Translate

lørdag den 25. maj 2013

Nakijin Slots Ruiner.

 Ydermuren rundt om Nakijin slot

Trappen der føre ind til inder slottet.

Et andet slot vi besøgte ligger længere nord på Okinawa. Det er meget anderledes end slottet i Naha. Ved Nakijin er der kun ruinerne tilbage, men det er lige så gammelt som Shurijo. Nakijin minder faktisk mere om en borg end et slot, det er bygget i sten og fra inder slottet har man en helt fantastisk udsigt over Det Kinesiske Hav. Der er ikke nær så mange besøgende som i Shurijo, men jeg synes stadig det er et besøg værd. Man får et klart indtryk at fordums storhedstid og det er sådan et sted hvor man tænker, hvis mure kunne tale hvilken historier ville de så fortælle. Det er et virkelig stort område, men fordi det er ruiner og derfor ikke så meget at se andet end udsigten fra toppen kan man hurtig komme igennem stedet. Der var næsten ingen da vi var der, så vi gik rigtig rundt og hyggede os og min mand fortalte mig historier om fortidens konger og herskere på Okinawa og hvordan det hele havde været opdelt, så igen endte tiden med at løbe fra os.
Min mand er lige så interesseret i historie som mig, så derfor besøger vi ofte steder som dette når vi er nogle steder, frem for at se på moderne kunst eller shopping centre, det eneste der keder ham lidt er hvis der er for mange blomster og jeg helst skal have taget billeder af dem alle sammen, men der var ikke lige så mange blomster på Okinawa, eller også var det fordi han undgik dem, men det var nu også helt i orden for der var så mange andre spændende ting at se og opleve.

Shurijo Slot, Okinawa.

 Indgangen til Shurijo Slot.
 Shurijo Slot
Tronstolen hvor Kongen af Ryukyu Kingdom sad.



Vi har lige været 3 dage på Okinawa. Det var første gang for mig at besøge øen. Okinawa er meget anderledes end mainland Japan og øen har da også noget af en turbulent historie. Det har været en del af Kina, et selvstændigt land (Ryukyu Kingdom), japansk territorium, amerikansk territorium og idag er det en del af landet Japan.
Det første der slår en som førstegangs besøgende er hvor mange amerikanske soldater der er, omkring 63.000 ud af en befolkning på lidt under 1.400.000 mennesker.
Det andet er der er ingen  templer eller shrines på Okinawa, men slotte og mange af dem i forhold til øens størrelse, omkring 45 styks.
Det tredje er hvor mange shisaer der er alle vegne. En shisa er en blanding mellem en løve og en hund, de kommer oprindeligt fra Kina og er et ældgammelt levn der har overlevet fra dengang det hørte under Kina. De står stort set ved indgange til alt, både privat og offentlige bygninger. Desuden sidder de også på tagene af huse. Hvis man kun rejser rundt i Japan vil man ikke finde dem, med mindre man går ind i en speciel forretning der sælger ting fra Okinawa.
Det fjerde er at på Okinawa er der ingen tog, kun busser og biler. Der køre dog en monorail i Naha by, men vil man andre steder må man enten forsøge at finde en bus, leje en bil eller leje en heldags taxa, hvor chaufføren så fungere som din private turistguide for 1 dag. Vi havde lejet en bil for os selv, for min mand har været på Okinawa 6 gange før, så han har ikke nogle problemer med at finde rundt.

Noget af det første vi besøgt var Shurijo Slot, som ligger i Naha som er den største by på Okinawa. Det er nok det mest besøgt sted på Okinawa. Slottet kan dateres tilbage til 1372, på dette tidspunkt tilhøre Okinawa Kina og det er i Ming perioden.
Slottet er brændt ned flere gange, men altid genopbygget og porte, broer og parker er ofte blevet tilbygget under genopbygningerne.
I 1945 under Slaget om Okinawa brændte slottet også ned og meget gik tabt. Mange af de ting man kan se på slottet er da også kopier da originalerne simpelthen er brændt.
Efter 2. verdenskrig var Okinawa amerikansk territorium, men det blev givet tilbage til Japan i 1972, på det tidspunkt er en omfattende opbygning af slottet i gang og i 1992 bliver det åbnet for publikum.
I år 2000 blev slottet optaget på UNESCO Verdensarv liste.
Slottet bære meget præg af det kinesiske, men det er jo også bygget i en periode hvor det var underlagt Kina. Jeg synes det var et utroligt spændende sted, for der er så meget historie og jeg kunne sagtens have brugt mere end de 2 timer vi var der til at gå på opdagelse med mit kamera, men vi skulle videre op nord på, hvor vores hotel for første nat lå.

onsdag den 8. maj 2013

Japanske snacks.




Japan er et fantastisk land at gå på opdagelse i hvis man gerne vil smage noget man ikke har smagt før. Madlavning kan godt nogen gang være en rigtig udfordring, for der er rigtig mange ingredienser jeg ikke aner hvordan man bruger, selv om jeg dog har lært en del om japansk madlavning efterhånden.
Men er man i Japan og skal have noget med hjem man ikke finder i danske supermarkeder er udvalget stort. Hvad med KitKat overtrukket med hvid chokolade tilsat te, så vidt jeg ved laves de kun til salg i Japan. Smagen er noget anderledes, men jeg synes godt de kan spises.
En anden snack japanerne holder meget af er Dango. Det er kugler lavet af risvand sat på en pind. Nogen er tilsat smag og andre er overtrukket med en slags gele eller tyk pasta.
Den lyserøde, hvide og grønne udgave på billedet er kirsebærblomst, neutral og grøn te. Den anden udgave er neutrale kugler overtrukket med en sød soja gele. Jeg har også set man kan få dem med tang, så er de meget mørkegrønne eller med en tyk pasta af røde bønner. Selvføldig er der mange andre varianter, men nogle sælges kun i begrænset periode alt efter årstiden. Har man mulighed for at prøve så kan de godt anbefales, de er ikke dyre og kan købes i stort set alle supermarkeder eller forretninger der sælger japanske specialiteter, men husk at kigge på datoen for de har ikke særlig lang holdbarstid.

Wisteria.




Alting blomster for tiden og man kan blive helt rundtosset hvis man skal ud og nå at få det hele foreviget på kameraet. Så for tiden går jeg meget efter ting jeg ikke har set før og en af de ting er et træ med lilla eller hvide hængeblomster der hedder wisteria. Jeg har aldrig set det i Danmark, men derfor kan det jo godt være de findes. Det er et træ der vokser henover vandrette hegn og om foråret kommer der lange ranker af små blomster der dufter helt fantastisk, ja man kan faktisk dufte dem før man kan se dem, hvis man er i et område hvor de er.
Næst efter kirsebærblomster er wisteria nu min ynglings blomst. Foråret er virkelig en dejlig tid herude, det er dejligt varmt uden at være stegende hedt og der er lang tid til luftfugtigheden kommer endnu, det vil sige et par mdr. endnu, men kan man bare komme igennem august, så er det værste overstået.

Børnenes Dag.




I søndags var det Børnenes Dag her i Japan. Tidligere hed det drengenes dag, da pigerne i forvejen har deres egen dag som ligger i marts mdr.
Dagen er 1 af mange helligdage i det der herude hedder Golden Week (Den gyldne Uge). Det er den uge på hele året hvor flest japanere har ferie og tager ud at rejse, gerne uden for landets grænser, men i år har der været en meget stor fremgang på rejser og turer i Japan.
På Børnenes Dag er det børnene der bliver fejret og forældre beder om lykke og succes for deres børn i fremtiden.
Det fejres også ved at man hænger karper op, på japansk kaldet Koinobori. I parker og mange andre steder kan man se lange snore fyldt med bannere der forestiller karper i alle regnbuens farver. Det er virkelig et flot syn, når man kommer til en park fyldt med karper der blaffere i vinden.
De kommer også i mange forskellige størrelser, nogle af de største jeg har set var nok 1 meter lang og de mindste jeg har set er ikke ret meget mere end en fingers længde, men de bruges mest som indendørs dekoration.