Translate

fredag den 26. maj 2017

Spørgsmål fra læsere.

Jeg har på det sidste fået en del spørgsmål fra læsere og jeg tænkte at det kunne være en ide at lave et indlæg med svar på de mest stillede spørgsmål for det kunne jo være andre havde ligende spørgsmål. 

Nok det mest stillede spørgsmål går på om jeg kan anbefale et hotel bestemte steder, mest Tokyo. 
Skal sandheden ud så har jeg aldrig boet på et hotel i Tokyo, jeg har ganske enkelt aldrig haft brug for det. Hvad angår hoteller i Tokyo kan jeg sige de er ikke billig. Man må vælge mellem at betale det det koster og være tæt på alting eller at bo ude i forstæderne hvor de kan være lidt billigere og så bruge tid på transport. 
Når min mand og jeg er nogen steder bestiller vi altid værelser på en ryokan fordi vi vil have mulighed for at gå i spa. 
Det er kun meget sjældent at vi bor på hotel. 
Når vi er i Kyoto bor i ofte på Royal Daiwa Hotel fordi vi oftes mødes med min svigermor som er medlem af den hotelkæde og derfor kan få en del rabat og point til senere ophold. Det er et upper business class hotel der ligger cirka 10 minutter fra stationen og de har en rigtig lækker morgenmad buffet med både japansk og western mad. 
Der ud over går vi mest efter hoteller hvor vi kan få rabat eller fordi det er en pakkerejse der indholder hotel og transport. Når det er sådan nogen pakkerejser er det ofte kædehoteller i den billige ende man overnatter på. 
For os er det helt fint. Både min mand og mig har aldrig haft hang til luxushoteller. Så længe der er en seng og bad/toilet så er der alt vi skal bruge. Vi skal ikke bruge tiden på hotellet men vi vil ud og se noget derfor har vi aldrig brugt særlig mange penge på dyre hoteller hvilket også er grunden til at jeg aldrig har anmeldt hoteller her på siden. 
Jeg har ofte skrevet om de ryokan vi har boet på fordi der er noget specielt ved deres spa og fordi man får noget virkelig lækkert mad. 
Så når det kommer til hoteller er dit bud lige så godt som mit. 

    Indgangen til den ryokan vi boede på 
    i Ise. 


Et andet ofte stillede spørgsmål går på restauranter. Hvor kan man spise hvad og hvor er de bedste restauranter. 
Alene i Tokyo er der over 20.000 restauranter og jeg har kun spist på meget få af dem da jeg ikke kommer til Tokyo så tit. 
I en hverdag med arbejde og huslige opgaver er det ikke så tit vi har tid og overskud til at tage ud og spise. Oftes hvis vi gør er det på restauranter i området hvor vi bo og her ligger mest billige familie restauranter. 
Jeg er uddannet smørrebrødsjomfru og laver derfor heller end gerne selv mad. 
Derfor er jeg ikke så god til at anbefale restauranter og gør det kun meget sjældent, men jeg er til gengæld rigtig god til hvordan man laver japansk hverdagsmad. 
Hvis man klikker sig ind på kategorien japansk mad og opskrifter finder man da også kun meget få anbefalinger på restauranter. Langt størstedelen af det mad og opskrifter jeg ligger ud er japansk hverdags mad som jeg selv har lavet og vi ofte spiser. Hvis der er interesse for det vil jeg gerne begynde at gøre mere ud af den for det er nok en af de kategorier jeg har forsømt en del. 
Er der det ????

    Sukiya er en japansk kæde-restaurant
    der servere gyodon ( ris med oksekød) 


En tredje ting jeg ofte bliver spurgt om er hvordan man kommer til Japan. 
Er spørgsmålet ikke uddybet mere end det kan jeg godt være fræk at svare med fly fra Kastrup 😉😉
Jeg ved godt det nok ikke er det der menes, men det er lidt svært for mig at finde ud hvad der menes når det ikke er uddybet nærmere hvad man gerne vil herude. 
Så til at starte med; skal man være her mindre end 3 mdr behøves man ikke noget visa. 
Skal man være her mere end 3 mdr skal man have et visa. Hvilket visa man skal have afhænger af hvad man skal herude. Man får sit visa ved at henvende sig til den japanske ambassade i København. De ved også hvilket papirer du skal medbringe for at få det visa du skal bruge. 
Er man her som studerende vil det sted man skal studere ved kunne hjælpe med bolig. 
Det samme gælder hvis man skal udstationeres via sit arbejde. Ofte vil aftalen også omfatte bolig der stilles til rådighed i den periode man er her. 
Det er nok de 2 nemmeste måder at komme til Japan på i længere tid. 

Så er der dem der gerne vil flytte herud og finde arbejde i håb om at kunne blive herude. Det er en hel del sværer, men ikke umulig. 
Det kan være svært at finde en bolig, hvis man ikke lige har råd til at bo på hotel. 
Mange boligforeninger er ikke så vilde med at udleje til udlændinge fordi de er bange for at de render fra regningen. Desuden er økonomi også et spørgsmål og hvis du ikke kan bevise du har en stabil indkomst kan det også blive et problem og hvis du ikke har noget arbejde har du ikke en stabil indkomst. 
Det bedste bud på et længerevarende sted at bo er de såkaldte gaijin-huse. Det er huse med værelser der udlejes til udlændinge. Oftes lejer du et værelse og deler udgifterne med de andre beboere. 
Priserne variere meget alt efter hvor de ligger. 
Vil man søge et job på lige fod med andre japanere skal du have bestået en japansk sprogprøve. De fleste jobs som udlændinge også kan søge kræver at man har bestået prøven på niveau 2 hvilket svare til buisnesse niveau, så det er ret højt. 
Der er kun meget få jobs du kan få uden denne prøve og det er som sproglærer nærmere betegnet engelsklærer. Her behøves du ikke at kunne japansk, men de ser gerne at du har en form for undervisnings uddannelse, især hvis det er universiteter og private skoler du stiler efter at undervise på. 
Jeg underviser som privat lærer i engelsk og dansk, men det vil jeg ikke anbefale med mindre man bor sammen med en der har en stabil hovedindkomst. Det variere meget fra mdr til mdr hvad jeg kan tjene. De elever jeg har har selvfølgelig ret til at stoppe uden varsel og jeg har ret til at sige at jeg ikke kan undervise dem hvis jeg føler vi af en eller anden grund ikke kan så godt med hinanden. Det har jeg i de 3 år jeg nu har undervist kun gjort 1 gang. 
Desuden kan det være at nogen kun har tid 1 gang om måneden, mens andre gerne vil mødes hver uge. 
Så det er i den grad en meget ustabil måde at arbejde på og ikke en måde du kan tjene nok til en husleje på. 
Så hvis du kommer herud for at finde arbejde skal du have en rimelig stor opsparing i baghånden du kan bruge indtil du finder noget. 
Et andet spørgsmål i samme forbindelse er hvor mange penge man skal have med.
Jeg ved det ikke. Det kommer an på hvor du vil bo og arbejde. Storbyerne er selvfølgelig dyre at bo i frem for landområderne. Nogen mennesker har et stort forbrug til mad, tøj, cafebesøg andre har et lavt forbrug og da vi alle er forskellig på det område er det virkelig svært at vurderer hvad er en passende opsparing at have i baghånden. Men Japan er ikke det billigeste land i Asien. Nogen priser er ligesom hjemme i Danmark, bolig og en tur i biffen. Andre ting er billigere, så som visse fødevare og offentlig transport. 

Det er nogen af de spørgsmål jeg oftes bliver spurgt om og jeg håber mine svar kan bruges. Om ikke andet så til at komme vidre i den rigtige retning. Jeg vil rigtig gerne forsøge at svare på folks spørgsmål i det omfang jeg har viden til det, så bliv endelig ved med at stille spørgsmål når I har nogen. 


fredag den 19. maj 2017

Aoyama Blomster Cafe.

I sidste uge fik jeg lidt uventede en fridag fordi en elev måtte aflyse p.g.a sygdom så jeg tog en hurtig beslutning om at tage til Tokyo fordi jeg havde fundet en cafe jeg længe gerne har ville finde tid til at besøge. 
Cafeen hedder Aoyama Hana Cafe. Hana betyder blomst på japansk og Aoyama er navnet på en blomster forretning. Så nu har du måske regnet ud at cafeen ligger i en blomster forretning. Men afsted jeg tog med toget til Shibuya hvor jeg ville gå op til cafeen fordi det virkede som det nemmeste i forhold til hvilken retning jeg kommer fra. Nu er der bare det at Tokyo og dermed også Shibuya er ved at blive shinet op til OL i 2020, så det der engang var velkendt er totalt ukendt p.g.a stilladser og ombygninger og jeg endte da også med at komme lidt på afveje fordi jeg ikke var helt sikker på hvor de midlertidige gangbroer de havde sat op førte hen. Men jeg fandt det så skidt med det tog lidt længere tid. 
Jeg havde forventede at jeg måtte vente på at få en plads, men jeg ventede kun omkring 15 minutter fordi det var allerede langt over frokost tid. 
Først blev jeg ført gennem selve blomster forretningen og ind i et baglokale det mindede lidt om et drivhus. Der var grønne planter alle vegne og dekoreret med pink blomster. Fordi jeg kom alene blev jeg placeret ved en lang bænk så jeg sad med ryggen til lokalet. Lidt surt da jeg gerne ville have haft mulighed for at kigge mere på rummet med alle planterne. Men det var stort set også det eneste jeg kunne sætte en finger på. 
På deres menu kort har de dagens frokost hvor man kan vælge mellem 4 forskellige retter, desuden har de også a la carte og desserter. På deres drikkekort er der mest te, selvfølgedig baseret på blomster. 
Menukortet er kun på japansk, men der er billeder af det meste så det er ikke noget problem at bestille. 
Jeg valgte pæon te som smagte virkelig godt og deres frokost salat. 
Salaten bestod af forskellig salat og mintblade. Kartoffelsalat, appelsiner, kiwi, blåbær, parmesanost, grassini og agurk. Desuden var der lunt brød med der til. 
Mange gange når man bestiller salat på japanske restauranter så er salaten ved at drukne i dressing. Jeg er ikke så vild med at dressingen ødelægger salaten på den måde så jeg blev ret glad da jeg så at dressingen kom i et lille glas ved siden af så man selv kunne bestemme hvor meget der skulle på. 
Men salaten var frisk og sprød. Det var ikke noget der lige var taget ud af en pose. Brødet var lunt og blødt, ikke tørt, så alt i alt var det en rigtig god frokost. 
Jeg havde bestemt mig for at spise dessert på en anden cafe der ligger på den anden side af vejen, nemlig Lindt Chokolade Cafe. Ligesom Aoyama Hana Cafe er det en cafe der ligger sammen med forretningen. 
Jeg fik chokolade latte og chokolade mousse. Jeg er vild med chokolade, men her var jeg altså glad for jeg kun havde bestilt en lille latte for chokolade smage var så intens at det hurtig kunne blive for vammelt. Chokolade moussen var ligeledes intens i smagen, men stadig cremet og virkelig lækker. 
Deres cafe kunne dog slet ikke samlignes med Aoyama Hana cafe. Det var mere nogen borde og stole der var sat op og indretning var meget sparsomt. Jeg synes nu godt de kunne have indrettet med billeder af deres chokolade, men det har de desværre ikke. 
Men en dejlig dag hvor jeg fik set lidt af Tokyo i et område jeg normalt ikke kommer så meget i, men jeg kommer helt sikkert igen for jeg er nødt til at smage Aoyama Hana Cafe's dessert. Jeg så flere der bestilte den og det så virkelig lækkert ud. 

    Der var selvfølgedig pyntet med rigtige
    blomster og ikke plastik blomster som 
    man ser mange steder. 

    Pæon te og selvfølgelig kommer 
    bestikket også med blomster 🌺🌺

    Min salat og udsigten til en meget lille 
    gårdhave uden blomster. 


    Selve cafeen. 

    Alle gik og tog billeder inde i blomster
    forretning så jeg tænkte at jeg også 
    godt kunne snuppe et af disse creme 
    farvet roser. 
   Indgangen. Man kan ikke se cafeen for 
   man skal ind gennem blomster 
   forretningen først. 

    Min dessert på Lindt Chokolade Cafe. 
    
Jeg har allerede fundet et andet sted jeg gerne vil besøge når jeg kan finde en fridag til det. 
Det er et sted der servere øl lavet på grøn te ( macha øl ). Det lyder som en meget mærkelig blanding, må mærkelig at det er nødt til at komme an på en prøve. 

mandag den 8. maj 2017

Rundt om Kawaguchi søen.

Da vi var færdig ved Arakurayama Sengen Park besluttede vi os for at køre over til 1 af de 5 søer der er omkring Fuji, den der hedder Kawaguchi Søen. Vores første stop var ved Fuji Omuro Sengen-jinja Shrine. Det er det ældste shrine af dem der ligger omkring Fuji og det blev bygget i år 699. Det har ikke altid lagt der hvor det er i dag. Oprindeligt lå det på selve bjerget ved det der er 2. station når man bestiger Fuji. Men det blev flyttede i 1974 til der hvor det er i dag for at man bedre kunne beskytte det fordi det er en japansk national skat. Og det ligger i virkelige smukke omgivelser. Det ligger lige ned til Kawaguchi søen og hele vejen op til shrinet er der kirsebærblomster på hver side af stien. Selve shrinet er ikke så stort så efter vi havde fået vores shuin i vores stempelbog gik vi ned til søen hvor vi gik en lille tur inden vi kørte over på den anden side af hvor der er et område med mange kirsebærtræer lige ned til søen og en fantastisk udsigt til Fuji.


 Indgangen til Fuji Omuro Sengen-jinja.

 Stien og de mange kirsebærtræer på vej op til shrinet.

 Fuji Omuro Sengen-jinja

 Hovedbygningen fra år 699. 

Faktisk er dette her ikke den orginale bygning men en kopi fordi den orginale bygning blev ødelagt af et vulkanudbrud. Fuji er stadig en aktiv vulkan og sidste gang Fuji var i udbrud var den 16 december 1707. Det skete som følger af det store Hoei Jordskælv den 28 oktober i det sydlige-centrale Japan. Det var det kraftigeste jordskælv i Japans historie indtil det der ramte os den 11 marts 2011. 

( Du kan læse min beretning om den 11 marts lige her hvis du har lyst



 Fuji er på UNESCO Verdensarvliste, men det er ikke kun bjerget det er også 
en del af de templer og shrines der ligger i området. Jeg fik i øvrigt den iden at 
vi skulle besøge dem alle sammen. En ide min mand ikke umiddelbart var med på.

 Tænk sig at have Fuji i sin baghave.

 Kawaguchi søen.

 Den modsatte side af Kawaguchi søen med fuji og 
kirsebærblomsterne.








Det er et betagende bjerg som det ligger der med sne på toppen omringet af 5 søer. Især om foråret når kirsebærblomsterne er i blomst og om efteråret når træerne skifter farve.
Mange tager altid til Shizuoka for at se Fuji, men jeg kan godt anbefale at man tager turen op til Yamanashi også.
Vi havde en rigtig dejlig dag i Yamanashi. Det er et sted jeg godt kan lide at komme fordi naturen er så dejlig. Der er en ro sådan steder som her, som ikke findes her i storbyens larm og kaos og nogen gange så kan det godt blive lidt for meget og så har jeg virkelig brug for at komme ud i nogen åndehuller som det sted her i høj grad var.

Skulle du ikke lige have fået læst første del om vores tur til Yamanashi kan du læse det lige her.
http://dagbogfrajapan.blogspot.jp/2017/05/kiesebrblomster-og-mt-fuji.html

onsdag den 3. maj 2017

Kirsebærblomster og Mt. Fuji.

Det har længe stået på min japanske bucket list at besøge Arakurayama Sengen Park i Fujiyoshida by, Yamanashi. Men krævende som jeg er skulle det være på et helt specielt tidspunkt, nemlig når kirsebærblomsterne stod i fuld flor. Og i år gik det hele endelig op i en højre enhed, vi havde begge fri, kirsebærblomsterne var på sit højeste og vejret var klart. Så afsted til Yamanashi og en oplevelse der overgik mine forventninger. Yamanashi ligger 2 1/2 times kørsel fra hvor vi bor så vi kørte hjemmefra ved 8-tiden. Vi havde snakket en del frem og tilbage om hvor vidt vi skulle tage toget eller bilen, men det endte med bilen fordi så kunne vi stoppe når og hvor vi har lyst og vi kunne høre musik på vejen der over. Desuden er Yamanashi et sted hvor der er længere mellem tog og bus end her i Yokohama og det gad vi ikke at være afhængig af. 

Men efter cirka 2 timers kørsel nåede vi frem til Fujiyoshida by. De var helt klar på at mange ville komme til byen nu kirsebærblomsterne var sprunget ud så byens store sportsplads var inddraget og omdannet til parkeringsplads, hvilket var rigtig dejligt så vi ikke skulle bruge tid på at køre rundt og finde parkering. Der var endda gratis bus fra parkeringspladsen op til parken selv om vi hurtig fandt ud af at det var i gå afstand. 
Arakurayama Sengen park er ikke særlig berømt blandt japanerne, men blandt udlændinge og turister er det et stort trækplaster. Og man kan virkelig godt undre sig over hvorfor japanerne selv ikke kender til dette sted for her er et fantastisk udsyn til Fuji og hele parken er fyldt med kirsebærblomster om foråret. Ikke engang min mand kendte til stedet. Da jeg for et par år tilbage første gang begyndte at snakke om stedet og viste ham nogle billeder troede han faktisk først det var et redigeret billede sat sammen af 2 forskellige billeder, men jeg blev ved med at holde på at det var det ikke. Så med lidt GoogleEarth fik jeg ham endelig overbevist om at stedet rent faktisk fandtes. 

Men vel ankommet til parken begyndte vi at gå op mod toppen. Første stop er den røde torii der hvis man vender sig om kan se Fuji ligge lige i midten. Derefter fortsætter man op til et mindre shrine og derfra op til det alle kommer efter. Udsigten med Chureito pagoden i forgrunden og Fuji i baggrunden omringet af et hav af lyserøde kirsebærblomster.
Der var proppet med mennesker, hvilket vi egentlig også havde forventede og langt størstedelen var udenlandske turister. Men sikke en udsigt. Det overgik virkeligt hvad jeg havde forventet. Billeder kan fortælle meget, men nogen gange kan billeder ikke leve op til virkeligheden. At stå der foran Fuji med pagoden og kirsebærblomster er noget jeg aldrig vil glemme. Det er noget man er nødt til at opleve for at forstå. Jeg har haft mange oplevelser i Japan, men den her er nok det der har slået benene mest væk under mig.
Jeg tror vi var her i et par timer alt i alt for udsigten var simpelthen så flot at vi bare sad på en bænk og nød udsigten ud over Fujiyoshida by og Fuji inden vi bestemte os for at det var tid til at komme vidrer og se nogen andre steder nu vi var kørt herover. 

Billederne fra første del af turen kan du se nedenunder. Jeg håber de kan give dig en fornemmelse af hvor flot en oplevelse det var.


 På vej op til den røde torii. 

 Den røde torii.

 Fuji og kirsebærblomsterne.

 Fuji og kirsebærblomsterne.

 Fuji, Fujiyoshida bu og kirsebærblomsterne.

 Chureito pagoden og kirsebærblomster.

 Lanterne og kirsebærblomster.

 Det folk kommer efter. Chureito pagoden, Fuji og kirsebærblomsterne.

 Hanami under kirsebærblomsterne med udsigt til Fuji.

 Udkigspunktet som alle bare skal hen til. Her har man også klart 
den absolut bedste udsigt hvor intet blokere.

 Jeg bliver bare aldrig træt at Fuji og kirsebærblomster.

 Hanami.

 Fuji gennem den røde torii.

Kirsebærtræer på vej tilbage til parkeringspladsen.





tirsdag den 2. maj 2017

Magisk mandag.

De fleste mennesker bryder sig ikke særlig meget om mandag. Nok mest fordi de skal op og på arbejde efter weekenden og der er lang tid til næste weekend. Men jeg er faktisk blevet ret glad for mandage fordi det er den eneste dag i hele ugen hvor jeg oftes ingen aftaler har. Det er dagen hvor jeg kan sove indtil jeg vågner af mig selv og ikke når vækkeuret ringer kl 06.40. Det er dagen hvor jeg kan gå og tulle rundt om morgen og ikke skal ud af døren på et bestemt tidspunkt for at nå toget og bedst af alt så er det dagen hvor jeg har tid til at lave en lækker morgenmad. Normalt spiser jeg yoghurt med fruit granola fordi det er nemt og hurtigt at hælde op og fordi det kan holde mig kørende til over middag da jeg ofte ikke altid har tid eller mulighed for at spise frokost før om eftermiddagen. 
Så mandag laver jeg altid morgenmad der tager lidt længere og en af de ting jeg holder meget af er pandekager lavet af bananer og havregryn. Det kræver ikke mange ingredienser og det er super lækkert med frugt og honning på. 

Banan pandekager med havregryn. 
2 bananer 
2 æg
1 kop havregryn
1tsk bagepulver

Bland alle ingredienserne og lad det hvile 10 minutter. 
Steg pandekagerne på en pande med lidt smør eller olie. 
Server med din ynglings frugt og honning eller chokoladesovs. 

Jeg får 6 små pandekager ud af denne portion og det er nok til 2 personer når der også er frugt til. De mætter meget da der jo er havregryn i. 

Hvad er din ynglings morgenmad når det skal være lidt lækkert og du har tid til at lave det?? 




mandag den 1. maj 2017

Showa Kinen Koen.

Jeg havde en rigtig ubehagelig oplevelse for nogen uger siden. Jeg var på vej hjem fra arbejde med toget da der blev trukket i nødbremsen og toget stoppet. Toget stoppede midt inde i en tunnel og vi endte med at holder der i cirka 45 minutter. Jeg har det mildest talt ikke så godt med at være lukket inde i snævre mørke områder. At sidde der i toget i en tunnel hvor væggene bare kommer tættere og tættere på var noget jeg virkelig fik koldsved af og måtte tage dybe indånding der nåede helt ned i storetåen. Så da vi endelig fik grønt lys til at måtte køre igen var jeg virkelig lettet. Da vi kom ud af tunellen og ind på paronen var der fyldt med politi og stationspersonale. Jeg vidste med det samme at grunden til politiet var der var fordi der var en der var hoppet ud foran toget og havde begået selvmord. Vi måtte igen vente inden vi fik lov at køre ud fra stationen og som vi langsomt rullede ud kunne jeg se der var et område der var afspærret og hvor et par stykker var ved at gøre rent og samle noget om. Jeg fik det virkelig dårligt og havde ondt i maven. 
Hvor må det virkelig have været forfærdelig for de andre passagere der stod på paronen og så det ske. Det har altid været noget af det jeg er mest bange for ved at vente på toget. At være vidne til at en person hopper ud foran toget og Japan har desværre en meget høj selvmordsrate så det er noget der sker tit. Men lige den dag kom det bare rigtig tæt på. 
Jeg forsøgte at kontakte min mand, men eftersom vi sad i en tunnel var der ingen mobil forbindelse. Så det var først efter jeg var kommet hjem at jeg fik fat i ham og kunne fortælle hvad der var sket. Heldigvis havde han morgenvagt den dag så han var hjemme midt på eftermiddagen hvilket jeg var ret glad for for jeg følte ikke rigtig for at være alene. 
Min mand forsøgte virkelig alt for at gøre mig i bedre humør og han købte ligefremt fransk ost til mig. Det lyder måske underligt hvorfor han købte ost, men prisen herude for den ost han købte er 103 dkr og samlignet vil prisen nok ligge omkring 30-40 dkr hjemme i Danmark. Men den smagte virkelig også godt. 
Og for at gøre mig i endnu bedre humør foreslog han at vi kunne tage op til Showa Kinen Koen i Tokyo dagen efter fordi kirsebærblomsterne stadig stod i fuld blomst. Han foreslog ligefremt at vi kunne tage bilen derop så jeg slap for at køre i tog. 
Så næste dag satte vi kurs mod Tokyo i bilen. Vi ankom til parken lidt over middag og vejret var dejligt varm og solen skinnende fra en skyfri himmel. Der var mange mennesker i parken der var der for at nyde kirsebærblomsterne. 
Fordi kirsebærblomsterne er sprunget ud sent i år og har stået længere end normalt har man i år kunne opleve noget specielt. Nemlig at tulipanerne og kirsebærblomsterne blomstre samtidig. Normalt er kirsebærblomsterne færdig når tulipanerne springer ud og der stod ligefremt på parkens hjemmeside at det er noget der kun sker sjældent og at det var over 10 år siden det sidst skete. Men ærligt sagt så var det virkelig flot med alle de blomster. 
Showa Kinen Koen er en af de største parker i Tokyo. Især om foråret når kirsebærblomsterne springer ud og om efteråret når træerne skifter farve er der altid mange mennesker. Jeg har også besøgt parken om efteråret hvor vi gik ned af en vej med store gule ginko træer på hver side. Det var så flot. Parken er opdelt med forskellige områder og små oaser. Desuden kan man leje cykler og der er anlagt cykelstier over hele parken. Man kan selvfølgelig også gå rundt på gangstierne. Men uanset hvad man vælger så er der masser af blomster og natur og skulle man blive sulten og tørstig er der restauranter og boder hvor man kan købe mad og drikke. Man må også gerne medbringe egen mad og drikke hvis man vil. 
Men her er lidt billede spam fra en dejlig dag med kirsebærblomster og tulipaner i fuld flor. 
















 Et af de der skilte hvor man virkelig undre sig over hvem ( eller hvad ) der har oversat det 🤔🤔

En af de mange oase i parken. Tydeligt inspireret af en vis park i Barcelona.