Translate

tirsdag den 6. november 2018

Mutianyu, den Kinesiske Mur.

Som førstegangs besøgende i Beijing er en tur til Den Kinesiske Mur en af de ting man er nødt til at opleve. Ærlig talt så er det jo et bygningsværk uden lige og et mesterstykke der er ret svært at slå.
Vi havde valgt at springe over hvor gæret var laveste og derfor havde vi fundet en chaffør der kunne køre os ud til Mutianya sektionen. Inden turen til Kina havde vi undersøgt en del om Muren og hvilken del vi ville besøge. Den mest populære del er den sektion der hedder Bardaling. Den ligger tættere på Beijing end Mutianyu og man kan nå Bardaling med tog fra Beijing. Det gør Bardaling sektionen til den mest besøgte del af Muren, så vi blev ret hurtig enig om at undgån del. Vi blev ret hurtig mere interesseret i Mutianyu delen som ligger længere væk fra Beijing, cirka 70 km. Der er ingen tog til Mutianyu, man kan kun kommer derud via en tour eller i bil. Turister kan ikke leje bil i Kina, heller ikke selv om man har internationalt kørekort. Måske en ret god ide hvis man har oplevet kinesisk trafik. Nu var vi godt nok kun i Beijing i 4 dage, men vi blev enig om at der ingen trafik regler eksistere. Der er jo nok nogen, men det er sån lidt efter hvordan vinden blæser så det er nok meget godt udlændinge ikke kan leje bil i Kina. Så vi endte med at hyre en chaffør der kunne køre os ud til Mutianyu. Det tog cirka 90 minutter fra vores hotel. En tur der tog os ud på landet som var meget anderledes end det vi havde oplevet inde i Beijing. Vi ankom omkring 08.30 for at undgå masserne der ankommer op af formiddagen. Vores chauffør havde en special tilladelse til at køre op til indgangs området. Kommer man i personbil eller med bus bliver man sat af længere nede af vejen og så skal man tage en shuttel bus op til indgangs området. Parkering i området er ikke det bedste. 
Men vel ankommet lang tid før masserne virkelig satte ind så vi virkelig frem til nogle timers hiking på muren  og til vores store glæde så var efterårets farver på sit højeste så det blev 3 timer med den mest fantastiske udsigt.



En af grundene til jeg ikke synes trapperne var så slemme er fordi trinene ikke er særlig store eller høje. Det gør dem mere overkommelig når der nu er så mange af dem.




Mutianyu ligger omkring 70 km nordøst fra Beijing centrum. Sammen med Bardaling sektionen er Mutianyu den bedst bevaret del af muren. Den ældeste del af Mutianyu kan dateres tilbage til det 6. århundrede og det gør den ældre end Bardaling sektionen. Mutianyu er hovedsalig bygget med granit og der er 22 vagt tårne på den 2250 m strækning der udgør Mutianyu. Vi besøgte ikke alle vagt tårnene, kun 5-6 af dem for det er faktisk ret anstrengende at går rundt på Muren selv om det er en stor oplevelse. Selv om der er virkelig mange trapper og det går op og ned så må man virkelig ikke snyde sig selv for den oplevelse det er at gå på Muren. Selv om jeg i forvejen hiker en del så synes jeg ikke det var så slemt som jeg har hørt nogen sige. Nogen får det til at lyde som er man døden nær at gå rundt på Muren, det var slet ikke den oplevelse vi havde i de 3 timer vi brugte derude. Ja der er mange trapper, men så slemt er det heller ikke. Man behøves jo ikke gå hele strækningen og der er masser af steder hvor man kan holde pause og nyde udsigten.





Hvis man ikke vil gå op og ned fra Muren har man muligheden for at tage en lift. Vi valgte at gå op til muren, en tur på cirka 25 minutter og 4000+ trappetrin 😁😁 en forsmag på hvad der venter. Min mening var at trapperne op til selve Muren er hårde end dem der er på Muren. Så tag liften op og gå ned i stedet for som vi gjorde, gik op og tog liften ned.



Som vi gik der fra vagt tårn til vagt tårn kom vi til at tale om hvordan livet på Muren måtte have været. Var det en ære eller anset som en straf at blive sendt ud på Muren som soldat. Det har været hårde betingelser de har levet under derude i bjergene, især om vinteren. Hvordan har de egentlig levet derude for vagt tårnene, selv de store, har ikke meget plads til at lave mad, spise og sove. Måske hvis vi havde valgt Bardaling kunne vi finde svar, for ved Bardaling er der også et museum om Muren. Ved Mutianyu er der ingen museum eller oplysninger om ret meget.


fredag den 2. november 2018

Den Forbudte By i Beijing.

Engang tilbage i april skrev jeg en besked til min mand og spurgte ham om vi ikke skulle tage en tur til Kina så jeg kunne bruge de af mine bonus point der ville udløbe ved årets udgang. Jeg havde egentlig ikke forventet at han ville sige ja for som mange andre japanere har min mand et anstrengt forhold til Kina og alt kinesisk. Så stor var min overraskelse og glæde da han rent faktisk sagde ja. 8 år skulle det tage mig at overtale min mand til at tage med en tur til Kina.
For over 20 år siden så jeg en film der hedder Den Sidste Kejser. Filmen handler om den sidste kejser i Kina. Fra han som barn 2 år gammel i 1908 ankommer til kejser paladset indtil sine sidste dage i 1967 hvor han arbejder som en fattig gartner i det der i dag er Beijing Botaniske Have. Puyi er hans navn og han var den 12. og sidste kejser af Qing dynastiet. I filmen er der en scene hvor 2000 højtstående personer ligger på knæ foran den her 2-årige dreng som er kejser, men som egentlig heller vil løbe rundt og lege. Der er et panorama view hele vejen rundt i paladset. Den scene var af en eller anden grund så overvældende for mig at jeg lige siden har drømt om en dag selv at stå der på pladsen foran tronsalen  og kigge ned over den store plads hvor den scene er optaget. Fredag den 19 oktober 2018 stod jeg der endelig. Selvfølgelig var jeg oppe at se tronsalen og tronstolen hvor han sad, men at stå deroppe og kigge ud over pladsen neden for var noget jeg fik lidt gåsehud over som jeg stod der og tænkte på scenen fra filmen.
Selve filmen Den Sidste Kejser er fra 1987 og den første Hollywood produktion der fik lov til at filme i Den Forbudte By. Så de secene i filmen fra paladset er ikke optaget i kulisser men i det rigtige palads i Beijing.
Den Forbudte By ligger i hjertet af Beijing, lige foran Den Himmelske Fredsplads. For at komme ind i Den Forbudte By skal man igennem Den Himmelske Fredsport, det er den store port der har et portræt af Mao hængende over indgangen.
Undervejs skal man igennem et par sikkerheds tjek og de er ret grundige, alt bliver scannet og undersøgt. Det kan godt virke lidt kaotisk for kineserne er ikke så gode til det med at stå i kø så man må ligesom bare følge flowet. 
Man skal være opmærksom på at de kun lukker 80.000 personer ind om dagen og man skal huske sit pas for at komme ind. Det er i det hele taget en god ide altid at have sit pas med sig for man skal vise det rigtig mange steder for at komme ind.
Selve Den Forbudte By er et kæmpe stort område, 720.000 m2, og der er 980 overlevende bygninger med 8886 værelser. En myte siger der er 9.999 værelser men med de nuværende bygninger går det tal ikke helt op. Der kan have været det hvis der har været flere bygninger, men det er lidt usikkert. Myten kan også hænge sammen med at 9 er et lykketal i Kina. Men uanset hvad så er det et enormt område og jeg anbefaler man sætter mindst en halv dag af til at besøge stedet, hvis man vil opleve så meget som muligt. Stort set alle områder er åben for offentligheden, men der er nogle områder oppe ved udgangen som ikke er åben. Min mand og jeg brugte næsten 5 timer på at nå hele vejen igennem, men nu gik vi heller ikke den lige vej. Vi gik også ud til mange af de områder der ligger ude til siderne og haven inden vi følte vi var færdig og havde set op oplevet det vi ville.
Selv om der er extrem mange turister, både kinesere og udlændinge så er det faktisk ikke så slemt fordi området er så stort. Udover ved indgangen og udgangen. Vi kunne sagtens finde steder hvis vi gik ud til sidebygningerne hvor der næsten ingen mennesker var og hvor bygningerne var lige så smukke, elegante og farvestrålende som dem der står i en lige retning fra indgangen til udgangen som er dem alle tour-grupperne hovedsaglig går efter fordi de skal skynde sig vidrer.
Men alt i alt så var det en fantastisk oplevelse at besøge Den Forbudte By og det er simpelthen et must når man besøger Beijing. Man har bare ikke oplevet Beijing hvis man ikke har besøgt stedet også selv om der er så mange turister.

"Det må du fanme ikke det der" var min mands reaktion
da jeg viste ham billedet. Det var nu ikke sidste gang jeg
slap af sted med at tage billeder af ordens magten.

Det berømte portræt af Mao over Den Himmelske Fredsport,
der fører ind til Den Forbudte By.

"No photo, no photo" kom der hurtigt en soldat og skreg.
Helt ærligt, hvad forventer han der vil ske når en flok soldater
stiller op foran en flok turister der alle står med et kamera.

Indgangen, Den Himmelske Fredsport.

Find Holger.
Horderne af turister kan nogen steder virke uoverskuelig.

Del af den udskåret marmor træppe som det kun var
Kejseren der måtte benytte.


Bygningerne var virkelig flotte, både indvendig og
især udvendig.








Man kan se på rækken af dyr på taget hvor vigtig og 
betydningsfuld bygninge er. Nu flere dyr, nu mere 
betydningsfuld er bygningen.



I nogen af side-bygningerne kan man se nogle af de 
ejendele og møbler der var i paladset.
Vild luxus.

Fra stenhaven.



Man skal huske at kigge op også. Lofterne er 
virkelig flotte. Det er en drage der er i midten, fordi
kineserne tror på at drager er et lykkedyr der bor
i himmlen.

tirsdag den 16. oktober 2018

Ten-nen hiking tur.

Vejret har de sidste dage været perfekt til vandre turer. Ikke for varmt og ingen brændende sol. Det har bare været så skønt at komme ud at vandre igen at jeg måtte afsted igen så denne gang valgte jeg at tage til Kamakura og gå en af mine ynglings ruter, nemlig Ten-nen. Det er en rute på omkring 6 km og nået mere krævende en den rute jeg gik sidst i Oiso. Ruten er ikke teknisk svær, men den går en del op og ned flere steder. 
Man kan starte på ruten flere steder. Jeg vælger altid at starte oppe bag ved Meigetsuin  fordi så skal jeg ikke betale 500 yen entre for at gå gennem Kenchoji når jeg egentlig ikke har interesse for at besøge steder alligevel. Men er det første gang er det et godt sted at starte så man kan se Kenchoji, en af De 5 Store i Kamakura inden man begiver sig ud på ruten.
Langt de fleste der går Ten-nen vælger den rute der fører til Zuisenji, selv om der er et par andre ruter man kan vælge også.
På toppen, cirka halvvejs vælger mange at stoppe og tage en frokost pause mens de nyder udsigten ind over Yokohama. Det er også mit foretrukkende sted at holde pause inden sidste del af ruten.

Starten på Ten-nen er meget nem at overse, hvis man ikke
lige ved hvor det er.

Man skal ikke særlig langt inden man kan nyde
den første udsigt.

Resterne af beboelse fra gammel tid.
Mange slag i forbindelse med krig har fundet sted
i dette område. Det siges at lyde ikke nødvendig
vis kommer fra dyr, men også fra spøgelser af gamle
krigere. Det er heller ikke unormalt at finde knogler der
ikke stammer fra dyr.

På toppen.

Der er mange historiske spor, hvis man ved 
hvad man skal kigge efter.

Jeg brugte en del på at kigge på denne sten. 
Jeg synes selv jeg har en god fantasi, men jeg kan simpelthen 
ikke se løven i disse sten. Kan du ?

Sidste del af ruten var virkelig mudderet
og jeg var ved at falde flere gange. Men jeg holdt 
mig på fødderne.

Et lille vandfald lige inden ruten ender.

Jeg valgte at gå ud fra ruten lige før Zuisenji så jeg kunne ligge vejen forbi Yofuku-ji. Det er et historisk sted, men der er ikke mere tilbage af templet fordi det brændte ned og en krig mellem forskellige klaner havde drænet pengekassen så meget at der ikke var penge til at genopbygge det.
Men ud fra beskrivelser har man forsøgt at danne sig et billede af hvordan det ville have set ud. Billederne viser et rigtig flot tempel, så jeg synes det er en skam at det aldrig blev genopbygget og det eneste der nu er tilbage er grund fundamentet.




Den næste uges tid bliver vandreturene i naturen skiftet ud med vandre ture i storbyen. På torsdag rejser min mand og jeg nemlig til Beijing i Kina hvor vi skal være i 4 hele dag. Jeg glæder mig så enormt meget. At komme ud at rejse igen for at opleve noget. Vi har ikke været ude at rejse siden min mand blev ramt af kræft, så det er noget vi begge gerne har ville i lang tid. 
At rejse til Kina er nok mest mit ønske fordi lige siden jeg for mere end 20 år siden første gang så filmen Den Sidste Kejser har jeg brændende ønsket mig at stå der på pladsen i Den Forbudte By hvor filmen er optaget og på fredag går det ønske i opfyldelse. Selvføldig skal vi ud at opleve en masse andre ting også, så som Den Kinesiske Mur, Sommer Paladset og Det Himmelske Tempel. Og så  skal der selvføldig spises en masse lækkert kinesisk mad. Men alt det fortæller jeg om efter vi er kommet hjem igen.

søndag den 14. oktober 2018

Koraiyama vandretur.

Du har sikkert aldrig hørt om Koraiyama, det havde jeg egentlig heller ikke selv indtil jeg købte en vandre bog med ruter i Kanagawa kommune hvor vi bor. Men jeg synes det lød som et overkommeligt første hike efter en lang og meget varm sommerpause, så i torsdags satte jeg kurs mod Oiso station som ligger meget tæt på hvor ruten starter. Selve ruten er omkring 6 km og går op over 3 knolde. 
Jeg havde søgt på Google Earth for at få en fornemmelse af hvor den starter for min intuition om at det er en af de ruter der kun er afmærket på japansk var korrekt, så det var godt lige at finde ud af hvilke skilte eller afmærkninger jeg skulle gå efter. Det viste sig heldigvis at ruten er meget tydeligt afmærket, nemlig med en brun pæl med en hånd der pejer i den retning man skal gå, så det kunne jo ikke være nemmere.

 Den brune pæl med hånden der pejer 
i den korrekte retning.

 Op, op, op og atter op.

 Stadig på rette spor 👍👍

 Atter op, op og op igen.

 Den sidste tids tyfoner har været hårde ved Japan,
derfor var jeg egentlig heller ikke særlig overrasket 
over et væltede træ på stien.

 Der var nok af stier af vælge imellem, men hvilken en
er lige den rigtige 🤔🤔 godt jeg havde taget
min hiking bog med så jeg lige hurtig kunne 
samligne kanji tegn 🤣

 Rocky Mountain 😉😉

 På den sidste knold var der tydelige spor af at 
der har ligget et lille shrine. 

 Enden af ruten er lige bag ved Takaku shrine.
Enormt mange vandre ruter i Japan starter og/eller ender
ved et tempel eller shrine.

Vejen op til Takaku shrine.

Det er en meget begynder og familie venlig rute. Der er ikke nogle stigninger hvor man føler at man er ved at omkommer selv om det i starten går op, op og op. Det var godt at få gang i benene igen og komme ud i naturen. Jeg havde nok håbet på ruten var lidt mere krævende, jeg synes den var lige lovlig nem, men det havde været ok hvis den havde været lidt længere, så det er nok ikke en rute jeg vil gå igen. Men det er en god rute hvis man gerne vil i gang med at vandre og lige skal snuse lidt til hvad det er.