Translate

mandag den 18. november 2019

De bedste vinter belysninger i Japan.

Den mørke tid er over os og det er så småt begyndt at blive koldt, især om morgen og om aften, men på gode dage hvor solen skinner kan det stadig være dejligt lunt hvis man vel og mærke befinder sig i solen. De fleste bryder sig ikke så meget om denne mørke tid, men jeg kan faktisk godt lide den. Der er noget virkelig hyggeligt over denne tid selv om det er koldt og mørkt. En af de absolut bedste ting ved denne årstid er alle vinter belysningerne som japanerne nærmest går helt amok med. Et hvert kvarter i Tokyo med respekt for sig selv har en eller anden vinterbelysning og stort set alle stor som mindre byer i Japan har en eller anden for for vinterbelysning i hbet om at tiltrække turister og handlende. Jeg har efterhånden set ret mange af de her vinter belysninger og jeg må indrømme at jeg nok aldrig bliver træt af dem og uanset hvor koldt det bliver nok altid vil bevøge mig ud for at se dem hvis tiden og muligheden er der. 

Vinter belysning i Tokyo.

Der er rigtig mange vinter belysninger i Tokyo og de er alle flotte på hver sin måde. Langt de flester er bygget op omkring et tema der skifter hvert år. 

Shiodome.

Shiodome er nær Hanarikyu Garden og hvert år har de et lysshow bygget op omkring en Disney film. I år er det Aladdin og cirka hver halve time er der et lysshow med musik fra filmen. Det varer cirka 10 minutter og de 20 minutter mellem hvert show kan man gå rundt inde i området med lysene. Under showet står man rundt omkring. 
Lysene bliver tændt kl. 17.00 til 23.00. Shiodome vinterbelysning startede den 14 november og indtil 14 februar.

Ebisu Garden Place.

Ebisu er et andet meget populært sted for vinter belysning. Det helt store trækplaster her er den kæmpe lysekrone i krystal. Det er et område med mange restauranter og selvfølgelig Ebisu øl bryggeri hvor man kan få en kort rundvisning i historien om Ebisu øl og mod ekstra betaling også smagsprøver.  
Lysene bliver tøndt kl. 16.00 til kl. 23.00 og det startede fra den 2. november til den 24. februar. 

Tokyo Midtown.

En virkelig populær vinter belysning er den i Tokyo Midtown med top moderne højhuse og shopping malls. Der er lys i træerne men hovedattraktionen er helt klart Starlight Garden som er i parken bag ved alle højhusene. 
Det startede den 14 november og varer indtil den 25 december fra kl. 17.00 til 23.00.


Andre nævneværdige vinter belysninger i Tokyo er der også Marunouchi hvor der er lys i alle træerne, men specielt Nakadori gaden er populær.
Omodesando er også rigtig populær med omkring 1 million LED lys mellem Harajuku og Omodesando station. 
Tokyo Dome City er også et besøg værd. Ud over selve belysningen er der også et mindre tivoli med karuseller.
Langs Meguro floden hvor der om foråret kirsebær blomster så langt øjet rækker er træerne lyst op med små lyserøde LED lys der skal minde om kirsebær blomster.

Sagamiko Vinter belysning.

Har man tid og mod på en tur ud af Tokyo kan man tage en tur op til Sagamiko som har en af de største vinter belysninger i Kanto området med ikke mindre end 6 millioner LED lys der lyser hele parken op i forskellige temaer. Husk varmt tøj da det ligger oppe i højlandet. 
Det er muligt at opleve Sagamiko vinter belysning fra den 2. november til den 5. april. Der er åben indtil kl 21 og det koster 1000 yen i entre. 

Ashikaga Blomster Park i Tochigi.

Efter min mening er den absolut bedste vinter belysning den i Ashikaga Blomster Park i Tochigi. Der er lys i alle regnbuens farver og det er opdelt i flere områder med forskellige temaer. Det mest populære områder er helt klart blomster området hvor lysene skal symbolisere de rigtige blomster der er om foråret. Det er en skam at det er pænt langt væk fra hvor vi bo, omkring 3-4 timer i bil, for så ville jeg besøgt stedet hvert år bare for at se vinter belysningen. 
Parken er åben fra den 2. november til den 6. februar fra kl. 16.30 til 21.00 og det koster kun 900 yen i entre.

Der er også en vinter belysning i Kobe som tiltrækker op mod 3 millioner mennesker hvert år. Jeg har set billeder der fra, men aldrig selv oplevet den. Kobe ligger ikke lige i nærheden af hvor vi bor, men en dag håber jeg at jeg kan opleve det. Jeg har oplevet alle de andre vinter belysninger nævnt i dette indlæg. 
Så hvis du lige som mig elsker vinter belysning er der ingen undskyldning for ikke at hoppe på et fly til Japan for der er masser af lys herude i den mørke tid. 

Hvad er den bedste vinter belysning du har oplevet og hvor ????

søndag den 17. november 2019

Ugen der gik.

Da jeg sad og kiggede min kalender igennem for denne uge virkede den til at blive noget hektisk, men en aflysning og et par omrokeringer gjorde at jeg havde mere tid og fik ordnet nogle indkøb jeg skal have med til Danmark. Det er altid dejligt med lidt ekstra tid når man føler sig lidt presset og har en alen lang liste man skal have styr på. Men nu er der styr på det, så det er bare dejligt.

Fra min morgen gå tur i tirsdags. Jeg går altid rundt om lystbåde havnen
om morgen fordi der er så dejligt stille og jeg nyder solopgangen og synet
af den uendelig lange kø af skibe der ligger og venter på at komme ind
til havnen i Yokohama.


Torsdag skulle vise sig at blive den bedste dag i ugen, ja den bedste dag i lang tid. Vi var nede ved min læge for at få resultatet af blodprøverne fra forrige uge og blodprøverne var så gode at han sagde til mig at han synes jeg skal stoppe med medicin. Først blev jeg lidt forvirret fordi jeg først troede det kom på tale at jeg kunne blive medicin fri når jeg nåede ned på en vis vægt, men det går så godt jeg jeg allerede nu kan blive medicin fri. Vi blev enig om at jeg skal tage resten af den medicin jeg allerede har så jeg har medicin mens jeg er i Danmark og måske ikke har mulighed for at spise min egen mad hele tiden. Men efter jeg kommer tilbage til Japan og har været ved lægetjek får jeg ikke udskrevet ny medicin, selvføldig med mindre noget har ændret sig. Men det er bare så dejligt at jeg er blevet så god til at styre min diabetes at jeg nu kan klare mig uden medicin. Jeg var jublende lykkelig og havde mest lyst til at hoppe og danse rundt, men gjorde virkelig mit bedste for at beherske mig, det lykkes ikke rigtig.

Kø ved national museet i Tokyo.

Vi havde allerede bestemt os for at efter vi var færdig ved lægen ville vi tage toget til Tokyo fordi der var en speciel udstilling på National Museet vi gerne ville se. I forbindelse med tronskiftede har kejserfamilien udlånt nogle af deres private effekter til national museet som vil være udstillet i et par mdr. Vi havde forventet at der nok ville være en del mennesker, men vi havde ikke lige forventet at vi skulle stå i kø i 80 minutter for bare overhovedet at komme ind. Der var godt nok mange mennesker.
Selve udstillinge bestod af tekstiler, tekster og andre historiske ting. 
Vores billet gav også adgang til andre udstillinger, bla. så vi en udstilling med ting fra Mellemøsten udlånt af Kongen af Qatar. Der var langt færre mennesker end ved den anden udstilling så jeg synes faktisk denne var bedre fordi man rent faktisk kunne se de udstillede ting og læse de små tekster uden at blive skubbede og mast væk inden man blev færdig. 
Efter vi var i Thailand i september hvor det stadig var midt i regn sæsonen og vi derfor besøgte en del museer, der i blandt National museet i Bangkok er jeg faktisk blevet ret glad for museer, det plejer jeg ikke at være, men det kan faktisk være ret spændende hvis man giver det en chance.

Shiodome vinterbelysning.

Efter vi havde spist aftensmad gik vi forbi Shiodome fordi deres vinterbelysning havde premiere denne aften. Jeg holder virkelig meget af denne årstid fordi der er så mange forskellige vinterbelysninger og de er bare så flotte og opmuntrende her i den mørke tid. Det gode ved vinterbelysningerne her i Japan er at mange af dem ikke slutter lige efter jul, men bliver ved indtil februar.

Så ærlig talt har det været en rigtig god uge, især torsdag var en rigtig dejlig dag.

Hvordan har din uge været ???

tirsdag den 12. november 2019

Fra Chigasaki til Kamakura.

Som de fleste nok efterhånden har fundet ud af hvis de læser med reglmæssigt her på bloggen så er det at jeg er meget glad for at gå og vandre, især i skov og bjergområder. Men efteråret har været en hård omgange ved Japan og  især området omkring Tokyo hvor vi bor. I slutningen af september blev vi direkte ramt af årets største tyfon. Det var en der trak tænder ud og jeg må indrømme jeg sov ikke meget den nat tyfonen rasede uden for. Bygningen gyngede, regnen piskede mod ruderne og vindens hylende kunne gøre enhver sirene grøn af misundelse. Men ak og ve for det skulle vise sig at det ikke var det værste der ramte os, for kun 3 uger senere blev vi igen direkte ramt af en tyfon, denne var endnu kraftigere. Den kraftigeste der havde ramt Japan i omkring 30 år. Begge tyfoner har trukket et spor af død og ufattelige ødelæggelse og oversvømmelser hen over Japan. I Hakone som er et sted jeg virkelig holder af at komme, både for at vandre, men også at gå i onsen har lidt et hårdt knæk. På 2 dage fik de over 1000 ml regn. Det svare til 1/3 af den regn de normalt får på 1 år, det kom på 2 dage. Jernbanen i Hakone er totalt skylle væk 4 steder og de ved endnu ikke hvornår der igen kan køre tog i området, så i øjeblikket er der kun buskørsel i Hakone. 
Jeg må indrømme den eftermiddag og aften da det var værst var jeg seriøst bange, især fordi jeg var alene hjemme. Det er klart den værste tyfon jeg har oplevet og en af de værste oplevelser efter jordskælvet den 11 marts 2011 jeg har været igennem.
Men ødelæggelserne er af enorme dimensioner og der ryddes stadig op rigtig mange steder i de områder der blev ramt. Det betyder også at mange vandre stier er skyllet væk af mudderskred eller blokeret af væltede træer. Mange steder er de væltede træer dog så store og ligger så stabilt at man godt kan kravle over eller under dem. Men de 2 tyfoner har gjort at jeg ikke rigtig har været ude at vandre her i efteråret for mange steder frarådes det at vandre i øjeblikket, det er simpelthen for farligt og mange steder er det også ufremkommeligt. 
Så hvad gør man når man ikke kan komme ud og vandre i de områder man bedst kan lide, ja man må gå en tur langs stranden.Men det er nu heller ikke det værste sted at gå og blive blæst godt igennem til duften af saltvand.
Det var meget mørke skyer, men det holdt tørvejr.

Så 3 dage efter tyfonen i oktober tog jeg toget til Chigasaki med det formål at gå tilbage til Kamakura. En gå tur på omkring 18 km. Det var råkoldt og blæsende, men det holdt tørvejr. Bare 3 dage forinden havde området været afspærret og vejen der går langs stranden lukket pga tyfonen. Havet og bølgerne gik så langt op at vandet nået vejen og der var oversvømmelse på vejen.
Langs stranden hele vejen ind til Kamakura var der tydelige spor og ødelæggelser efter tyfonen. Og på bedste japansk vis var man allerede i gang med oprydning og genopbygning. 

 Jordskred og afspærringer mellem stranden og vejen var 
blæst væk. Det var tydeligt en tyfon havde lagt vejen forbi.


Det er lidt skræmmende at tænke på alt det affald der flyder 
rundt i havet.



Det var rigtig dejligt at komme ud og gå en lang tur efter en alt for lang og extrem varm sommer og som jeg gik der fik jeg tænkt rigtig meget over hvordan jeg kan blive ved med at holde motivationen oppe så jeg bliver ved med at gå og hvad der kunne være et overkommeligt mål jeg kunne sætte mig selv. Mange ting gik gennem hovedet om jeg skulle gå en af de mange pilgrimsruter der er heri Japan, om jeg skal bestige et af de store bjerge ( over 2500 m ) og overnatte i en hytte på bjerget så jeg kan gå mod toppen et par timer før solopgang. Men at gå en pilgrimsrute er ret tidskrævende og at overnatte oppe på et bjerg kræver en masse udstyr som jeg ikke har fordi indtil nu har jeg kun gået ture der kan gøres på 1 dag. Min rygsæk er ikke stor nok til at rumme sovepose, mad og drikke til flere dage og desuden har jeg heller ikke en sovepose. Det er helt klart noget jeg gerne vil gøre i fremtiden, når jeg får skrabt penge sammen til at købe det udstyr det kræver.
Som kilometerne på min skridt tæller skred frem slog det mig at måske kunne jeg gå en maraton, men 42 km er godt nok langt. Måske er det bedre hvis jeg starter med en halv maraton for 21 km lyder mere overkommeligt når det nu er første gang. Så jeg vil rigtig gerne finde en event hvor det er muligt at gå en halv maraton. Jeg tror det er godt at have et mål, noget man gerne vil opnå for at bevare motivationen. 




Endelig langt om længe var øen Enoshima inden for synsvinkelog jeg var dermed lidt over halvvejs mod mit mål. Da jeg planlagte at gå turen var jeg ikke helt sikke på hvor mange km der rent faktisk var, men da jeg nået til vejs ende og nåede hjem havde jeg gået 18 km. Og fra 18 km til 21 km er der jo ikke ret langt, så det med at gå en halv maraton er ikke et umulig mål jeg har sat mig. Men jeg må også indrømme jeg var meget træt da jeg kom hjem og skal jeg kunne gennemføre en halv maraton er jeg nødt til at have en mindre pause undervejs til at spise for jeg var godt nok sulten da jeg nåede til Kamakura. Heldigvis er der mange gode restauranter i Kamakura så det var ikke noget problem at finde noget at spise.

Nu her i november er der stadig mange vandre stier der er ufremkommelig, men der er også mange der er hel eller delvis farbar igen. Men de 2 tyfoner har godt nok gjort at efterårets vandre sæson har været rigtig dårlig og jeg kan kun håbe på at vinter og foråret bliver bedre at tage på vandre tur i. 

søndag den 10. november 2019

Ugen der gik

Jeg har virkelig forsømt bloggen her siden jeg fik at vide jeg har diabetes. Der var så meget der lige med et blev vendt på hovede og jeg skulle have styr på. Men nu her 4 mdr. senere synes jeg det går meget bedre og jeg kan også mærke at jeg har mere overskud i hverdagen og at det hele ikke mere gå op i om jeg må spise det ene eller andet og hvordan min krop lige pludseligt reagere anderledes på noget. Jeg var til lægetjek i torsdags og alt så umiddelmart godt ud, men der var stadig nogle prøver der skulle sendes til et laboratorium for at få et bedre svar end det de har udstyr til på den klinik hvor jeg går til kontrol.
Jeg synes selv det går rigtig godt. Jeg mærker ikke rigtig noget til min diabetes, men jeg er også blevet ret kritisk over for hvad jeg spiser og om det er de ekstra kalorier og kulhudrater/sukker værd og det er det som regl ikke.

Fra min morgen gå tur i onsdags, da solen var ved at stå op
og det var hunde koldt.

Jeg er efterhånden kommet frem til at den bedste motionsform for mig er at gå, yoga og på regnvejrs dage at følge videoer fra YouTube.
Men at gå er helt klart min favorit og jeg er da også oppe på at gå omkring 65 km om ugen. Det kan godt lyde af meget og det er det da også for det er 9-10 km hver dag. Men når man går hver morgen, når man går til og fra stationen og når man står af 2-3 stationer før ens endestation så kommer man faktisk ret hurtigt op på dagens mål. Selvfølgelig er der også dage hvor jeg er nødt til at hvile for ikke at overanstrenge musklerne og dermed lettere få skader, men alt i alt er jeg ret sikker på jeg får motion nok, fordi vægten siger nu at jeg har tabt 20 kilo siden maj. Det er jeg selvfølgelig super glad for, men det betyder også at stort set alt mit tøj er for stort og skal skiftes ud. Det er ret dyrt, så det går lidt langsomt.

Fra min gå tur i fredags.

I fredags fik jeg overtalt min mand til at gå sammen med mig. Ikke noget han gør særlig tit, desværre, for det er egentlig så hyggeligt at have en at gå og snakke med. Men vi var lige kommet over broen ned til lystbådehavnen da vi stødte på denne lille sag. Vi diskuteret længe hvad det var og om det var en såkladt praying mantis for det lignede det godt nok, lige bortset fra farven. Jeg har efterhånden set ret mange af de her, men altid i en klar grøn farve og den her er jo brun. Om de virkelig kunne skifte farve var der ingen af os der vidste. Så efter at have spurgt lidt rundt omkring fandt vi ud af at det er en praying mantis også kaldet en knæler på dansk og at de rent faktisk har evnen til at kan skifte farve alt efter deres omgivelser. Jeg googlede dem for at finde ud af lidt mere og der viser sig at hunner kan være ret så ondskabsfuld. Hun kan nemlig finde på at bide hovedet af hannen under sex og spise ham 😳😳😳og jeg som synes den så så sød og uskyldig ud, men nu kan jeg heller ikke se om det er en hun eller han.

Japans nye Kejser og Kejserinde.

I dag fandt sidste begivenhed i forbindelse med indsættelsen af det nye kejserpar sted, en parade kørsel gennem Tokyo. Paraden skulle egentlig have fundet sted for et par uger siden i forbindelse med de andre cermonier der blev afholdt. Men fordi Japan blev ramt af 2 meget voldsomme tyfoner med kun 3 ugers mellemrum og mange ploitifolk og militær var indsat i katestrofeområderne og der dermed ikke var nok sikkerhed omkring paraden og fordi kejserparet ikke ønskede at hente dem hjem fra de områder der hvade stærk brug for hjælp blev paraden udsat til i dag. Turen gik gennem Tokyo i åben vogn på en rute der var 4,6 km lang. Det skønnes at omkring 120.000 mennesker har stået langs ruten for at vinke til det nye kejserpar. Mange kom allerede i morges for at kunne stå i første række i de 10 sekunder det tog for dem at køre forbi. Jeg tror virkelig ikke jeg gad at stå i 6-7 timer for at se nogen køre forbi og 10 sekunder senere er det slut. Så synes jeg man får meget mere ud af at se det på fjernsyn. Men det har været rigtig spændende at følge hvordan man i Japan afholder tron indsættelses cermoni. Det er fyldt med historie og urgamle ritualer. 

Så sådan har min uge været, kontrol ved lægen, masser af gå ture og selvfølgelig arbejde.
Hvordan har jeres uge været???

Hvad næste uge byder på må tiden vise.


onsdag den 6. november 2019

Entsuin tempel i Matsushima.

Lige ved siden af Zuiganji ligger et mindre tempel, Entsuin tempel. Det blev bygget i 1647 og det er bygget som et mausoleum for Date Terumune's søn Date Mitsumune der døde i den unge alder af kun 19 år. Det første man ser når man kommer ind i templet er en rigtig smuk stenhave der især er fantastisk om efteråret fordi mange af træerne er ahorntræer der bliver røde om efteråret. Det er da også det stedet er mest berømt for.



Det er et rigtig stille og roligt sted som de fleste går forbi efter at have besøgt Zuiganji og det er egentlig synd for der er en del at se på især hvis man kan lide haver.



Selve templet er ikke så stort og meget afdæmpet i forhold til så mange andre templer i Japan, men det er jo også bygget som et mausoleum. Inde i selve templet er der en statue af Date Mitsumune på en hest omgivet ag statuer af hans følgere der alle begik ritualt selvmord efter hans død. 


Ud over den japanske stenhave er der også en mere vestlig have fyldt med roser. Både Date Mitsumune og hans far var meget interesseret i vesten og derfor kan man finde flere symboler fra vesten, så som kors og det ældste billede der findes i Japan af en rose.


Naturen i og omkring Matsushima gør helt klart stedet værd at besøge på en 1-dags tur hvis man er i Sendai. 
Det eneste jeg ikke var så vild med under vores besøg i Sendai var deres specialitet. Der er 2 fødevare som Sendai er kendt for, det ene er oksetunge og det andet er sea pineapple. Jeg kan simpelthen ikke finde en dansk oversættelse af hvad det er. Desuden er jeg ret sikker på vi ikke spiser det i Danmark. Det kan vel bedst beskrives som en slags søpølse. Vi smagte det en enkelt gang og det er ikke noget jeg har behov for at smage igen. Oksetungen smagte vi også på men jeg synes det var ret sejt, så det bliver bare aldrig min favorit. Normalt er jeg ret glad for japansk mad, men lige her må jeg indrømme at det ikke smagte. 

Har du været i Sendai under dit besøg i Japan ?? Fik du smagt sea pineapple og kunne du lide det ??

mandag den 28. oktober 2019

Zuiganji temple i Matsushima.

Cirka 10 minutters gang fra Matsushima Bugten ligger et af Tohoku's mest berømte zen templer, Zuiganji. Jeg blev meget facineret af stedet af flere grunde. Når man kommer ind er det første der fanger ens blik en masse klippe huler til højre. Det var meget tydligt de var menneske skabte og der var små statuer mange steder, både på jorden og små hylder inde i selve klippe-hulerne. Jeg kan ikke komme i tanke om at jeg har set noget ligende nogen steder
Indgangen til Zuiganji.



Zuiganji kan dateres tilbage til år 828 hvor det blev bygget af Tendai sekten, men under Kamakura perioden blev det konveteret til et zen temple og det er det stadig i dag.
Stien op til hoved bygninger er rigtig smuk. På hver side står gamle tårnhøje ceder træer. Desværre gik mange af træerne til pga saltvand da tsunamien kom i 2011, men heldigvis overlevede mange af træerne også og står der stadig.


Man kan tage en rundtur inde i selve hovedbygningen. Først tager man skoene af inden man træder ind som det er kutyme at man gør ved templer og shrine. Hovedbygningen er berømt for sine skydedøre der er forgyldte og malet med nogen af de flotteste billeder fra japansk historie jeg nogensinde har set. Desværre måtte man ikke tage billeder inde i hovedbygningen, så jeg har ingen billeder af de smukke skydedøre. 


Zuiganji er et meget roligt sted i stærk kontrast til Matsushima Bugten, så hvis man trænger til lidt ro og fred er det her stedet at gå hen. Man kan sagtens få 1 1/2 til 2 timer til at gå her med at kigge på hulerne, beundre de smukke døre i hovedbygningen og besøge det lille museum der huser nogen af de skatte der tilhører templet og Date familien som har haft templet som deres private tempel i 1600-tallet. 
Date familien er synonym med Sendai. De var stor-herrer i området og har opbygget store dele af Sendai. Hvis man tager sig tid til at besøge Sendai lokal historisk museum og slottet der ligger oppe på bakken bag ved museet kan man lære en masse om Date familien og der er opstillet en stor statue af Masamune Date til hest i hans samurai udrustningen. 




På bagsiden inde fra hovedbygninger kan man kigge ud på en lille japansk have med sirlig revet sten i forskellige mønstrer. Efter at have spurgt en vagt om lov fik jeg tilladelse til at tage et billede af haven, så længe jeg ikke tog billeder af skydedørene og malerierne. Jeg elsker de her japanske stenhaver hvor stenene er revet i flotte mønstre og der er små sten broer med små vandfald. Det er sådan et sted der er perfekt til at sidde og meditere og falde lidt i staver.

Jeg kan kun varmt anbefale at man afsætter tid til at besøge Zuiganji hvis man er i Sendai eller omegn. 

søndag den 27. oktober 2019

Matsushima Bugten i Miyagi

Tilbage i august var min mand og jeg en tur i Sendai. Vores egentlige formål med turen var Tanabata fejringen i Sendai, men vi havde også tid til at tage lidt nord for Sendai hvor Matsushima ligger. Matsushima er en søvning lille fisker landsby, men byen er berømt for sin bugt der er i top 3 over de meste sceneriske steder i Japan. I bugten ligger der over 200 store og små øer hvor der gror grantræer. 


Den nemmeste måde at opleve bugten på er at tage på et mini cruise med en af de mange færger der alle har forskellige ruter alt efter hvor lang eller kort en tur man ønsker. Vi valgte en tur på omkring 1 time fordi der også var andre ting vi gerne ville se inden vi skulle med toget tilbage til Sendai. 


Matsushima ligger i det område der blev hårdt ramt af jordskælvet og tsunamien i 2011. Men takket være de mange øer i bugten der bremsede bølgen blev Matsushima ikke ramt nær så hårdt som mange andre steder nær kysten. De fleste butikker og hoteller kunne åbne igen inden for nogen uger og få måneder. 


Langt de fleste der kommer til Matsushima tager på et cruise rundt i bugten, men der er også andre måder man kan opleve stedet på. De bedste udsyn ud over hele bugten betegnes som Shitaikan og hvert sted har et kælenavn der beskriver udsigten. 

The Sokan ( den fantastiske ) opleves fra bjerget Otakamori ( 105,8 m ) hvor man har en udsigt fra østsiden af bugten. I klart vejr kan man også se Sagakai klipperne og Zao bjergkæden i det fjerne.

The Reikan ( den elegante ) opleves fra bjerget Tomiyama som også er det højeste udkigspunkt med 116,8 m. Bjergtoppen er en del af haven ved Daigyoji templet.

The Ikan ( den store ) opleves fra bjerget Tamon hvor man har en udsigt ud over hele bugten og havnen i Shiogama som ligger cirka halvvejs mellem Sendai og Matsushima.

The Yukan ( den spirituelle ) opleves fra Ogidani højlander der giver en panorama udsigt over hele bugten. Stedet er især populært om efteråret når træerne skifter farve.

Desværre nåede vi ikke selv at opleve bugten fra nogen af disse udsigts punkter.



Vi var der på en meget varm dag, hvor vejret ikke var klart og vandet var ikke den klare turkis-blå farve som stedet er kendt for. Det var lidt ærgeligt, men det er bare så svært at forudsigt når man planlægger en tur. Så må man tage tingene som de kommer. Jeg har set mange flotte billeder fra stedet, men lige netop denne dag var det lidt svært at se, så jeg må bare erkende at vejret kan have stor betydning for hvordan et sted opleves.




Der var ikke mangel på færger der ventede på at sejle turister rundt ude i bugten og agenterne på land lå da heller ikke på den lade side så snart en ny gruppe af mennesker krydsede vejen fra stationen. Det kunne godt virke lidt for meget, men min mand havde bestilt billetter hjemme fra så han viftede dem bare væk indtil vi fandt den billetlugt der tilhørte det selvskab vi havde bestilt ved. 


Lige ved siden af færgelejet ligger der en lille ø man kan komme ude på ved at gå over en rød bro. Ude på øen ligger et lille men gammelt tempel der hedder Godaidō og man har en rigtig god udsigt ud over området. 
Jeg var lidt ked af at vi ikke havde tid til at gå op til nogen af udsigtspunkterne for jeg tror jeg ville have synes bedre om stedet hvis jeg havde set det lidt fra oven ligesom mange af de billeder jeg har set. Jeg kunne bare ikke rigtig finde skønheden i stedet som vi sejlede rundt derude mellem øerne. 
Jeg tror hvis man har oplevet Halong Bay i Vietnam, så vil man blive skuffet, men det har jeg ikke andet end på billeder. Matsushima Bugten er ikke i nærheden af samme størrelse som Halong Bay, men alligevel synes jeg stedet fortjener en chance, om ikke andet så er der et par templer i Matsushima by som er værd at besøgt. 





Mig og min diabetes. 
Jeg har det sidste stykke tid haft brug for en pause. Den 16 juli fik jeg efter et par uger hvor jeg havde været helt ved siden af mig selv konstateret diabetes T2. Jeg har altid vidst jeg havde en større risiko for at udvikle sygdommen da flere i min nærmeste familie også har diabetes. Jeg har altid forsøgt at leve fornuftigt ved at spise sundt og motionere 3-4 gange om ugen, men det var bare ikke nok. Jeg er ved at have fundet mig til rette i mit nye liv, som har ændret sig en del. Jeg er endnu mere bevidst om hvor vigtig motion og bevægelse er og jeg motionere nu hver eneste dag. Jeg starter dagen klokken 0600 med at gå en tur i stedet for at ligge 40 minutter længere i sengen. Nogen gange bruger jeg også videoer fra YouTube, men jeg er altså bare mest til udendørs aktivitet. Jeg går også en tur om aften efter aftensmad i stedet for at sætte mig over i sofaen som jeg har haft for vane at gøre. Jeg har også brugt meget tid på at læse om hvordan de forskellige mad grupper påvirke blodsukker og kroppen og hvad de omdannes til når de kommer ind i systemet og bliver fordøjet. Bl.a at kulhydrater omdannes til sukkerarter når de bliver fordøjet. Derfor skal man som T2 diabeteker holde sig fra hvidt brød, pasta, nudler og ris og spise flere grøntsager, kød og æg. Min kostomlægning har virkelig hjulpet med at få tingene under kontrol, så jeg har det egentlig ok selv om der stadig er mange ting jeg skal have lært omkring at leve med denne sygdom. 
Turen til Sendai var lidt en prøvetur for at se hvordan jeg ville reagere når jeg lige pludselig ikke selv kunne lave mad og var nødt til at spise det der blev serveret på hotellet eller på restauranter. Sagen var nemlig den at vi inden vi fandt ud af at jeg var syg havde bestilt en tur til Thailand i 1 uge. Heldigvis gik turen til Sendai uden problemer og da vi i september var i Thailand gik det hele også uden problemer, jeg var lettet. Det er rart at vide vi kan tage nogen steder uden at jeg får problemer hvis jeg ikke får en speciel kost. Så jeg spiser efter en bestemt livsstil når vi er hjemme og så kan jeg slappe noget mere af når vi er nogen steder, men jeg springer stadig ris, brød, pasta og nudler over, og selvfølgelig alle søde sager. 
I skrivende stund har jeg tabt 17 kg, det er jeg selvfølgelig glad for, men det er også lidt øv at grunden skulle være diabetes. Så pt har jeg det egentlig ok og ingen problemer pga diabetes og det var bare godt det blev opdaget relativt hurtigt.