturene begynder at stige, men normalt ikke spiser resten af året? 

For mig er det helt klart koldskål. Man kan ikke få kærnemælk i Japan, så jeg laver det selv af mælk og citron. Jeg bager også selv kammajunker, et kæmpe arbejde nå de skal halveres halv-vejs i bagetiden. Det er lidt besværglig at skære dem i halv for de er ret varme at stå med i hånden, men de smager også bare så gode når de er færdig. 

Hortensiaer og iris i Meigetsu-in, Kamakura.

Meigetsu-in er et af de berømte templer i Kamakura. For at komme der til skal man stå af på Kita-Kamakura station og gå ud af vest udgangen til venster side. Så kommer man direkte forbi Engaku-ji og Kitekamakura Old Private House som er et lille men godt museum hvis man er til traditionel håndværk. Man fortsætte lige ud lidt endnu, indtil man kan dreje til venster. Mange andre vil højst sandsynlig også dreje her så det er egentlig bare at følge strømmen hvis man er i tvivl. Her fortsætter man op til enden af vejen og der ligger indgange. Udefra syner stedet ikke af meget, man kan ikke rigtig se noget af stedet udefra, men det skal man endelig ikke lade sig snyde af. Når man kommer ind finder man hurtigt ud af at området faktisk er ret så stort og haven er til at fare vild i og selve templet ligger oppe bag ved haven. 

Meigetsu-in er også kendt under et andet navn, nemlig Ajisai-dera eller Hortensia Templet. 95 % af hortensiaerne her er de såkaldte Hime Ajisai som betyder Prinsesse Hortensiaer. De har dette nave pga den lyseblå farve de har. Meigetsu-in er et af de første templer i Kamakura der blev berømt for sin have og når man ser den kan man også godt forstå hvorfor. Der er omkring 3000 hortensia buske der vokser de fleste mennesker over hovedet og en stenhave ved selve templet. Bag ved templet er der også en have som normalt er lukket for offentlighede, men i juni og om efteråret er den åben. I juni er søen fyldt med iris i lilla farver og hortensiaer rundt om søen. Om efteråret når træerne skifter farve er det et farve orgie der ikke kan beskrives hvis man ikke har oplevet det. 

Meigetsu-in blev grundlagt i 1160 under navnet Meigetsu-an ( Klar Måne Hermitage ) af Yamanouchi Tsunetoshi for at huse hans far Toshimichi  som døde året før i Heiji slaget. I 1256 udvider Hojo Tokiyori stedet med et tempel der hedder Saimyoji, det eksistere ikke mere men hvis det gjore ville det ligge nord-vest for der hvor Meigetsu-in ligger den dag i dag. 

Saimyoji blev forløberen til et ny tempel der hed Fukugenzan Zenkokoshozenji også bare kaldet Zenkoji som blev grundlagt af Hojo Tokiyoris søn Tokimune. Den første præst på stedet var Misshitsu Shugon, som var 5. generation af zen mesteren Daikaku som er grundlægger af Kenchoji templet som ligger lidt længere nede af hovedevejen fra Meigetsuin. I 1380 bliver Zenkoji udvidet af Uesugi Norikata som er assistent til Shogun Ashikaga Ujimitsu og Meigetsu-an bliver nu en del af Zenkoji men under det navn som det også har i dag, Meigetsu-in. 

Under Meiji-restaurationen fra 1867 - 1869 er Zenkoji et af de mange tusind templer der ikke overlever, men bliver totalt ødelagt. Derfor er Meigetsu-in det eneste der er tilbage den dag i dag. Så stedet har været meget større end det er i dag og der har været flere templer end de 2 bygninger der udgør Meigetsu-in i dag. Jeg kan kun sige jeg er glad for at det har overlevet for det er et dejligt sted at besøge når hortensiaerne er i blomst og også om efteråret. 

I dag er Meigetsu-in en del af Kenchoji der hører under Rinzai Zen Sekten. 

Meiji-restaurationen er den revolution der finder sted i Japan, hvor landet går fra at være et feudalt samfund til et mere moderne samfund.

Dagens bedste billede, efter min mening, blev dette helt uden 

hortensiaer men med en grønåret kålsommerfugl. 

Min yngligs hortensia, de hvide med lyserød eller lys lilla kant. 

Stenhaven i forhaven. 

Indgangen til baghaven. Entre prisen er 500 yen ( 28,30 dkr ) 

De hvide og lilla iris i søen inden i baghaven. 

Lig lige mærke til den lille edderkop under blomsten.

Jeg så den først da jeg kom hjem og så billede i stor format 

på computeren. 

De fleste statuer i Meigetsu-in er personlig gjort

ved hjælp af tørklæder, briller, eller andet pynt. 

Den gamle indgang til templet som i dag faktisk 

ligger inde midt i forhaven. 

I juni har Meigetsu-in åben fra klokken 8.30 - 17.00 fordi det er her hortensiaerne står i blomst. 

Resten af året er der åben fra 09.00 - 16.00 

Entre prisen er 500 yen ( 28,30 dkr ). Inderhaven er kun åben i begrænset perioder i juni og efteråret, her er entre prisen også 500 yen. 

Her under corona krisen har de valgt at holde lukket i weekenden for at undgå de store mængder mennesker der normalt kommer i weekenden. Jeg regner ikke med det er noget de fortsætter med når vi engang kommer på den anden side af det her helvede. 

 

Japan Coast Guard Museum - Yokohama.

Forholdet mellem Japan og Korea, især Nordkorea, er en historie der er en James Bond film værdig. Ud over diverse trusler om raket-angreb af enhver art omhandler det også kidnapninger af op til 880 japanere. Nogen kidnapninger ved man med sikkerhed har fundet sted, andre sager hvor folk er forsvundet sporløs og man ikke har fundet nogen spor af dem høre også til sager hvor man har en stærk mistanke om at de kan være kidnappet af Nordkoreansk spioner. Men hvor mange japanere der rent faktisk er i Nordkorea ufrivilligt ved man ganske enkelt ikke med sikkerhed. 

I september 2002 var den daværende japanske premiere minister Junichiro Koizumi som den første japanske statsleder i Nordkorea for at forhandle med Kim Jong-il om firgivelsen af de kidnappede japanere. Selvfølgelig benægter Nordkorea mange af kidnapningerne, men der er flere som de ikke benægter. Men det lykkes faktisk Koizumi at få en aftale i stand om at 5 kidnappede japanere kunne få lov at retunere til Japan på besøg med løftet om at de skulle retunere til Nordkorea. Selvfølgelig er de ikke retuneret til Nordkorea, hvilket Nordkorea jo ser som løftebrud og siden har der ikke været nogen nye forhandlinger selv om Japan mange gange har prøvet også gennem andre lande som eks. USA. Bl.a. var der mange forhandlinger mellem USA og Japan da Donald Trump var i Korea og mødtes med den nordkoreanske leder om at han skulle ligge pres på Nordkorea angående de kidnappede japanere.

Så i oktober 2002 kommer 5 af de kidnappede japanere hjem til Japan, senere i juli 2004 får 3 børn af 2 af de hjemvendt japanere lov til at rejse til Japan for at blive genforenet med deres forældre. Alle 3 børn er født og opvokset i Nordkorea, så det har været noget af en omvæltning for dem at komme til Japan, hvor de stadig bor den dag i dag. 

Der har også været en udvæksling af knogler som nordkoreanerne påstår var de jordiske rester af en japaner, men DNA test af knoglerne og familien til afdøde her i Japan slog 100 % fast at der ikke var nogen familiemæssig relation, så knoglerne blev retuneret til Nordkorea. 

Så der er ikke noget at sige til at forholdet mellem Japan og Nordkorea mildest talt er spræng farligt.

Det er et meget ømtåligt emne for rigtig mange japanere, så så snart der er bare de mindste trusler fra Nordkorea mod Japan tages det meget alvorligt. 

Indgangen til museet. 

I december 2001 blev en af disse trusler pludselig meget virkelig, da et uidentificeret skib nærmer sig den japanske kyst nær Kyushu. Man kan ikke få radiokontakt med skibet og derfor bliver JCG strakt sendt til området. Da JCG når til området bliver de beskudt med maskinpistoler fra det nu identificeret Nordkoreanske skib. Herefter følger en 4 minutter skududvæksling inden besætningen på det Nordkoreanske skib sprænger deres skib i lufter og besætningen omkommer og skibet synker. 

Våben fundet på det Nordkoreanske spionskib. 

I juni 2002 begynder japanerne arbejdet med at hæve skibet og undersøge det. Om bord på skibet finder de bl.a. en masse våben og andre Nordkoreanske ting og udstyr. Skibet bliver det næste års tid undersøgt grundigt af eksperter og der bliver skrevet den ene rapport efter den anden. I september anderkender Nordkorea at skibet var Nordkoreansk, men hvad det skulle i japansk farvand kommer der aldrig en egentlig afklaring på, men mange japanere har på baggrund af de mange kidnapninger dannet den mening at det var deres hensigt at igen kidnappe japanere, forståligt nok, når man kender til de 2 landes forhold. 

Selve skibet. 

Skibet set indefra. 

Våben fundet på skibet. 

Den 10. december 2004 åbner JCG museum en stor hal stor nok til at huse selve skibet og de ting man fandt på og omkring skibet da man hævede det. Det er et lille museum, men virkelig spændende. Man bliver virkelig konfronteret med virkelighede om forholde mellem de 2 lande og jeg synes selv jeg har fået en langt bedre forståelse for hvorfor japanerne har så  meget had overfor Nordkorea. 

Selv den dag i dag er kidnapningerne en varm kartoffel i Japan og det er noget der gentagende gange dukker op i nyhederne, når internationelle leder med gode kontakter til Korea besøger Japan eller når der kommer en ny premiere minister. Så presser organisationer til støtte for de kidnappede japanere i Nordkorea på i forsøget på at nogen taler deres sag over for Korea, men også for at de ikke må blive glemt. 

Skudhuller i det Nordkoreanske skib.

  

https://www.youtube.com/watch?v=g_-s0sjSpAs

Denne Youtube video er optagelser fra JCG under hele episoden. I starten anråber de skibet på japansk, kinesisk, koreansk og engelsk uden svar. På et tidspunkt råber en af de Nordkoreanske besætninger at de skal forsvinde. Man ser også eksplotionen på det Nordkoreansk skib der i sidste ende er hovedeårsag til at skibet synker. Når man ser en video som denne kan jeg godt forstå at japanerne ikke tager let på at andre trænger ind i deres farvand, især når det er uidentificeret skibe, man ikke kan skabe kontakt til. 

Museet ligger i MinatoMirai området og er gratis at besøge. Der er åben alle dage fra 10 - 17 undtaget mandag hvor der er lukket. Det er et lille museum der ikke tager meget mere end 30 minutter at besøge, men det er et meget lærerigt sted der giver et indblik i de mange spændinger der er mellem Japan og Korea, især Nordkorea.

 

Hase-dera og hortensiaer.

Næst efter Sugimotodera tempel er Hase-dera det ældste tempel i Kamakura, det blev nemlig bygget i 736. Hase-dera er søster tempel til et andet tempel i Nara af samme navn. Her i Nara i år 721 fandt munken Tokudo Shonin et stort kamfer træ hvor af han fik lavet 2 11-hovedet Buddha statuer. Statuen der er lavet af det nederste stykke træ står i templet i Nara og statuen lavet af det øverste af træet blev kastet i vandet med en bøn om at det skulle redde folk der hvor det skyllede op. 

15 år senere, i 736, skyllede Buddha statuen op på Nagai strand som ligger tæt ved Kamakura. Statuen blev bragt ind til Kamakura og Hase-dera blev bygget til ære for statuen. Statuen står der stadig den dag i dag i Kannon-do Hall som er hovedebygningen og man kan gå ind og se den. 

Buddha statuen er 9,18 m høj og dermed er den en af de største Buddha statuer skåret ud af 1 stykke træ i Japan. Statuen har 11 ansigter der alle har forskellige udtryk. I venster hånd holde Buddhaen en vase med lotus blomser og i højre hånd en stav. Det gør statuen ret unik for normal vil en Buddha statue holde en bedekrans i højre hånd. Fordi Buddhaen har 11 hoveder og derfor kan høre folks bønner i alle retninger er den kendt som Bamhjertighedens Buddha. 

Jeg kom egentlig til Hase-dera med det formål at se hortensiaerne som er plantet på skråningerne bag ved templet, men da jeg kom fandt jeg ud af at templet fejrede Buddhaens 1300 års fødselsdag ( hvis det er det korrekte ord at bruge ) og derfor var templet fint pyntet med store bønneflag kaldet Go-Shiki-Maku ( på japansk betyder go 5, Shiki betyder farve og Maku betyder gardin ). Så med de smukke blomster og solen der skinnede fra en næsten skyfri himmel gjore bare at Hase-dera virkelig viste sig af sin absolut bedste og flotteste side denne tidlige sommerdag. 

Hortensiaer nær indgangen.

Over  det hele gemmer der sig små statuer.

Kannon-do Hall med Go-Shiki-Maku. 

Måske virker billedet bekendt hvis du følger med på bloggens FB-side, det er 

nemlig samme bygning der er på cover-billedet fra dengang bygningen var rød

og ikke sort som den er nu. Personlig kunne jeg bedre lide det, da det var rødt.

Kamakura er efter japanske forhold en lille by på størrelse med Aalborg, selv

om det efter danske forhold ikke er en lille by. 

Byen er omringet af bjerge på 3 sider og havet. Så det er en by både for dem der 

kan lide vandring, strand og vand.

Yuigahama strand set oppe fra Hase-dera. Dagen hvor jeg var på besøg

var meget vindstille, men normalt er der fyldt med surfere og windsurfere.

Hvide hortensiaer på skråningen bag templet. 

Hortensiaer i alle regnbuens farver på skråningen bag 

ved templet.

Hortensiaer på skråningerne bag ved templet. 

Den smukkeste lyserøde hortensia. 

Shoin Hall og den smukke stenhave med høje slanke grantræer,

som jeg ikke kan finde ud af hvad hedder. 

Stenhaven ved Shoin Hall. 

Shoin Hall og haven. 

Jeg har efterhånden besøgt Hase-dera så mange gang at jeg ikke ved det præcise antal gange, men jeg elsker at komme her. Her er bare så smukt, templet, haverne og ikke at forglemme udsigten. Stedet er meget forskelligt alt efter hvilken årstid man kommer. Forårets kirsebær blomster, sommerens hortensiaer eller efterårets gyldne farver. Årstiderne gør det til en anderledes oplevelse hver gang jeg kommer her. Og selv om jeg allerede har været her mange gang så ved jeg at jeg helt sikkert kommer igen en dag. 

Nikujaga - Japansk comfort food når det er bedst.

Der er flere der har efterlyst om jeg ikke vil begynde at ligge opskrifter på japansk mad ud igen. Det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne når jeg huske at tage billede af det mad jeg laver og når vi er ude at spise nogen steder. For et par uger siden lavede jeg Nikujaga som er en japansk stew med oksekød og kartofler. På japansk hedder kød niku og kartofler hedder jagaimo, så navnet på retten er sammensat af de 2 hovedeingredienser. Desuden består retten af løg og konyaku eller shirataki som stort set er det samme. Alle ingredienserne serveres i en sød/saltet sauce bestående af dashi, sukker, soya, sake og mirin. En simpel og enkel ret, men med masser af smag.

Jeg vil anbefale at man bruger nogen kartofler der ikke koger ud, men er faste i det. Og så vil jeg anbefale man bruger konbu-dashi frem for katsuobushi-dashi. Konbu er en tyk tang der hedder kelp, det giver en mere mild smag og jeg synes bare den giver en bedre sauce når det er til en ret med oksekød. Katsuobushi er flager af tørret og høvlet bonito fisk som giver en meget kraftig fiske-agtig smag som jeg ikke synes passer til denne ret. Men man må prøve sig frem med hvad man synes smager bedst. Jeg ved fra mange hjemme i Danmark at man kan købe shirataki nudler i Matas, men om det er alle butikker der har det eller noget man skal forud bestille ved jeg ikke. 

Jeg laver ofte Nikujaga, især om vinteren. Det er ikke en tung vinter ret, men det er bare lækkert på en råkold og mørk efterårsaften og så dufter det bare så godt når man laver det. 

Nikujaga. 

250 g oksekød i tynde skiver

4 store kartofler

1 løg

1 pose shirataki nudler

 

Sauce:

250 ml konbu-dashi

3 spsk sukker

2 spsk madlavnings sake

3 spsk soyasauce

1 spsk mirin ( sød madlavnings sake ) 

Skræl kartoflerne og del dem i halve eller ¼ hvis de er meget store. Det vigtigeste er de er nogenlunde lige store så de er færdig samtidig og ikke koger ud. 

Skræl løg, halver det og skær det i både. 

Skyl shirataki nudlerne god, de må gerne ligge i blød i vand i nogen minutter. 

Varm lidt olie i en gryde og lynsteg oksekødet, tilsæt kartofler, løg og shirataki og svits yderlig et par minutter. Tilsæt konbu-dashi og bring det op på kogepunktet, skum overfladen hvis det er nødvendigt. Skrug ned for varmen og tilsæt sukker, sake, soya og mirin. Lad det simre indtil kartoflerne er kogte, men stadig faste. 

For at få ekstra grøntsager i retten kan man tilsætte gulerødder sammen med kartoflerne eller grønne bønne de sidste par minutter inden retten er færdig. 

Server som det er eller med en salat ved siden af. Mange japanere ville spise ris også, men det synes jeg ikke er nødvendigt når der er kartofler i retten. 

Konbu.

Konbu-dashi er super nemt at lave. I Japan køber man pakker med store plader af tørret konbu eller kelp som det rent faktisk er. Så brækker man et stykke af, lægger det i en skål og hælder kogende vand over. Nu mere det får lov at trække nu mere smag, men mindst 1 time skal det have lov at trække for at opnå en god smag. 

Mange vil efterfølgende skære den opblødet kelp i fine skiver og komme det oven på ris eller i onigiri frem for bare at smide det ud. 

Onigiri er boller af ris med fyld. 

Velbekomme.        

Chojuji i Kamakura.

Når man står af toget på Kita-Kamakura station, tager udgangen der fører ud til hovedevejen og drejer til venster så kommer man efter cirka 1 km op til et tempel der i daglig tale bare hedder Chojuji men hvis officelle navn er Hōkizan Chōju Zenji. Det ligger lige der på hjørnet hvor man vil dreje fra hovedevejen for at gå op over Kamegayatsuzaka Kiridoshi. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har stået foran den lukkede halv-port og kiggede ind i haven og undrede mig over hvorfor et sted med så smuk en have ikke har åbent, men sådan er det med enkelte helligdomme i Kamakura, de har ikke åbent for offentligheden fordi de bliver brugt til specielle formål, så som træningssteder for nye munke. Men ingen regler uden undtagelser for det viser sig at man faktisk godt kan besøge stedet, det kræver bare lidt planlægning. Det viser sig at de har åbent fredag,lørdag og søndag 3 mdr om foråret og 3 mdr om efteråret, derudover er der helt lukket og man kan kun stå uden for porten og kigge ind lige som jeg har gjort utallige gange. 

Så en halvgrå fredag med truende regn tog jeg til Kamakura med det eneste formål endelig lange om længe at komme ind bag halvporten foran haven. Jeg betalte min entré på et par hundrede yen til en ældre herre som hjertlig bød mig velkommen og slog ud med armen at jeg bare skulle gå ind. 

Der er et par regler man skal følge; ingen snak og ingen kamera ( man må dog godt bruge mobil ). 

Det her er stort set det eneste man kan se når man står 

ude bag halv-porten og kigger ind.

Når man kommer ind åbner der sig en langt større have 

end det man kan ser udefra. 

Endelig var jeg inde og det gik hurtigt op for mig at haven er langt større end det man kan se udefra. Ikke nok med at den strækker sig langt ind til højre fra indgangen, men den går også hele vejen rundt om templet og den have der ligger over på den anden side kan man slet ikke se udefra, den er totalt skjult. 

Jeg gik lidt rundt i den foreste have og kiggede på træerne og deres forkrogede grene der så ud som om de kunne knække af hvert øjeblik det skulle være så tykke af mos og svampe var de. 

Efter at have gået lidt rundt i haven gik jeg ind i hovedbygningen hvor jeg blev mødt at en munk i en blå dragt der sad og skrev goshuin. Jeg havde selvfølgelig også min goshuincho med for nu hvor jeg endelig var kommet indenfor kunne jeg jo ikke gå derfra igen uden et helligt stempe. Så jeg bukkede høfligt for munken og overrakte ham min bog så han kunne skrive i den. Jeg fik udleveret et nummer så jeg kunne hente den igen når jeg var færdig med mit besøg. 

Mosplænen med mange gamle træer. 

En lille stenhave mellem 2 bygninger. 

Stenhaven i den indre have.

Chojuji blev grundlagt af Motouji Ashikaga som var den første guvanør i Kamakura. Templet er bygget til ære for hans far, Takauji Ashikaga, som var grundlægger Ashikaga shogunatet i Kyoto.

Den første munk i templet var Kosen-Ingen som kom fra Kagoshima på øen Kyushu. Han var kun 8 år gammel så han fik sin træning i Engaku-ji som ligger lige ved siden af Kita-Kamakura station. 

Lige præcis hvornår det er bygget ved man ikke helt for der er en del historiske uoverensstemmelser. Ifølge Chojuji egen kilder blev stedet grundlagt i 1358, men i Kencho-ji arkiver har man et dokument hvor Takauji Ashikaga ( altså faren og ham stedet et tilegnet til ) nævner Chojuji og det dokument er fra 1336. Takauji Ashikaga dør i 1358 så det er nærliggende at tro der er en sammenhæng på en eller anden måde. Men det er jo også 685 år siden, så hvem ved. 

Stien bag ved templet der fører op til 

Takauji Ashikaga's grav. 

Haven bag ved Chojuji som man slet ikke kan se udefra. 

Den bagerste have hvor der er indrettet meditations rum

i værelset der vender ud mod haven. Flere af rummene i 

templet er indrettet til meditation. 

En stille stund med kig ud på den smukke have. 

Jeg er så glad for at jeg endelig har haft mulighed for at besøge Chojuji. Jeg mangler nu kun meget får templer eller shrine i at kunne sige jeg har besøgt alle 165 helligdomme i Kamakura. De 2 jeg mangler ligger så langt væk fra en station at de ikke er i gå-afstand i sommerheden og det vil være nemmere at nå dem med en bus her fra Yokohama end at tage til Kamakura og tage en bus der. Men de skal helt klart besøges i den nærmeste fremtid.