Translate

tirsdag den 21. februar 2012

Et lille digt.


Lille blomst på grenen lang
du ensomt sidder med glans
mod kulden du kæmper hårdt
om solens få varmestråler
skrøbeligt du sejre, ej skal du kæmpe alene mere
i flok du stråler nu
op kap med solens glæde og smil.



Det er længe siden jeg har skrevet noget. Jeg har svært ved at sætte mig ned og koncentrer mig om det. Jeg har en masse linjer og vers inde i hovedet, men de finder ikke rigtig vej ned på papiret i en sammenhæng.
Jeg håber det måske vil komme igen hvis jeg læser nogle digtsamlinger, så for tiden læser jeg lidt Kaj Munk og håber på jeg snart kan få styr på den indre ordstrøm.

Kamuchi.

Jeg fandt denne her opskrift i en af mine opskriftsbøger.
Lad dig ikke skræmme af at det tager 9 dage at lave, for det meste af tiden skal det stå og trække i køleskabet.

1 stor kinakål
160 g groft salt
1/2 tsk cayennepeber
5 forårsløg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
5 cm ingefær, revet
3 spsk frisk chili, finthakket
1 spsk sukker
6 1/4 dl koldt vand

Kinakålen flækkes og skæres i store mundrette stykker. Læg et lag i en skål og drys med salt. Fortsæt med lag af kål og salt. Afslut med et lag salt. Læg en tallerken, der passer i skålens åbning over kålen. Læg noget tungt på tallerken så den holdes nede og stil den i køleskabet i 5 dage.
Fjern tallerken og hæld væden fra. Skyl kålene grundigt under koldt vand og klem væden fra. Rør kålene godt med cayennepeber,forårsløg,hvidløg,ingefær,chili og sukker, inden det ligges i et stort steriliseret glas. Hæld vand ved og luk glasset tæt til. Lad det trække i køleskabet i 3 til 4 dage, inden den spises.

mandag den 20. februar 2012

Kun i Japan 3


Kamuchi. Det er egentlig ikke japansk, men det kommer fra Korea. Det er grøntsager i chilisovs. Det man køber her i Japan kan de fleste spise, men tager man til Korea er det lidt noget andet. Der er flere grader af hvor spice det er og nogle af dem skal man altså virkelig være hard core inde for spicy mad for at kunne spise. Det første billede er færdiglavet sovs på flaske, det andet billed er den virkelige vare. Man kan få dem med mange forskellige grøntsager i, denne er mest med kinakål. Mange bruger det også til at putte oven på ris.


Konyaku eller glasnudler. De kommer færdig i en pose med væske og de bruges hovedsaglig til at komme i sammenkogte retter. Man kan også købe dem i store stykker man selv skære ud og de fåes også i brune og grønne udgaver. de er meget sunde og indeholder næster ingen kalorier.

Vores aftensmad. Kamuchi nabe med grøntsager og svinekød. I Danmark vil de fleste bruge kinakål til salat. Herude er det så nok det eneste det ikke bruges til. Det bliver skåret i store stykker og kogt. Det kan også bruges til wokretter.

Når man så næsten er færdig og det kun er sovsen tilbage tilsætter man ris, der suger noget af væden og bliver til en hel ny ret i sig selv.



Normalt er japansk mad meget mildt og skånsomt mod maven. Men som bekendt ingen regler uden undtagelser og her er undtagelsen altså kimuchi.
Korea er kun 2-3 timers flytur fra Tokyo og mange japanere tager gerne til Seoul eller Pusan på en forlænget weekend eller med det ene formål at købe kimuchi.
Er man i Korea for første gang skal man nok ikke lige ligge ud med en gang kimuchi for så vil største delen af ens tid nok foregå på toilettet. Der er stor forskel på den kimuchi man køber her i Japan og så den man får i Korea.
Jeg har ikke selv været i Korea og smagt deres kimuchi, men min mand har og han siger at japansk kimuchi er vand ved siden af den man får i Korea. I Korea skal man have et lommetørklæde ved hånden til at tørre sveden af panden. Jeg har dog smagt mad fra Korea, noget har vi selv købt og noget har jeg fået fra en koreansk pige jeg går i skole med og det er meget spicy. Noget af det smager rigtig godt og andet er jeg ikke så vild med.

tirsdag den 14. februar 2012

Min første Fugu


Her er den så, fisken der indeholder nok nervegift til at slå 30 mennesker ihjel. Den ser jo ikke ud af så meget, så fredeligt som den ligger der.

Forretten. Små Fugu strimler med soya og små forårsløg. Den smager anderledes end jeg lige forventede, kødet er hvidt, nærmest gennemsigtigt og så er det en lille smule gummiagtigt.

Sashimi Fugu, det smagte rigtig godt. Stykkerne var rigtig tynde i forhold til andet sashimi man får serveret. Man dypper det i soya blandet med kinaradis og forårsløg,

Stegt Fugu

Kogt Fugu med med grøntsager. Når man har spist det hele og kun vandet er tilbage får man en skål ris som man tilsætter vandet og smager til med salt og soya og derefter jævner man det med æg. Det bliver en hel ny ret i sig selv og det gode vand med al smagen fra før går ikke til spilde.

lørdag den 11. februar 2012

Tokyo German Village.


Solnedgang over Tokyo Bay.






Igår kørte mig og min mand til Chiba hvor der ligger en tysk landsby, der har en park med en masse lys i alle mulige figurer. Det var så hyggeligt at gå rundt og kigge på det hele at man næsten glemte hvor koldt det var. Det minder lidt om jul, men det var nu flot alligevel.
Det er begyndt at blive lidt varmere om dagen, men så snart solen går ned, bliver det hurtig meget koldt.

Kun i Japan 2.


Is med grøn te smag og søde kartofler. De søde kartofler har en karamelagtig smag.

Okinawa agurk med griseøre. Agurker fra Okinawa er meget anderledes end de agurker vi er vandt til. De er meget bittre og lidt seje i det. Denne ret er meget speciel for Okinawa.

Suppe af røde bønner med mochi. Mochi er en slags riskage som kan fåes med mange forskellige smag. De røde bønner er de samme som vi ville bruge i mexikanske retter, men herude bruges de mest til deserter og andre søde ting. Man kan få muchi med rød bønnepure, det er nok en af de mest populære desserter, næst efter is og pudding.

Tiramisu lavet med grøn te, der er ingen chokolade eller kaffe i den. Det er vanillecreme og grøn te.
Jeg har ikke lige et billede af det på nuværende tidspunkt, med man kan også få is med grøn te smag. Det tager lidt tid lige af vende sig til magen, men det smager egentlig ok.

torsdag den 9. februar 2012

Kun i Japan.


For mange japanere er ris et måltid i sig selv, som spises både morgen, middag og aften. For at variere smagen kan man købe forskelligt drys til at komme over. Smagen er alt fra kylling, oksekød til fisk. Noget af det kan spises, men det er ikke min største favorit. Det drysses først over risene når de er færdig og klar til at spise.

Japansk mad er ikke det mest fiberrige, især ikke for en dansker der er vandt til at spise rugbrød. Men det kan der dog rådes lidt bod på ved at tilsætte kerner til risene inden man damper dem. Man kan også købe brune ris, men det er jo godt at kunne lave lidt variation i det.

Lidt mere drys til ris, den ene er med laksesamg, den anden er med krabbesmag og de kommer begge fra Hokkido.

Beklager, men jeg er kommet til at vende billederne forkert. Det er færdig ris med Kama-meshi. Det er en blanding med kød,grøntsager og sovs som man tilsætter ris inden man damper dem. De fåes med flere forskellige smag. Jeg bruger dem tit og det er blevet en af mine favoritter.

Færdigdampet ris med kama-meshi, man tager bare lige en ske og blander det godt med risene og de er klar til servering.

Alle japaner vasker deres ris inden de dampes, gerne 3-4 gange for at få alt støvet væk. Hvide ris er egentlig brune ris der har været igennem en maskine for at fjerne den brune skal og det er det støv man vasker væk. Når risene er vasket hældes blandingen forsigtig i og fordeles forsigtigt over risene, ikke noget med at begynde at røre rundt, det er fy-fy det gør man først når risene er færdige.

2 forskellige kama-meshi. Om efteråret kan man få nogle med kastanier i og de er virkelig bare godt. Så behøves man ikke andet end bare ris og kastanie kama-meshi.


Det kan være noget af en omvæltning at komme fra Danmark til Japan og skal have et liv og en hverdag til at hænge sammen.
Det bliver så bestemt ikke bedre første gang man tager en tur rundt i supermarkede.
Et er at man ikke kan læse hvad der står på varen, det andet er at mange varer er meget anderledes end det man er vandt til og mange ting har man måske slet ikke set før.
Jeg har bestemt mig for at lave nogle indlæg om fødevare som er special for Japan og som kan kan være svære for udlændinge at finde ud af hvordan man bruger. Det er ikke alt jeg selv har lært at bruge endnu, men der er dog ting jeg er blevet meget glad for og som jeg synes smager virkelig godt.

onsdag den 8. februar 2012

Valentin

På tirsdag er det Sct. Valentins dag. Det fejres også her i Japan, dog på en lidt anden måde.Den 14 feb. Det er dagen hvor kvinder giver manden chokolade eller andet godt. Lige som hjemme i Danmark, er det herude også mere kommicelt end man tænker på hvad dagen egentlig betyder.
Der findes dog også en anden dag hvor det er mændene der giver gaver til kvinden.
Jeg tænkte på hvem denne Valentin egentlig er og jeg fandt en god og enkel forklaring her http://www.historie-online.dk/special/valentin/legende.htm
Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg synes om dagen, det er da en sød tanke, men hvorfor skal man lige netop den dag gøre noget extra ud af at fortælle ens udkårende at man elsker ham/hende. Skal man ikke gøre det hver dag.
Mig og min mand har en klar aftale om at vi hver dag skal give hinanden et stort knus og vi må ikke være uvenner når en af os tager hjemmefra til skole eller arbejde, for der kan ske meget uforusigligt i løbet af dagen.
Jeg tror det er efter jordskælvet så er jeg blive en smule sentimetal og lidt mere blødsøden.
Jeg tror nok jeg vil finde på et eller andet til min mand, jeg ved bare ikke lige hvad endnu.
Igår aftes inden jeg lagde mig til at sove lå jeg og læste i en lille bog der hedder Kærlighedens ABC, det er en lille bog med små digte og vers om den til tider alt for svære kærlighed, men der var en sætning som jeg synes var meget smuk og meget rigtig.

Ikke tænke så meget på, om den anden part har ret eller uret-
heller huske på selv at være god. Give al den sol, man har fået over sig, tilbage med blomster. Sådan er Kærlighedens Lov - sådan er Livets Lov.

mandag den 6. februar 2012



Vi har fået dette billede fra min svigermor, det er hendes hus. Hun bor over på vestsiden af Japan og det har sneet meget kraftigt. Der er faldet over 1 meter sne. Da det var værst kunne hun ikke komme ud af huset, men lige nu er der pause i snevejret, så hun har været i stand til at grave en lille sti.
Det der bekymre os mest er om taget kan holde til det, sne vejer meget.
Nogle steder er det faldet over 4 meter sne og der er huse begyndt at kollapse under vægten af sne. Nogle steder ved de slet ikke hvor de skal køre det hen mere.
Jeg har hørt og set over CNN at Europa også er ramt af sne og kulde, men jeg må indrømme jeg ikke lige ved hvor meget sne der er komme i Danmark, kun at der er omkring minus 10 grader om dagen.
Her i Yokohama er det mere mildt, vejret har været dejligt her i weekenden og imorgen tirsdag har de lovet op til 15 grader, dog med regn.
Regn, det bliver dejligt med lidt regn. Så vil luftfugtigheden forhåblig stige, den er nede på 19 procent, det er hårdt for huden især i ansigtet. Men heldigvis har det snart en ende.

søndag den 5. februar 2012

Tale festival.

Igår var jeg inviteret til en festival gennem den kirke hvor jeg også får undervisning. Det gik ud på at udlændinge bosat i Japan holder en tale på japansk over et emne efter eget valg. Jeg kendte en af dem der skulle tale, en pige fra Filippinerne. Selv om jeg ikke forstod alting var det rigtig sjovt og lærerigt. Jeg snakkede en del med en fyr fra Australien som har en japansk kone og taler rigtig godt japansk, men man er ikke i tvivl om han var fra Australien pga hans accent.
Han fortalte han var blevet udtaget til at løbe Tokyo Maraton her sidst på mdr. og han var vildt glad for det for det er rigtig svært at blive udtaget til. De får omkring 300.000 ansøgninger fra folk der gerne vil løbe, men kun 40.000 bliver udtaget til at kunne løbe, så når det lykkes første gang man ansøger er det ret godt klaret. Så jeg vil ønske ham alt mulig held og lykke den dag.
En af mine lærer spurgte om jeg næste gang de havde tale festival havde lyst til at holde tale. Jeg må indrømme jeg meget hurtig sagde nej tak.
At stå foran en større forsamling og skulle holde en tale på et sprog man ikke er fortrolig med virker meget skrammende på mig. Jeg tror simpelthen mine ben vil knække sammen under mig, så nervøs vil jeg være.
Måske når jeg bliver endnu bedre til japansk end jeg er nu, kunne det være en god mulighed for at afprøve virkelig at skulle bruge sproget, men det er bare ikke noget jeg er parat til at ture gøre lige nu.

Over 10.000 læsere nu, det er ret godt gået af en landsby pige der flytter til storbyen, synes jeg da selv.
Jeg har lagt mærke til når jeg sidder og læser andres blog, at så har de også en side på Facebook, så jeg har fyldt trenden og har opretten en Facebookside for min blog. Skulle du have lyst til at finde den skal du bare søge på Dagbog fra Japan, så skulle den meget gerne dukke op.

Hakone Glas Museum.


Det omtalte glastræ, det er nok lidt svært at forestille sig det funkle i alle regnbuens farver.


Jeg synes den er utrolig flot, men jeg ønsker ikke at eje den for jeg ville blive meget ked af det hvis den gik i stykker under et jordskælv. Det er efterhånden gået op for mig hvorfor japanerne har en forkærlighed for alt der kommer i plastik. Jeg kan godt se fordelen ved plastik, men jeg har bare altid synes det var gyseligt.



Samtidig med vi var i Hakone besøgte vi også Hakone Glass Forest-Venetian Glass Museum. Det var vildt flot og de havde udstillinger både udendørs og indendørs.
Udenfor havde de et træ, men ikke et helt almindelig træ, det var lavet af glas. Alle grenene var lavet med glasperler, der funklede i alle regnbuens farver i solen. Jeg kan ikke beskrive det bedre end det, for jeg tror det er en af de ting man er nødt til at have set og oplevet i virkeligheden for at forstå hvor flot det var.
Jeg kunne ikke lade værd med at gå og spekulere over hvor meget alt dette måtte være forsikrede for hvis nu et jordskælv som det store vi havde sidste år ramte længere nede og det meste af alt det glas gik i stykker.
Vi købte ikke noget derinde, netop fordi det højest sansynligt vil gå i stykker hvis vi får et jordskæl, men der var nok at vælge imellem, lige fra det mere moderne til det antikke.

torsdag den 2. februar 2012

Spa ophold i Hakone.


Vores hotelværelse, det var ikke særlig stort men bare der er en seng er jeg godt tilfreds.

Udendørs bruser, så man kan tage et bad inden man sætter sig i spaen. Det var nu rigtig koldt så vi gik direkte til spaen. Om morgen var brusehovedet frossen og vi måtte have den til at ligge i en lille balje med varmt vand inden vi kunne bruge den.

Vores private spa, hvor ville jeg bare ønske vi kunne have sådan en ude på vores ejen altan her i Yokohama.



Min mand havde taget en extra fridag i sidste uge og den brugt vi på at tage en tur til Hakone, hvor min mand havde fundet et godt tilbud på et hotel med privat spa på altanen og det var også inklusiv aftensmad og morgenmad.
Det var første gang jeg var i spa igen efter jeg kom tilbage til Japan efter min ferie hjemme i Danmark.Vi tog toget til Hakone, fordi de har fået sne og vores bil ikke har vinterdæk og derfor ikke må køre i bjerge.
Det var et hyggelig lille hotel i noget der hedder HakoneVillage.
Vi nåede lige en hurtig tur i spaen inden vi gik over for at spise aftensmad og resten af aften sad vi bare og slappede af ude i spaen. Det var så hyggeligt at sidde og kigge ud på sneen.
Næste morgen stod vi tideligt op med den eneste grund at sidde i spaen og se solen stå op over bjergene, det var rigtig flot.

Sikke en lørdag.

Sidste lørdag var ret aktiv, hvad angår jordskælv altså. Ikke mindre end 20 styks af slagsen blev regisstreret, jeg kan stadig blive helt svimmel ved tanken.
Det første kom om morgen, min mand var stået op, men jeg sov stadig. Men jeg kom hurtig op, for vi kunne godt mærke det ret meget.
Da jeg kom ind i stuen havde min mand allerede skiftede til japansk tv for at få informationer, de kommer inden for 2 minutter. Og mens vi ventede kom der så endnu et og så kiggede vi bare nervøst på hinanden.
Begge jordskælv viste sig at have epicenter over ved Mt. Fuji og det er ikke så godt. Det første var på 5,5 og det andet var 5,0.
2 jordskælv lige efter hinanden ved Mt.Fuji kan få enhver ekspert i vulkaner til at gå i panik, for er det nu et tegn på den er ved at vågne.
Lige så meget som japaner overvåger jordskælv, lige så meget overvåger de deres vulkaner, for de 2 ting er meget tæt forbundet. Men efter et stykke tid lød meldingen heldigvis på at målinger ikke viste forhøjet aktivitet inde i Mt. Fuji.
Resten af dagen blev der som sagt registreret 20 jordskælv pænt fordelt over hele Japan. Lidt over middag blev Hokkaido ramt og sidst på eftermiddagen blev også Okinawa ramt.
Det var en mærkelig dag, men der har været ret stille siden i lørdags.
Det betyder dog ikke at Japan ikke lider under andre naturkatestrofer i øjeblikket.
Det er udstedt lavinefare for nord og vest Japan, nogle steder ligger der op til 4 meter sne og det er altså virkelig extremt meget. Bare tænk på vægten af så meget sne.
Igår aftes da vi sad og så nyhederne, kom der pludselig en extra nyhed om at at spa resort var blevet totalt begravet i en lavine og der var 4 personer de ikke kunne finde. De fandt dem så omkring 40 minutter sener og melding lød på de var bevidstløse. Jeg har ikke hørt noget siden, men det kan min mand finde ud af når han komme hjem fra arbejde.
Hernede hvor vi bor er der heldigvis ingen sne, her er bare koldt.
Det eneste vi har at bekymre os om er den influenza epidemi der er udstede stort set alle steder, især blandt skole børn.
Jeg har heldigvis ikke været syg, selv om jeg fryser en del, men min mand har allerede været syg 2 gange. Men bare man går i bad morgen og aften og husker at vaske hænder når man kommer hjem efter at have været ude, så går det nok også.
Der er rigtig tørt herude også, forleden var luftfugtigheden helt nede på 23 procent. Det eneste det gavner er at vasketøjet bliver meget hurtigt tørt, men det kræver godt nok en hel del læbepromade, balsam/hårkure og bodylotion ikke at komme til at ligne en rosin.
Jeg synes godt det kunne være lidt mere ligelig fordelt mellem sommer og vinter, men sådan er det altså bare ikke.