Translate

mandag den 13. februar 2017

Johannes Knudsens Mindehøjtidlighed.

Min mand og jeg har lige været på en 3-dags tur til Osaka og Wakayama. Der var en helt speciel grund til turen, nemlig at være med til mindehøjtidligheden for Johannes Knudsen. Nu er Johannes Knudsen måske ikke et almindelig kendt navn  hjemme i Danmark, men det er det her i Japan og især hvis man tager ned til Wakayama.
Johannes Knudsen var maskinmester på Ellen Mærsk. Den 10 februar 1957 befandt skibet sig i farvandet ud for Wakayamas kyst hvor stormen rasede. Her ser de et japansk fiskeskib der er i havsnød og de iler til for at hjælpe. De får sat en redningsbåd i vandet men den japanske fisker der ligger i vandet er for medtaget til ved egen kræfter at kunne kravle op i redningsbåden. Johannes Knudsen hopper i vandet for at hjælpe den japanske fisker, men havets kræfter er for meget og næste dag da stormen har lagt sig finder man liget af den japanske fisker og Johannes Knudsen på stranden ved den lille by Hinomisaki.
Hvert år den 10 februar afholdes der en mindehøjtidlig og i år er det 60 år siden at det skete. At en fremmede gav sit eget liv i forsøget på at rede en japansk fisker er noget der huskes og værdsættes. Skolebørn i Wakayama lærer om hvem Knudsen var så hans minde ikke glemmes. Der findes ligefremt en forening til minde om Johannes Knudsen og han har sin egen mindepark på toppen af en bakke med udsyn over havet. Her står en statue af Johannes Knudsen og den er opstillet således at han kigger i retning mod Danmark og det er her mindehøjtidligheden finder sted hvert år.
Johannes Knudsen kommer fra Frederikshavn, ligesom jeg gør og det er grunden til at jeg så gerne ville besøge stedet og tage del i mindehøjtidligheden. 
Da jeg var hjemme til jul spurgte jeg flere om de vidste hvem han var, men det måtte jeg desværre sande at det var der ikke mange der vidste. 
Jeg synes det er tankevækkende at der gøres så meget for at holde hans minde i live i Wakayama, men i Frederikshavn, hans hjemby, er det de færreste der har hørt om ham. Der findes en mindestue på Bangsbo Museum, hvor der fortælles om den 10 februar og hvor man kan se et billede af Den Opgående Sols Orden som er en af de højeste ordner man kan få i Japan og som blev givet til hans familie efter ulykken. Johannes Knudsen er i øvrigt den eneste dansker der har denne orden. Helt klart et sted der er værd at aflægge et besøg hvis man er i Frederikshavn eller omegn.
I dag er der meget tætte relationer mellem Frederikshavn og Wakayama og især gymnasie elever er ofte på udvæksling hos hinanden. 

For mig var det et stort ønske der gik i opfyldelse at være med til mindehøjtidligheden fordi jeg er født og opvokset i Frederikshavn, men også fordi Danmark og Japan er de 2 lande der står mit hjerte tættest. En ting jeg har lært af at bo langt væk hjemme fra er hvor vigtigt det er at holde relationerne ved lige med det sted man kommer fra og det sted man nu bo og enhver anledning til at gøre er noget man skal deltage i. 


 Udsigten fra mindeparken.

 Danmarks ambassadør, Freddy Svane og Danmarks
kultur menister Mette Bock ankommer.

 Repræsentant fra Mærsk, Danmarks ambassadør i Japan
og Kulturmenisteren.

 I år er der 150 års jubilærum for diplomatiske og 
venskablige relationer mellem Danmark og Japan.

 Der blev lagt blomster ved statuen af Johannes Knudsen.

 Statuen af Johannes Knudsen.

 Det blæste meget på dagen hvilket gjore at det danske 
og japanske flag stod flot side om side mod den blå himmel.

 Johannes knudsens grav. Hans grav er ved et lille museum hvor 
den redningsbåd Ellen Mærsk satte ud er bevaret.

 Lokale skolebørn ved Johannes Knudsens Museum.

 Et stille øjeblik efter mindehøjtidligheden.

Johannes Knudsen Museum er lavet i dansk design.


Som jeg nævnte tidligere oppe spurgte jeg folk om de vidste hvem Johannes Knudsen da jeg var hjemme i Danmark til jul og det var der ikke så mange der gjore.
Så nu vil jeg gerne spørge om du vidste hvem han var inden du læste dette indlæg ?? 

onsdag den 8. februar 2017

Kawaza Sakura.

Jeg var ude at trave i går. Vejret var perfekt, koldt men solen skinnede fra en skyfri klar blå himmel. Jeg var taget ned til Miura, som ligger cirka 40 minutter med tog syd for Yokohama. Grunden til jeg var taget derned var at jeg havde fundet ud at at de har en lang strækning med kawaza kirsebær blomster. Kawaza er en sort der er mere tolerant over for kulde og derfor blomstre tidligere end andre sorter af kirsebær blomster. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente for jeg har ikke være i det område hvor de var før. Først var jeg lidt spændt på om jeg kunne finde det for det er ikke noget der er afmærket på et kort og min mand havde forklaret mig at jeg skulle uden for byen og ud i land området for at finde den strækning hvor de stod. Det viste sig dog hurtigt at de var nemme at find for langt størstedelen af passagerne på toget stod at på Miurakaigan station som er nærmeste station til stedet hvor de er så det var egentlig bare at følge strømmen ud af byen. Efter en gåtur der ikke var så lang som jeg havde forventet, kun et par km, kunne jeg ane noget lyserødt og pluselig var de der, lyserøde kirsebær blomster så langt øjet rakte. 
Det er på dage som i går at jeg holder virkelig meget af Japan. Når landet viser sig fra sin absolut bedste side. Jeg endte med at trave rundt i området nogen timer for der var en masse sideveje og bakketoppe der førte til nogen helt fantastiske udsigter over området. På et tidspunkt kommer en ældre herre ned af en sidevej jeg er på vej forbi hvorefter han peger på mig og siger "Fuji-san, Fuji-san, Fuji-san" mens han pejer i modsatte retning jeg er på vej. Da jeg vender mig om kan jeg lige se toppen af Fuji. Han begynder så at pege op af den sidevej han kom fra at jeg skulle gå der op og selvfølgelig var jeg nødt til at skulle op og se hvad det hele gik ud på. Da jeg kom op kom jeg ind på en bondemands marker fyldt med kinaradiser, men da jeg vender mig om ligger Fuji lige foran mig med sin perfekte kegle form og sne på toppen og kirsebær blomster lige foran. Det skal der meget til for at slå, det er det billede jeg har drømt om at tage lige siden jeg kom til Japan og der midt på en mark omringet af  kinaradiser fik jeg det, Fuji med kirsebær blomster. Jeg stod længe og bare betragtede udsigten. Det vare et perfekt øjeblik hvor alt bare gik op i en højre enhed, solskin fra en skyfri himmel, Fuji med sne på toppen og kirsebær blomster. Hvor er jeg bare glad for at den ældre herre der meget tydeligt ikke kunne et ord på engelsk peget med store armbevægelser for at få mig til at forstå at der var noget ganske særligt oppe af den lille sidevej han lige var kommet af og at det for mig betød at jeg fik det billede jeg altid har drømt om at tage. 
Men her er lidt billede spam fra i går selvfølgelig også med drømme billederne af Fuji og kirsebær blomsterne.
















mandag den 6. februar 2017

Forår i luften.

I følge kalenderen skulle foråret været kommet. I Japan siger man foråret kommer dagen efter setsubun som var i fredags. På nogen punkter har foråret meldt sin ankomst, vejr messigt måske ikke helt. Vi har da haft en enkelt dag hvor temperaturen sneg sig op på 19 grader, en dejlig solrig dag. Men langt de fleste dage ligger temperaturen mellem 8-12 grader, men på de dage hvor solen skinner er det faktisk nogen dejlige dage. Solen skinner desværre ikke i dag, det er råkoldt og overskyet og det ser ud som om der kan komme regn hvert øjeblik selv om de ikke har lovet det. 
På dagene med solskin kan jeg godt lide at tage mit kamera og gå en tur for at nyde solen og kigge efter de første tegn på foråret. Og dem er der faktisk rigtig mange af. Blomme blomsterne står med deres smukke lyserøde blomster og spreder en himmelsk duft. Ja faktisk kan man dufte dem inden man kan se dem hvis der står mange samlet på et sted. For mig er duften af blomme blomster blevet et symbol på forår og lysere tider. En anden ting er at når blomme blomsterne begynder at blomstre så er der ikke så lang tid til at kirsebær blomsterne følger efter. 
Vinteren har været meget mild her i Yokohama området så da jeg forleden var ude at gå en tur gjore jeg lidt at et fund. Jeg fandt nogen af de tidlige sorter af kirsebær blomster. De stod så fint med deres sarte lyserøde blomster. Nogen var sprunget helt ud, mens andre stadig stod med knopper. Men de var bare så fine som de stod der i den lille park. 
Jeg ved det er koldt hjemme i Danmark, jeg har hørt lidt om den sibiriske kulde der er på vej så jeg sender hermed lidt forår på vej mod Danmark i form af blomme- og kirsebær blomster.


Blomme blomster.




Blomme blomster

Blomme blomster.

Kirsebær blomster. 

Kirsebær blomster.

Kirsebær blomster.

Kirsebær blomster.

søndag den 5. februar 2017

Ehomaki til setsubun.

I fredags var det Setsubun her i Japan. Setsubun er dagen før forårets siges at komme og der er en del traditioner forbundet med dagen. En af dem er at man kaster tørrede bønner efter en person klædt ud som en ond ånd mens man råber Oni wa soto, fuku wa uchi som betyder noget i retningen af  ud med de onde ånder, ind med heldet. En anden tradition er at man spiser nogen store sushi ruller der hedder ehomaki. Mange køber dem i supermarkedet, men jeg kan godt lide at lave dem selv. Jeg køber den mindste pakke jeg kan finde, men alligevel ender vi med virkelig meget mad. Så i år forsøgte jeg at lave noget andet med det der blev til overs i pakken så vi ikke stod med en masse sushi ruller vi ikke kunne spise og dermed blive nødt til at smide ud fordi det er rå fisk.
Jeg synes selv jeg er blevet ret god til det her med at lave sushi ruller og det er egentlig ikke så svært som det ser ud.
Eftersom sushi og sushi ruller også er en populær spise i Danmark er her et par tips til at få især sushi rullerne til at lykkes, det er nemlig dem der oftes mislykkes for folk. 


Hvis du vil lave dine egen sushi ruller skal du bruge en bambus måtte til at rulle dem på. Du skal bruge nori tang i plader, ris, fisk, æg, agurk og tørrede udblødte shiitake. Her i Japan er det nemt at købe fisk til sushi, men hvis du vil lave det hjemme i Danmark anbefaler jeg du snakker med din lokale fiskeforhandler inden du kaster dig ud i det for det er trods alt rå fisk og det skal have været frossen i en vis periode for at undgå evt. parasitter der kan findes i kødet. Disse parasitter kan ikke overleve at blive frossen. Desuden skal man have en virkelig god køkken hygiejne når man arbejder med rå fisk. Jeg vasker altid bordplade og vask totalt ned og gør alt jeg skal bruge klar inden jeg tager fisken frem og begynder at lave sushi ruller.

Når man skal lave sushi ruller starter man med risene. Her skal du bruge nogen japanske ris fordi de er klistrede og det har du brug for at de er ellers kan sushi rullen ikke hænge sammen. Når risene er dampet færdig skal de have lov at stå i 10 minutter så de lige kan sætte sig. Sushi ris skal være klare, de skal nærmest skinne. Derfor skal du bruge en lage af 50 ml eddike, 2 spsk. sukker og 1/2 tsk. salt. Sukker og salt skal være helt opløst i eddiken inden brug. Giv den evt. et hurtig opkog. Denne lage er til cirka 300 gram dampede ris.
Når risene har hvilet de 10 minutter kommes eddike lagen i lidt af gangen mens der røres forsigtig rundt. Når det hele er kommet i skal risene hvile nogen minutter så den lige kan absorbere alt lagen.
Nu er du sådan set klar til at gå i gang.
På din bambus måtte ligger du nu en plade nori tang. Så skal risene på. Du må ikke ligge et alt for tykt lag for så kan du ikke rulle dem. I den ene ende skal risene ligges helt ud til kanten. I den anden ende skal der være cirka 2 cm nori tang uden ris. Dette er faktisk meget vigtigt fordi hvis der ligger ris over det hele er der ikke noget til at holde sammen på den efter du har rullet den. Når tang bliver fugtigt fungere det lidt ligesom lim, det holder sammen på maden.


Når så du har kommet ris på skal fyldet på. Du skal ikke ligge fyldet i en lang række for så kan du ikke rulle den. Lig det 2 og 2 oven på hinanden og ikke helt ud til kanten. Du skal have cirka 2 cm ris fri så du får fyldet til at ligge pænt i midten af rullen. Så skal der rulles, det er for mange den svære del. Har du for meget ris eller fyld i har det med at mislykkes. Et trick er at holde fyldet på plads med mellem fingerne mens du ruller med tommel- og pege fingeren. Det kræver lidt øvelse, men efter et par gange skal det nok lykkes.


Jeg lavede 3 sushi ruller som vi delte i 2. Det var mere end rigeligt til os, men det smagte virkelig godt.

Jeg var virkelig godt tilfreds med resultatet da jeg skal dem over. Fyldet ligger pænt i midten omringet af ris.

Da jeg havde lavet rigelig med ris brugte jeg resten til at lave inari sushi. Det er små pakker af tofu der er marineret i en lage af soya, mirin og sake. Derefter kan man åbne dem forsigtigt og putte ris inden i. Jeg havde kommet resten af de udblødte shiitake, kogte gulerødder og sesam i resten af risene og derefter i tofu lommerne.
Den form for tofu man bruger til inari sushi er det der hedder abura age.



Inari sushi.


Selvfølgelig skulle vi også have miso. Sidste år deltog jeg i et kursus hvor man lavede sin egen miso. Den skal stå og modne i 6 mdr. inden den er klar til brug og det er den miso vi bruger lige for tiden. Desværre er der ikke så meget tilbage så jeg vil virkelig gerne afsted igen. Det er rigtig interessant at lære om hvordan man laver det og så smager det bare den tand bedre end det man bare går ned og køber. Man kan stort set komme alle former for grøntsager i miso. Tang, tofu og kamaboku (fiskepate) er også meget brugt. Nogen laver en simpel miso kun med tang, men jeg kan godt lide en miso hvor der er noget fyld i i form af grøntsager.

Jeg havde købe kamaboku med en ond ånd på. Det var 
jo trods alt til setsubun.


Jeg havde også lidt laks og tun til overs efter jeg var færdig med at lave sushi ruller. Jeg skar det op i tern og lavede en marinade af miso, mirin og sake og så blandede jeg det hele med agurker i skiver og kom forårsløg på toppen. Er man ikke helt stærk i at spise rå fisk endnu er dette faktisk en rigtig god ret at starte med fordi misoen tager meget af fiskesmagen og det ikke rigtig smage som rå fisk.

Det var min aftensmad i fredags.
Hvad fik du at spise ???   (Hvis du kan huske det ;-) )


lørdag den 4. februar 2017

Verdner af mad.

Jeg er nu vel hjemme i Japan igen og hverdagen er småt ved at indfinde sig igen oven på det jetlag jeg har haft. Mens jeg var hjemme i Danmark fik jeg ideen til at skrive dette indlæg om hvad jeg savner alt efter om jeg er i Danmark eller Japan. Når man har hjem 2 forskellige steder vil der altid være noget man ikke kan få enten det ene eller andet sted og jeg har lagt mærke til for manges vedkommende så har savnet ud over familien altid noget med mad at gøre. Fremmede kulturer byder på mange spændende ting også mad, men på et tidspunkt når man der til hvor man mere eller mindre vil give sin højre arm for et eller andet man savner der hjemme fra. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, men den madkultur man er vokset op med vil altid sidde i en uanset hvor i verden man befinder sig og det er den madkultur man hælder til når man står i et supermarkede i et fremmede land og ikke aner hvad halvdelen er eller hvordan de skal bruges. Så har de fleste en tendens til at vælge det de kender og det der minder om det der hjemme. 
Jeg kan tydeligt huske første gang jeg skulle handle ind alene her i Japan og for at være helt ærlig havde jeg aldrig følt mig så lost som jeg gjore lige der hvor jeg ikke kunne læse hvad der stod på varedeklarationen og jeg i øvrigt aldrig havde set mange af de vare de havde. 
Men stille og roligt finder man nye favoritter og man bliver bekendt med varene i ens lokale supermarkede og man finder måske steder der har nogen af de ting man savner hjemme fra eller bare noget der kommer fra ens hjemland og det ryger i indkøbs kurven uanset prisen fordi det er bare lige det man har brug for.
Her i Japan er der internationelle supermarkeder der sælger vare fra hele verden til en mildest talt ret peberet pris i forhold til japanske supermarkeder, hvor udenlandske vare kan være svære at finde.
Eks. ligger der et supermarkede ikke så langt fra hvor vi bor og jeg handler der kun for en speciel ting; Fynbo Marmelade. I starten blev det solgt under det danske navn men det har åbenbart ikke rigtig slået an blande japanske kunder måske fordi de ikke forstod navnet eller kunne udtale det, så nu har det skiftet navn til Royal som er nemmere at forstå og udtale for japanerne, men jeg har tjekket og det kommer samme sted fra. Dansk solbær marmelade på nybagt franskbrød på en regnvejrsdag det kan nu godt få humøret til at gå ret meget op.
En ting jeg til gengæld ikke savner så meget er rugbrød og det er der mange der har svært ved at forstå. Jeg har bare aldrig været den store rugbrøds spiser, heller ikke da jeg stadig boet i Danmark. Jeg kan godt lide det hvis det er et ordneligt stykke smørrebrød med det hele, men den der tørre skive rugbrød med en skive pålæg på der har lagt i en madkasse i flere timer, nej tak. Jeg kan godt finde tysk rugbrød eller få en brødblanding i IKEA til selv at bage, men lige som hjemme i Danmark så får jeg det bare aldrig spist. 
Sovs og kartofler er en anden ting jeg heller ikke savner. Jeg synes det er meget tungt mad og jeg er bare mere til let mad hovedsalig bestående af grøntsager. Jeg bliver ofte spurgt om hvordan jeg kan undvære flæskesteg med brun sovs og ærlig talt så er det ikke det store problem.



En ting jeg til gengæld savner er knækbrød. Bevares, det kan da fåes i IKEA men de har altså kun 1 slags og selv om jeg elsker knækbrød ville jeg nu ønske de havde et liiidt større udvalg. Så når jeg er i Danmark og den første gang jeg er inde i et supermarkede er det første jeg leder efter sektionen med knækbrød. Åhh alle de dejlige forskellige knækbrød man kan købe. Jeg har forsøgt mig med selv at bage knækbrød, men det blev bare ikke rigtig sprødt og giver ikke det der knæk som det helst skal give.

Så efter jeg har udvalgt flere pakker knækbrød er det næste sted jeg styrer direkte mod køledisken med ost. Jeg har ikke særlig meget til overs for det der sælges som ost i Japan, det er alt for plastik agtigt. Jeg ved ikke hvad f..... de gør ved det eller tilsætter men det er ikke blød cremet ost som vi kender det fra Frankrig eller Italien det er bogstavelig talt lige som gummi. Når man så endelig finder noget ordneligt ost herude så kan man blive helt svimmel af prisen eller også er stykket så lille at der kun lige er til 1 skive knækbrød, måske to men så skal man også  ligger det med mellemrum. 


Når jeg så er i Danmark savner jeg te. Nu synes du måske det lyder underligt for man kan da få masser af te i Danmark. Men det jeg ikke kan undvære er iste. Jeg kan ikke fordrage det der i Danmark sælges som iste. Det er lavet på sukker, ekstragter og kunstige tilsætningsstoffer. Den første tid jeg var i Japan nægtede jeg at drikke iste fordi jeg forbandt det med noget der ikke smagte godt. Men jeg lærte efter nogen tid at iste i Japan er lavet af rigtig og ægte te uden sukker og tilsætningsstoffer. Langt størstedelen af  te i Japan er te der kan drikkes både varmt og koldt, men nogen er dyrket specielt med henblik på at det skal smage godt når det er koldt. Så når jeg tager hjem til Danmark har jeg min egen te med hjem så jeg kan lave iste. Det er gerne mugicha eller gobocha jeg har med hjem for det er det jeg bedst kan lide og nogen gange har jeg også jasmin te med hjem. Når det kommer til varm te køber jeg hvad de nu har på tilbud i supermarkede der hjemme, det er kun iste jeg har med hjem fra Japan.


Hvad savner du når du har været væk fra Danmark i længere tid ?? 
Er der noget specielt mad du altid har med i kufferten når du rejser ud ??