Translate

torsdag den 27. februar 2020

Corona virus i Japan.

Jeg har fået en del henvendelser fra folk om hvordan situationen er i Japan med hensyn til corona virus og om det er sikkert at rejse i Japan eller det er bedre at aflyse sin rejse. 
Alt det her med corona virus er meget svært at spå om for situationen ændres fra dag til dag, ja fra time til time. Hver aften klokken 19 er der i nyhederne en grundig gennemgang af udviklingen de sidste 24 timer, hvor mange nye smittede og hvor mange døde. Desuden er der opdateringer fra regeringen om hvad de gør at tiltag for at begrænse og stoppe spredningen. Så situationen i går er ikke den samme som i dag og selv for os der bor herude kan det være lidt svært at følge med for alting ændre sig hele tiden. 
Antallet af smittede stiger dagligt, restraktioner træder i kraft, mange ting bliver udsat eller helt aflyst. 


Det seneste tal jeg har hørt og kan finde frem til siger at 164 personer i Japan er smittet med corona virus. Det er stadig et meget lille tal ud af en befolkning på omkring 126 millioner mennesker. Det er det officelle tal. Det uofficelle tal er uden tvivl noget større fordi problemet med corona virus er at fra man evt. bliver smittet går der 2-3 dagen inden man selv begynder at smitte andre, men der kan gå op til 14 dage inden men selv udviser symptomer på sygdom og symptomerne er stort set de samme som ved forkølelse eller influenza. Yngre mennesker med et godt helbred og uden kroniske sygdommer kan måske godt komme over det uden at de ved det rent faktisk er corona, men ældre mennesker og folk med kroniske sygdomme er dem der bliver virkelig hårdt ramt og i sidste ende kan dø af det. Der har været 5 dødsfald i Japan pga corona virus og det har alle været ældre personer der i forvejen ikke var helt rask. Så det er en ret tricky sygdom, desværre.

Et skilt man møder alle vejne for tiden.
Ansigtsmasker er udsolgt. 

I går blev der taget en del skridt i retning mod at stoppe spredningen af corona virus her i Japan. Alle museer i hele Japan der hører under National Museet vil være lukket foreløbig indtil den 15 marts og jeg er ret sikker på at i de kommende dage følger mange andre museer trop og lukker. Alle store sportsbegivenheder er blevet udsat. Japan Baseball forening har dog besluttet at starte sæsonen til tiden men alle kampe vil indtil vidre blive spillet uden publikum. J-Leage ( fodbold ) er udsat med forløbig 3 uger og det forventes også at sumo tuneringen i Osaka der skal starte den 8 marts bliver aflyst eller gennemføres uden nogen form for publikum.
Alt unødvendig personale på kontorer og andre steder skal arbejde hjemmefra så man undgår smittefare i togene og på arbejdspladserne. 
Det japanske skoleår slutter i midt marts og derfor er der ikke mange aktiviteter eller undervisning i skolerne lige nu. Afslutnings cermonierne for dem der forlader skolen er begrænset til at det kun er lærer og elever der må deltage, ingen forældre eller andre familie medlemmer. Det nye skoleår starter i april, men om det bliver udsat er lidt svært at spå om lige nu, det kommer helt an på hvordan situationen ser ud om 1 1/2 mdr. På Hokkaido som har det næst højeste antal smittet efter Tokyo har de dog valgt at aflyse og lukke alle skoler, foreløbig indtil det nye skoleår skal starte.
Mine lærer hvor jeg går til japansk undervisning har også valgt at stoppe undervisningen foreløbig indtil den 5. april. Så må vi se hvordan det går til den tid og om vi kan genoptage undervisningen eller det skal aflyses yderlige. 
En plakat man ser stort set alle steder lige i øjeblikket,
Hvordan man vasker hånder.

Det er stort set umuligt at opdrive ansigtsmasker i Japan lige i øjeblikket. Der er totalt udsolgt alle steder og det begynder også at blive svært at få vådservietter med alkohol og håndspray med alkohold. Jeg så også i dag at vores lokale apotek havde udsolgt af servietter. De der servietter i en æske som man normalt bruger til at pudse næse i. 
Jeg vil ikke sige folk er grebet af panik, men man kan godt mærke en nervøs og anspændt stemning. Selv om det at bære maske ikke på nogen måde forhindre folk i at blive syge når de er uden for så bruger rigtig mange maske og har man ikke maske på og kommer til at nyse eller hoste kan man godt se på folk omkring en, især i toget at det er ikke velset. Det er som om at hvis man bære maske så er folk ikke så nervøs for at være i nærheden af dig som hvis du ikke har maske på. 
Det vigtigeste man kan gøre for at undgå at blive smittet er faktisk at vaske hænder og undgå at røre ved ens ansigt hvis man ikke har vasket hænder. Hvis man ikke lige kan komme til en håndvask og sæbe skal man spritte hænderne af. Korrekt håndvask skal foregå i varmt til lunkent vand med 3 pump sæbe i 30-40 sekunder. Man skal vaske for og bagsiden af hånden, håndledene og mellem fingerne og under neglene. Så er man nogenlunde på den sikker side. Det er hårdt for mine hånder med alt den håndvask, mine hånder er røde og indtørret og det til trods for at jeg bruger massage olie og andet fed creme til at smørre mine hånder i, men alkohold og håndvask er bare hårdt for huden. Men heller det end at blive smittet med corona virus. 
En anden god ting at gøre er at skylle munden/halsen, altså at gurgle. 

Som diabetiker og dermed kronisk syg er jeg da bekymret over udviklingen, men jeg er langt fra et panik stadie. Den japanske regering er lidt langsom og tøvende, men man må jo tro på at de gør deres bedste med de midler de har for at hindre situationen i at komme ud af kontrol. Det er ikke alt som den japanske regering gør jeg er enig med, jeg synes de er for langsom og i starten tog de ikke situationen alvorlig nok. Bl.a. er over 700-800 japanske statsborgere hentet ud fra Wuhan by og Hubei provinsen. Da de ankom til Japan fik de lov til at gå gennem lufthavnen ganske som man normal gør og blande sig med andre passagere. Her ville det nok have været korrekt at de blev hentet i en bus ved flyet og kørt direkte ud af lufthavnen for det har siden hen vist sig at flere af dem faktisk var syge. På det her tidspunkt tog den japanske regering simpelt hen ikke situationen alvorlig nok. De blev dog kørt til et hotel hvor de skulle være i karantæne i 14 dage. Men generalt synes jeg den japanske regering har været for langsom til at reagere. 
Der er et forbud mod kinesere fra Hubei provinsen mod at må rejse til Japan, men ikke hele Kina, her synes jeg bestemt forbudet burde gælde hele Kina. I Korea er tingene ved at løbe løbsk og der er over 1000 smittede, men der er ikke noget rejseforbud for koreanere til Japan. Det synes jeg der skal oprettes for at forhindre yderlig smitte. Men man kan jo kun håbe på det kommer i den nærmeste fremtid. 

Det store spørgsmål er jo så om det er sikket at rejse i Japan og om man skal gennemføre en evt. rejse til Japan. 
Det kan jeg ikke svare på, det skal man gøre op med sig selv for tingene udvikler sig så hurtigt fra dag til dag. Er man kronisk syg eller på anden måde svækket vil jeg nok sige man skal vente. Har man planlagt den store rundrejse i sydøst Asien vil jeg nok også vente for mange lande har rejseforbud eller krav om karantæne i 14 dage hvis man kommer fra bestemte andre lande i sydøst Asien, så det kan hurtigt blive et logistisk mareridt om hvor man kan rejse hen og om man kan komme ind i landet.
Min mand og jeg skulle have været i Taiwan i april på kobber bryllups rejse, men det har vi aflyst på ubestemt tid. Vi vil ganske enkelt ikke risikere at ende med at skulle i karantene når vi kommer hjem eller endnu værre strande i Taiwan i karantæne. Så der bliver ingen kobber bryllups rejse lige forløbig. Jeg tvivler meget på at der bliver nogen rejser i år for vores vedkommen sådan som situationene er lige i øjeblikket for jeg tror ikke corona virus forsvinder lige foreløbig. 

Og for at vise hvor hurtigt tingene ændre sig så mens jeg har siddet og skrevet dette indlæg er dødstallet nu oppe på 8 og smittede er nu 175 og det har taget mig et par timer at skrive dette indlæg plus en pause hvor jeg var ude for at handle lidt ind til aftensmad.

Man er som altid velkommen til at skrive til mig hvis man har nogen spørgsmål, så skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe og svare på spørgsmål. 

fredag den 31. januar 2020

Begivenheder i Japan, februar 2020.

Lige om lidt bliver januar til februar og foråret synes ikke så langt væk som det har gjort, hvertfald ikke her i Japan hvor jeg allerede har set de første blomme træer der er sprunget ud og står og spreder deres helt fantastiske duft i deres omgivelser.
Februar er stadig en kold månede at besøge Japan i men der er masser at opleve hvis man klæder sig varm på og begiver sig ud på ture i hele landet. Der er stadig mange vinter festivaller især i det nordlige Japan, desværre har mange områder i Japan ikke fået den mængde sne der normalt kommer så mange sne-festivaller er ikke hvad de normalt er eller man har simplethen hentet sne fra bjergområder hvor der er sne, men så vidt mulig afholdes festivallerne alligevel i forsøget på at tiltrække turister til området. Især de områder hvor der er mange ski resorter, men ikke meget sne lider virkeligt meget, så ofter kan man finde ture til næsten halv pris i de områder hvor de ikke har fået den forventede mængde sne.

Zao Onsen Snow Monster Festival.
De fleste sne-festivaller viser menneske skabte skulpture, men denne her i Zao Onsen, Yamagata er det træerne i området der er dækket af sne og is der udgør skulpturene. Februar er det bedste tidspunkt at se sne monsterne på da de gerne begynder at smelt i marts. Man kan selvfølgelig se dem hele februar, men den weekend hvor festivallen afholdes er der parade af skiløbere med fakler i hænderne der kører ned gennem landskabet og området vil være oplyst om aften, desuden har man mulighed for at køre en aftentur i snow-mobile gennem landskabet med sne monsterne.


Sted : Zao Onsen i Yamagata.

Tidspunkt : 31 januar - 2 februar

Entre: Gratis


Setsubun. 
Setsubun fejres over hele Japan og hvis man besøger en større helligdom kan man opleve at folk smider tørrede bønner efter folk der er klædt ud som dæmoner mens de råber 'Oni wa soto, Fuku wa uchi' som oversat betyder ud med dæmonen, ind med lykken.
Setsubun fejres altid dagen før det officielt er forår, altså på vinterens sidste dag. 
Besøger man en helligdom til Setsubun kan man opleve at der ikke kun kastes med bønner, men også små gaver pakket ind i rødt eller guld papir. Det kan være penge eller gavekort til lokale forretninger. Det er en meget populær begivenhed så forvent mange mennesker hvis du begiver dig ud for at opleve Setsubun. Ved Sensoji templet i Tokyo forventes op mod 100.000 mennesker. 



Sted: Ved de fleste helligdomme over hele Japan.

Tidspunkt: 3. februar. Klokkeslet kan variere  alt efter helligdommen. 

Entre: Gratis


Miyajima Østers Festival.
Hiroshima er kendt for østers og nogen af de bedste fåes ude på Miyajima. Japanerne elsker grillet østers og ud fra lugten af det er man aldrig i tvivl om hvor det er henne. Østers er en populær spise over hele Japan både som frisk, friture stegt, men mest af alt grillet. Så hvis du kan lide østers er Hiroshima stedet at besøge.


Sted: På molen ved havnen på Miyajima.

Tidspunkt : 8. og 9. februar fra klokken 10 - 15. 

Entre: Gratis, men køber man østers er det 100 yen af stykket. 



Sapporo Snow Festival.
Sne festivallen i Sapporo er den største sne festival af sin art i Japan. Sne og is-skulpturene kan være op til 15 meter så de er ret imponerende. Hovede attraktionerne finder man ved Odori Park, men også Tsudome og Susukino har sne og is skulpture samt andre attraktioner der har med sne at gøre.
Der er masser af telte med mad og drikke, så der er rig mulighed for at få varmen mens man går rundt udenfor. 

    

Sted: Sapporo, Hokkaido

Tidspunkt: 4. - 11. februar

Entre: Gratis


Hirosaki Slot Sne-Lanterne Festival.
Hirosaki slot ligger i Aomori og har ry for at være blandt de flotteste slotte i Japan. Både om vinteren når slottet er dækket med sne og om foråret når kirsebærblomsterne blomstrer hele vejen rundt om slottet er her fyldt med lokale og turister. 
Cirka 200 lanterner lyser op sammen med små sne igloer og sne skulpture. 


Sted: Hirosaki Slot, Aomori

Tidspunkt: 8. - 11. februar

Entre: Gratis


Kasedori. 
Dette er en af de mere ret unikke festivaller i Japan. Festivallen har sit navn efter de strå dragte deltagerne har på fordi de skal ligne fugle. Mens de går gennem byen råber de 'kaah kaah' som en fugl. Men de går gennem byen overhælder tilskuerne deltagerne med iskoldt vand. Festivallen har til formål at bringe lykke og fremgang. 


Sted: Kaminoyama slot i byen Kaminoyama, Yamagata. 

Tidspunkt: 11. februar

Entre: Gratis


Namahaga Sedo Festival.
Groft sagt går denne festival ud på at voksne klæder sig ud som dæmoner for at skræmme børn. Festivallen har dybe historieske rødder i Akita hvor festivallen også afholdes. Der er også bål, taiko trommer og man laver mochi som er en japansk snack lavet af rismel og vand. 
Er man i byen til festivallen og gerne vil lære mere om denne tradition er der et lille museum tilegnet Namahaga.


Sted: Shinzan Shrine, Akita

Tidspunkt: 14. - 16 februar fra klokken 10 - 17. 

Entre: Gratis. 

Vil man besøge Namahaga museet er entreen 500 yen. 



Katsuyama Sagicho Matsuri. 
Dette er en af de store ild-festivaller og tiltrækker mange mennesker. Festivallen starter i byen hvor lokale kunstner laver lokale håndværker, der er musik og dans til trommer mens man går rundt i byen med store vogne for til sidst at ende ved Kuzuryu floden hvor man brænder nytårs dekorationer i en Dondo-yaki cermoni. Man brænder nytårs dekorationerne og lykke amuletter fra året før for at de ikke skal bring ulykke. 


Sted: Katsuyama i Fukui.

Tidspunkt: 22. - 23. februar

Entre: Gratis


Baikasai Plum Blossom Festival. 
I det sydlige Japan er de små forårs tegn begyndt at titte frem og det betyder masser af festivaller hvor ume eller blomme træerne begynder at springe ud. Blomsterne på blomme træerne kan minde meget om kirsebær blomsterne, men der er en væsentlig forskel; duften. Duften fra blomme blomsterne er helt fantastisk. På en varm dag med let vind kan man dufte dem før man kan se dem. Kirsebær blomster har stort set ingen duft. Jeg holder meget af blomme træerne pga deres duft så jeg er begyndt at holde øje med hvornår de springer ud. Jeg har fundet et par træer i vores nabolag der er sprunget ud og de dufter bare himmelsk. 
Kitano Tenma-gu danner med sine 2000 blommetræer rammen for Baikasai festivallen hvor man kan opleve dette smukke temple med te-cermonier, maiko ( geisha elever ) og selvfølgelig blomsterne på blommetræerne. 


Sted: Kitano Tenman-gu, Kyoto. 

Tidspunkt: 25. februar fra klokken 10 - 15. 

Entre: Gratis


 Der er rig mulighed for at opleve noget specielt i februar, men husk varmt tøj især hvis man skal op i det nordlig Japan. 

mandag den 20. januar 2020

Sendai Tanabata.

Tanabata er nok den japanske festival som jeg holder mest af. Der er ikke noget specielt ved den, det er ikke engang en helligdag. Men den er japansk, tanabata er ikke inspireret af amerikanske eller europæiske højtider eller helligdage, den er helt igennem japansk. 
Sendai Tanabada er den største af alle Tanabata festivaller i Japan. Sendai Tanabada fejres fra den 6-8 august, men i store dele af Japan fejres den også 6-8 juli. Forskellen har noget at gøre med om man følger luna kalenderen eller den gregorianske kalender. Det er meget indviklede udregning som jeg ikke skal komme nærmere ind på, mest fordi jeg ikke selv helt forstår dem. 

Tanabata kaldes også for Stjerne Festival. Festivallen udløber af et kinesisk sagn om 2 elskende der ikke kan få hinanden og adskille af Mælkevejen, men 1 gang om året på den 7 dag i den 7 mdr.  får de lov at mødes og være sammen, nemlig ved Tanabata. 




Det kinesiske sagn festivallen udløber fra et sagnet om Kvæghyrden og Væverpigen. Orihime er prinsesse og væver, hun er datter af Tentei, Himmel kongen. Hver dag sad hun nede ved Amanogawa floden og vævede det smukkeste tøj som hendes far satte stor pris på. Men Orihime var ulykkelig fordi hun aldrig havde tid til at møde andre og finde kærligheden fordi hun skulle væve dagen lang. For at muntre hende op arrengeret hendes far et møde med Hikoboshi som boede og arbejdede på den anden side af floden. Orihime og Hikoboshi blev så forelsket i hinanden at de kort tid efter giftede sig. De var så forelsket i hinanden at Orihime glemte at  væve tøj og Hikoboshis køer gik rundt over det hele i himlen. Orihimes far blev vred over dette og adskilte de 2 på hver side af floden igen. Orihime var dybt ulykkelig og græd hele tiden. Hendes far blev så rørt over hendes tåre og kærlighed til Hikoboshi at han tillod at de måtte ses den 7 dag i den 7 månede hver år på den betingelse at hun arbejdede hådt med at væve hver dag. Da den første gang hvor de måtte ses kom gik det op for dem at der ingen bro var så de kunne komme over floden til hinanden. Orihime græd så meget at en flok skader i nærheden lovede at bygge en bro af deres vinger så hun kunne krydes floden over til Hikoboshi. Hvis det regner på Tanabata stiger vandet i flode så meget at skaderne ikke kan bygge broen og de 2 må derfor vente 1 år igen med at ses, så hvis det regner den 7 juli kaldes det for Orihime og Hikoboshis tåre.



I dag fejres Tanabata ofte ved at man skriver ønsker i form at små digte på små stykker papir kladet tanzaku som hænges på bambus grene. Disse bambus grene bliver ofte sat på en båd der driver ned af en flod eller de brændes omkring midnat eller dagen efter. Mange steder fejres Tanabata også i forbindelse med Obon som er den største sommer festival i Japan.  



Tanabata fejres over hele Japan, men de største Tanabata festivaller er den i Sendai og Hiratsuka. Jeg har nu besøgt begge og jeg bliver bare ikke træt af denne festival. Det er historien om Orihime og Hikoboshi jeg så godt kan lide.

Sendai Tanabata er et ret stort område, men det gode er at det er i en overdækket arkade af shopping-gader, så selv om det regner bliver man ikke våd. Men det er ulideligt varmt at gå rundt derinde i august som er den varmeste månede i Japan. Det er meget lange gader og når man først kommer et stykke ind er der ingen vind der lige kan give et frisk pust og da der kommer rigtig mange mennesker, både lokale og turister kan det godt virke lidt klaustrofobisk, men kan man klare det er det en rigtig god oplevelse.

Hver forretning i arkaden laver deres egen dekoration som hænger udenfor forretningen. Nogen gør virkelig meget ud af det med farvestrålende dekorationer der er pyntede med origami, mens andre er lidt kedelige fordi de er ensfarvede og kun har butikkens navn på dekorationen. Men der er så meget at kigge på og ens sanser kommer virkelig på overarbejde bare ved at gå rundt og kigge på de forskellige dekoratione. Hvert år er der en konkurrance om hvilken forretning der har den flotteste dekoration og jeg er virkelig glad for jeg ikke er dommer i den konkurrance for jeg ville virkelig ikke kunne udpege en jeg synes var flottest. Der var så mange der var smukke, farverige og fantasifulde. 




Jeg har i flere år ønsket at tage turen til Sendai for at opleve Tanabata så da det endelig lykkes sidste år at få tid til det og finde et hotel der var til at betale fordi der kommer så mange gæster til denne begivenhed og obon som også er i august slog vi til. Det er ikke den billigeste tur vi har været på, men sådan er det bare når det man gerne vil opleve kun er i 3 dage og det er midt i højsæsonen. Men jeg kan varmt ( bogstavelig talt ) anbefale denne begivenhed hvis man rejser rundt i det nordlige Japan i august. Det er ikke noget man kan opleve uden for Japan.

torsdag den 16. januar 2020

Vandretur fra Higashi-Zushi til Oppama.

Det har virkelig været småt med vandreture i efteråret. Dels fordi sommeren var ulidelig varm og det fortsatte et godt stykke ind i oktober. Og dels fordi der kom 2 tyfoner forbi der ødelagde stort set alt på sin vej og det med kun 3 ugers mellemrum. Mange vandrestier har været afspærret pga væltede træer og fordi mudderskred har skyllet stierne væk. De fleste steder hvor det var træer der spærret vejen kunne man godt komme igennem. De fleste træer der var faldet for vindens krafter var så store og lå så stabilt hen over stien at man godt kunne kravle enten over eller under dem. Det var straks værre der hvor stien simpelthen mangler og man ikke kan komme over på den anden side, der var bare afgrunden. Nu her 3 mdr. efter tyfonerne hærvede over os er der stadig mange steder hvor der arbejdes på at lave nye stier og alternative ruter. Men jeg håber at kunne bruge resten af vinteren og foråret på at vandre når jeg kommer hjem igen. 


Men jeg kom dog ud på et par ture mellem tyfonerne og efter og jeg kunne godt se at de virkelig har været hårde ved naturen. Jeg var især overrasket over hvor store nogen af de træer det var væltet var. Store solide træer hvor man tænker de kan ikke rokkes var blæst om som tændstikker. 
Men ud at gå ville jeg så jeg fandt en rute fra Higashi-Zushi til Oppama der skulle være sån nogenlunde farbar. Det er en nem og kort rute på omkring 8-9 km og jeg gik den på omkring 2 timer. Jeg skulle jo lige tage nogen billeder og nyde udsigten undervejs. 


Man starter fra Higashi-Zushi station og gå op mod et gammelt og forladt tempel der hedder Jinmu-ji. Stykket fra stationen til templet er på asfalteret vej for den egentlige vandre-rute starter ikke før oppe ved templet. Det ligner ikke et sted der kommer ret mange mennesker og hele templet så ret øde og forfaldent ud. Jeg gik og kiggede lidt på de gamle statuer inden jeg hurtig fandt den stentrappe bag ved templet som markere starten på ruten.


Ved templer der ligger i udkantsområderne kan man være ret sikker på at der findes en eller anden form for vandre-sti som munkene i tidernes morgen har brugt når de skulle frem og tilbage hos hinanden eller de indgår i en længere pilgrimsrute. I dag bliver disse stier mest brugt af motionister som mig der er glade for at vandre og komme ud i naturen. 
De ruter der findes fra tempel til tempel er langt mere fremkommelig og kortere end de ruter der findes i bjergene, så det er rigtig gode steder at træne og holde formen ved lige til de store bjergture. 


Men inden længe var jeg på vej op af stentrappen og ud i skoven hvor larmen fra den trafikeret vej hurtig faldt i baggrunden og blev aflyst af fuglenes syngen. Der sker bare et eller andet når man kommer væk fra storby larmen og ind i skoven og selv om man får pulsen op på sådan en tur så er det ren afslapning.
Jeg gik og jeg gik, men selv om vejret var rigtig fint mødte jeg stort set ingen mennesker. Jeg var nået over halvvejs på ruten inden jeg stødte på de første mennesker. Det var ikke nogen der ligesom jeg var ude at vandre, nej det var skov-arbejder der var ved at fælde nogle væltede træer. 



Flere steder var der lysninger hvor man kunne se havet i det fjerne og de store skov områder der går helt ned til Yokosuka. Det er egentlig et dejligt område at vandre i og jeg burde kommer herned nået oftere i stedet for altid at tage ned til Kamakura. Men det må jeg gøre noget ved når jeg kommer hjem. 


Der var faktisk kun et sted på ruten der var afspærret, men heldigvis lå træet så stabilt at selv om man skubbede til det så rørte det ikke rigtig på sig. Så det var nemt og hurtigt lige at gå under det. Men jeg var godt nok noget overrasket over at så store træer kunne været blevet blæst omkuld. Ved nogen af dem kunne man ligefremt se rodnettet, så ved man bare det har været en tyfon ud over det normale. 


Cirka halvvejs på ruten kom jeg til et gammelt stenbrud. Jeg blev egentlig lidt overrasket over det var et stenbrud for det er jeg aldrig stødt på før, men der skal jo være en første gang for alt ting. I dag bliver det ikke brugt som stenbrud mere. Det bliver brugt af folk det klatre. Da jeg kom ned mod stenbrudt kunne jeg se en ældre herre på mindst 65 år kravle rundt på nogen af klipperne. Jeg betragtede ham lidt og blev enig med mig selv om at hans øgenavn m¨tte være spiderman. Han var godt nok i god for og meget muskuløs. 


Jeg så flere det klatrede rundt på klipperne og det til trods for at der flere skilte stod at det var på eget ansvar, men er sådan noget ikke altid det. Der lå også reb, seler og karabinhager flere steder så det må være et meget populært sted at klatre. Men klipperne så også rigtig gode ud til det, de gik lige lodret op hugget til i tidernes morgen da det stadig blev brugt som stenbrud. 


Umiddelbart har jeg ikke den store lyst til at prøve at klatre på den måde og så alligevel, bare jeg ikke skal for højt op. Jeg tror det er en meget krævende sportsgren for armene og jeg har ingen armmuskler overhovedet, stort set alle mine muskler sidder på benene nu jeg gå og vandre så meget. Men jeg kunne da ikke undgå at blive bare en lille smule fascineret da jeg så dem kravle rundt på klipperne. 


Jeg var nær faldet ned af nogle sten fordi jeg så denne lille fyr for sent og selvfølgelig ville jeg ikke bare træde på den. Jeg tror den blev lige så forskrækket som jeg for den lå muse stille. Faktisk troede jeg et øjeblik at den allerede var død, men pludselig pilede den hen over stenen og ud i græsset. 


Ved slutningen eller starten alt efter hvilken vej man kommer fra har de brugt de enrme klipper til at hugge en stor Buddha figur ind i klippen. Den er ikke særlig gammel, den er fra engang i 1960'erne. Den er hugget ud i et stykke og den er ret flot. Der er ikke noget tempel i nærhede den tilhører, det nærmeste tempel er Jinmu-ji, men det er af meget meget ældre dato. 
Hvem skulle have troet at et gammelt stenbrud kunne være så interesant et sted. 


Lige efter stenbrudet slutter ruten og man kommer ud i et villa kvarter man skal igennem for at komme ned til Oppama station. 
Det er en meget nem og begyndervenlig rute der kan gåes af alle selv børn. Ruten kræver ikke noget speciet udstyr andet end en rygsæk til vand og lidt mad hvis man vil spise halvvejs ved udsigtspunktet ind over Yokohama i det fjerne. Det er en god rute at starte med hvis man ikke er vant til vandring men gerne vil se om det er noget inden man begynder at købe en masse udstyr. 
Turen tager cirka 2 timer så det er god motion uden at blive overanstrengt og der er nem adgang da man går fra station til station. Higashi-Zushi ligger på Yokosuka Line og Oppama ligger på Keikyu Line. 

onsdag den 15. januar 2020

National Parker i Japan del 1 - Hokkaido.

Når de fleste tænker på at rejse til Japan er det for at besøge byer som Tokyo, Kyoto, Osaka og Hiroshima, altså en storbys destination. Men Japan er så meget mere end det. Det er et paradis for natur elskere der vil ud at vandre i bjergene, opleve vulkaner, et rigt dyreliv og stilheden i de øde landskaber. Faktisk er der 34 national parker i Japan og man skal ikke betale entre lige som man skal i eks. USA. 
Jeg har længe tænk på at jeg ville fortælle om disse national parker men det er et omfattende projekt i og med der er 34 og jeg ikke har besøgt dem alle, selv om jeg gerne ville. Men nu springer jeg ud i det og så tager jeg parkerne landsdel for landsdel, det vil sige de bliver fordelt ud over mindst 6 indlæg i løbet af året. Og vi starter på den nordligeste ø i Japan, nemlig Hokkaido. På Hokkaido ligger der 6 national parker. 

Rishiri-Rebun-Sarobetsu National Park.

Denne national park omfatter de 2 øer Rebun og Rishiri samt kystområdet fra Wakkanai ned til Horonobe på den nordvestlige spids af Hokkaido og i alt udgør de et areal på 212,2 km ². Stedet blev oprettet som national park den 20. september 1974. 


I Wakkanai er der en færgehavn med færger til både Rebun og Rishiri. Fra Wakkanai til Rebun færge leje tager det 120 minutter. Fra Wakkanai til Rishiri færge leje tager det 110 minutter. Man kan også sejle mellem de 2 øer, det tager 40 minutter.

Ved et besøg i parken kan man opleve bjerge, vådområder, sandklitter, og klipper langs kysten. 
Det højeste punkt i parken er bjerget Rishiri på 1721 m. Man kan bestige bjerget, men det anbefales ikke til nybegyndere. Det er ret udfordrende og det tager cirka 5 timer at nå toppen. I klart vejr kan man se Hokkaido på den anden side af havet. Er man ikke lige til bjergbestigning kan man på øen Rebun i stede for vandre af stien Momoiwa eller en af de 5 andre stier der findes på øen. Går man alle 6 vandre ruter kommer man rundt på hele øen. 
 Der bor ikke særlig mangen mennesker på de 2 øer og naturen er derfor stadig vild og uberørt og dyrelivet uforstyrret.

Den del af parken der ligger på Hokkaido består mest af vådområder og blomsterenge. I vådområdet Penka Swamp kan man fra foråret til efteråret opleve store flokke af sædgæs der kommer fra Sibirien. 






Shiretoko National Park. 

Denne national park ligger på den nordøstlige del af Hokkaido. Ordet Shiretoko kommer fra Ainu ordet sir etok der betyder stedet hvor jorden rager ud. Ainu folket er en minioritets gruppe der stammer fra Sibirien, men i tidernes morgen er gået over isen til Hokkaido og har bosat sig. Dette område er et af de mest svært fremkommende områder på Hokkaido og i Japan. Man kan komme der til ved at gå eller sejle med båd. 
I parken bor den størest bestandele af brune bjørne i Japan. 
Det anbefales at man bor enten i Rausu Onsen eller Utoro Onsen og så udforsker parken derfra. Man skal vide en del om at færdes og at overleve i naturen for det er et enormt øde område og det kan være meget svært for hjælpen at nå frem hvis uheldet skulle være ude.
Parken dækker et areal på 386 km² og i 2005 kom parken på UNESCO Verdensarv liste for stedets unike øko-system og for at beskytte truede dyre arter som bla. den store fiskeugle der er den største ugle der findes og for at beskytte blomsten viola kitamiana levesteder. Det er en hvid viol med gule og lilla aftegninger som efter signe skulle være ret sjælden.


Det nordligeste punkt i parken er Cape Shiretoko hvorfra man kan se ud over Okhotsk havet. Man kan også tage på hvalsafari herfra og det er især spækhugger man har mulighed for at opleve, men også sæler og havørne som stellers havørnen ( beringshavørn ) og den hvidhalet havørn kan opleves hvis man er heldig. 


Lidt mere syd i national parken ligger der søer og vandfald og er mere fremkommelig end den nordlige del af parken. Shiretoko goko lakes ( Shiretokos 5 søer ) giver en fantastisk udsigt ud over bjergene og vandfaldet Frepe-no-taki som er vand der sprøjter ud mellem sprækkerne i en klippe. Om vinteren fryser det til is og det er muligt at gå under det hvis man har snesko. 


Det højeste bjerg i parken er Rausu og det er 1660,4 meter. Man kan godt klare det på en 1-dags tur, men man skal starte tidligt for at kunne nå op og ned igen samme dag. Det tager 5-6 timer at nå toppen og man skal medbring alt det vand man har brug for på turen for der er ingen stede at få ekstra vand fra. Det er ikke et bjerg der anbefales til nybegyndere og folk der ikke er vandt til bjerge. Den officelle klatre sæson starter den 3. juli og vare en lille månedes tid herefter varer det ikke længe inden den første sne falder. At klatre her i vinter halvåret er kun for meget øvede bjergbestigere der har piksko, snesko og isøkser.


Akan-Mashu National Park. 

Sammen med Daisetsuzan national park der dette den ældste national park på Hokkaido. Området blev udnævnt til national park den 4. december 1934. Området dækker et areal på 904,8 km² og består mest af skove og vulkanske krater.
Parken ligger indlands i den østlige del af Hokkaido. 
Det anbefales at man bor i Kawayu Onsen eller Akanko Onsen hvorfra man kan udforske parken. Der er 3 store søer i parken, Masyu Søen, Kussharo Søen og Akan Søen. 



Stort set hele området er skabt af vulkaner for omkring 150.000 år siden og det bærer landskabet også præg af især hvis man begiver sig op i bjergene omkring søerne. Der er flere bjerge i parken, bla. Me-akan som er en aktiv vulkan og senest var i udbrud i 2006. Bjerget ligger ved foden af Akan Søen og har et 3 dobbelt krater på toppen. Meakan tiltales i det daglige som en kvinde og den mandlige modpart Oakan bjergen ligger på den modsatte side af Akan Søen. 
Me-akan er 1499 m og Oakan er 1370,4 m. Begge kan bestiges men husk at spørge de lokale om hvad situationer og status på dem er, det er trods alt aktive vulkaner. 


Bor man i Akonko Onsen har man mulighed for at stifte et nærmere bekendskab med Ainu folket der er en minoritets gruppe der kun findes på Hokkaido og de stammer fra Sibirien. Det er et natur folk der levet af og med naturen og især bjørnen har en stor status i deres tro. Det er et virkeligt interesant folkefærd, men desværre er deres kultur ved at uddø. Japan gør meget for at beskytte truede natur, det samme kan desværre bare ikke siges om minoriteter som Ainu folket.  

Moskuglerne i Akan Søen. 

Vil man gerne opleve dyrelivet i parken er der gode muligheder for at opleve ezo røde ræve som er i familie med de røde ræve vi kender her i Danmark, men der er en underart af den røde ræv. Man kan også opleve yezo hjorte som er en underart til sika hjorte. 



Kushiroshitsugen National Park. 

Denne park er den yngste national park på Hokkaido, stedet blev nemlig først udråbt som national park i 1987. Arealet på parken er 268,2 km² og ligger 40 km fra Stillehavet på den sydøstlige side af Hokkaido. Parken består mest af vådområder. For 20.000 år siden under den sidste istid var vandstanden lavere end i dag og området var tør-land. Men da isen begyndte at smelte for omkring 6-10.000 år siden forvandles området til hav. For omkring 3000 - 4000 år siden begynder vandet at trække sig tilbage og det område vi kender i dag bliv skabt. Så parken er egentlig havbund.


Her er et meget rigt fugle liv så der er en del observatoriumer i parken, men man kan også vandre gennem vårområderne af stier, bla. Onnenai stien der fører ud i Kushiro vådområde. 
Har man ikke overskud til at gå kan man tage et speciel tog der kører gennem vådområderne med en langsommere hastighed end almindelige tog. Da det er vådområde er der mange åer og floder der giver mulighed for at tage på kano tur. Man kan leje kano med udstyr i parken. 


Parkens største attraktion er uden tvivl de rødkronet traner der er de største fugle i Japan. For år tilbage var denne smukke fugl næsten uddød, men takket være initativ fra lokale borgere der opgav land til fuglene og lagde mad ud til dem ser det nu heldigvis ud til at arten er stærk på vej tilbage. Fuglene kommer hver vinter til Hokkaido hvor de overvintre inden deres vidre færd mod Manchuriet i Kina. Det er den mest sjældne at alle trane arter. 


Der er stort set ingen bjerge i parken hvilket gør den meget velegnet til børnefamilier og gangbesværet personer. Der er også familie venlige aktiviteter som guidede  ture til hest gennem områder af parken. Om vinteren kan man begive sig ud på parkens søer og forsøge sig med isfiskeri. 



Daisetsuzan National Park.

Denne park er det totalt modsatte af Kushiroshitsugen, en af de ældste national parker på Hokkaido og der er bjerge, bjerge og bjerge så langt øjet rækker. Daisetsuzen er bjergbestigernes paradis. 
Her finder du Kuro-dake ( 1984 m), Asahi ( 2291 m og det højeste bjerg på Hokkaido ), Tomuraushi ( 2141 m ), Nipesotsu ( 2013 m ) og Tokachi ( 2077 m ). Det er alle bjerge der ikke er for nybegyndere og som kræver en del udstyr for at bestige så som telt og sovepose da det er de færreste der i det her terræn kan nå toppen og ned igen samme dag, det er simpelthen for anstrængende. 
Parken ligger i det centrale Hokkaido og er også kendt som Kamui Mintara ( Gudernes legeplads ) pga alle de høje bjerge i området. 


Vil man op i bjergene er Asahidake Onsen eller Sounkyo Onsen gode baser da de ligger i højden og mange ruter starter i disse områder. 
Vil man heller vandre i dalene mellem bjergene er Daisetsu Kogen Onsen der ligger i et vådområde  og Nukabira Gensenkyo Onsen der ligger ved Nukabira Søen gode udgangspunkter. Men uanset hvad man vælger er gode vandre støvler, stave og en god rygsæk til vand og mad et must i denne national park. 


Da bjergene her er ret høje er der mange forskellige alpine planter og dyr der lever højt oppe som eks japanese pika ( jeg kan simpelthen ikke finde en dansk oversættelse ) som er et lille dyr der bor i huler og klipper. Det kan godt ligne en mus, men det er det ikke for den er noget større end det. 


Så vil du have udfordringer og høje bjerge er dette stedet, men sørg for at have udstyret i orden. Vandring om vinteren her er kun for folk med erfarring og det rigtige udstyr, der kommer enorme mængder sne her og hvis man ikke ved hvordan man skal færdes kan det være direkte livsfarligt. 


Shikotsu-Toya National Park. 

Af alle national parkerne på Hokkaido er dette den eneste jeg faktisk har besøgt, i 2011 sammen med min mand og svigerfar. Vi var i området omkring Noboribetsu, Jigokudani ( helvedes dalen) og Toya Søen. Jeg husker stadig turen meget tydeligt, især besøget ved Jigokudani. Det var mit første møde med en aktiv vulkan nogensinde. Jeg var fuldstændig mundlam for det var så overvældende at stå og kigge ned i et vulkankrater hvor det sydede og boblede og lugtede ret ildelugtende, men samtidig vildt facinerende. Jeg havde endnu ikke fået smag for vandring og bjergene på dette tidspunkt, jeg havde boet herude i mindre end 1 år og jeg havde stadig mange ting jeg skulle vænne mig til, men når jeg tænker tilbage må det helt klart have rørt et eller andet i mig for jeg har en ustyrlig lyst til at komme tilbage til Hokkaido og dette sted med vulkaner og bjerge så langt øjet rækker. Og nu hvor jeg har fået erfarring med bjerge og vandring kunne jeg da godt tænke mig at udfordrer mig selv med nogen af bjergene heroppe for her er virkelig gude smukt. 


Toyako Onsen, Noboribetsu Onsen og Shikotsuko Onsen er alle virkelig gode udgangs punkter og baser for at udforske parken. 
Toya Søen som er en af parken store attraktioner sammen med Jigokudani er en sø skab for cirka 110.000 år siden under et gigantisk vulkanudbrud og det er faktisk en krater-sø. I midten af søen kan man se øen Nakajima som blev skabt ved et andet vulkanudbrud for cirka 50.000 år siden. 
Orofure ( 1230 m ) bjerget ligger mellem Noboribetsu Onsen og Toya Søen og kan nemt bestiges på en halv dags tur også af begyndere da stierne er meget velholdt. 


Jigokudani er resterne af et vulkan krater der er eksploderet og hvor man kan se gasser fra vulkanen stadig strømmer ud. Det er en sti rundt i området som man skal følge, man må af sikkerhedegrunde ikke gå væk fra stien. 
Hohai kløften er også et meget populært område især om efteråret når bladene skifter farve. 




Det var lidt om de 6 national parker på Hokkaido. Her er noget for enhver smag, høje bjerge, dale, vådområder, søer og vulkaner. Og så er her gude smukt, det er nok det jeg husker bedst om Hokkaido, hvor smukt her var. 
Hokkaido er en lidt overset destination og det er virkelig synd for øen har så meget at byde på, men nok mest vist man er den aktiv udendørs person. Hokkaido er 2 gange større end Danmark, men her bor kun omkring 5,2 millioner mennesker. Alle der rejser til Hokkaido lander ved hovedbyen Sapporo og herfra kan  man leje en bil hvis man vil rundt på øen. Offentlig transport på Hokkaido kan godt være noget af en udfordring, især om vinterne pga den enorme mængde sne der normalt kommer. Vil man ud til Shiratoko National Park kræver det planlægning og en bil. Her er ingen offentlig transport og hvis der er, er det yderst begrænset for det er så øde og ufremkommeligt et område. Men for natur elskere bør Hokkaido stå meget højt på listen over steder der skal besøges, det vil helt sikkert blive en uforglemmelig oplevelse, det var det hvert fald for mig.