Translate

torsdag den 26. juli 2012

Blandede nyheder.

 De japanske fodbold piger er i nat kommet godt fra start ved OL i London, da de vandt over Canada med 2-1. Der er tårnhøje forventninger til pigerne efter de sidste år blev verdensmester i damefodbold. De vandt verdensmesterskabet omkring et par mdr efter det store jordskælv og det gjore dem extrem populære, fordi de i en tid med stor sorg bragte fornyet håb og glæde. Og lige siden har de været Japans darlings nr 1og små piger der nu vil spille fodbold er større end drenge der vil spille fodbold. Drengene vil heller spille baseball. Forventningerne er så heller ikke blevet mindre efter fodbold pigerne har vundet alle deres opvarmnings kampe inden de satten kursen mod London. Ud fra de billeder jeg har set af japanere der så nattens kamp direkte, havde de ellers meget beherskede japaner da også svært ved at styre begejstringen og glæden over nattens sejr. Japan stiller med 220 atleter til dette års OL.

En anden ting der optager japanerne lige for tide, især på Okinawa er disse fly. Det er amerikanske militærfly. Det de kan er at de kan lande og lette som en helikopter, men det er et fragtfly.
Det skal udstationeres på basen på Okinawa og det er folk på Okinawa ret utifredse med. Militær basen på Okinawa ligger midt i et beboelse område. Da basen i sin tid blev bygget var det et øde område, men befolknings tætheden bliver også højre på  Okinawa, så idag ligger basen midt inde i et beboelses område.
Det der bekymre mest er at flere fly under flyprøver er styrtet ned fordi det er svært at styre flyet når de skal vende propellerne fra vandret til lodret stilling og omvendt. Man skal have en speciel uddannelse oven i sin pilot uddannelse for at må flyve flyet. Problemet er at hvis flyet styrter ned på Okinawa vil det betyde at et stort antal civile japanere vil blive drabt og derfor er der mange protester imod flyet næsten dagligt uden for basen. Et andet problem er at de larmer mere end almindelige fly og støjen fra fly er i forvejen meget høj på Okinawa.
Den japanske regering har da også sat flere krav over for USA hvis flyet skal flyve her i Japan, bla. vil flyet indtil USA kan garentere for sikkerheden blive nægtede flytilladelse. Men hvor længe det bliver ved er usikkert eftersom de første 12 fly allerede er ankommet. Desuden vil den japanske regering jo rigtig gerne have alle de penge der følger med for at have flyene udstationeret her og i brug.

Og vejrudsigten. Hedebølgen fortsætter. De sidste par uger har der været rigtig varmt. Temperaturen ligger fra 33 grader og op. Idag er der 37 grader i Saitama og Nagoya og temperaturen er stadig stigende. Det begynder ikke at gå nedaf igen før midt eller slutningen af september.
Jeg synes vejret har været meget anderledes i år sammenlignet med sidste år. Indtil nu synes jeg ikke luftfugtigheden har været så høj og ulidelig som sidste år, men nu har vi heller ikke fået så meget regn som sidste år. 
Regnsæsonen er netop slut og det sted det er gået hårdest ud over er Kyushu, hvor vi var for lidt over 1 mdr siden. Da det var aller værst svare det til de havde skybrud 3 dag i træk nat og dag og det er da virkelig også ufattelige mængder de har fået. Regnen er da heldigvis holdt op nu og vandstanden krafig faldende ned til det normale igen, men der er stadig omfattende ødelæggelser og mange har mistede alt. Det er de værste oversvømmelser Japan har oplevet i mange mange år.
En lidt trist rekord der er ved at blive sat i disse dage er folk der får hedeslag. Det er især ældre mennesker og børn der lider. Børn fordi de ikke ved hvad symptonerne er og derfor ikke tænker over at de skal drikke også selv om de ikke er tørstige, men her synes jeg også forælderne må tage noget ansvar og holde øje med deres børn og sige til dem at de skal drikke også selv om de ikke vil.
Problemet er lidt det samme med ældre menneske, de tror ikke det er nødvendig at drikke så meget når man ikke bevæger sig, men det er det altså.
Noget andet er at mange ikke vil bruge aircondition fordi det stadig er stor mangel på strøm og de har set sig nødsaget til at genåbne et atom kræftværk over ved Fukui, netop for at folk ikke skulle omkomme i varmen.
Men nu må vi se hvad august bringer, det er den absolut værste mdr. at komme igennem hvad angår varme og høj luftfugtighed.

For god ordens skyld vil jeg lige sige at billederne i dette indlæg ikke er mine, som det normalt ellers er men at jeg har lånt disse fra Google.

mandag den 23. juli 2012

Lanterne festival i Odawara.

 Traditionel japansk tromme band.
 De bære en mikoshi. Ved mange festivaller bæres de rundt i gaderne og er et symbol og beskytter fra det område de kommer fra.
 I gamle dage var det kun mænd der måtte bære mikoshien, men idag er det også tilladt for kvinder. Der var ikke så mange kvinder, der er stadig lang flest mænd der gør det.
 En mikoshi kan veje op til 500 kilo og det kræver virkelig sit at være med til at bære den. De går ikke bare rundt, nogle gange løber de også og de synger og kommer med slag råb hele vejen.
 Mikoshi kommer fra shinto, som var hoved religion her i Japan før Buddhisme kom. Inde i mikoshien bor en Gud som er beskytter for det område den kommer fra og det er en ære at være med til at bære den.
 Hele vejen langs søen var fyldt med lanterner malet af skolebørn i Odawara.
 En mikoshi bæres over broen ind til festival pladsen.

 Inde på festival pladsen, hvor der var stor konkurrance mellem de forskellige bydele.


 Denne mand har båret mange mikoshier gennem tiden, lig mærke til den store bul på skulderen. Det er en permament skade og et vidnesbyrde om hvor tunge de er og alligevel bliver han ved år efter år.



 Stor lanterne med Odawara Slot inde på festival pladsen.
 Lanternerne bliver tændt





Igår tog vi toget til Odawara, for at se lanterne festivalen der bliver holdt ved slottet i byen.
Jeg var meget spændt på det, for det var min første af slagsen. Sidste år var stort set alt aflyst pga jordskælvet, men i år får den ikke for lidt og der er festivaller hver weekend et eller andet sted fra nu af og resten af sommeren. Der er også mange fyrværkeri festivaller, sidste år var der kun 1 fyrværkeri festival, men i år får den ikke for lidt. Jeg glæder mig til at komme ud og opleve nogle flere festivaller og virkelig opleve det kulturalle Japan.

Vindklokker.















I fredags tog vi en tur til Kawasaki, som ligger mellem Yokohama og Tokyo. Grunden var at Kawasaki Daishi havde en stor festival med vindklokker. Det er noget der er meget brugt her i Japan. Om sommeren når det er hedt og solen steger fra en skyfri himmel vil man jo gerne køles lidt ned og derfor gør mange japanere det  at de hænger vindklokker op udenfor. Ideen er den at når man høre lyden af metal det i vinden slår let på glas skal få det til at løbe koldt ned af ryggen på en fordi det for mange kan være en ubehagelig lyd. Der må så helt klart være noget jeg har helt misforstået, for jeg synes ikke lyden er ubehagelig, men mere  magisk. Jeg synes det lyder helt fantastisk når man kan høre lyden af flere klokker der spille i vinden. Da vi besøgte templet var der over 30.000 vindklokker, det var et kæmpe stort marked.
Vindklokker kommer i mange forskellige design, som du kan se på billederne. Nogle er mere traditionelle mens nogle er sød eller sjove.
Det er ikke noget der masse produceres på en fabrik, de er håndlavet og håndmalet og derfor kan nogle af dem også være ret dyre. Dem vi så kom for hele Japan og de er forskellige alt efter hvor de kommer fra.
Jeg synes det var helt fantastisk at gå rundt derinde, og jeg kunne have købt en masse, hvis det nu ikke lige havde været fordi min mand var med til at styre min købelyst. Normalt har jeg ikke et shopping gen, men det havde jeg det og jo jeg fik da 1 med hjem, selv om det var meget meget svært at vælge.

Første foto konkurrance.

Det er med dette billede at jeg deltager i min aller første foto konkurrance. Det er en side der hedder Photography For Beginners. Det var egentlig min mand der fandt siden, men mig der nu har en profil der. De har konkurrance i flere forskellige kategorier og man kan få sine billeder bedømt af andre. Og hvis man er så heldigg at vinde får man sit billed udgivet i deres magasin som udgives i England.
Billedet er en passions frugt blomst. Jeg tog billedet en dag jeg tog op til Yamate, fordi jeg var alene hjemme og ikke rigtig havde noget at give mig til. Jeg fandt den fordi jeg gik rundt om et gammelt hus og ville se  rosen haven omme bagved, men det var ikke lige hvad jeg forventede, så jeg gik bare vider og overså næsten disse blomster som voksede op af et hegn.
Jeg synes de blomster er helt fantastiske, men jeg tror de er sværre at få til at gro, jeg tror de kræver ret meget varme, for selv om planten var ret stor var der ikke mere end 4 blomster på den. Men nu ved jeg ikke så meget om blomster, jeg er meget bedre til at tage billeder af dem.
Men nu må vi se hvad de synes om mit billede, der var mange andre billeder tilmeldt og nogle af dem var virkelig gode.

Aften billeder.







Min mand har givet mig en iPhone, jeg fik den egentlig fordi han ville have at jeg havde en jordskælvs alarm. Jordskælvs alarmen virker fint, men det er egentlig ikke det jeg bruger den til, for mig er det min nye bedste ven for den har et helt fantastisk kamera. Kameraet i iPhonen er bedre end mit digital kamera, så det bruger jeg stort set aldrig mere. Jeg kan nu tage billeder i mørke uden det er sløret og ukendelig for alle andre undtagen den der har taget billedet. Jeg kan også tage macro billeder nu, det er billeder der er taget meget tæt på eller en detalje på en større ting man har zoomet meget ind på.
Jeg deltager for tiden i min aller første foto konkurrance med et macro billede, men jeg kunne se der var over 100 andre billeder tilmeldt, så jeg har ikke de store forventninger.
På iPhone kan man downloade mange forskellige apps. der gør man kan edit sine billeder, det synes jeg er meget sjovt at sidde og lege med.
Nu kan man også splitte et billede totalt af ved så meget editing, men som regl tilsætter jeg kun mere farve og mere lys og hvis det er aftenbilleder gør jeg det måske lidt mørkere.
Men der er stadig mange ting jeg skal lære at bruge vedrørende foto og tage billeder og alle de forskellige funktioner.
Men her er nogle aften billeder af det store pariserhjul nede ved havnen i Cosmo World, uden min iPhone ville jeg ikke kunne tage disse billeder for mit digital kamera ville slet ikke kunne følge med her. Jeg vil dog stadig gerne have et professionelt kamera med et par af de rigtig gode linser.