Translate

mandag den 30. juli 2018

Guldfisk og vindklokker

Puha det er varmt. Ikke kun hjemme i Danmark, men også her i Japan. Faktisk så varmt at vi har slået den ene varmerekord efter den anden. For et par uger siden blev den varmeste officelle temperatur målt. 41,1 grader i Kumagaya i Saitama som ligger lige nord for Tokyo. Det er den varmeste temperatur nogen sinde målt i Japan. Vi har også fået regn, især i det syd-vestlige del af Japan. Over 100 personer mistede livet så meget regn kom der. Floder gik over deres bredder og bjergsider kom tordende ned og brgravede landsbyer. Selv om det er over 3 uger siden nu foregår der stadig et kolosalt oprydningsarbejde og derefter kommer genopbygningen.


Guldfisk som kunst.
For et stykke tid siden var min mand og jeg i Tokyo. Faktisk var det første gang i år vi var i Tokyo bare for at hygge og uden aftaler. Det var egentlig ikke meningen vi ville have været i Tokyo, vi var faktisk på ind til Yokohama for at kigge på et nyt kamera jeg gerne vil have, men af en eller anden grund jeg ikke kan huske endte vi med at tage til Tokyo i stedet for og så måtte kameraet vente. Jeg skal heller ikke bruge det før i oktober så der er tid nok.
Men vi endte med at tage til Nihonbashi området fordi jeg havde hørt om en kunst udstilling lavet med guldfisk og det ville jeg egentlig gerne opleve for det er da anderledes end at kigge på billeder.
Det var lidt en blandet oplevelse. Der var rigtig mange mennesker og der var ingen afspærringer ved akvariumerne så nogen af dem var faktisk i overhængende fare for at blive skubbet ned. Selve akvariumerne var flot lavet og der var utrolig mange forskellige guldfisk også nogen jeg aldrig havde set før. Men alligevel kunne jeg ikke lade værd med at tænke over om det er dyreplageri. Fisk i akvariumer med forskellige lysshow hele tiden. Man måtte gerne tage billeder, men ikke med blitz. Men jeg kunne ikke lade værd med at tænke på om det ikke var stressende for fiskene. Nogen af fiskene var små, men der var også nogen som var ret store. Men hvis man ser bort fra det så var det flot opstillet med klassisk musik i baggrunden og det var hvert fald anderledes end en almindelig kunst udstilling. Hvad synes du?? Dyreplageri eller anderledes kunst.










Vindklokke festival i Kawasaki Daiichi.
Det går i den rigtige retning med hensyn til min depression. Faktisk så meget at jeg satte mig det mål at tage til vindklokke festival i Kawasaki Daiichi templet. Det er et par år siden jeg sidst var til vindkolkke festival, men det er stadig en af mine ynglings festivaller fordi jeg holder så meget af lyden af de mere end 30.000 små klokker der bimler og bamler i vinden. Desuden er de bare flotte at gå rundt og kigge på. De kommer fra alle egne af Japan og langt de fleste er håndlavet.
Så på førstedagen af den 5 dage lange festival trodsede jeg luftfugtigheden og 35 graders varme og begav mig mod Kawasaki. Jeg endte med at være der i lidt over 2 timer. Jeg kunne se der var blevet lavet en del om i templet siden jeg sidst var der. Den største forandring var at der var kommet en bro over den sø der ligger i baghaven. Desuden var der kommet nogen nye statuer og en væg med Buddhas tekster.
Men det var en rigtig god eftermiddag og jeg kunne da heller ikke lade vær med at købe en vindklokke med hjem, med en guldfisk 😉😉









Vi har ikke rigtig nogen sommerferie planer. Det er for dyrt at tage nogen steder når alle andre også har ferie og desuden så er det for varmt over alt i syd-øst Asien i sommermånederne. Jeg har ikke så mange elever i august fordi deres børn har skoleferie eller fordi de skal hjem til deres hjemegn og fejre obon med familien. Så alt efter hvor varmt det bliver har jeg besluttet at tage på nogen små udflugter til steder jeg ikke før har besøgt. Om det bliver i Tokyo eller et andet sted har jeg ikke helt besluttet endnu, men det vigtigste er at komme lidt ud og opleve noget igen. 

Hvad har du brugt din ferie på ?? Eller skal du først til at starte din ferie??

mandag den 18. juni 2018

Osaka jordskælv.


Lidt før klokken 8 i morges blev Osaka ramt af et kraftigt jordskælv. Først blev det sagt at det var 5+
på den japanske shindo skala, 5,9 på rictherskalaen. Det er senere hen blevet opgraderet til 6⁻  eller 6,1 på rictherskalaen. Vi kunne faktisk mærke det helt her oppe i Yokohama, selv om det kun var meget lidt. Men når man tænker over at Osaka er næsten 500 km væk får man en ide om hvor kraftigt det har været.
Over 200 mennesker er kommet til skade og 3 personer har mistede livet. Den ene er en pige på 9 år der var på vej i skole. Hun mistede livet da en beton mur styrtede ned over hende. Muren var foran en svømmepool på den skole hvor hun går. Muren var lidt over 3 meter for at forhindre folk i at kigge ind på svømmepoolen når børnene brugte den. Det var omkring 1,6 meter af muren der styrtede ned over hende da hun var på vej til skole. De 2 andre der mistede livet var 2 ældre mænd. Den ene mistede livet i hans hjem da en bog reol væltede ned over ham og den trejde der mistede livet da en mur væltede ned over ham. Han var skolevagt. I japan er det meget normalt at pensionister der bor i et område hvor der er skoler går ude på vejen og holder øje med børnene på vej til og fra skole så der ikke sker dem noget.
Nyhedderne var udvidet i aften og de billeder de viste fra Osaka var mest af alt kaos. 170.000 husstande har ingen strøm og det kan tage op til 2 uger inden alle igen har strøm. Der er så mange vandrør der er sprunget at der er oversvømmelser rigtig mange steder og de har nu lukket for vandet for at stoppe oversvømmelserne, men det betyder så også at rigtig mange husstande står uden vand. Vandbiler fra kommunen og militæret er udkommanderet i boligområder så folk kan komme med dunke og flasker og få rent vand.
Der har været en del jordskælv det sidste stykke tid også her i Kanto-området. Både i Chiba, Gunma og Tokyo har der været jordskælv den sidste uges tid og nu et stort jordskælv i Osaka. Det gør folk lidt nervøse for det ligner meget det mønster der var før det store jordskælv i 2011. 2 dage før det store Tohoku-jordskælv var der også et rimelig stort jordskælv. De fleste antog at det var det, men det var faktisk et varsel på noget større. Men nu må vi se hvad der sker de næste par dage, der har hele dagen igennem været mange mindre efterskælv i og omkring Osaka og der vil helt sikkert gå noget tid inden det falder til ro igen. For os tog det næsten 6 mdr. inden tingene begyndet at falde til ro efter Tohoku-jordskælvet i 2011. Det var virkelig hårdt for balance og nerve systemet. Nogen gange kunne jeg mærke rystelser selv om der ingen var, så det var ret hårdt. Og efterskælvene kommer døgnet rundt så man får ikke meget søvn for man fare op hver gang det ryster. Så vi holder vejret de næste par dage og forbereder på det værste, men håber på det bedste.

Den japanske shindo-skala.

Den japanske shindo-skala går fra 0-7. Der er dagligt jordskælv, men langt de fleste mærker man næsten ikke, især ikke hvis man i forvejen bevæger sig. Så det er bestemt ikke hverdags kost at der er jordskælv af den kraftige slagt som i morges.

fredag den 1. juni 2018

Goddag igen.

Som det måske nok er blevet bemærket så har jeg haft brug for at være off-line i en ret lang periode.
Jeg har siden januar været ramt af depression og været igennem noget behandling. 
Jeg har stort set ikke haft overskud eller lyst til ret meget og derfor valgte jeg at forlade bloggen og sociale medier i en længere periode og det har været det helt rigtige valg. 
Jeg er nu nået til et punkt hvor jeg har overskud til andet end at stå op om morgen og jeg har de sidste par uger rent faktisk haft lyst til at tage ud og opleve noget, så det går fremad men langsomt.

Udsigtenfra vores lejlighed.

Vi er rigtig glad for vores nye lejlighed. Vores lejlighed ligger på toppen af en bakke, så vi har den mest fantastiske udsigt ud over Yokohama. Det er noget vi ofte står og nyder, især fra vores køkkenvindue, men også fra vores altaner. I morgen aften er der fyrværkeri så vi håber at kunne nyde det hjemme fra altanen i fred og ro og uden en masse skubbende og massende.


 Mitsuike Park

 Negishi Forest Park.

             Shimada i Shizuoka.

 Shimada i Shizuoka.


Det har var et godt kirsebærblomst-år. P.g.a en meget mild vinter sprang de mange steder ud næsten 1 uge tidligere end sidste år. Vi besøgte et par parker her i Yokohama, hvor vi bare kunne gå stille rundt og slappe af, nyde udsigten og sætte os ned.
Vi var kun på 1 enkelt 1-dags tur hele foråret, da kirsebærblomsterne var i blomst. Turen gik til Shimada i Shizuoka, hvor de har et gammelt damp-lokomotiv fra 1935. Man kan komme med en tur op gennem bjergene, forbi grønne te marker og små rislende floder. Det var virkelig hyggeligt og ren terapi. Damp-lokomotivet blev i tidernes morgen brugt mellem Tokyo og Osaka. Dengang tog turen cirka 8 timer, i dag tager turen 2 timer og 15 minutter med Shinkansen og når den nye Linier Shinkansen kommer op at køre med 500 km i timen vil det tage omkring 1 time. Fra 8 timer til 1 time
på lidt over 80 år. Det er noget af et teknologisk fremskridt. 
Selv om det nok ikke lige er det mest miljø-venlige at køre med damp-lokomotiv var det en hyggelig oplevelse bare at sidde der og se bjergene passere forbi og gå en tur langs floden mens årets første is blev spist.


60 år gammel bonsai.

I sidste uge bad jeg faktisk selv om at komme på tur. Min svigerfar havde besøgt en rosen-have nær Hiratsuka og da jeg så billederne han havde taget ville jeg gerne selv ned og opleve haven. 
De havde også en bonsai udstilling og min mand og jeg faldt i snak med en af udstillerne. Han fortalte om hvordan man poder et træ så man kan få flere forskellige farver blomster på samme træ. Hvordan man passer og beskærer til den form man ønsker træet skal have. Det var faktisk ret spændende at høre om. At passe bonsaier er virkelig en tidskrævende hobby, men også spændende.
Han har fået vuderet sin bonsai til 3.000.000 yen eller det der svare til cirka 175.000 dkr. Det er faktisk ikke særlig meget for 60 års arbejde, så jeg kan godt forstå han ikke er interesseret i at sælge den så længe han er sund og rask og kan passe den uden problemer.





Selve rosen-haven var virkelig flot. Der var roser i alle mulige farver og der var store roser og små roser og spiselige roser. Den duft så mange roser udskiller på samme sted var virkelig overvældende.
Desværre begyndte det at regne efter et par timer, men der havde vi også været haven rundt på kryds og tværs, så vi gik op til butiks området hvor vi købte rosen-hindbær is. Det smagte så godt, virkelig frisk i smagen. Jeg fik også købt te med roser som smager virkelig godt. Desuden købte eg marmelade med roser som jeg ikke har åbnet endnu. Det bliver først når jeg får tid til at bage noget brød. 



Snart begynder regnsæsonen. Den er allerede begyndt flere steder i den sydlige del af Japan. Med regnsæsonen kommer hortensiaerne som står i fuld flor lige nu. Om jeg har lyst og overskud til at tage ud og se dem et eller andet sted ved jeg ikke lige endnu. Endtil vidre er det kun blevet til en tur i parken der ligger lige ved siden af vores lejlighed. Det blev dog en relativ kort tur, da jeg var ved at blive ædt op af myg. Det er vist på tide at få fundet myggesprayen frem.
Sommeren har ikke ladet vente på sig, det er allerede godt varmt og luftfugtigheden er begyndt at lægge sit kvælende lag, så måske jeg ikke har så meget lyst til at være for meget udenfor.

onsdag den 3. januar 2018

Godt Nytår.

Godt nytår derude i blogger verden. Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år, i Danmark eller hvor folk nu har tilbragt og fejret nytår rundt omkring i verden. 
Jeg selv har fejret nytår her i Danmark sammen med familien. Julen er selvfølgelig også blevet fejret i Danmark, sammen med min mand der dog p.g.a arbejde kun kunne blive en uge. 
I Japan og Kina er 2018 hundens år, derfor et lille billede af en chiba-inu som er en af de mest populære hunde i Japan og en ting de fleste japanske familier vil have til at stå fremme i år. 



De fleste bruger starten på at kigge tilbage på det forgangende år og ligge planer for det ny år.
For mit vedkommende ser jeg tilbage på 2017 med blandede følelser. Selvfølgelig har der været højdepunkter, men der har sandelig også været mange lavpunkter.
Højdepunkterne var vores tur til Wakayama i februar hvor vi deltog i mindehøjtidligheden for Johannes Knudsen. En ting jeg længe gerne har ville deltage i og endelig fik mulighed for. Vi kombineret turen med også at besøge Osaka, en by jeg ærlig må indrømme ikke gjore det helt vilde indtryk på mig. Grunden er helt klart at jeg er storby-træt, men maden var helt fantastisk.
Du kan læse om vores tur til Wakayama og mindehøjtidlighede for Johannes Knudsen lige her.

http://dagbogfrajapan.blogspot.dk/2017/02/johannes-knudsens-mindehjtidlighed.html

Et andet højdepunkt var vores tur til Kusatsu Onsen i Gunma. Et sted jeg faldt pladask for fordi jeg elsker onsen og naturen. 2 ting der var riglig mængder af her. Et sted jeg til en hver tid ville tage tilbage til.

http://dagbogfrajapan.blogspot.dk/2017/07/kusatsu-onsen-gunma.html

Vi nåede også forbi Yamanashi ikke mindre en 3 gange i år. I foråret for at se på kirsebær blomster, i sensommeren fordi vi trænkte til fred og ro og hvor vi havde lejet en hytte ude midt i skoven og om efteråret for at vandre i naturens smukke farver.

http://dagbogfrajapan.blogspot.dk/2017/05/kiesebrblomster-og-mt-fuji.html

Så for os var 2017 et år hvor vi havde mange små ture rundt omkring i Japan og fik set mange forskellige egne.
Af andre gode minder kan nævnes receptionen på den danske ambassade hvor Kronprinseparret også deltog i anledningen af 150 års jubilæumet for venskablige og diplomatiske relationer mellen Danmark og Japan.
I December, weekenden inden vi tog hjem, var jeg i theateret sammen med en af mine elever jeg underviser i dansk. Hun havde købt 2 billetter til Nøddeknækkeren fremført af den Russiske Ballet fra Moskva og spurgt mig om jeg ville med. Det ville jeg selvfølgelig gerne, da Nøddeknækkeren er min ynglings ballet og jeg aldrig har oplevet den i virkeligheden, kun på YouTube. Men det var en fantastisk oplevelse. Opsætningen var så flot for slet ikke at tale om selve dansen der klart var i verdensklasse. Og foran scenen sad et symfoni orkester og spillede. Det gjore bare lige det ekstra at det ikke var play-back men live musik.

Men selvfølgelig er der ikke noget sødt uden det sure. Det sure kan beskrives med 1 ord, LARM.
Larm fra renovation, larm fra motorcykler der skal repareres lige under vores stur, larm fra nye naboer der er totalt respektløse, bare LARM. Når man konstant bliver udsat for andres larm så man ikke kan falde i søvn, bliver vækket før vækkeuret ringer og kommer hjem om eftermiddagen til lyden og rystelserne af boremaskiner så tærre det virkelig på ens nerver og humør. Vi indså for alvor hvor meget det havde påvirkede os mentalt da vi en dag snakkede om hvorfor vi skændtes meget mere end vi plejede. Normalt skændes vi næsten aldrig fordi vi er ret gode til at finde en løsning og ved hvornår den ene skal give sig fordi det betyder noget for den anden.
Så det korte af det lange blev vi bestemte os for at flytte fra den lejlighed vi havde været så glade for at bo i. Vi kiggede i flere mdr. efter noget vi kunne lide og havde råd til. Vi fandt et dejligt hus, men desværre fandt vi ud af at ejendomsmægleren havde løjet over for os om ting vi havde spurgt ind til flere gange, så vi endte med at springe fra 2 dage før vi skulle flytte. Jeg var så ked af det og jeg faldt i et dybt sort hul. Jeg ville så gerne have haft det hus med have til, men med de ting de havde løjet om var vi ret sikker på at vi ikke ville blive glade for at bo der, så måske det var held i uheld.
Så efter at have slikket sår i nogen uger begyndt min mand igen at kigge efter ny bolig. Denne gang var vi helt enig om at vi vil blive i den boligforening vi bor i for her ved vi hvad vores rettigheder er og så holder vi os væk fra det private boligmarkede.


Hvad 2018 skal byde på ved jeg ikke. Jeg har været ret desillusioneret de sidste par mdr. og det danske regnvejr løfter ikke humøret meget. Vi har ingen planer for noget som helst andet end vi gerne vi flytte.
Jeg er sikker på at vi nok tager på et par små-tur i Japan i løbet af året, hvorhen ved jeg ikke rigtig. Bare det ikke er for storby-agtig, men mere natur med fred og ro.
Om vi kommer ud at rejse tvivler jeg stærkt på, en flytning er ikke helt billig.


Hvad har I af planer for 2018 ?
Uanset hvilken planer I har håber jeg I får et rigtig godt år.

Til sidst vil jeg lige sige tusind tak til alle jer der har læst med. Det er så dejligt at vide der sidder andre derude bag skærmen. Tusind tak.

mandag den 27. november 2017

Ugen der gik.


Med 1 dags forsinkelse har jeg nu fundet tid til at få skrevet denne uges Ugen der gik. Jeg fik ikke skrevet i går fordi min mand og jeg var til julefest på ambassaden og jeg var mere eller mindre smaderet da jeg kom hjem ved 22-tiden så jeg gik direkte i seng.
Hvert år afholder Den Danske Klub julefest for danskerne i Japan og det foregår på den danske ambassade. Det er vildt hyggeligt og en af de begivenheder jeg altid glæder mig så meget til.
Min mand og jeg tog hjemmefra allerede ved 10-tiden fordi vi skulle være der 11.45 da vi også var frivillige hjælpere, men der var faktisk ikke så meget vi skulle have ordnet da vi kom for stolene til gudstjenesten var allerede sat op af nogen af de ansatte på ambassaden, så vi skulle bare have pakke gaverne ind til børnene fra julemanden. Gaverne er altid fra Lego og de havde været meget gavmilde i år. Så snakken gik lystigt over pakkebordet hvor der blev samlet op på nyt fra siden sidste gang vi sås og der blev også hilst på flere nye ansigter. Ved 13-tiden begyndet folk så småt at dukke op og inden længe var vi samlet 120 mennesker, mange kendte men jeg synes også der var mange nye ansigter imellem i år og det er jo kun dejligt.
Først var der julegudstjeneste med den danske præst fra sømandskirken i Hong Kong. Han er en rigtig flink og sjov fyr og jeg kan kun anbefale at tage et smut forbi sømandskirken i Hong Kong hvis man er på de kanter. Derefter var vi alle ude i gården foran ambassaden for at få taget der årlige julebillede som også sendes til kongefamilien med ønsket om en glædelig jul. En julehilsen der i år nok bliver lidt længere end normalt efter 5-dags besøget fra Kronprinseparret. Derefter var der gløgg og kaffe med æbleskiver, småkager og kringle fra Bager Jensen i Shibuya. Han laver en fantastisk kringle, men nu er han også bager uddannet i Danmark. Bagefter var der dans om juletræet og julemanden kom forbi og dansede med og uddelte gaver til børnene. Derefter var der bare hygge og snak og en deligation fra Wakayama kom som altid også op og ønskede god jul.
Ved 17-tiden var det tid til at takke af og dem der var frivillige hjælpere skulle have ryddet op og sat møblerne ind igen og ved 18-tiden var vi færdig og ambassaden var klar til næste arragement. 
Bagefter var vi nogen stykker der sammen med præsten og hans kæreste gik ude at spise. En ting der næsten også er blevet en tradition at gøre efter julefesten. Der ligger et rigtig godt sted næsten lige over for ambassaden der hedder Ivy Place, det er en italiensk restaurant og maden her er virkelig i topklasse, men stadig til en meget rimelig pris. Så jeg nåede ikke hjem til Yokohama før ved 22-tiden efter en virkelig dejlig dag.




Den Danske Klub i Japan har eksisteret siden 1929 og formålet er ganske enkelt, at styrke sammenholdet mellem danskere i Japan og vedligeholde tilknytningen til Danmark.
Ud over julefesten er der også mange andre arreangementer, så som fastelavn, skitur, vandreture og Mortens Aften. Desuden er der hver mdr. omkring den første morgenkaffe og den første onsdag i mdr. er der Stambord sammen med DCCJ ( Danish Chamber of Commerce in Japan ). Så der er absolut ingen grund til at føle sig Palle alene i verden som dansker i Japan.
Det koster ikke noget at være medlem af Den Danske Klub og så længe økonomien kan løbe rundt med de sponsorater klubben får fra danske virksomhedder ( Lego, NovoNordisk, Arla, Maersk og Coloplast ) så er det ikke mit indtryk at det kommer til at koste noget.

Der har faktisk også engang været en dansk sømandskirke her i Japan og den lå her i Yokohama. Det er langt før min tid herude, men det jeg har hørt fra andre er at den økonomisk blev kørt i sænk og derfor blev den nedlagt og solgt, men hvor pengene fra salget blev af er der ikke rigtig nogen der ved. Engang har Yokohama været den by hvor der boet flest danskere, langt over 100. Men i dag bor de fleste danskere i Tokyo og omegn og sidst min mand tjekkede Kanagawa statistik bor der 33 danskere i Kanagawa amt hvor af 16 bor i Yokohama. Jeg er selvfølgelig 1 af de 16, men hvem de 15 andre er har jeg simpelthen ingen anelse om. Der skulle også bo 9 danskere i Kawasaki som er en by mellem Yokohama og Tokyo, men jeg aner heller ikke hvem de er. Jeg prøvede mig lidt frem under julefesten at forhøre mig om hvor mange af de nye ansigter boede henne, men jeg fandt ikke nogen. Alle jeg snakkede med kom fra Tokyo. Så skulle der nu sidde en dansker her i Yokohama eller i Kawasaki og læser dette så RÅB HØJT, det kunne være hyggeligt hvis vi kunne mødes over en kop et-eller-andet og måske lave noget her i Yokohama så det hele ikke foregår i Tokyo.
Statistikken fortæller også at pr. 1 juni 2017  bor der 514 danskere i hele Japan, så taller er gået lidt ned for sidste år var tallet 523.

Hvordan har jeres uge været ??

lørdag den 25. november 2017

Vinter Illumination i Ashikaga Blomster Park.

Det er blevet rigtig koldt og vinteren er rykket et godt skridt nærmere. Mange vil nok skutte sig ved tanken om kulden og foretrække at blive hjemme i varmen, mig selv inklusiv. Men er der en ting der alligevel kan få mig ud og afsted så er det de her illuminations eller belysninger som japanerne går helt amok med her i vinter-perioden. Så da min mand spurgte om jeg ville med til Tochigi og Ashikaga Blomster Park som jeg så længe har sukkede over kunne det stort set kun gå for langsomt. Ashikaga Illuminations er 1 af de 3 bedste i Kanto-området, men efter min mening den bedste. Dette års tema hedder Flower Fantasy og der er brugt ikke mindre end 4 millioner LED lys til at skabe dette landskab af lys. Parken er inddelt i forskellige områder med forskellige temaer eks. jul, årstider, blomster og en kirke med fyrværkeri. 
Ashikaga Blomster Park er berømt for 2 ting, den ene er vinter belysning og den anden er deres 150 år gamle blåregn der har en omkreds der svare til omkring 600 m2. Jeg har aldrig set blåregnen når den står i fuld flor, men jeg har set billeder af den. Men at stå under den er alligevel en vild oplevelse for hold da op den er sindsyg stor. Egentlig så er det 2 blåregn der står i hver sin side af et stort område og så er de efterhånden vokset sammen og har dannet det her kæmpe blomster loft af lilla blomster. Desuden er der en 80 meter lang tunnel også med blåregn, men det er stadig de 2 150-årige blåregn der er parkens absolute stolthed. 
Men selv om det er deres blåregn de er mest berømt for, så er deres vinter belysning helt klar også værd at køre efter. 





 Den berømte blåregn. Som en del af vinter belysningen
hang der lilla lys blomster ned fra træ-kronen.



 Kirke med fyrværkeri.

Det her var helt klart min ynglings. Det var så flot og man kunne gå ind i selve kirken der var pyntede med blomster i alle mulige farver. Bag ved kirken var der er 3 minutter lysshow med fyrværkeri og musik.

 Juletræet der gjore jeg fandt julestemningen.



søndag den 19. november 2017

Ugen der gik #18

Endnu en uge lakker mod enden. En uge med mange aftaler og alt for lidt tid til dem, men pyt så går tiden jo lidt hurtigere. Jeg glæder mig til jul og til at komme hjem til Danmark til et andet tempo. I torsdags var min mand og jeg på tur til først Saitama og derefter til Tochigi hvor vi så vinter belysning i en park. Det var rigtig flot og jeg kom rigtig i julestemning af det. Jeg er begyndt at holde rigtig meget af vinteren herude fordi der er så mange parker der har store shows med vinter belysning. Og selv om det er koldt at gå rundt udenfor så er det helt klart det værd. Det dejlige ved vinter belysning er at det vare indtil februar så januar er ikke så mørk og trist at komme igennem som den er hjemme i Danmark. 

 Arakawa floden i Nagatoro, Saitama med sine efterårsfarver.


 Hodo shrine i Nagatoro, Saitama.

Vinter belysning i Ashikaga Flower Park, Tochigi.


Jeg fik taget en masse billeder på vores tur, så i løbet af næste uge kommer der nogen indlæg med mange flere billeder fra både Saitama og Tochigi.

Hvordan har jeres uge været ?? Er julestemningen ved at brede sig hjemme i Danmark ??