Translate

søndag den 31. juli 2016

Nu på Instagram.

Dagbog fra Japan er nu kommet på Instagram. Jeg har før haft en profil på Instagram, men ikke som Dagbog fra Japan. Jeg valgte dog at slette den fordi jeg blev træt at falske dating profiler som jeg konstant blev spammet med og som efterlod mange total ligegyldige og ikke relavante kommentare til mine billeder. Men jeg har nu efter et par års pause fået lyst til igen også at dele mine billeder via Instagram. Jeg har valgt kun at skrive billede tekst på engelsk, men bloggen fortætter på dansk. Så hvis du har lyst til at se flere af mine billere fra hele Japan er du velkommen til at følge med på Instagram.

https://www.instagram.com/dagbog_fra_japan/


torsdag den 14. juli 2016

Abdicere den japanske Kejser?

I går aften lidt i 7 om aften kom der en nyhed der nok kom bag på langt de fleste japanere. Nyheden var at den japanske Kejser overvejer at abdicere og lade kronprinsen tage over. Her dagen der på virker der dog til at være lidt forvirring fordi nyheden kom fra pålidelige kilder fra hoffet, men i dag siger hoffet det ikke kommer fra dem 🤔🤔
Uanset hvad så lader det dog til at langt de fleste japaner har forståelse for Kejserens ønske hvis det er det han gerne vil. Kejser Akihito er 82 år gammel og har været Kejser i 28 år. Det har fået mange japanere til at spekulere over hans helbred og om han fejler noget. Det er almen kendt at han for cirka 3 år siden gennemgik en bypass operation og at han har fået behandling for prostata kræft. Ifølge de pålidelige kilder skulle grunden dog være at han ikke føler han har kræfterne til at varetage de opgaver det kræves af ham som Kejser og at han ønsker at videregive kronen til en der fuldt ud kan varetage de krævede opgaver, altså kronprins Naruhito.
Men uanset om han ønsker at abdicere eller ej så er det ikke sådan lige til ifølge japansk lovgivning. For faktisk findes der ikke en lov der giver en Kejser lov til at abdicere. Sidste gang en japansk Kejser abdiceret er over 200 år siden og under Meiji styret blev den lov der giver en Kejser lov til at abdicere afskaffet. Så der kommer til at gå et stykke tid inden det rent faktisk kan komme til at ske, for der skal først laves en lov der giver ham mulighed for at abdicere. 
Men hvem skal så overtage ?? Retmæssig er det Kronprins Naruhito og det er ham der bliver næste Kejser. Men men men rigtig mange japanere kan ikke lide hans kone, kronprinsesse Masako. Den største grund er at hun er mentalt syg og stort set aldrig ses ved sin mands side. Mange japanere mener simpelthen ikke hun kan repræsentere Japan eller leve op til de forventninger og pligter der venter hende som Kejserinde. Mange går så vidt som til at sige han ville være bedre stillet hvis han lod sig skille fra hende. Selv om skilsmisse er blevet mere almindeligt blandt almindelige japanere så er det stadig utænkeligt at en fra kejser familien bliver skilt. Prinsesse Masako var ikke mental syg da hun mødte kronprinsen og senere giftede sig med ham. Hun er blevet det af flere grunde, bl.a har pressen være ret hård ved hende efter hun aborterede første gang hun blev gravid. Anden gang hun blev gravid fik de en pige og siden har de ikke fået flere børn. Det vil sige hun har ikke levet op til det største krav, nemlig at få en dreng der kan overtage tronen og ifølge japansk lovgivning kan en pige ikke overtage tronen. Der har været mange diskutioner om hvor vidt det skulle laves om, men Japan er ikke et land hvor de store forandringer sker år for år. Det sker mere fra generation til generation, desværre. Men gradvist har prinsesse Masako lukket sig mere og mere ind og ses stort set aldrig ved offentlige begivenheder sammen med sin mand. Da Holland fik ny konge overraskede hun dog ved at meddele at hun ville tage til Holland sammen med sin mand for at deltage hvilket var noget mange japaner blev glade for at høre. Det blev dog hurtig vendt til skuffelse da hun kun deltog i 1 begivenhed i nogle timer. Resten af tiden i Holland brugte hun på at besøge sine forældre, da hendes far er japansk diplomat i Holland. Hun var i øvrigt selv diplomat inden hun blev gift med kronprinsen. Så hun er mildest talt ikke særlig populær blandt japanerne. 
Så er prins Fumihito og han kone prinsesse Kiko noget mere populære. Selv om de har en noget mere tilbage trukket rolle er de begge i stand til at varetage de offentlige pligter de bliver bedt om. Om som en torn i øjen på prinsesse Masako så har de en søn. En søn der kan blive Kejser efter kronprins Naruhito, fordi hans datter ikke har krav på tronen. 
Der er en del piger i Kejser familien. Så længe de er ugifte har de en prinsesse titel og skal udføre offentlig pligter og får apanage hvert år. Men gifter de sig mister de det hele og bliver ganske almindelig borgere. Selvfølgelig er de stadig en del af familien og kommer på Kejser paladset, men kun i private anledninger der bliver fejret privat. Så snart det har noget med stats besøg eller andre offentlige anledninger deltager de ikke. De har et ganske almindelig job, hvis de da ikke lige er hjemmegående husmor og tjener selv til dagen og vejen. 
Men hvad der skal ske nu er det helt store spørgsmål. For et er sikkert loven skal laves om for at han kan abdicere og det kan tage sin tid inden det sker. Det sker hvert fald ikke i år, med mindre han går hen og dør. 
Personligt synes jeg det er helt i orden at han træder tilbage. Han har gjort det der forventes af ham som Kejser og mere til så lad ham da endelig have sin sidste tid i mere rolige og private omgivelser og lad nye og stærkere kræfter komme til. 
                        Kejser Akihito.

             Kronprinsesse Masako og
             Kronprins Naruhito.

             Kejser Akihito og Kejserinde
             Michiko.

             Kronprinse parret og deres
             datter, prinsesse Aiko. 

           Prins Fumihito og hans kone med
           deres søn, prins Hisahito.

             Prins Hisahito som en dag kan 
             blive Kejser. 

            Kejser familien. 

    Det danske kronprinse par med Kejer
    parret. 

mandag den 11. juli 2016

Sugimoto-dera, Kamakura.

Sugimoto-dera er et lidt specielt sted, det er nemlig det ældeste tempel i Kamakura. Det stammer helt tilbage fra år 734. Det betyder at templet er 1282 år gammelt, det er altså ret gammelt. Som den historie nørd jeg jo er har jeg undersøgt hvilken tid i dansk historie det svare til og jeg kom frem til at det må være lige før vikinge tiden begynder i slutningen af den periode der kaldes for den Germanske Jernalder, jo jo. Det er faktisk før Jellinge Stenene bliver rejst for de bliver først sat næsten 200 år senere ( mellem 960-985 mener man ). Det sætter jo tingene lidt i perspektiv. Byer som Århus og Ribe er først lige begyndt at blive bosættelser og Ribe betegnes jo som Danmarks ældste by. Men det er nok kun mig der synes det er sjovt at sidde og samligne tidsperioder med hinanden i forhold til hvad der skete i Danmark på samme tidspunkt.
Selve templet er ikke så stort, men der er en masse at kigge på. Inde i selve templet er der en del altre hvor man kan sidde og bede. Nu var jeg der heldigvis sammen med min mand så jeg kunne få ham til at oversætte nogen tekster for mig. Det er sådan at mange templer  har papir stykker med navne og perioder limet fast til vægen og hvis man kan læse dem kan man faktisk få en hel del at vide rent historie mæssigt. Men vi fik hvert fald en del tid til at gå med at kigge på de her papirs stykker i selve templet fordi nogen af dem var fra før Edo perioden, d.v.s de er fra før Tokyo blev hovedstad og mens Kyoto stadig var hovedstad. 
Jeg får en meget speciel følelse når jeg oplever noget der er så gammelt. Jeg kan ikke rigtig beskrive hvad det er. Det er en blanding af kuldegysning og ydmyghed. At noget har overlevet jeg ved ikke hvor mange generationer, jordskælv og krig og ødelæggelse. Der findes et ordsprog der siger Hvis vægge kunne tale, men det kan de jo rent faktisk godt hvis man tager sig tid og kigger på hvad der rent faktisk står skrevet på dem. At det så er begrænset hvad de kan fortælle er så en anden ting, men for folk med en livlig fantasi ( som jeg har ) kan man hurtig forestille sig en hel masse. 
Vi brugte en hel del tid her, mest fordi jeg blev så oven ud fasineret af stedet fordi det er så gammelt og fordi vi satte os på en bænk udenfor og sad og snakkede om historieske perioder og personer fra den tid hvor templet blev bygget og den rolle det har spillet som det første tempel i Kamakura. Men jeg skal nok spare jer for alt for meget historie og i stedet give jer nogen billeder fra Kamakuras ældeste tempel.





 Selve templet.

 På væggen kan man se nogen af de omtalte papirs stykker 
med navn og periode. Nogen ligende sidder også inde i 
selve templet og er fra før Edo-perioden.

 En af templets hoved attraktioner. 
Den store mos trappe. Den bliver ikke brugt mere da 
det simpelthen er for farligt at gå på den. Der er lavet 
en ny sti der går uden om så man kommer op til 
templet fra siden af.



Hvordan har du det med at besøge historieske steder ??? Tænker du over stedets betydning og hvad det rent faktisk er eller er det mere "been there, done that" og vidre til næste sted ???

Jeg må indrømme jeg heller vil besøge et sted eller to mindre, men så rent faktisk lære og få noget ud af det sted jeg besøger. Så har man jo også altid en undskyldning for at komme tilbage hvis man ikke nåede det hele ;-)

søndag den 10. juli 2016

Hokoku-ji i Kamakura.

Jeg er nu oppe på at have besøgt 21 templer og shrines i Kamakura. Jeg har sat mig som mål at besøge alle 165 templer og shrines i Kamakura inden sommeren 2017. Nu har jeg ikke tænkt mig at skrive om dem alle her på bloggen fordi mange af dem er små helligdomme der ikke har nogen  historisk betydning eller noget specielt at byde på. Mens andre igen har meget at byde på ikke kun historisk men også synsmæssig.
Hokoku-ji er et af de templer der har meget at byde på og som er meget berømt, ikke kun blandt japanerne selv men også turister. Grunden er ikke så meget selve templet, men mere den bambus skov der ligger oppe bag ved templet. Men inden man kommer op til bambus skoven skal man igennem haven der er fyldt med små kringlede stier der er fyldt med blomster og statuer der nærmest er levende med alt det mos der efterhånden ligger på dem. Nogen gange kan det godt virke lidt som at gå rundt i en fortryllet have og man forventer næsten at se en lille fe kigge forsigtigt frem bag nogen af de mange sten og statuer.
Efter man er kommet igennem haven kommer man op til selve templet som er fra 1334. Det er ikke det største tempel i Kamakura, men det er egentlig heller ikke grunden til at så mange kommer her. Ved siden af templet ligger indgangen til bambus skoven. Her skal man betale entre. Der er 2 priser, den ene er på 300 yen og giver adgang til at gå rundt i bambus skoven. Den anden er på 700 yen og her får man en ekstra billet så man kan gå op og sætte sig i det tehus der ligger oppe bag ved og få en kop grøn te, mens man sidder og kigger ud over bambus skoven og et lille vandfald. Jeg synes helt klart man skal vælge billetten der er inclusive te og tage sig 15 minutter til bare at sidde og kigge ud over bambus skoven mens man nyder teen. Når jeg er der alene og ikke skal skynde mig vidre kan jeg sagtens sidde i lang tid og bare lade tankerne flyve mens jeg sidder og kigger ud på naturen. Det er dejligt at komme der uden for ferie sæsonen for så er der ikke så mang, heller ikke oppe ved tehuset og man kan sidde i fred og ro uden at folk står og tripper bag ved en for også at få en siddeplads. Uanset hvilken årstid man kommer på er der noget at kigge på. Sidst jeg var der var i starten af sommeren hvor hortensiaerne stadig stod i blomst og vi blev ved indgangen mødt af store buske af blå hortensiaer og inden for var der også en del hortensiaer.
Har man ikke tid eller råd til at besøge bambus skoven i Kyoto er Hokoku-ji helt klart en rigtig god erstatning. Bambus skoven er godt nok ikke lige så stor som den i Kyoto, men stemningen er den samme. Det er helt klart blevet et af mine ynglings templer i Kamakura og et sted jeg vil anbefale at besøge på en tur til Kamakura.