Drømmerejser top 5.

Flere og flere lande lukker ned, flere og flere flyselvskaber holder deres fly på jorden, men på et eller andet tidspunkt må der jo være en ende på alt det her. Noget af alt den her hjemme-tid kan man jo bruge på at drømme om hvor man ville rejse hen hvis man vandt den helt store gevindst i lotto eller læse og lære om de steder man gerne vil besøge så man har noget baggrundsviden når verden igen åbner op og man frit kan besøge lande nær og fjern.
Det er vist ikke nogen hemmelighed for nogen der kender mig bare nogenlunde at jeg elsker at rejse og opleve andre kulture. Jeg har nået et punkt hvor selve rejsemålet ikke er det vigtigeste, men bare det at besøge et andet sted, et andet land er en oplevelse. Alle lande og byer har noget at byde på, det er bare ikke alle steder der er lige populære, men hvis man vil kan man opleve noget alle steder.
Men selv om oplevelsen for mig er større end destinationen er der selvfølgelig nogen steder jeg drømmer mere om end andre. Flere af stederne er ikke lige typiske turist-steder, men de har en interesse for mig fordi jeg godt kan lide historien omkring det specifikke sted.
Så hvis jeg vandt den store gevindst i lotto og når verden igen bliver farbar ville jeg helt klart tage på en af følgende drømmerejser, hvis ikke dem alle.


Etiopien.

Nu er Etiopien nok ikke lige det første land der popper op i tankerne når man går i gang med at planlægge familiens næste ferie og jeg indrømmer da også blankt at jeg ikke har den aller største viden om netop dette land. Lige med undtagelse af Lalibela som er en by der ligger i det nordlige Etiopien. Her ligger 11 kirker der er hugget ind i klipperne. Hver kirke er hugget ud af en stor klippeblok, det må have været et enormt tidskrævende og langvarig arbejde at lave ikke bare 1 men hele 11 kirker. Kirkerne tilhører den kristne tro og er højst sandsynlig bygget med hjælp fra tempelriddere. De her kirker vil jeg enormt gerne opleve og så tror jeg bare at Etiopien er et enormt spændende og uopdagt land. 

Ghana. 

Vi bliver i Afrika for næste drømmerejse går til Ghana. Det er nok de færreste dansker der ved at dansk og ghanesisk historie er tæt forbundet og at en del af Ghanas historie udgør et af de mørkeste kapitler i dansk historie. Ghana har engang for mange år siden været en dansk koloni. Mange skibe har sejlet en rute fra Danmark til Ghana, hvor skibene købte slaver der blev sejlet til De Dansk Vestindiske Øer hvor slaverne blev solgt til plantage ejer hvor de skulle arbejde i sukkermarkerne fra solopgang til solnedgng hver dag. På De Dansk Vestindiske Øer blev skibene så lastet med sukker og andre råvare der blev sejlet hjem til Danmark hvor de blev solgt. Efter nogen tid hjemme i Danmark tog skibene så ud på en ny tur til Ghana for at hente flere slaver inden turen igen gik mod vest. 

Det her slavefort, Christiansborg, ligger i dag nær hovedstaden Accra og man kan besøge stedet. Følger man kystvejen fra Accra ned til Cape Coast ligger der ligeledes et slavefort som man kan besøge og som danskerne også har benyttet til slavehandel. Det er mest af alt Ghanas tilknytnig til dansk historie der gør at jeg har lyst til at besøge landet. Jeg har også en opfattelse af at Ghana har en fantastisk natur. 

Costa Rica.

Jeg har aldrig været i Mellem eller Syd Amerika, men skulle jeg vælge et land skulle det helt klart være Costa Rica udelukket pga det rige dyreliv og storslående natur landet har. Det kan godt være Costa Rica er et af de mindste lande i Latin Amerika, men landet har så meget at byde på hvad angår kultur fra de mange indianer stammer i landet og ikke mindst naturen i de mange national parker og natur resavater. Som natur elsker står Costa Rica, for mig, som det ultimative rejsemål. 

Canada.

Lige siden jeg var lille og så Anne fra Grønnebakken har jeg drømt om en dag at besøge Canada. I mange år forbandt jeg kun Canada med Anne fra Grønnebakken, men jeg har senere hen opdaget at naturen også er helt enestående i Canada. Jeg synes også at storbyer som Quebec, Montreal og Vancouver ser rigtig spændende ud og ikke at forglemme de to national parker Banff og Jasper. Canada er måske et overset land i forhold til USA som der nok er langt flere der vælger, men jeg tror at lige som USA så er Canada et land der i høj grad egner sig til et længere varende road trip. 

Uzbekistan.

Sidste land på listen over drømmerejser er Uzbekistan. Til trods for at jeg kender meget lidt til dette land så var jeg totalt solgt efter jeg første gang så billeder af Registan og Gur-Emir i Samarkand. Denne gamle by på silkevejen ligner noget der er taget direkte ud af 1001 Nat. Det er en by der kun kan være fyldt med spændende eventyr. Alle de her gamle byer på Silkevejen fra Kina til Europa er rigtig spændende steder. Jeg har besøgt Beijing i Kina hvor dele af Silkevejen starter og jeg har besøgt Lyon i Frankrig som er en af endestationerne på Silkevejen i Europa, men jeg har aldrig besøgt nogen af de byer der udgør selve Silkvejen mellem Asien og Europa. 

Sådan ser min top 5 over drømmerejser ud. Selv om man ikke kan rejse lige i øjeblikket så er der jo heldigvis ikke noget der forhindre en i at drømme om destinationer man gerne vil besøge når verden igen bliver normal og man frit kan bevæge sig mellem forskellige lande. 

Hvor vores næste rejse går hen bliver højst sandsynlig Taiwan. Vi havde bestemt os for at vi skulle have været i Taiwan på kobberbryllups rejse i april, men den plan har corona sat en brat stopper for. Hvornår vi kan komme afsted må stå hen i det uvisse indtil vidrer, men jeg håber da at det måske kan blive engang i efteråret. Jeg er ikke så vild med at rejse i juni, juli og august fordi det simpelthen er for varmt her i Asien, så de mdr. vil jeg helst undgå at rejse i. 

Hvor drømmer du om at rejse hen når verden igen bliver normal ???


Alle billeder i dette indlæg er fra Pixabay som er en gratis side hvor man må bruge billederne uden at bekymrer sig om copyrights. 

Kirsebær blomsterne er på vej.

Det kan godt være Corona-virus sætter dagsorden lige for tiden, men dagligdagen og hverdagslivet går videre også her i Japan. Foråret er på vej og kirsebærtræerne står med store knupper på grenene. Ind mellem kan man være heldig at finde et træ hvor blomsterne er sprunget ud. Mange prognoser fortæller at kirsebær blomsterne vi begynde at springe ud i den kommende weekend og inden for 1 uge vil stå i fuld flor. Kirsebær blomsterne er meget tidlig på den i år. Mange steder blomstre de op mod 10-12 dage tidligere end sidste år. Det skyldes den meget milde vinter vi har haft i år. Ikke bare i det område hvor jeg bor, men i hele Japan. I går nåede vi en temperatur på 20 grader. Jeg elsker de her lune forårs dage hvor en tyk strikke trøje er nok, hvor himlen er blå og solen bare skinner hele dagen.

I starten af ugen havde vi også sådan nogen dage. Perfekt til en lang gå-tur nu hvor jeg ikke har så mange elever i øjeblikket fordi flere af dem er nødt til at være hjemme og passe deres børn mens skolerne er lukket. Jeg fik gået i omegnen af 12 km og på vejen kom jeg forbi dette tempel som hedder Ryugeji og til min store overraskelse og ikke mindst glæde så jeg at deres kirsebær træ var sprunget ud. Jeg bestemte mig for at der var et godt sted at holde en lille pause inden jeg gik videre. Det var så dejligt at sidde der i templets lille have med det store lyserøde kirsebær træ og bare nyde solens varme i ansigtet. Men desværre var jeg jo også nødt til at skulle videre da jeg stadig havde et godt stykke at gå inden jeg var hjemme igen.

Det var virkelig dejligt at være ude at gå. Jeg har desværre været ret doven hen over februar og slet ikke fået gået det jeg normalt gør. Men der har været så mange undskyldninger, regn, koldt vejr, blæsevejr osv. Men nu hvor foråret er på vej er mit mål at jeg skal i gang med at gå igen så jeg kan vedligeholde min diabetes og de gode resultater jeg har opnået indtil nu. 

Det går rigtig godt med min diabetes. Jeg mærker ikke meget til det, nogen gange kan jeg ligefremt godt glemme at jeg har diabetes. Jeg har været medicin-fri i lidt over 1 mdr nu og jeg har ikke rigtig mærket nogen forskel, hvilket jeg tager som et godt tegn. Jeg er nu oppe på at have tabt mig 28 kg også selv om jeg har været doven i februar. Så jeg håber at nu hvor foråret og varmen er på vej kan jeg komme af med de sidste 8 kg så jeg kommer ned på den vægt min læge gerne vil have mig ned på. 

Jeg ved ikke endnu hvor meget vi tager ud for at se kirsebærblomsterne når de er sprunget ud. Mange festivaller de så kaldte hanami-party er aflyst mange steder. Folk kan stadig komme for at se og nyde kirsebær blomsterne, men der vil ikke være de sædvanlige mad og drikke boder. Simpelthen for at undgå at folk samler sig i store grupper i længere tid. 

Jeg holder rigtig meget af kirsebær blomsterne og jeg håber der bliver mulighed for at komme lidt mere ud nu når de snart springer ud. Jeg tror det vil muntre rigtig mange mennesker op at komme lidt ud især nu når kirsebær blomsterne snart springer ud. 

Takayu Onsen i Fukushima.

For et par uger siden var min mand og jeg en tur i Fukushima. Vi fandt et rigtig billigt tilbud, næsten halv pris. Der er 2 grunde til at det var så billigt. For det første har Japan ikke fået særlig meget sne i år og mange ski resorter har ikke sne nok til at dække pisterne så ingen ski turister hverken fra udlandet eller japanere. Også er der selvfølgelig corona-virus der gør at mange turister fra Kina, Hong Kong og andre steder i Asien mangler, nogen steder har nedgangen af gæster været 90 % så flere hoteller har set sig nødsaget til at holde lukket og sende personalet hjem uden løn i håb om at de kan overleve denne krise og at det snart er overstået.

Vi købte vores tur til Fukushima allerede i januar inden alt det her med corona for alvor blev et problem. Priserne var allerede godt nede pga den manglende sne og nu er de nednu lavere, så hvis man gerne vil have nogen ekstrem billige oplevelser i Japan er det nu man skal slå til.

Vi havde valget Tamagoyu i Takayu Onsen som er et gammelt familie drevet sted. Ham der driver stedet lige nu er 5. generation og hans datter som skal tage over efter ham arbejder der også. 

Vi skulle med Shinkansen omkring klokken 10 så vi tog hjemmefra ved 8-tiden for at være sikker på at have tid nok og for at have lidt tid på Tokyo station så vi kunne købe noget at drikke til togturen på 1 1/2 time. Men sådan skulle det ikke gå. Der var sket en ulykke på en af de andre toglinjer ud og ind af Tokyo så alt var bare forsinket og holdt stille i perioder. Da vi nåede til Shinagawa station var vi næsten 40 minutter forsinket og vi var nødt til at tage chancen og skifte tog og håbe på vi nåede til Tokyo station i tide. 9 minutter inden vores Shinkansen skulle køre ankom vi til Tokyo station. Heldigvis lå den udgang vi kom ud af lige ved siden af indgangen til Shinkansen, så vi skulle ikke løbe hele vejen gennem Tokyo station og 5 minutter inden afgang sad vi i Shinkansen uden drikkevare, men glade for at vi nåede det i tide. 

Udsigten fra vores værelse.

1 1/2 time senere ankom vi til Fukushima station. Selv om der er en bus der kører op til Takayu Onsen havde vi valgt at leje en bil fordi bussen ikke køre særlig tit og fordi vi gerne ville have mulighed for at køre lidt rundt i området næste dag da vores tog hjem igen næste dag først kørte sidst på eftermiddagen. Så efter at have hentet vores lejebil fandt vi et sted hvor vi kunne få noget at spise inden vi satte kurs mod bjergene hvor vores onsen lå.

Vi ankom lige til check-in tid kl. 14. Vi blev straks budt velkommen, fik udleveret nøgler og en af de ansatte fulgte os op til vores værelse. Vores værelse havde udsigt lige ned til de udendørs bade, floden og bjergene der ligger omkring området. Der var ikke særlig meget sne, et tydeligt bevis på at der slet ikke er faldet den mængde sne der normalt falder for vi var oppe i omkring 800 meters højde. 

En af de udendørs bade. Mænd går til højre, kvinder går til venstre.

Vi klædte hurtigt om og gik ned for at komme ud til de udendørs bade som er det stedet er kendt for. Vandet kommer direkte fra 10 forskellige naturlige kilder der forsyner hele den lille landsby. Kilderne blev opdaget i 1607 og siden har der været onsen på stedet. Så snart man kommer ud bliver man mødt af en mild duft af rådne æg. Vandet har et højt indhold af svovl og vandet er nærmest mælkehvidt og man kan se der flyder noget hvidt rundt i vandet. Det er det stedet er kendt og berømt for og det skulle være rigtig godt for hudlidelser, gigt og fibromyalgi. Der er dog ingen videnskablig beviser for at det rent faktisk har nogen helbredende virkning, men videnskablig beviser eller ej så er det dejligt afslappende. Der er dog lige et par ting man skal være opmærksom på inden man bader i vand med meget svovl. Man skal huske at tage alle smykker af for vandet får dem til at skifte farve. Man må ikke bade i vandet mere end 5 gange om dagen for selv om det er godt for huden og kroppen så er svovl indholdet stadig ret højt. Man skal huske at drikke rigeligt med koldt vand og får man hovedepine skal man straks forlade badene. Jeg vil også anbefale at medbringe en god bodylotion for man kan godt få lidt tør hud og kløe af det. 

Et af de udendørs bade. Dette bad her kommer direkte fra 

kilden. 

Udendørs bad.

Fodbad. 

Vores ophold var inklusive aftensmad som var kaiseki og morgenmad som var traditionel japansk morgenmad.

Kaiseki er finere japansk madlavning hvor der serveres en masse små retter, der er kogt, dampet, bagt og stegt. Der er rigtig mange regler at følge inde for keiseki alt efter hvor mange retter man ønsker at servere. Det er som regel kun lokale råvare der bliver brugt. Vi fik serveret rigtig lækker mad, men vi ville gerne have haft lidt mere for vi blev ikke så mæt. Det samme gjaldt morgenmad, det var rigtig lækkert mad, men der måtte gerne have været lidt mere. 

Sashimi.

Svinekød med miso og grøntsager.

Efter morgenmad havde vi lige tid til en sidste tur i onsen inden vi skulle tjekke ud kl. 11.00, men desværre var de begyndt på rengøringen så vi havde kun adgang til 1 onsen, men det gjore nu ikke noget for det var rigtig dejlig alligevel. 

Efter vi havde tjekket ud satte vi kursen mod Nakano Fudoson tempel. Templet ligger inde i en klippe og man kan gå rundt inde i klipperne hvor der er en masse små hulrum hvor der står Buddha statuer. Lige bag ved hovedbygningen er der et vandfald og en lille sø hvor de udføre en cermoni der hedder Takigyo. Det er et buddhistisk renselses rituale hvor man står under vandfaldet. Langt de fleste der er under uddannelse til at blive buddhistisk munk gennemføre dette rituale, men almindelige mennesker kan også gennemføre dette rituale. Desværre var der ingen Takigyo da vi var der, men det blev gennemført flere gang 2 dage senere. Jeg har altid været facineret af dette rituale for vandet er jo iskoldt og især dem der gennemfører det om vinteren har jeg virkelig respekt for. At så i vand til livet under et vandfald om vinteren i iskoldt vand kun iført en tynd hvid klædedragt, det kræver tro og mod. Om jeg har lyst til selv at gennemføre Takigyo, måske, men så skulle det være om sommeren. Jeg tror ikke lige jeg starter med en vinter version. 

Efter vi havde gået rundt både udenfor og inde i hulerne kørte vi videre til en anden lille onsen by der hedder Iizaka Onsen. Her er der virkelig tale om udkants Japan. Det er en lille by der i 70'erne og 80'erne var rig og og fyldt med gæster og turister året rundt som kom for at gå i onsen og nyde de naturlige kilder. Dengang var det meget normalt at japanske firmaer inviteret deres ansatte med familie på weekend tur til sådan nogen steder, men da den økonomiske boble sprang i starten af 90'erne og firmaerne skulle til at spare penge var disse firma ture det første der blev skåret væk og det kom mange af de her små onsen byer, der overlevede på disse firma ture til at lide under. I dag er Iizaka Onsen kun en skygge af sig selv i forhold til for 20-30 år siden. Mange hoteller står tomme hen og forfalder. Husene er misligholdt sikkert fordi folk ikke kan fide arbejde. Der er dog et par hoteller der har overlevet, men der er ikke mange turister i byen. Byen gør sikkert hvad den kan for at overleve, men det er nok svært. 

Vi kom for at besøge Kyu Horikiri-tei hvor familien Horikiri boede i 1600-tallet og som havde meget at gøre med at byen på dette tidspunkt var meget rig. 

Det er gratis at besøge stedet og der er gratis fodbad, men skal heller ikke betale noget for at låne et lille håndklæde til at tørre fødderne i efter man har taget fodspa. Man kan komme ind i en af bygningerne på stedet. Den dag vi kom åbnede en ny udstilling fordi den 3. marts er Pigernes Dag hvor familier med piger pynter med dukker der symbolisere kejser-familien. Der kom nogen skolebørn som sang nogen traditionelle sange og derefter kunne man gå rundt og se på alle de håndsyede dekorationer man bruger til at pynte med på Pigernes Dag. Bagefter blev vi budt på grøn te og senbe, som er traditionelle japanske ris snacks. Som en der selv laver håndarbejde var jeg vilde med alle de håndlavet figure og jeg var ikke et sekund i tvivl om hvor mange timer der ligger bag hver en figur og hver uro som hang i rummet. 

Efter besøget i Iizaka Onsen var det blevet tid til at sætte kursen tilbage til Fukushima by så vi kunne aflever bilen inden vi skulle med Shinkansen hjem igen. Denne gang havde vi god tid så vi nåede både at spise aftensmad og købe nogen drikkevare og snacks til turen hjem

Vi havde en fantastisk tur til Fukushima og Takayu Onsen. Takayu Onsen var bare ren afslapning og hotellet var rigtig godt og de ansatte rigtig søde og hjælpsomme. Mange har måske et mindre godt indtryg af Fukushima fordi de fleste forbinder det med atom ulykken i 2011, men Fukushima er et rigtig stort område og der er så mange områder der slet ikke blev berørt og ramt at atom ulykken. Fukushima er bestemt ikke et sted man bør overse eller fravælge hvis man rejser rundt i Japan. Det er anden gang jeg har besøgt Fukushima og begge gange har jeg været rigtig glad for at være der. Naturen er fantastisk, maden er lækker og menneskerne er snaksaglig, søde og venlige.