Translate

torsdag den 10. august 2017

Dejlig dansk hygge.

Der ligger en del supermarkeder i det område hvor vi bor og jeg er gået hen og blevet særdeles glad for et af dem efter at jeg har fundet ud af at de sælger Amamda torskerogn fra Frederikshavn som er min hjemby i Danmark. Det er bare noget specielt når man kan gå ind i et supermarkede omme på den anden side af jorden og så kan man finde et produkt fra sin hjemby. 
Så efter jeg har fundet ud af hvor jeg kan købe torskerogn er jeg begyndt at bage en del rugbrød. Så når min mand ikke er hjemme til aftensmad og jeg ikke rigtig gidder lave mad står den på hjemmebagt rugbrød med torskerogn med hjemmelavet remoulade. 
Jeg må indrømme jeg foretrækker at bage mit rugbrød selv, selv om jeg har fundet et sted hvor jeg kan købe tysk rugbrød. Det smager bare ikke nær så godt som når det er hjemmebagt. En ting man lærer når man bor et sted man ikke kan få de ting og madvare man er vandt til er hvordan man laver dem selv og så finder ud af at det bare smager så meget bedre end det man man normalt køber.
En ting jeg ofte har tænk over når man sådan flytter langt væk er at man må lære at lave mad på en helt ny måde. For det første skal man lære at bruge de nye ingredienser der er der hvor man er flyttet hen, men man lærer også hvordan man laver mange af de ting man er vant til at købe hjemme i supermarkedet fra bunden, så som rugbrød og remulade :-)
Jeg møder ofte mennesker der slet ikke ved hvordan man laver mad. Jeg kalder dem for Take-out generationen. Jeg synes det er synd at så mange ikke lærer at lave mad og ikke ved hvordan mange ingredienser laves eller hvordan nogen grøntsager ser ud. Så jeg vil egentlig gerne have lov at slå et slag for at lære at lave mad fra bunden med friske råvare sådan som Katrine og Laura gjore det i Matador for det er egentlig ikke så svært hvis man bruger 5 minutter på lige at læse opskriften igennem.


 Hjemmebagt rugbrød.

Hvis man søger på nettet efter opskrifter på hjemmebagt rugbrød så kommer der tusind af resultater op, så det er bare at gå i gang og prøve sig frem og bliver man helt bidt af det kan man jo gå i gang med at lave surdej til sine brød. 
Jeg har efterhånden fået sammensat en opskrift der fungere i forhold til de ingredienser jeg kan få herude og det bliver et rigtig godt resultat.

Hjemmebagt rugbrød.

2 dl yoghurt
5 dl varmt vand ( fra kogekedlen )
25 gram gær
1 spsk honning
2 tsk salt
1 dl solsikkekerner
600 gram rugmel
ca 250 gram hvedemel
olie til pensling

Bland yoghurt og varmt vand. Rør gæren ud i den lunkne blanding sammen med honning og salt.
Rør solsikkekernerne og rugmel i. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt til dejen kan æltes, men stadig er klistret.
Lad dejen hæve 1 time på et lunt sted.
Del dejen i 2 og kom dejen i 2 smurte rugbrødsforme på 1 1/2 L. Pensel med olie og drys evt. med solsikkekerner.
Lad rugbrødene efterhæve 50 minutter og bag dem herefter 1 time ved 190 grader.

Nogen gange tilsætter jeg også lidt revet gulerødder eller jeg bruger halvt solsikkekerner og halvt græskarkerner.
 Min aftensmad. 

Hjemmelavet remoulade.

Hvis man først 1 gang har smagt hjemmelavet remoulade vil man ikke kunne lide det man køber på tube og det er så nemt selv at lave.
Ligesom med rugbrød findes der et hav af opskrifter hvis man søger på nettet, så her er det også bare at prøve sig frem til man finder den man bedst kan lide.

2 dl mayonnaise
2 tsk karry
1 spsk kapers
2 cornichoner ( små syltede agurker )
3 skiver kogte gulerødder
salt og peber

Mayonnaise røres med kary, salt og peber.
Kapers, cornichoner og gulerødder hakkes fint og blandes i mayonnaisen. 


Og når der nu skal hygges med alt muligt hjemmelavet til aftensmad så kan man jo lige så godt lave en dessert også. Normalt bager jeg ikke så meget kage, men en gang imellem kan jeg nu godt få lyst alligevel og eftersom jeg er ret glad for æbler bliver det ofte denne æblekage fordi denne her er min mand også ret vild med. 

Æblekage med citron.

3 æg
125 gram sukker
175 gram mel
2 tsk bagepulver
3 æbler
1 citron
50 gram smeltet smør

Perlesukker og hakket mandler til drys.

Pisk æg og sukker grundigt. Sigt mel og bagepulver og rør det i æggene sammen med 1 revet æble. Revet skal og saft fra citronen røres i skiftevis med smeltet smør.
Dejen hældes i en smurt tærteform. Skær resten af æblerne i både og stik dem ned i dejen. Drys med perlesukker og mandler og bag kagen ved 200 grader i 30 minutter.




Så er der kun tilbage at sætte Olsenbanden i DVD-spilleren og så er der dømt råhygge på god gammeldags dansk maner.

Håber jeg har kunne give lidt inspiration til selv at gå i køkknet og lære at lave rigtig mad fra bunden.

onsdag den 9. august 2017

Tomioka silke fabrik.


Vores sidste stop på vores tur til Gunma var silke fabrikken i Tomioka.  Silke fabrikken er den ældste i Japan og den blev grundlagt i 1872. De produceret silke der via silkeruten fra fjernøsten blev sendt til Frankrig. Når mange tænker på silkeruten tænker de altid på den fra Kina til Europa, men der er også en rute der går fra Japan til Europa. En af grundene til at jeg så gerne ville besøge stedet var fordi jeg gerne ville besøge starten af silkeruten. For en del år siden da jeg læste fransk var jeg i Lyon som er enden på silkeruten i Europa. Vi besøgte et silkemuseum og væveri. Vi så også hvordan de vævede gobelinner og tæpper af silke, et enormt arbejde skal jeg lige hilse at sige. Men det var rigtig interesant at se hvordan den silke der bliver produceret i fjern østen bliver til de fineste klæder i Frankrig. Så nu hvor jeg har set starten og enden mangler jeg bare at se alt det imellem.
Tomioka silke fabrik er et ret stort område, selvfølgedig er der selve fabrikken, men der er også en hel landsby, med skole, sygehus og boligere til de ansattes familier. Det har været et samfund i sig selv. 
Det hele ligger der den dag i dag som det gjore da fabrikken lukkede i 1987. I mange år efter det lukkede stod det tomt og man vidste ikke rigtig hvad man skulle stille op med det, men der er meget historie omkring stedet så det blev bestem at man ville lave et museum om silkens historie i Japan. 
I 2014 kom steder på UNESCO Verdens kulturarv liste og det gjore at stedet blev rigtig berømt og folk, især japanerne strømmede til og det gav penge i kassen så de kunne begynde en meget trægt renovering af stedet. Og hvad angår renovering så var det en stor byggeplads da vi var det. Havde jeg vidst det ville jeg helt klart have ventede med at besøge stedet. Nogen bygninger skulle vi leje sikkerhedshjelme for at komme ind og vi kunne ikke se så meget p.g.a stillaser. Det er selve fabriksbygningerne der er under ombygning og i øjeblikket er der kun udstilling i 1 af hallerne. Når ombygningen er færdig er det meningen der skal være udstillinger i alle bygningerne og også udenfor. Man kan gå rundt nede i beboelses områderne, men man kan ikke komme ind i bygningerne. Om det er meningen at de også skal renoveres og åbnes med en form for udstilling fandt jeg ikke ud af. Målet er at renovationen skal være færdig til OL i 2020 fordi man sagtens kan nå til Tomioka på en dags-tur fra Tokyo. 
Når man besøger Japan er det altid templer og shrines mange besøger fordi det er det mange forbinder med Japan. Men kører man træt i helligdomme er Tomioka Silke Fabrik et virkelig godt alternativ når de bliver færdig med renovationen for stedet fortæller en vigtig med knap så kendt historie om japansk industri og den del af silkeruten der startede i Japan.

 Indgangen.



 Alt i Japan har en maskot og selvfølgelig 
også Tomioka Silke Fabrik.

 Fabriksbygning hvor de store spindemaskiner står.

 Spindemaskiner.


Beboelse for ugifte piger der arbejdede på fabrikken.
Der er også familie boligere og boligere for ugifte mænd.

tirsdag den 1. august 2017

Myogi Shrine, Gunma.

På vej hjem fra Kusatsu Onsen stoppede vi ved et meget gammelt shrine lige før byen Tomioka. Shrinet hedder Myogi og det ligger for foden af bjerget med samme navn. 
Vi havde på forhånd aftalt at vi ikke skulle til toppen af bjerget. Det havde vi ikke tid til fordi jeg gerne ville gøre endnu et stop i Tomioka inden vi skulle på motorvejen mod Yokohama. 
Stedet kan dateres tilbage til år 537. På det tidspunkt stod der selvfølgelig ikke det shrine der står i dag. Dengang stod der 3 hellige søjler der skulle blive til et shrine. Det der står der i dag er fra 1756, så det har stadig en del år på bagen. 
Det er et meget fredsfyldt sted uden horter af turister. Jeg tror langt de fleste der kommer her er bjergbestigere for det er her ruten mod toppen starter og man beder en bøn om god tur op inden man starter.
Bjerget Myogi er 1104 meter højt og ud for nogen informationer vedrørende at bestige bjerget kunne vi se at man skulle have erfaring med klatring, så det er ikke nok bare at kunne gå i kuperet terræn. Hverken min mand eller jeg har erfaring med klatring, så det var nok godt nok vi ikke havde sat tid af til at nå toppen for det havde vi aldrig nået. 
Desuden var der en del advarsler om at en bjørn med en unge var set flere gange nær toppen, så det afgjore ligesom det hele. 
Bjørnene har været særdeles aktive igen i år og der har været flere episoder hvor mennesker er blevet angrebet. Seneste angreb var i går hvor en mand blev angrebet af en bjørn med en unge. Han overlevede faktisk fordi han kan selvforsvar og ligefremt underviser i det. Det lyder utroligt og det er det også. 
Ved bjergets fod på sydsiden er der en park med over 5000 kirsebærblomster, så det er et meget populært sted om foråret når de står i fuld flor. Jeg har ikke selv oplevet kirsebærblomsterne her, men med så mange træer er det nok værd at notere og køre efter.





 Der var virkelig langt op.

 og lige så langt ned.



 Da vi gik rundt kom jeg til at tænke på Nikko der har de 
samme farvestrålende udsmykninger.