Translate

fredag den 18. december 2020

Rejse-artikel på Travel Market

 Det har uden tvivl været et af de hårdste år for rejse branchen og sådan en som mig der skriver om rejser og oplevelser, men jeg er nødt til at tro på at det bliver godt igen så jeg sammen med min mand kan komme ud at opleve verden og Japan igen. Jeg har heldigvis mange dejlige minder ikke mindst fra alle vores ture rundt i Japan, så når en rejseside som Travelmarket skriver til mig og spørger om jeg som Japan-ekspert ikke vil være med i en artikel, hvor lande-eksperter kommer med deres anbefalinger til hvorfor man skal besøge netop deres ynglings spot var det faktisk lidt svært at vælge hvad jeg ville anbefale her i Japan, for der er jo så mange dejlige steder at vælge imellem. Men jeg fik mig efterhånden sporet ind på at af alle mine ynglingssteder skulle det være kurbyen Kusatsu jeg ville fremhæve for det er i den grad et sted jeg uden tvivl kan anbefale hvis man besøger Japan og gerne vil uden for Tokyo og opleve det lidt mere landlige Japan. 


Så hvis du hopper over på en af Danmarks største rejse-websider kan du læse mit bidrag til artiklen, men også flere andre som har bidraget til artiklen og jeg skal lige hilse at sige det er et fint selvskab jeg er kommet i. Jeg kender flere af de andre der har bidraget og det er virkelig folk der ved hvad de snakker om når det eks. kommer til Spanien og Berlin. 
Så når alt engang bliver godt igen og man frit kan rejse rundt i verden igen kan jeg varmt anbefale at starte søgen på inspiration til hvor turen skal gå hen på Travelmarket. Der er mange inspirende artikler fra nær og fjern og nu også mit eget lille personlige bidrag om Kusatsu Onsen i Gunma. 

Du kan læse hele artiklen lige her. 

søndag den 26. juli 2020

Danskerne i Japan - Program på Danmarks Radio.

I starten af marts før alt det her med corona, grænserne begyndte at lukke og alle danske turister og rejsende blev kaldt hjem til Danmark havde jeg den fornøjelse at have besøg af en journalist og kamerakvinde fra Danmarks Radio. Det var før OL blev udsat og nu hænger i en meget tynd tråd for formålet med deres besøg var nemlig at de skulle lave et program om danskere der bor i Japan og at det skulle sendes som optakt til netop OL som hvis alt var gået efter planen skulle havde åbnet i fredags, men sådan blev det som bekendt ikke, desværre. 
Jeg skulle oprindeligt ikke have været med i programmet fordi de allerede havde fundet 4 danskere der ville medvirke, men da 1 af dem sprang fra blev jeg spurgt om jeg stadig havde tid og lyst til at være med og det sagde jeg selvfølgelig ja til. 


Så en dag i starten af marts tilbragte jeg en hel dag sammen med Jakob og Michelle hvor jeg viser vores lejlighed frem og bagefter tog vi til Kamakura fordi de gerne ville filme mig i nogen omgivelser som har en betydning for mig og hvor jeg ofte kommer. Samtidig skulle det være et sted der kunne fortælle om forskellen i dansk og japansk kultur og derfor var jeg ikke et sekund i tvivl om at Kamakura var det oplagte valg og det var de helt med på da jeg fortalte om byen og hvad det var jeg gerne ville vise dem fordi der er nogen steder hvor kulturforskellen er virkelig stor. 
Vi filmede i 9-10 timer hjemme hos os, i Kamakura, i toget og vi fik set sumo så jeg er meget spændt på hvor meget der er kommet med. De 9-10 timer vi filmede er klippet ned til cirka 7 minutter så der er jo rigtig meget der ikke kommer med. 
Programmet vare 28 minutter og da vi er 4 i programmet så bliver det cirka 7 minutter til hver.

Jeg har aldrig lavet tv før så for mig var det noget af en interessant oplevelse og rigtig god oplevelse. Jeg fik at vide jeg bare skulle være mig selv og lade værd med at kigge direkte ind i kameraet men bare lade som om kamerakvinden Michelle ikke var der og så skulle jeg bare snakke og fortælle til Jakob lidt lige som om jeg var en turist guide og skulle sælge Japan og livet i Japan til en førstegangs besøgende. 

Da jeg fandt ud af at OL var blevet aflyst regnede jeg lidt med at så blev programmet nok heller ikke sendt da det jo var ment som en optakt til netop OL, men efter et par misforståelser om sendetidspunkt og udsættelser så skulle den være god nok nu, programmet bliver sendt og det bliver det på torsdag den 30 juli klokken 22.00 på DR2. For dem som ikke har et tv eller som jeg kun kan se dansk tv på computeren så bliver det faktisk lagt på nettet allerede i morgen. 
Jeg glæder mig vildt meget til at se resultater, hvad er kommet med og hvad er blevet klippet fra. Men samtidig så kan jeg også mærke på mig selv at det bliver lidt grænseoverskridende at se mig selv på tv. Det tænkte jeg faktisk ikke så meget over da vi filmede tilbage i marts, men nu hvor det er programsat og annonceret så kan jeg godt mærke sommerfuglene flyver ret meget rundt i maven. 
Men jeg håber at Japan-interesserede og folk der læser med her på bloggen har tid og lyst til at se programmet om nogen af os danskere der bor herude i Japan og lad mig endelig vide hvad I synes om programmet. 

tirsdag den 16. juni 2020

National Parker i Japan - Tohoku.

I december startede jeg på en serie om national parker i Japan og det er nok på tide at komme videre med den serie for der er mange national parker i Japan. Jeg tror ikke mange forbinder Japan med national parker på samme måde som med eks. USA hvor mange valfarter til med det formål at besøge netop national parker og jeg indrømmer da også blankt at det eneste der rigtig tiltrækker mig til at besøge USA er national parkerne, men jeg er altså også ret glade for national parkerne her i Japan og det er grunden til jeg skriver denne serie for at gøre andre opmærksom på at der rent faktisk er nogen fantastiske national parker her i Japan også.

Towada-Hachimantai National Park.

Beliggenhed: Amori, Akita og Iwate amter.

Areal: 85.534 ha.

Oprettelse: 1. feburar 1936



Jeg har været i den del af national parken der ligger i Akita og ærlig talt så tabte jeg mit hjerte til dette sted. Vi boede inde i parken på et spa resort der hedder Shin-Tamagawa Onsen og det er et af de bedste steder jeg har besøgt. 

Her finder du bjerge, søer, vulkaner og naturkilder. Nogen af dem kan man slappe af og bade i andre er simpelthen for varme til at bade i. 
Towada Søen blev skabt for omkring 200.000 år siden efter et vulkanudbrud. Det er en smuk sø omringet af skov, der især er populær om efteråret når træerne skifter farve. Her er rig mulighed for at vandre i området og omkring søen og er man til camping er der også flere campingpladser omkring søen. 
Oirase-Keiryu er en U-formet dal på cirka 14 km og dalen er formet af floden Oirase der er den eneste flod der udløber af Towada Søen. Da det er et vulkansk område er der mange sten og der skaber en del vandfald i området. Hakkoda bjergkæden består af bjerge som Takada-Odake, Akakura, Norikura, og Yokodake. Odake bjerget er det højeste i bjergkæden med sine 1585 meter. Hakkoda bjergkæden har gode og vedligeholdt stier da det er et meget populært hiking område hele året rundt. Det kræver dog specielt udstyr at hike her om vinteren da der falder meget sne. Er man mere til onsen eller har hårdt brug for at få musklerne løsnet op efter hiking er der flere populær spa resorter i område så som Jogakura, Sukayu, Sarukura, Yachi og Tsuta hvor man virkelig kan forkæle sig selv. Hachimantai plateauet er formet af vulkan udbrud for flere 100 tusind år siden. Området er fyldt med søer og moser. Man kan køre i bil helt op til Mikaeri passet og derfra er der meget vedligeholdt stier til bl.a. Hachiman Søen. 



I den sydlige del af parken ligger Akita-Komagatake som er en vulkansk bjergkæde med Oname bjerget som det højeste med sine 1637 meter. Det er et specielt område og beskyttet som et National Monument i Japan. 
Iwate bjerget er en vulkan, eller retterer sagt 2 vulkaner, Higashi-Iwate og Nishi-Iwate og det er med sine 2038 meter det højeste bjerg i Iwate. Fra toppen skulle der være en helt fantastisk udsigt ud over de andre bjergkæder i området. Iwate bjerget er specielt at bestige fordi meget af bjerget er skabt af lava fra tidligere udbrud. Det anses som en aktiv vulkan men den har ikke været i egentlig udbrud siden 1732, men der var dog et mindre udbrud i 1919 hvor der kom aske og damp fra vulkanen.
Tohoku er et af de mest vulkanrige områder i Japan så her er der rig mulighed for at se og vandre i vulkanske landskaber, især i områderne omkring Goshogake og Oyunuma. De mange vulkaner gør også området til et sandt himmerige for folk der elsker at slappe af og bade i naturlige varmekilder.


Sanriku Fukko National Park. 

Beliggenhed: Aomori, Iwate og Miyagi amter.

Areal: 28.537 ha ( landområder ) plus havområder og øer.

Oprettelse: Den orginale park blev oprettet den 2. maj 1955 og hed da Rikuchukaigan National Park. Område blev voldsom ødelagt og beskadiget den 11 marts 2011 da tsunamien kom.
Den nye national park blev åbnet den 24 maj 2013 efter omfattende rekonstruktioner og den nye park fik navnet Sanriku Fukko.

Denne national park følger stort set kystlinjen fra Aomori amt i nord til Miyagi amt. En strækning på omkring 220 km. Så hvis du er til spetakulærer havudsigter fra rå klipper hvor bølgerne slår op og hvide sand-strande så er denne park lige noget for dig. 


Især i den nordlige del er der mange klippe hvorfra kælenavnet Havets Alper stammer fra. Nogen af de bedste havnebyer så som Hachinohe, Miyako, Kamaishi, Ofunato og Kesennuma ligger i disse områder og er kendt for høj kvalitet af friske fisk og skaldyr. Er man til østers kan Yamada Bugten anbefales. Her fanges østers som sælges i små boder langs kysten. Der er mange mindre bjerg og klipper hvor man fra toppen har en fantastisk udsigt ud over de forskellige bugter, strande og øer. 


Er man til vandring findes der en sti der starter i Hachinohe by i Aomori og slutter i byen Soma i Fukushima. Vandrestien hedder Michinoku Kyst stien og går gennem national parken. Fra start til slut er den cirka 1000 km og det tager omkring 3 mdr hvis man går hele strækningen på 1 gang. Jeg har hørt fra mange at det er en af de smukkeste vandre stier der findes. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at gå denne vandre sti, måske ikke hele turen på en gang, men i sektioner over 4-5 gange. 


Bandai-Asahi National Park.

Beliggenhed: Fukushima, Yamagata og Niigata amter.

Areal: 186.389 ha.

Oprettelse: 5. september 1950. 

Denne national park strækker sig fra Dewasanzen, Asahi, Iide og Azuma bjergkæden til Bandai bjerget og søen Inawashiro. Areal mæssig er dette Japans 2. største national park. 
Områderne omkring Bandai, Azuma og Adatara er skabt af vulkansk aktivitet. På Azuma bjerget kan man se krater søen Goshiki også kaldet Heksens Øje. 
Der var engang en flod i området, men sten fra vulkanudbrud der er blevet slynget vidt omkring gør at der ingen flod er mere, men over 300 mindre eller større søer i stedet for. Området indbyder i højeste grad til hiking og bjergbestigning. Her er bjerge og vandreruter der kan klares af nybegyndere og så er der en del der kræver lidt mere erfarring og udholdenhed.


Dewasanzen betegner 3 bjerge, Gassan ( 1984 m ), Yodono ( 1500 m ) og Haguro ( 414 m ) og sammen med Iide bjerget ( 2105 m ) er det hellige bjerge med helligedomme og en historie der går tilbage til middelalderen, så det er meget populære bjerge at bestige blandt vandre og bjerg entusiaster. 
Haguro er det mindste bjerg af de 3 Dewasanzen og det eneste der kan besøges året rundt også om vinteren, men lad dig endelig ikke nare og tro det er nemt tilgængeligt, der er 2446 trappetrin op til Dewa-jinja shrine. 


Mindst 5 bjerge i Bandai-Asahi national park er med i enhver hikers bibel '100 berømte bjerge i Japan'  så det er en af de mest besøgte national parker i Japan fordi her er mange aktiviteter året rundt. 
Da det er et vulkan område er der selvfølgelig heller ikke mangel på spa resorter og man kan nærmest tjekke ind på en eller anden form for onsen ved hvert bjerg og det er nogen rigtig dejlige onsen de har. 
Jeg har 2 gange besøgt Bandai-Asahi national park og begge gange var i den del af parken der ligger i Fukushima. Første gang var i 2014 hvor vi besøgte Tsuchiyu onsen et sted som er berømt for sine håndlavet kokeshi dukker og vi boede da også på en onsen der har hvad jeg tror er Japans største samling af kokeshi dukker. Det var uden tvivl her min kærlighed til Fukushima og Bandai-Asahi national park startede og lige siden drømte jeg om at komme tilbage. Det kom jeg så endelig i februar i år hvor vi besøgte Takayu Onsen som ligger på vejen op til Bandai bjerget. Desværre kunne vi ikke komme helt op til toppen for vejen var lukket da der stadig var sne på vejen. 
Men vi havde alligevel en rigtig god tur og det kan du læse om lige her hvis du ikke allerede har læst det. 


Der er kun de her 3 national parker i hele Tohoku, men til gengæld dækker de kæmpe arealer så der er masser af plads og masser af oplevelser om man er til bjergbestigning, vandring eller bare vil sidde og dase i en onsen så finder man det her i Tohoku. 
Tohoku er nok det område i Japan jeg holder aller mest af. Hvis man er natur menneske som jeg og gerne vil være udenfor så er det, det helt rigtige sted. Her er langt mere natur end byer og byerne er langt mindre end dem man finder her i Kanto området og syd over hvor byerne er langt større og ligger som perler på en snor nogen steder. 

Jeg håber at jeg har kunne inspirere dig til at se Japan som et land med fantastiske natur oplevelser og ikke kun storby oplevelser som Tokyo, Osaka, Kyoto og Hiroshima for der er så meget  fantastisk natur i Japan der kun venter på at blive oplevet og så er det langt nemmere at holde en social afstand i disse områder end i storbyerne 😉😉

torsdag den 11. juni 2020

Hortensia - regntidens symbol.

Regntiden er startet i den sydlige del af Japan og inden for få dage vil Kanto også være en del af de områder hvor regntiden er begyndt. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om regntiden og sommeren her i Japan. Temperaturene kan nemt snige sig op i nærheden af 40 grader og luftfugtigheden er bare forfærdelig. Det er sån at når man har været ude i 5-10 minutter så ligner man en der har været i bad med tøj på. Det er noget der tager tid at lære at blive vant til og selv efter 10 år nu så er det stadig noget jeg arbejder med at håndtere. Jeg kan faktisk godt lide varmt vejr, men luftfugtigheden bliver jeg bare aldrig gode venne med på nogen måde. Jeg tror faktisk kun jeg kan nævne 1 ting jeg holder af ved  regntiden og sommeren her i Japan og det er hortensiaerne. Jeg elsker bare de blomster og det er lige nu de står flottest. Hortensia er en højt-elsket sommerblomst her i Japan og ligesom med kirsebær-blomster er forårets blomst så er hortensia sommerens blomste der bare er alle vegne og tiltrækker en masse mennesker. Der er så mange steder man kan se disse blå, hvide, lilla og lyserøde blomster, både ved helligdomme, parker, haver og i vejsiden. Men selvfølgelig er nogen steder mere interesante og bedre end andre, så her er nogen af de bedste steder i Japan hvor man kan nyde disse smukke blomster.


Kamakura.
Kamakura er en by i det sydlige Kanagawa og det tager cirka 1 time fra Tokyo station at nå herned. Hele byen er kendt for hortensiaer og bliver nærmest invaderet af folk fra hele Kanto området når de begynder at blomstre.
Især Meigetsu-in som også kaldes for Hortensia-templet pga de blå hortensia der fylder stort set hele haven. Der er cirka 2500 buske af sorten prinsesse hortensia, det hedder de pga den klare blå farve. Her taler vi altså om buske der er cirka 2 meter høje og enorm omkreds, det er nærmest som en skov af blå hortensiaer og det er virkelig værd at besøge trods menneskemængden. 
Et andet tempel i Kamakura der er berømt for hortensiaer er Hase-dera. Bakke-siden bag ved templet er fyldt med hortensiaer i alle farver og sorter der findes inden for hortensiaer. Jeg kan huske den første gang jeg kom her for at opleve de her hortensiaer måtte jeg vente i 45 minutter inden køen nåede over til den trappe der føre op af bakke-siden. Så populært er det her sted. Ellers er det bare at gå rundt i byen, især områderne ved Kita-Kamakura station og Kamakura station hvor de bare er alle vegne.


Yatadera tempel, Nara. 
Dette er et af de rigtig gamle templer i Nara og her er omkring 10.000 hortensia buske i alle mulige farver. Ud over hortensiaerne er stedet kendt for sin mini udgave af Shikoku 88. Bag ved templet er der en 4,5 km vandre-sti som er en kopi af den store rute der går rundt om hele øen Shikoku. I høj-sæsonen er der en lille cafe hvor munkene servere te og vegetariske retter. 


Mimurotoji Tempel, Uji.
Uji ligger lige uden for Kyoto og det er en by hvor historien bare er alle vegne. De fleste der kommer til Uji kommer for at besøge Byodo-in som er templet man kan se på 10 yen mønten, men der er så mange andre historieske templer i Uji og når man er i Kyoto kan det helt klart anbefales at tage på en 1-dags tur hertil. Haven ved Mimuroto-ji er en af de største have i Japan hvor man kan opleve hortensiaer for den er 16.000 m2. og der er over 10.000 buske. Ud over hortensiaer så er Mimuroto-ji også kendt for lotus blomster. 


Hakusan Shrine, Tokyo.
Denne helligdom ligger i Tokyo byelen Bunkyo. Selve helligdommen er ikke så stort og har som sådan ikke det vilde at byde på, men hvert år i starten af juni danner stedet rammen om Hortensia Festivalle i gaderne omkring helligdommen. Der er madboder, koncerter og selvfølgelig massevis af blomster. 



Huis Ten Bosch, Nagasaki.
Måske du tænker der er noget galt her for er det ikke navnet på det kongelige palads i Holland og jo det har du ganske ret i, men det er også navnet på en forlystelses park i Nagasaki amt. Og måske du nu har gætte at parken har et hollandsk tema, for hele parken er bygget op med kanaler, vindmøller og andre ikoniske hollandske bygninger. Og så er det et meget populært sted at beundre hortensiaer og selvfølgelig også tulipaner i det tidelige forår. 


Hakone Tozan Jernbanelinje.
Denne 40 minutter lange tog-tur fra  Hakone-Yumoto station til Gora station er fyldt med hortensiaer, omkring 10.000 buske. Om aften kører det et speielt tog så man kan nyde blomsterne oplyst. Selv uden hortensiaer så er det en meget scenerisk tur at tage. Desværre køre toget ikke i øjeblikke da strækningen fra start til slut led store skader under de 2 tyfoner der ramte os direkte sidste efterår. 4 steder var jordskredene så kraftige at selv jernbanen blev skyllet væk. Sidste nyt jeg hørt for et par uger siden er at de forventer at kunne tage den nye jernbane i brug sidst på året. Hakone Tozan er livsnerven i Hakone og det der gør at man kan komme rundt i bjergområdet. I øjeblikket kører der busser, men det skaber store trafikale problemer og lange kø-dannelser. 


Shimoda Park, Shizuoka.
Denne park ligger nede på den sydlige del af halvøen Izu og kan sagtens nåes på en 1-dags tur fra Tokyo. Parken ligger rundt om ruinerne af Ushima Slot og er med sine 15.000 buske ret stor. I 1957 blev en del af parken gjort til mindepark for diplomatiske relationer mellen USA og Japan. Perry Road går ned til parken. Kaptajn Perry var med til at få Japan til at åbne op for omverden så det er ikke kun et naturrigt sted men også historisk sted. 


Fujinomori Shrine, Kyoto.
Denne helligdom i Kyoto har en 1 mdr. festival dedikeret til hortensia. Ud over at man kan nyde blomsterne så er der måneden igennem en lang række forskellige optrædender, så som musikalske og sports optrædender og te cermonier. Så hvis man er i Kyoto i juni er det helt klart værd at ligge vejen forbi for at opleve disse traditionelle begivenheder. 


Hondoji Tempel, Matsudo.
Madsudo ligger lige på den anden side af amts-grænsen mellem Tokyo og Chiba. Stedet er mest kendt for sin 5 etager pagode der sammen med hortensiaerne når de er i blomst skulle give nogen helt fantastiske billeder. 

Japanerne er meget glad for naturen og blomster og det gælder ikke kun kirsebærblomster. Hortensiaer, azalea og solsikker er også ekstrem populære og tiltrækker mange mennesker. Jeg tror japanernes kærlighed til natur og blomster er noget der ligger flere generationer tilbage og at de værdsætter hver årstid og hvad årstiden har at byde. En anden grund er at japanerne bor tæt og småt og har brug for at komme væk og ud hvor der er luft og højt til himlen. Hvilket også er grunden til jeg selv er blevet så glad for at hike og være ude i naturen eller bare gå en tur i en japansk have eller park. 
jeg har fundet så mange nye haver og parker jeg gerne vil besøge, så jeg glæder mig til nogen mere normale tilstande. Nogen skal besøges på meget bestemte tidspunkter og andre kan besøges året rundt. 


fredag den 5. juni 2020

Billeder fra mit nabolag.

Jeg har fået gået en del her på det sidste og jeg er blevet ret god til at få mit kamera med. Jeg kan mærke at jeg er ved at genfinde glæden over at tage billeder og jeg tager mig mere tid til at kigge mig omkring nu jeg har kameraet med og ikke kun tænker på at jeg skal have nogen skridt på skridttælleren for at opfylde dagens mål. Nu jeg ikke kan komme ud og omkring som jeg plejer, men er begrænset til hvad jeg kan gå i mit nabolag har jeg været nødt til at forsøge at finde nye ruter, men det kan godt være lidt svært når store af områderne er bolig-kvartere, men om ikke andet kommer der da nogen skridt på skridt-tælleren.
Det er begyndt at blive rigtig varmt, i dag var der omkring 29 grader og regntiden kan begynde hvornår det skal være. Efter regntiden kommer den rædsomme tid med høj luftfugtighed og temperature på 34-36 grader og ikke ret meget under 30 grader om natten. 
Jeg glæder mig allerede til efteråret i stor håb om at situationen med corona-virus er langt bedre og man kan komme ud og omkring uden at skulle være alt for bekymret og rent faktisk kunne nyde det. Men indtil videre bliver det mest til turer rundt i nabolaget, men når jeg er vant til at gå 10-15 km af gangen så kan jeg også komme langt omkring. 

Nattens regn i et spindelsvæv.

Lige ved siden af Route 16 under en gang-bro står der
nogen statuer der ser ud som om de har stået der i meget 
lang tid. Bag ved er der en parkeringsplads og de virker bare
så malplaceret i forhold til omgivelserne. Der må på et tidspunkt
have været en helligdom som ikke eksistere mere og disse statuer
er de sidste vidner om at der har været noget mere.


En af de ting jeg godt kan lide ved Japan er gang-broerne.
Der er rigtig mange af dem for at undgå fodgængere i trafikken og 
skal jeg være helt ærlig så er det rart ikke hele tiden at skulle stå og 
vente i et lyskryds hele tiden og så giver det jo lidt ekstra motion at 
skulle op af træpperne.

Hortensia er en højt elskede blomst i Japan og et symbol 
på regntiden. Den blomstrer lige nu og den er smukkest
efter en nats regn når der stadig ligger regndråber 
tilbage i blomsterne. De kan findes ved mange helligdomme,
men desværre er der ikke nogen af de store hortensia
festivaller i år fordi de normalt tiltrækker alt for mange mennesker.



For 40-45 år siden var der hav her hvor vi bor nu. Ikke så langt 
fra hvor vi bor kan man se den gamle sten-mur der beskyttede
husene bag ved mod havet. I dag er der langt ned til havet, men området
er bygget sådan at der er mange kanaler i området der fører hen til en stor
sø. Man kan ofte se skildpadder, fisk og ænder svømme rundt 
i kanalerne når der ikke er lavvandet. Men det er virkelig hyggeligt
at gå langs kanalerne ned til søen. 


Shomyoji er mest kendt for sin røde bro over søen, men 
vejen ned til templet er også ret betagende, især om foråret
når de store gamle kirsebærtræer er fyldt med sarte lyserøde
blomster. Inde i parke står det 3 ginko træer som nok er de 
største ginko træer jeg nogensinde har set. Jeg vil skyde på de 
er omkring 10-15 meter høje, men de er helt fantastiske om efteråret når
bladene bliver knald gule, så helt klart et sted jeg tit kigger forbi om ikke 
andet så for at sidde og nyde udsigten ud over søen. 


En sommer blomst som jeg bare ikke kan finde ud af 
hvad hedder. Jeg skal virkelig have fat i en blomster bog
så jeg kan identificere de blomster jeg finder ude i naturen.


Bayside Outlet Mall havde grand opening i går. Det måtte jo åbne
på et eller andet tidspunkt. Det skulle være åbnet den 15. april, undtagelses
tilstanden satte en brat stopper for det så det måtte vente på ubestemt tid. 
Der var trafik kaos uden lige derover i går da jeg var ude at 
gå aftenstur. Selv om jeg nu ikke mere kan have lystbåde havnen for mig selv
på mine gåture har jeg alligevel set lidt frem til at det skulle åbne, min ynglings 
outdoor shop ligger nemlig derover, Montbell. 

En villa-vej i et ganske almindeligt japansk bolig-kvarter.
Ret anderledes end hjemme i Danmark. 

Nede bag ved Bayside Outlet Mall er der en lang strækning
hvor der ofte står en masse lystfiskere. Jeg ved ikke rigtig om jeg havde 
lyst til at spise fisk fangede her, jeg synes vandet virker ret beskidt. Der ligger
altid en masse store container skibe der enten er på vej ind med last eller på vej videre 
til næste destination. Lige over på den anden side ligge Maersk som regl altid til så hver
gang jeg kommer forbi kan jeg ikke lade være med lige at kigge om der er besøg 
fra Danmark. Det er Svendborg Maersk på billedet, jeg tjekkede nemlig da jeg kom hjem.


Vejen ned til parken hvor fugle resavatet ligger. Det er et 
grønt og et relativt stille område så det er perfekt til gå-ture.


Vejen bag Keikyu-Tomioka station på vej ned til 
Tomiokanishi Park. En lidt kedelig park i et typisk 
japansk bolig-kvarter. Men jeg tror jeg går tilbage til 
foråret for jeg kunne se at mange af de store gamle træer 
var kirsebærtræer. 

SeaSide Line nær Hakkeijima. Hakkeijima er en kunstig
ø med en forlystelsespark og et stort akvarium. Selve akvariumet
er ret interessant og lærerigt hvis man lige ser bort fra de show
hvor sæler, søløver, delifiner og pingviner skal optræde for publikum. 

Azaleaer er også en meget populær sommerblomst i 
Japan og den ses lige som hortensia mange steder, især i 
helligdomme.


Et lille firben på en betonvæg. 

Udsigten fra Tomiokanishi Park. 

Så sådan ser mit nabolag ud i billeder. Selv om jeg bor i en by med 3,5 millioner mennesker så er det en by med mange grønne områder og hyggelige bydele, så nogen gange kan jeg godt glemme hvor stor en by jeg rent faktisk bor i. Men jeg er helt klart en storby-pige og selv om jeg elsker at komme ud i naturen så foretrækker jeg at bo i en storby hvor der er mange muligheder for oplevelser. 

fredag den 29. maj 2020

Kulinarisk rejse til Korea.

Det kan godt være vi ikke kan komme ud at rrejse og krydse grænser rent fysisk lige i øjeblikket. Men det betyder ikke at man ikke kan tage på en rejse og udforske nye rejsemål eller mindes steder man tidligere har besøgt. Jeg kan se på min FB at mange af mine blogger-venner har det hårdt, især dem der primært skriver som rejse-bloggere. Jeg savner også selv at komme ud og rejse eller bare at tage på en 1-dags tur til et eller andet sted der ikke er mit nabolag. 
Den seneste tid har jeg været på en del kulinariske rejser og lavet mad fra forskellige lande. Det kan aldrig erstatte den autentiske oplevelse som at sidde på en restaurant i en ny by og skue ned over menu-kortet og ikke kunne bestemme sig for hvad man skal bestille fordi det hele ser så lækkert ud og man har lyst til at smage på det hele. Men ikke desto mindre kan det godt tage toppe af ens udelængsel i nogen dage ved at tage på en kulinarisk rejse.
I dag har jeg selv været på en kulinarisk rejse og turen gik til Korea. Jeg kender egentlig ikke så meget til koreansk mad ud over kimchi og koreansk bbq, 2 retter som jeg rigtig godt kan lide og det har givet mig lyst til at udforske det koreanske køkken lidt mere så her til aften forsøgte jeg mig med stegt svinekød med tofu og grøntsager. Heldigvis havde jeg det koreanske krydderi jeg skulle bruge, gochujang som er en rød chili pasta der bruges til næsten alt i det koreanske køkken.


Stegt svinekød med tofu og grøntsager.

1/2 pk. fast tofu
300 g svinekød i skiver
10 hvidløgsstængler ( kan erstattes af forårsløg )
1 løg
1 rød peber
4 spsk gochujang
2 spsk soya
2 spsk sake
2 tsk eddike
2 fed hvidløg, fint hakket
sesam
sesam olie

Bland gochujang, soya, sake og eddike godt. Stil sovsen til side. Skær tofu i passende skiver der ikke vil gå i stykker under stegning. Skær rød peber i skiver og hvidløgsstængler i mundrette stykker. 
Steg svinekød på en pande i lidt sesam olie til det er lysebrunt. Hæld det over i en skål. Steg tofu på panden til det er lysebrunt på begge sider. Svits grøntsagerne i lidt sesam olie og tilsæt kød og tofu.Når det hele er blandet godt og varmet igennem tilsættes sovsen og det hele blandes igen. Server med det samme. Ligesom i det japanske køkken serveres de fleste koreanske retter med ris.
Vil man have en vegetarisk ret kan man tilsætte mere tofu i stedet for kød. 


Ud over den koreanske hovederet fik jeg også lavet en lille japansk sideret. Japanerne holder meget af små sideretter til deres hovedretter som ofte er simple og enkle retter. Disse sideretter serveres ofte kolde, mens hovederetten selvfølgelig er varm.

Stegt tofu med spinat.

250 g spinat
2 skiver aburaage ( stegt tofu )
Soya
Sake
Sesam

Skær enderne af spinaten og lig det pænt sammen. Lig spinaten i en gryde med kogende vand og sluk for gryden. Efter et par minutter tages spinaten forsigtig op og vrides forsigtig fri for vand. Jeg fandt det nemmere at lade det kæle lidt ned først og så virde det forsigtigt i nogen køkkenrulle. Skær spinaten i cirka 3 cm stykker og adskil det lidt. Masser forsigtigt 1 spsk soya ind i spinaten. 
Sprinkel lidt soya over tofuen og rist dem let på en pande. Skær dem i passende stykker. Bland tofu og spinat og sprinkel med sesam. Sæt det i køleskabet indtil servering. 
Dette er en typisk japansk sideret der kan serveres til stort set alt. 

Har du været på nogen kulinariske rejser for nylig for at dæmpe udelængelsen ???

mandag den 25. maj 2020

Gå-turs billeder.

I dag gjorde jeg noget som jeg faktisk ikke kan huske hvornår jeg sidst har gjort. Jeg havde mit kamera med da jeg var ude for at gå en tur. Efter ikke at have gået den sidste uges tid pga regn, lyn, torden og manglende lyst så havde jeg set frem til i dag med solskin og lune temperature så jeg kunne komme til at genoptage mine gå-ture. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft mit kamera med på en af mine gå-ture rundt i nærområdet. Jeg tror mest fordi jeg er blevet så vant til området at jeg ikke rigtig ser magien mere og fordi at jeg allerede har taget så mange billeder hele året rundt at jeg bare ikke rigtig kan find inspirationen til at få nogen billeder. 



Jeg kan jo egentlig godt lide at tage billeder og jeg har fundet stor glæde i at have fotografering som en hobby. Man kommer ud og får en masse frisk luft og man lærer at ligge mærke til de små ting for at få nogen anderledes billeder. 
Jeg tror faktisk ikke jeg har taget billeder siden vi var i Thailand i oktober sidste år. Har jeg taget billeder har det bare været med mobilen. 
For et par mdr. siden begyndte jeg at følge en side på FB der hedder Objektivt set-fotoblog. Han kommer fra samme område i Danmark hvor jeg selv kommer fra, altså Nordjylland. Han tager de mest fantastiske billeder af naturen og skjulte perler i Nordjylland. For mig er det virkelig dejligt at kunne følge med i årstidernes gang hjemme i Danmark fra et velkendt område.  



Det er også efter at jeg begyndte at følge denne side at jeg langsomt har fået lyst til at tage kameraet med på tur igen. Det er jo ikke fordi magien ikke er der mere, det er fordi jeg ikke kan se den mere fordi for mig er det bare hverdag. Jeg har et kæmpe nær-område ikke bare her i Yokohama men også de nær-liggende områder så som Tokyo, Shizuoka og Yamanashi. Så for at finde magien igen tog jeg mit kamera med ud på min gå-tur. 



Turen gik ned til parken cirka 20 minutter fra hvor vi bor. Midt i parken ligger et indelukket område som er en slags fugleresavat, men der var absoult ingen fugle i dag. Ikke en gang en almindelig grå-and, lappedykker eller fiskehejre og eftersom der ingen fugle var endte det mest med at blive blomster jeg fik taget billeder af. Men trods der ingen fugle var, var det dejligt at være ude med kameraet. 
Det er så vigtigt at få aktiveret ens sanser, så man ikke bare falder hen, men også for at holde hjernen skarp, for at kunne komme med input ved sociale begivenheder og være del af samtalerne. Alle har forskellige hobbyer, men hobbyer er så god en måde at skærpe ens sanser på. Og når man så ligefremt kan slå 2 fluer med et smæk, gå-ture og fotografering, så kan det jo ikke være ret meget bedre. 



Her til aften er undtagelses tilstanden blevet ophævet i hele Japan så selv om man stadig skal passe på og helst ikke må tage til andre amter hvis ikke det er strængt nødvendigt så håber jeg at det gør det nemmere at komme omkring inden for den næste mdr. tid så jeg har andre muligheder for at komme ud med kameraet og tage billeder andre steder end lige her hvor jeg bor. 



Til trods for at jeg ikke har brugt mit kamera siden oktober sidste år så synes jeg ærlig talt jeg fik nogen ok billeder ud af det. Jeg er især glad for billedet med sommerfuglen, jeg så en del forskellige sommerfugle, men ingen af dem ville sidde længe nok til at jeg kunne få et billede. Med undtagelse af denne ene grå sommerfugl med sorte cirkler som var meget fotogen. 
Jeg har googlede hele eftermiddagen og jeg kan desværre ikke rigtig finde noget der ligner min sommerfugl, så hvis der sidder nogen derude der ved en masse om sommerfugle og ved hvad det er for en vil jeg meget gerne høre fra jer. 

søndag den 24. maj 2020

Verdens bedste pastasovs.

Verdens bedste pastasovs er nok noget af en udtagelse at komme med, men lige i det her tilfælde så mener jeg det rent faktisk. Før jeg fik diabetes spiste jeg ofte pasta, men nu er det desværre en af de ting jeg har måtte sige farvel til pga det høje indhold af kulhydrater som man som diabetiker skal holde øje med. Men bare fordi jeg ikke kan spise pasta er jo ikke ensbetydning med at jeg ikke kan spise pastasovs og så bare erstatte pastaen med noget andet. 
Så i går brugte jeg lidt over 2 timer på at lave pastasovs og den blev lige så god som den altid plejer at blive og ærlig talt så var det faktisk rigtig dejligt at spise en portion mad der næsten var den samme som fra før jeg fik diabetes. Så eftersom jeg hårdnakket påstår dette er verdens bedste pastasovs vil jeg gerne dele opskriften med jer og skulle nogen få lyst til at afprøve om jeg har ret hører jeg da meget gerne fra jer om I synes jeg har ret. 


Verdens bedste pastasovs.

2/3 dl persille
2 spsk olivenolie
2 fed presset hvidløg
1 stort løg, finthakket
1 gulerod, hakket i firkanter
1 stilk selleri, skåret i skiver
500 g hakket oksekød
5 dl oksebouillon
2 1/2 dl rødvin ( er man diabetiker så vælger man selvfølgelig en tør rødvin )
2 dåser hakket tomater
salt og peber

Et af mine bedste køb på det seneste. En skræller der laver 
strimler. Perfekt til at lave grøntsags-pasta med. 

Persillen hakkes fint og sættes til side. I en stor gryde svitses løg, gulerødder, selleri og hvidløg i oliven olie. Bagefter svitses oksekødet. Tilsæt grøntsagerne igen og bland det hele godt. Tilsæt okseboullion, rødvin, hakkede tomater og persille. Når det hele når kogepunktet skrues ned for varmen og det skal nu simre i 1 1/2 time uden låg. Der er meget væske i sovsen nu og det skal reduceres så det bliver en tyk og cremet sovs, derfor uden låg. Husk at rør rundt i det engang imellem. Smag til med salt og peber. 


Hvis man spiser low carb så serveres sovsen med grøntsags-pasta. Især squash er meget velegnet til at lave grøntsags-pasta af og så er det en nem måde at få flere grøntsager ind i sit måltid på. Kan man få både gule og grønne squash gør det retten ekstra farverig og indbydende. Spiser man ikke low carb serveres sovsen selvfølgelig med spaghetti. 

Nu er der måske nogen der stejler lidt over at jeg mener retten kan spises på low carb fordi der er gulerødder i. Gulerødder betegnes normalt ikke som low carb, men her kommer det lidt an på hvordan den spises. Hvis den som her er hakket og blandet i en ret med andre ingredienser så er det ikke noget problem. Hvis man spiser rå gulerod som snack eller en ret kun med gulerødder så kan man godt diskutere hvor vidt det er low carb. Hvis man er på keto og kun spiser op til 5 gram kulhydrater om dagen er gulerødder no go. Spiser man moderat low carb er der bedre plads i regnskabet til at lade gulerødder indgå som en ingrediens i en ret.
Jeg er rimelig afslappet hvad angår kulhydrater i grøntsager for her synes jeg man skal tænke på at grøntsager indeholder en masse vitaminer og mineraler som kroppen kan få gavn af og har brug for på en positiv måde. Jeg er langt mere kritisk over for kulhydrater i brød, ris og pasta som i langt de fleste tilfælde er hurtige kulhydrater og som ikke indeholder de store mængder af ernæring, det er det man også kalder for tomme kulhydrater. Men det bestemmer man jo heldigvis helt selv om man vil spise.


Hvad angår rødvinen så vil jeg mene det er i orden når det bliver brugt i madlavning. Når vinen bliver varmet op og tilberedt på denne måde fordamper alkoholen. Jeg har helt fravalgt at drikke alkohol nu, men jeg har ikke noget problem med at bruge vin som ingrediens i en ret som denne en gang imellem. Hvor tit laver man lige mad der indeholder vin, jeg gør hvert fald ikke særlig tit. 

Tomat salat med frisk mozzarella og masser af frisk basilikum. 

Så det er hvad jeg helt klart mener er verdens bedste pastasovs. Jeg håber du evt. har fået lyst til at prøve. Det er en enkelt og nem ret at lave selv om den er lidt tidskrævende, men man kan jo sagtens lave noget andet mens det står og simre. Portionen bliver rimelig stor så der er til mindst 2 dage med mindre man servere den til en sammenkomst med mange mennesker, så vil der nok ikke være meget tilbage. Velbekomme.