Translate

lørdag den 30. april 2011

Sanjusangen-do



Stedet syner ikke af meget når man ser det udefra, men jeg skal da lige love for at det så rigelig bliver opvejet når man kommer indenfor og husk lige at holde en hånd under kæber så den ikke lander på gulvet. Igen måtte man ikke tage billeder indenfor.

I dette tepmel er det bedehallen der er den store atraktion. Den er 120 meter lang og der er ikke mindre end 1001 buddha statuer. 1000 stk der står op og de er alle forskellige, de ældeste er fra det 12 århundrede. Alle statuerne skulle efter signe hver være udskæret af en stor blok af japansk cypres træ. Jeg talte dem ikke for de stod i 4 rækker og det var ret svært at se dem der stod på bagerste række. I midten på den foreste række er der en kæmpe siddende buddha med 1 stort hovede og 11 små hoveder og 20 par arme. Alle statuer er belagt med guld. Foran alle buddha statuerne står der 28 gude statuer som alle stammer fra Kamakura perioden (12-14 århundrede). De er meget udtryksfulde, især tordenguden Raijin.

Da vi gik derinde nøs jeg meget og på et tidspunkt spørger min mand mig om jeg er ok, hvortil jeg svare at nok har de nogle fantastiske statuere der kan gøre en meget måløs, men de er altså ikke særlig gode til at støve af. Min mand er ved at knække fuldstændig sammen af grin og min svigermor, der selv er buddhistisk munk, må forklare mig på hendes begrænset engelsk at sådan nogle steder ikke bliver rørt eller støvet af for de er meget hellige. Men trods nys og støv et sted jeg aldrig vil glemme og helt klart vil anbefale hvis man vil en tur til Kyoto.

Eikando Zenrin-ji Templet, Kyoto.





Dette tempel ligger også i et bjergrigt område, man måtte egentlig ikke tage billeder der derfor er der ikke så mange billeder. Jeg synes det var veget specielt at gå rundt her, der var en meget fredsfyldt stemning, det er sådan et sted man har lyst til at sætte sig ned og meditere. Stedet består af flere bygninger og de første blev påbegyndt i 853.

Stedet har en meget special buddha statue, faktisk er de, de eneste i verden der har det, nemlig en buddha statue der ser til siden.

Legenden er at meget tidligt en morgen, 15 feb. 1082, gik munken Eikan rundt i rummet hvor statuen står og som solens første stråler bryder frem rejser statuen sig og kommer ned til Eikan der står fuldstændig lammet og stum og kan ikke tro sine øjne. Den går rundt om ham og tilbage til sin plads, men inden da vender den sig om og hvisker "følg mig". Munken beder til at statuen skal bevare denne form og derfor kan man den dag idag opleve denne statue der ser til siden som den eneste i verden.

Der høre nogle utrolige flotte haver stenhaver til stedet, vi var der mens kirsebærtræerne stadig blomstrede, men jeg kan forestille mig der også ville være fantastisk at komme der om efteråret når alle bladene på træerne de gyldenbrune og røde. jeg kan varmt anbefald at besøge dette tempel, det er meget unikt med statuen der ser til siden men man får også et meget godt indtryk af japansk have akitektur.

Nanzen-ji, Kyoto.




Indgang til templet og pagoden.




Udsigt fra pagoden.





Mens kirsebærtræerne stadig blomstrede.


Nanzen-ji templet er fra 1291, det er egentlig flere bygninger der ligger spredt på en bjergside. Det er ikke et af de mest vigtige templer i Kyoto, men de har en pagode man kan gå op i og der er en fantastisk udsigt. De fleste pagoder i Japan kan man kun se udefra fordi de er så gamle og for at bevare dem kan man ikke have flere tusinde turister randende oppe i dem og det kan jeg egentlig godt forstå, men de er også rigtig flotte set udefra.

Panda feber






Ueno Zoo i Tokyo har fået 2 pandaer fra Kina. De begyndte med at fremvise dem den 1 april efter at have haft dem i nogen tid hvor de skulle vende sig til deres nye hjem. Vi så i tv den 1 april hvor mange der var for at se dem og vi blev hurtig enig om at vente et par uger med at tage op og se dem indtil den værste pandafeber var aftaget. De første par dage var der op til 4 en halv times kø for at komme hen til pandahuset, vi kunne nøjes med at stå i kø en halv time. Jeg har aldrig set en panda i virkeligheden, kun på tv og jeg blev bestemt ikke skuffet da jeg så dem, selv om det første jeg sagde var "jeg troede de var større", men de var bare rigtig søde. De går ikke sammen, de har hver sin have. Den ene var meget aktiv og gik meget rundt den anden sov til middag og var ikke spor interesseret i at få taget billeder. Jeg holder meget af dyr og var rigtig glad for at få mulighed for at se dem, men jeg har sån dobbeltmoral over for dyr der bliver holdt i et bur. På den ens side er det en god mulighed for at opleve dyr man måske aldrig ellers ville komme til at opleve, på den anden side synes jeg det er synd at indespærre dem for at vi kan se på dem gennem en glasrude. Nogle dyr vandre bare op og ned af den samme rute hele tiden og det får mig til at tvivle på om de trives, det er vilde dyr der høre til ude i naturen. Nogle af de dyr vi så, så ud til at de trives mens andre fik mig til at tvivle. En anden ting er, beskytter man vilde dyr ved at indespærre dem for at studere dem og få dem til at yngle så de ikke uddør, jeg tror svaret til det er både ja og nej. Jeg læser National Geographic og i det nyeste nummer er der en artikel fra Rusland om nogle forskere der over flere årtier har avlet på vilde ræve for at gøre dem tamme og for at studere forskellen på generne mellem de vilde og tamme ræve. Det er på det seneste lykkes dem af fremavle helt tamme ræve og de kan faktisk se der er forskel på generne, så hvis man har nok penge kan man i Rusland købe en ræv som kæledyr. I artikelen er der et billed af en ræv der står i en sofa omgivet af alverdens luxus og kigger ud af vinduet over mod skoven, det var virkelig bare et tankevækkende billede, men også et trist billede synes jeg. Gad vide hvad det næste bliver inden for kæledyr.


En gave fra Thailand.



Selvføldig var der også andre dyr end pandaer, her en ørn.



En grib


En abe.



Gorillaer, de var meget underholdende at se på, især den lille baby gorilla.



Baby gorilla, den er cirka 1 et halvt år gammel.



Gorilla far løber efter gorilla baby.



Gorilla mor


Japanske aber, dem brugte vi meget tid på at kigge på, de så ud til at stortrives og var levarendør til mange grin.


Lama fra Peru



En af mine ynglinge flamingoerne.


søndag den 24. april 2011

Støt Japan

Hvis du er fra Århus eller omegn eller har lyst til at køre en tur søndag den 8 maj så støt dette projekt ved at tage ind og besøge dem http://stottejapan.dk det er jeg sikker på de vil blive meget glade for.

onsdag den 20. april 2011

Heian Jingu




Den store torii (port) der fører op til shinto helligdommen




Indgangen til selve helligdommen.







Vand til at vaske hænderne i inden man går ind



Træppegelænder og det var virkelig blank pudset


I shinto/buddhisme kan man købe små seddler der fortæller hvordan det går i ens liv og hvad fremtiden bringer. Får man en dårlig seddel kan man hænge den her og ved specialle cermonier vil shintopræsterne så brænde dem i håb om at fjerne uheld fra dit liv.





Udsnit af frisen over helligdommen


Det er små bønner man skriver ned og hænger op i håb om at de vil gå i opfyldelse. Det kan være et privat ønske, at det skal gå godt til eksamen og for tiden også mange ønsker om at Japan skal komme igennem denne prøvelse vi befinder os midt i.
  Jeg synes selv det her er blevet et ret godt billede, desværre var det først da jeg så billederne igennem jeg opdagede det uønskede hovedet i hjørnet.


Kirsebærtræ eller sakura som det hedder på japansk



Meget japansk og også et af mine bedre billeder


Stenbro over vandet og det hænder folk skvatter i for stenene er noget ujævne, men jeg kom tørskoet over.





Her har jeg altså virkelig været heldig, det er bare så godt et billede, sakura der reflektere i vandet.


 
SLANGE


på vej op af vandet, jeg fandt aldrig ud af hvad det var for en. Jeg var mere optaget af at komme væk.





Saketønder.


Heian Jingu er en shintohelligdom og den har den største torii (port) i hele Japan, den er omkring 7 meter høj. Helligdommen er bygget i 1895 og blev bygget for at fejre 1.100 året for Heiankyo, som er det tidligere navn for Kyoto. Der høre en virkelig flot park til og det var helt fantastisk at gå rundt derinde mellem kirsebærtræerne, jeg kan også forestille mig der ville være rigtig flot om efteråret med alle de gyldne farver.