Rejse tanker om Californien.

Jeg har hørt meget om USA, men af en eller anden grund har jeg aldrig prioriteret det særlig højt at besøge landet. Jeg ved ikke rigtig hvorfor men det virker bare ikke så sepcielt og fantastisk for mig som det åbentbart gør på andre. Ikke fordi der ikke er nogen gode ting ved USA for det er der helt klart, jeg er bare ikke rigtig tiltrukket af det. 

Inden afrejse havde jeg dog også en masse fordomme om USA, mange viste sig at holde stik og andre igen blev pænt manet i jorden. Nok min største fordom er omkring deres mad. Jeg har bare ikke meget til overs for amerikansk mad. Min fordom om at de fleste lever af fastfood i form af burger og pizza og andre virkelig højkalorie former for mad vist sig helt sikkert at holde stik. Jeg savnede i den grad flere grøntsager og et sundere alternativ til dem der ikke har lyst til at spise vafler med is, flødeskum, sirup, chokoladesovs og krymmel til morgenmad. En anden ting er at portionerne er enorme, selv hvis de serveret bare halv portion kunne man stadig sagtens blive mæt. 

En anden ting jeg ikke kan lide ved amerikans mad er deres enorme forbrug af GMO og det firma der hedder Monsanto der fremstiller billig genmanipoleret mad der egentlig ikke har ret meget med rigtig mad at gøre. Hvis man begynder at undersøge ting omkring mad i USA vil man hurtigt finde ud af at de bruger pesticider og andre kemikalier i deres dyrken og fremstilling af mad. Mange af de her stoffer er forbudt i størstedelen af resten af verden fordi det er påvist det er kræft fremkaldende. Men det bruges i stor stil i USA og det har jeg virkelig ingen forståelse for at de kan tillade, når man ser på den samlet helse tilstand af amerikanerne. Jeg kan kun sige jeg er glad for jeg ikke skal spise deres mad hver dag. Jeg ved godt der er stor forskel som turist og en der bor der og laver sin egen mad. Når man laver sin egen mad har man jo meget større mulighed for at fravælge visse produkter og ingredienser og kan lave en klare sundere og fedtfattig mad end den man får serveret på en restaurant eller en diner. Men amerikansk mad kommer jeg bare aldrig til at kunne lide.

 Min første aftensmad, burger og pomfritter. Menu kortet bestod mest 

af forskellige former for burger og meatloaf.

 Morgenmad i San Francisco fra IHOP, International House of Pancakes.

Jeg sprang frokost over og spiste kun sen aftensmad.

 Sandwich og kyllinge vinger fra Hooters.

 Pizza fra Round Table. Mig og min mand delte 1 pizza.

Det var mere end nok for os begge.

Bag ved os sad en familie på 3, de spiste 1 hel pizza hver.

En ting jeg til gengæld blev positiv overrasket over var deres natur og national parker. Jeg var vild med Yosemite. Vi havde 2 dage i Yosemite og for mig var det bare ikke nok. Jeg kunne have tilbragt alt vores tid i USA her. Jeg ville så gerne have haft tid til at tage nogen ordnelige hiking ture og udforsket steder noget mere. Yosemite har alt fra vandfald til fordige grønne dale og høje bjerge. Og der er fyldt med hiking stier så man kan komme helt tæt på denne fantastiske natur. Skal jeg besøge USA igen skal det helt klart være i nærheden af en national park og så skal vi bruge mere end 2 dage så vi har tid til at udforske stedet ordneligt. Der var en ting der slog mig for nogen dage siden at nu hvor jeg bor i en storby og tæt på Tokyo som betegnes som verdens største by så har jeg mere lyst til at komme væk fra storbyen når jeg rejser. Men da jeg boede i Danmark hvor jeg boede i en mindre by havde jeg mere lyst til storby rejser. Måske jeg er blevet lidt træt af storbyens larm og konstante neonlys, men jeg nyder naturen mere nu end jeg gjore før hen.

 Half Dome ved Glacier Point i Yosemite.

 En af de mange stier i Yosemite.

 Kæmpe Sequoias i Meriposa Grove, Yosemite.

Vi havde lejet en bil hele den tid vi var der. Ellers havde det været svært for os at nå rundt til så mange steder i den relative korte tid vi var der. En ting jeg var overrasket over var hvor meget affald der ligger på vejene. Halve bildæk og affald der bare var smidt ud fra lastbiler. Vi ankom til San Francisco sidst på eftermiddagen og havde derfor besluttet at overnatte der efter den lange tur så vi var friske til turen mod Yosemite næste dag. Havde det ikke været for vores ulykke havde jeg måske ikke bidt så meget mærke i hvor beskidt deres veje er og deres dårlige tilstand. Vi fik smadret forruden på bilen efter nogen timers kørsel. En sten sprang op på ruden og lavet et ordnelig hul. Især jeg blev meget forskrækket fordi det var i min side lige foran hvor jeg sad. Ved første chance vi fik stoppede vi og var ude og undersøge bilruden. Stenen havde ikke slået hul hele vejen igennem, men det yderste lag af glasset var væk og der var revner rundt omkring. Vi var virkelig irreteret over det og vi snakkede om hvorvidt vi skulle køre tilbage til udlejningsfirmaet i San Francisco og bede om en ny bil. Men vi valgte at køre vidre eftersom vi allerede var over halvvejs til Yosemite. Men hvis hullet blev større eller det begyndte at revne mere havde vi ikke andet valg en at afbryde turen og køre tilbage til San Francisco. Heldigvis var bilen totalt forsikret. Jeg har altid synes det var sure penge at skulle betale, sådan har jeg det ikke mere. Hullet eller revnerne blev ikke større og vi havde ikke andre uheld under turen. Vi var lidt nervøse da vi skulle aflever bilen igen, men hun spurgte bare om hvad der var sket og vi forklarede som det var og så var det det. Vi hørte ikke noget for det siden hen og vi har heller ikke modtaget nogen mail om at vi ikke kan leje biler hos det firma igen skulle vi komme til USA igen og have brug for en bil. Min mand fortalte mig ellers at nogen udlejnings firmaer ikke vil udleje til dig igen hvis du har skadet en af deres biler.

 En anden ting jeg godt kunne lide var deres huse.

 Bixby Broen som vi stoppede ved da vi kørte Big Sur.

 Den spanske mission i Carmel.

 Sporvogn i San Francisco.

 Vandtårnet på Alcatrez.

 Golden Gate Bridge.

 Pier 39.

 Udsigt over San Francisco ved Lombard Street.

 Loris Diner down town San Francisco. Det er en diner med 1950erne tema.

De har en cadillac stående indenfor. Vi fik kun pie og milkshake her selv 

om de også servere et større udvalg af burgere.

Et af de utallige vægmalerier i The Mission District.

Af en eller anden grund var San Francisco bare en anden storby for mig. Ikke fordi de ikke har noget at byde på, tvært imod er der meget at se og opleve. Højdepunktet var helt klart Golden Gate Bridge, Alcatrez og vægmalerierne i The Mission District og selvføldig søløverne ved Pier 39 fordi jeg holder så meget af dyr.

Jeg synes byen var meget beskidt mange steder. Jeg lærte ret hurtig at offentlige toiletter er kun noget man skal bruge hvis man er så trængende at tårene presser sig på. Jeg synes virkelig toiletterne var ulækkere. Jeg spekulere på hvor tit de bliver gjort rent, det er højest kun 1 gang om dagen. Lige da jeg kom til Japan ville jeg heller ikke bruge deres offentlige toiletter fordi jeg ved hvor ulækkere de også kan være i Danmark, men nu kan jeg godt bruge japanske toiletter. Japanske toiletter er meget renlige og bliver gjort rene flere gange daglige. De store indkøbs centere har ligefremt deltids ansatte der kun går rundt og holder alle toiletterne rene og dermed bliver de gjort rene hver time eller hver anden time. Der er altid toilet papir og desinfektion sprayen er altid fyldt så man lige kan tørre toilettet af inden man sætter sig. Det er hvert fald ikke gældende i USA da.

En anden ting jeg var overrasket over var antallet af hjemløse. Vi så faktisk rigtig mange hjemløse i San Francisco. På et tidspunkt stod vi i kø for at komme med en kablevogn og bag ved os var en skraldespand hvor en hjemløs dame stod og spiste reste fra. Jeg fik rigtig dårlig samvittighed og havde det faktisk rigtig dårligt over det, men for hende virkede det meget normalt. Jeg synes det er virkelig trist at nogen mennesker er nødt til at leve på den måde. Der er også hjemløse her i Japan, men man ser dem slet ikke i gadebilledet på samme måde som man gør i USA. Og de tigger ikke, jeg har aldrig oplevet de tigger om mad eller penge her i Japan. Men jeg synes de tiggede meget i USA. Det er deres måde at overleve på, men for en som mig der ikke er vant til det fik jeg virkelig dårlig samvittighed over det. Det fik mig virkelig til at tænke over hvor heldig jeg selv er. At have tag over hovedet og kunne få mad og drikke hver dag og stadig have penge i overskud til at tage ud og rejse for.

Men alt i alt havde vi en rigtig god tur og jeg er ikke så negativ indstillet over for USA mere som jeg har været. Jeg kan sagtens se mig selv besøge landet igen. Jeg vil gerne besøge flere af deres national parker, men jeg håber også turen en dag kan gå forbi byer som New York, Washington og Philadelphia. Og der kommer helt sikkert flere steder til hen af vejen. 

Væg malerierne i The Mission.

Allerede inden vi tog til Californien havde vi en længere diskution om hvorvidt vi skulle besøge The Mission District. Min mand sagde klart nej fordi da han boede i Californien ( for over 10 år siden ) var det kendt som et rådt og kriminelt område. Det er et fattigt område hvor der stort set kun tales spansk og hvor man kan møde folk fra hele Latin Amerika. Jeg blev ved med at sige at 10 år er lang tid og meget kan have forandret sig i den tid. For hvis det er så farligt et sted hvorfor står det så beskrevet i guide bøger uden advarsler. Jeg må åbentbart have meget gode overtalelses evner for på vores sidste dag i San Francisco tog i metroen til The Mission District. Aftalen var dog at jeg ikke måtte gå rundt med mit store kamera og vi gik ikke ned i nogle små skumle gyder. Så alle billeder i dette indlæg et taget med min mobil telefon fordi den er langt lettere at skjule.

Men vi ankom og det første jeg lå mærke til var at der blev talt spansk og stort set ingen engelsk. Der var en hel del mere beskidt end de andre områder vi havde besøgt. Men vi gik straks på jagt efter det vi var kommet for at se. I The Mission District findes der flere 100 vægmalerier. De er et udtryk og en protest mod den måde de bliver behandlet på. Af en eller anden grund opfattes latinamerikanere som 2. rangs mennesker og de lever ofte i stor fattigdom og må tage lavt lønnet arbejde som de andre amerikanere ikke vil udføre.

Mit indtryk af området er at det er et flot og farvestrålende kvarter. Selv om vi så flere skilte om at salg af narko ikke accepteres og her må man ikke tage narko selv om der var tydelige spor efter det, så følte jeg mig faktisk ikke utryk ved at være der. På intet tidspunkt blev vi forfuldt eller nedstirret.

Det var meget tydeligt det ikke lige er det sted der kommer flest turister og vi så da også kun en håndfuld andre der gik rundt og kiggede på vægmalerierne. Jeg må dog sige det ikke var et sted jeg havde lyst til at gå rundt som turist efter mørkets frembrud. Jeg har på fornemmelsen at det er et sted der efter mørkets frembrud skifter markant karakter. Men i dagtimerne ser jeg ingen problemer med at tage en tur rundt i kvarteret. Så hvis du har noget tid til overs på en tur til San Francisco kan jeg kun anbefale at tage turen forbi og se de mange vægmalerier, de er meget veludført og meget anderledes end det man normalt forbinder med graffiti.

Har du nogen sinde på dine rejser besøgt et kvarter med et blakket ry og efter dit besøg ikke helt forstået hvorfor det har så dårligt et ry????

San Francisco.

Efter vi havde været ude på Alcatrez havde vi egentlig ikke de store planer resten af dagen, så vi besluttede bare at gå rundt og se alle de berømte og turistede steder eftersom det var min første tur til byen. Vi nåede da også vidt omkring inden vi til sidst var så trætte at vi tog tilbage til hotellet. Dagen startede ret tidligt eftersom vi havde bestilt billetter til Alzatraz hjemmefra da vi havde hørt at vi kunne risikere der ellers ville være udsolgt fordi det er den mest populære attraktion i San Francisco. Jeg tror det var et godt valg for vores afgang var udsolgt. Båden ud til Alcateaz sejler 2 gange i timen og man skal være de 30 minutter før ens afgang.

Men sikkert tilbage på fastlandet fulgte vi bare strømmen af mennesker ned mod Pier 39 som mest af alt kan betegnes lidt som et slaraffenland af souvenir butikker og restauranter.

 På vej ned til færgen til Alcatrez.

 Pier 39. 

 Kan du gætte min ynglings film ???

 San Francisco set fra Alcatrez færgen.

 Indgangen til Pier 39.

 Søløverne ved Pier 39.

 Søløverne ved Pier 39.

Der var et sted jeg havde ret travlt med at komme hen til og det var det område hvor man kan se søløverne. Der er et område nede bag ved Pier 39 hvor en masse søløver har indtaget området og desuden er der et lille center der fortæller om søløverne. De har efterhånden snart været der i 20 år og er i sig selv blevet en ret så stor turist attraktion. I starten kunne man ikke rigtig forklare hvorfor søløverne havde valgt at slå sig ned her. Idag ved man bedre og forklaringen er at her har de ingen naturlige fjender i form af hajer og store hvaler. Så her kan de lege i vandet og solbade dagen lang fordi de er i sikkerhed fra andre rovdyr. De er ret så underholdende at kigge på som de ligger der og klapper med lufferne og grynter højlydt. Jeg kom sån til at tænke på Luffe og Hr. Mortensen fra Nissebanden i Grønland.

Men søde er de hvert fald og jeg kunne have siddet der i timevis og studeret dem hvis det ikke lige var fordi min mand synes vi skulle til at vidre efter en halv times tid. Men helt klart mit ynglings sted i San Francisco.

 Fiske restauranter med alt godt fra havet, størstedelen 

af deres mad er vist friture stegt.

 Det berømte Fishermans Wharf skilt.

 Hjulene der trækker kablerne der trækker kabelvognene.

Vi var ude at køre med kabelvognene 2 gange. Jeg synes det er en rigtig god måde at se San Francisco på. Det er godt nok nået dyrer end at tage andet offentlig transport, men det er en oplevelse i sig selv. Vi stoppede også ved kabelvogns museumet. Det er ikke særligt stort, men man kan se nogen at de gamle vogne. Dem de bruger idag er nye vogne der skal se gamle ud. Desuden kan man se de store hjul der trækker de kabler der ligger gravet ned lange alle ruter hvor kabelvognene kører og som hjælper med at trække vognene op af de meget stejle gader som San Francisco også er kendt for. Jeg må indrømme at jeg havde lidt svært ved at forestille mig hvordan de hjul trak kabler gravet ned over det meste af San Francisco. Det må være et virkelig stort arbejde at skulle skifte et af de kabler.

 Lombard Street, en af de mest snoede veje i verden. Som vi gik op og ned 

af Lombard Street gik vi og snakkede om man nok skulle have en vis erfarring 

som billist for at komme ned her. Jeg er bare glad for vi gik og ikke tog turen i

bil for jeg var helt klart blevet svimmel og køresyg inden vi var nået ned.

Alle de grønne buske man kan se er hotensiaer i alle mulig farver og de billeder jeg 

har set herfra når de er i fuld blomst er bare helt fantastiske. Google det og se selv.

 Kabelvognene.

 Grace Katedralen.

De stejle gader i San Francisco.

Vi havde nogen rigtig gode dage i San Francisco. Ud over Alcatrez havde vi ikke lave de store planer. Vi gik bare rundt og fik set så meget som overhovedet muligt. Jeg synes det var nemt at komme rundt og mange af de berømte steder ligger inden for overkommelig gå-afstand. Vi havde i alt 2 dage i San Francisco. Fra vi ankom søndag aften til vi skulle flyve hjem tirsdag lidt over midnat. De 2 dage var mere end rigelig til at få set det vi gerne ville og alligevel havde vi tid til at gå og hygge og stoppe ved en rigtig 1950erne dinner og få pie og milkshake. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er vant til denne type byer fra Europa, men den slog ikke benene væk under mig på samme måde som Prag gjore og asiatiske byer har gjort. Der var jo ikke noget anderledes ved stedet som jeg ikke allerede har oplevet før. Selvføldig er det anderledes men for mig ikke på en mindblowing måde. Jeg har ikke noget imod stedet og jeg kan sagtens se mig selv vende tilbage en dag for der er stadig flere steder i Californien jeg gerne vil opleve.

Har du været i San Francisco ???? Hvad var dit indtryk af byen ????

Alcatraz.

Som jeg nævnte i indlæget om Golden Gate Bridge, så er der 2 steder i San Francisco der for mig står som de 2 store ikoner der symbolisere byen og nr 2 er selvføldig Alcatraz.

Alcatraz har været mange ting, men de fleste forbinder det nok med at være fængsel og det er faktisk også det jeg selv forbinder det med, men historien om Alcatraz er meget mere end det. Alcatraz ligger 2,4 km ude i Sab Francisco bugten og den nemmeste måde at kommer derud på er ved at købe en billet til Alcatraz Cruise, en færge der går cirka hver halve time. Man kan besøge stedet både om dagen og om aften. Vi havde nu valgt at tage derud i dagtimerne så jeg kunne tage en masse billeder af stedet. Manger kender nok filmen The Rock med Sean Connery, Nicolas Cage og Ed Harris i hovedrollerne og navnet The Rock er da også et meget anvendeligt kælenavn for stedet den dag idag.

Skrifter om Alcatraz går helt tilbage til 1775 hvor spanierne døbte øen La Isla de los Alcatraces. På spansk betyder Alcatraces pelikaner. Øen var nemlig ynglested for brune pelikaner.Indtil omkring 1846 er øen privat ejet. Men den bliver købt af den amerikanske stat for summen af 5000 US dollars. 

I første omgang bliver øen brugt som opbevaring af militær isenkram og de reserver der er indkladt til at kæmpe på amerikansk side i Mexico-USA krigen. Efter krigen rykkede militæret ind på øen og begyndte for alvor at bygge barakker og haller under navnet Fort Alcatraz.

Da Den Amerikanske Borgerkrig brød ud i 1861 var det mening at fortet skulle beskytte San Francisco, men stedet blev mest af alt brugt som fængsel for sydstats sympatisører og kapere der sejlede ud for vest kysten.

I 1933 overtog Department of Justice stedet og året efter blev det til det fængsel som de fleste nok forbinder stedet med. Størstedelen af fangerne kom fra stats fængslet Leavenworth i Kansas, de fleste af dem var bank røvere og mordere. De fleste kender nok navne som Al Capone, George "Machine Gun" Kelly og Robert Franklin Stoud ( The Birdman of Alcatraz ). Det er alle sammen nogen der har været med til at give Alcatraz ry som et af de mest barske fængelser i USA.

I de 29 år Alcatraz var fængsel forsøgte 36 fanger i alt 14 gange at flygte fra stedet. 2 mænd prøvede 2 gange at flygte. 23 blev fanget levende. 6 blev skudt og dræbt. 2 druknede og 4 savnes men formodes druknet.

Frank Weatherman var den sidste fange der forlod Alcatraz den 21 marts 1963.

Den 20 november 1969 blev Alcatraz besat af en større gruppe indianere under navnet United Indians of All Tribes. De protesterede imod regerings måde at behandle indianerne på og den måde de var blevet frataget deres ret til jorden og sat i resavater med begrænset mulighed for frihed uden for resavaterne. Besættelsen varede næsten 2 år og ender med at have en direkte indflydelse på amerikansk politik vedrørende indianerne. 

Idag er Alcatraz en af USAs største attraktioner og flere millioner besøger årligt stedet.

 Alcatraz set fra færgen.

Noget af den graffiti indianerne malede på stedet under deres besættelse.

 Alcatraz er idag en del af National Park Service og af historisk værdi 

for USA.

 Barrak fra dengang det var militæret der var på øen.

 På berømte vandtårn med graffiti fra da indianerne 

besatte øen.

 Fængsels haven. Det var et stort privilegium at blive udtaget til at 

passe haven for det betød nemlig at man fik lov til at komme 

ud i den friske luft.

 Selve fængelses bygningen.

 Som nyankommen til Alcatraz er det første man får udlevert 

en fange dragt, tæppe, tallerken og krus.

 Fængsels køkken.

 Toiletter.

 Fængsels celle som består af en seng, toilet, håndvask og 2 hylder.

 Fra hospitals afsnittet.

 Det der er tilbage af fænglses inspektørens bolig. 

Der var i alt 4 fængsels inspektører i de 29 år her var fængsel.

Admistrations bygning. Fra denne side har man en hel fantastisk udsigt ind

over San Francisco by.

I starten nævnte jeg nogen af de berømte fanger der har siddet på Alcatraz, men i tilfølde du ikke lige ved hvem det er, er her en kort fortælling.

Al Capone ( Scarface Al ) 

Hans rigtige navn er Alphonse Gabriel Caponi. Hans forældre er begge fra Italien. Han er født og opvokset i Brooklyn, New York. Han blev tidligt involveret i kriminalitet. Han var en af de største spritsmuglere under Forbudstiden i 1920erne til 1930erne. Han flyttede til Chicago på sin vej op gennem underverden og her opbyggede han et imperium som gangster og storsmugler.

I 1931 blev han dømt for skattesvindel og indsat i stats fængslet i Atlanta, Georgia. I 1934 blev han overført til Alcatraz hvor han sad indtil 1939. 

George "Machine Gun" Kelly.

Irsk-amerikansk gangster fra Memphis, Tennessee. Ligesom Al Capone var han også spritsmugler under Forbudstiden, foruden bank røver. Han største forbrydelse var da han kidnappede olie tycoonen Charles F. Urschel i july 1933, hvor det lykkes ham og han med gangstere at få udbetalt en løsesum på 200.000 US dollars. Han blev anholdt den 26 september 1933 og tilbragte resten af hans liv i fængsel. Han tilbragte 17 år på Alcatraz. Han døde i Leavenworth fængslet på sin 59 års fødselsdag af et hjerteanfald.

Robert Franklin Stroud ( Birdman of Alcatraz )

Fra Seattle, Washington. Stroud flyver fra reden i en tidlig alder og tager til Alaska. Her møder han danserinden Kitty O'Brien som også er prostitueret. De flytter sammen og han fungere som en alfons for hende. En dag er der en kunde der ikke vil betale og Stroud konfrontere ham og de kommer i slagsmål og kunden ender med at blive skudt. Han bliver idømt 12 år for manddrab og sidder på McNeil Island. Her overfalder han en hospitals ansat der har anmeldt han for besidelse af narkotika ( morfin ) desuden overfalder han også en anden indsat i et forsøg på at få morfin. Han får yderlig en fængselsdom for overfaldene og overflyttes til Leavenworth. I Leavenworth får han en reprimande for en mindre overtrædelse i cafeteriet der ender med at han stikker en fængselsbetjent ihjel. Han bliver dømt til døden, men senere retsager gør at dommen bliver omstøbt til livsvarrig fængsel. Under hans tid i Leavenworth finder han en dag 3 spurve der er kommet til skade. Han tager dem til sig og passer og plejer dem og inden længe skifter han dem ud med kanarie fugle som han yngler og sælger til besøgende i fængslet. Han skriver 2 bøger om fugle og senere da han kommer til Alcatrez en selvbiografi. Han bliver overført til Alcatrez i 1942. På Alcatrez må han ingen fugle have, men han har adgang til biblioteket hvor han begynder at læse jura bøger. I 1959 bliver han alvorligt syg og overføres til et hospitals center for indsatte i Springfield, Missouri. Han dør den 21 november 1963 i en alder af 73 år. Han har tilbragt 54 år i fængelse, 42 af de år er tilbragt i en isolations celle.

Jeg synes det var så spændende at gå rundt på Alcatraz. Når man kommer op til selve fængslet får man udlevert et par høretelefoner og en optager med fortællinger fra livet på Alcatrez. Fortællingerne er indtalt er tidligere ansatte såvel som indsatte. Og så bliver man ellers guided rundt mens man lytter til fortællingerne på båndet. Der er så meget historie over Alcatraz og man kan umuligt undgå at blive fanget af det. Det var hvert fald svært for mig fordi jeg er så interesseret i historie. For mig var det virkelig stort at gå rundt derude, det er noget jeg altid har drømt om og endelig gik den drøm i opfyldelse. Jeg synes det levede fuldt op til mine forventninger. Fra man ankommer til man tager af sted igen. Der gik en del frivillige derude der mere end gerne delte ud af deres viden om stedet og det var meget morsomt at lytte til deres historier og anekdoter om livet på Alcatraz og mennesker og indsatte der har haft sin gang på øen. Jeg kan helt klart kun anbefale at man besøger steder hvis man er i San Francisco. Jeg mener hvert fald hvis man ikke gør det så snyder man sig selv for en kæmpe oplevelse.