Translate

tirsdag den 29. september 2015

Mitsumine Shrine i Chichibu, Saitama.

I onsdags da vi var ude at køre tænkte vi at vi lige så godt kunne få så meget ud af dagen som overhovedet muligt inden det begyndte at regne. Vi besluttede derfor at køre vidrer op i bjergene uden for en by der hedder Chichibu. Der ligger et bjerg der hedder Mitsumine og på toppen ligger der et shrine der også hedder Mitsumine. Bjerget Mitsumine er 1100 meter, men man kan køre næsten hele vejen op. Fra parkerings pladsen og op til Mitsumine shrine er der cirka 15 minutters gang. Men vejen derop er meget smuk, især om efteråret. Desuden er der mange gamle tavler med navn på folk der i sin tid har doneret penge til stedet. De er selvføldig nok mest sjove hvis man nu kan forstå hvad der står, men vi fandt en tavle der var over 100 år gammel hvor der var navne på en masse folk i et område her i Yokohama hvor vi har boet og hvor min svigerfar er vokset op og har gået i skole. 
Mitsumine shrine ligger meget afsides og jeg begyndte da også at blive køresyg især da vi skulle ned igen. På vejen op kom vi til at snakke om at for mange hundrede år siden da folk gik eller var så heldig at have en hest at ride på når de skulle nogen steder måtte det have været et virkelig isoleret sted. Især om vinteren når der ligger sne må munkene og andre der har opholdt sig ved steder have været totalt afskåret fra omverden. Men som min mand sagde dengang var det jo meget normalt at folk boede og levede uden kontakt til andre i flere mdr. og når man placere et shrine midt i skoven på toppen af et bjerg så er det med et ønske om at leve isoleret. Det virker måske bare svært for os idag hvor mange er så afhængig af sociale medier og hvor det aldrig har været nemmer at komme fra A til B eller at komme i kontakt med de mennesker der kan give en de oplysninger man leder efter.

 Tager man højt nok op i bjergene kan man se de 
begyndende efterårs farver.



 Sammengroet cidertræer.


Dette er vejen op til en udkigs post, men det var meget tåget
og disset så vi kunne overhovedet ikke se noget.
Desuden var det begyndt at regne.


 Zuishinmon porten, indgangen til Mitsumine shrine.

 Stedets beskytter er ulven og man kan se mange ulve statuer.

Der har levet vilde ulve i Japan med de er begge uddøde.
Hokkaido ulven som uddøde i 1889 og Honshu ulver der 
uddøde i 1905. 
Vi faldt i snak med en dame i en lille butik ved stedet fordi vi købte noget 
sake som munkene laver på stedet, men det der gjore mig nysgerrig var et 
billede med hende på stående sammen med en ulv og hun fortalte 
at hver 10. år har de en konferance på stedet vedr. ulvens beskyttelse.
Og sidste gang havde der været en japaner der med sin ulv som åbentbart 
er hans kæledyr. Han havde holdt foredrag om ulve og havde så hans egen med.
Hun fortalte også at de i mange år havde ledt efter tegn på at der levede vilde ulve i 
området, men de har aldrig fundet nogen.

 Hoved bygningen.

I hver side af billeder kan man se 2 træer med et reb rundt om.
Det er hellige træer og mange tror på at de udstråler energi
der kan overføres til mennesker og man kan derfor se mange mennesker 
der står og rører ved træerne. Nogen siger ligefremt det er ulvens energi og kræfter
man kan mærke.
Som natur og dyre elsker var jeg da også nødt til at skulle hen og mærke 
hvor vidt der var noget om snakken. Jeg vil sige det jeg mærkede mest var 
roen ved at være tæt på og i naturen. Ulven er et af mine ynglings dyr og jeg 
ser ikke negativt på ulven som mange andre gør. Men langt hen af vejen tror
jeg også det har noge at gøre med hvad man selv tror på for min mand mente 
da godt nok det var noget være sludder og at det bare var et ganske almindeligt træ.

 Træpperne op til hoved bygningen.

 Hoved bygningen og de hellige træer.
Især på træet nede i venstre hjørne kan man se hvor det er 
at folk røre ved træet for der er skabt en glat overflade.

 Ema med ulven.


 Man vasker sine hænder inden man går op og beder. 
Ofte er de meget simple, men denne her var virkelig flot udsmykket med farverige
drager og andre dyr.


Vi havde en virkelig god tur til Mitsumine Shrine også selv om det var begyndt at regne. Der er virkelig bare noget specielt over de her shrine og templer der ligger totalt afsides på toppen af et bjerg eller dybt ude i skoven hvor man skal gå flere km for at nå ud til dem. De er ikke overrandt på samme måde som shrine eller templer der ligger i byen og her er en atmosfære der ikke er ved de overrandte steder. Og så bliver det jo for mit vedkommende kun bedre af at det er ulvens shrine.


De næste 3 dage bliver der lidt stille her på bloggen for i morgen tidligt kl 06.20 tager jeg Shinkansen til Kyoto sammen med min mand. Det er over 2 år siden vi sidst var i Kyoto så vi synes det var på tide med et besøg. Vi har planer om at besøge Byodoin tempel i Uji. For dem der er bekendt med japanske mønter så er det det tempel der er på bagsiden af 10 yen mønten. Jeg har længe ville besøge stedet med det har været under renovation de sidste par år, men i foråret blev det endelig færdigt og jeg har hørt det skulle være blevet så flot, så det glæder jeg mig rigtig meget til.
Desuden skal vi besøge Fushimi Inari og Ginkakuji. Der ud over må vi se hvad det kan blive til for desværre ser vejret ikke ud til at være med os de sidste 2 dage.
Men jeg håber på at have en masse billeder og små video film at vise efter vi er kommet hjem igen fredag aften.


søndag den 27. september 2015

Edderkoppe liljer i Kinchakuda.


Jeg har længe haft et ønske om at besøg Kinchakuda park i Saitama, men på et ganske bestemt tidspunkt. Nemlig når de røde edderkoppe liljer står i blomst. Anslået skulle der være omkring 3 millioner edderkoppe liljer i parken der danner et stort rødt tæppe når de står i fuld blomst. Det er virkelig et fantastisk syn jeg aldrig glemmer og billeder kan slet ikke fortælle hvordan det er at stå der i virkeligheden. Synet og ikke mindst duften af alle disse blomster kan gøre en høj. De har en frisk men alligevel sødlig duft. Nok et synet helt fantastisk og blomsten i sig selv virkelig flot, men den er faktisk giftig. Flere steder var der sat skilte op at man skulle passe på med at røre for meget ved blomsten, især de lange stængler hvor støvdragene sidder fordi de kan give udslæt og hud irratationer. 
Vi skulle egentlig have været afsted sidste år, men vi var lidt for sent ude og da vi tjekkede deres hjemme side stod der at der ikke var mange blomster tilbage. Så i år har vi bare været ekstra opmærksom på hvornår de var i blomst og fulgt godt med på deres hjemme side så vi kunne planlægge hvornår var et godt tidspunkt og det var altså i onsdags. Så klokken 06.10 om morgen kørte vi afsted mod Saitama hvor parken ligger og vi ankom omkring kl. 9. Allerede på det tidspunkt var folk begyndt at strømme til og 2 timer senere var der bare sort af mennesker og tourbusser, så det var godt vi kom så tidligt  mens der stadig var nogenlunde til at komme til. Men jeg kan nu godt forstå folk strømmer til i de cirka 10-12 dage hvor de står i blomst for det er en helt fantastisk oplevelse at se så mange blomster på et sted.













lørdag den 26. september 2015

Vietnamesisk vand dukke teater.

Forleden var der vietnamesisk festival her i Yokohama. Til at starte med havde jeg egentlig ikke tænkt mig at tage ned og se hvad det var, men da min mand sagde at der var vand dukke teater ombestemte jeg mig ret hurtig.
Jeg har aldrig været i Vietnam, men har altid været facineret af landet. Jeg kan huske at jeg engang for virkelig mange år siden så et rejseprogram fra Vietnam om nogen der tog toget fra Ho Chi Minh City til Hanoi og så stod af toget der hvor de havde lyst til at udforske området noget mere. Lige siden jeg så det program har jeg haft lyst til en dag at besøge landet. Men det er ikke blevet til noget endnu, men hvem ved det er jo nået tættere på Japan end på Danmark. 
Men det var det her vand dukke teater. Det er en speciel form for teater der stammer fra Vietnam og kan dateres helt tilbage til det 11. århundrede. 
Selve scenen er et vand bassin med et tæppe bag ved bassinet. Bag ved dette tæppe står dukkeførerne og fører dukkerne som er på en lang stang nede i vandet. Der fortælles historiere om vietnamesiske legender, men de er nemme at forstå selv om man ikke kan sproget.
I Hanoi ligger det verdensberømte Thang Long vand dukke teater. Det ligger i udkanten af den gamle bydel og er et af de bedste steder at opleve denne specielle form for teater. Jeg ved godt at langt de fleste tager til Hanoi for at komme vidre ud til Halong Bay (som også står på min ønske liste) men et besøg i Hanoi kan ikke gøres uden at se det traditionelle vand dukke teater også.

                                       


Vand dukke teater.



 Det er måske lidt svært at se med det er lavet af blomster
blade. Godt det ikke var blæs vejr.


 Vietnamesiske lanterner. Jeg troede de var lavet af papir,
men blev overrasket over at det var i stof.




Har du besøgt Vietnam ?? 
Hvad var dit indtryk og hvad kan du anbefale at opleve ??

Jeg har hørt en del historier om at man skal passe godt på sine egendele. De har det med at køre op bagfra på scooter og stjæle tasker og andre ting man går med i hånden. Bortset fra det har jeg kun hørt godt om landet og menneskerne.

fredag den 25. september 2015

Efterårs festival ved Hachimangu Shrine.

Jeg har endnu engang været til festival i Hachimangu Shrine i Kamakura. Det er et stort shrine med mange tilhængere så de gør altid meget ud af at fejre de forskellige festivaller og højtider der er i Japan.
Den 14, 15 og 16 september fejre mange shrine her i Japan efterårets kommen. Der er forskellige cermonier og parader hver dag der alle har en særlig betydning.
Det hele starter meget tidligt om morgen den 14. september. Der er en cermoni kl. 04.30 på stranden hvor flere præster og munke går ud i vandet og beder nogen bønner for at rense sjælen. Samtidig samler de tang fra vandet som tages med tilbage til Hachimangu og det bruges til at pynte med, ligesom det ses på første billede. Om aften afholdes en cermoni og så er første dag overstået.
Den 15. september og den dag jeg var der var der er der en stor parade med mikoshi. En mikoshi er et bærbar tempel som kun tages ud ved specielle begivenheder og de er meget hellige. De tror på at inde i mikoshien bor en gud. Som regel kan man sagtens se dem hvis man besøger et shrine her i Japan, så står de låst inde i en stor glas montra, men nogen er så hellige at almindelige mennesker ikke må se dem og de kommer heller ikke ud på noget tidspunkt. En mikoshi er meget smukt dekoreret med forskellige tegn og symboler. Desuden er de virkelig tunge, det er ikke unormalt de vejer op til 500 kg eller mere. Derfor er der også rigtig mange til at bære dem og der følger altid ekstra personer med der kan tage over hvis nogen kommer til skade eller bare har brug for at hvile. Desuden er der 2 personer ved hver mikoshi der løfter nogen standere den kan stå på hvis de af en eller anden grund under paraden er nødt til at stoppe. Enten for at vente på dem bagved der ikke kan komme op på grung af de mange besøgende eller fordi dem foran ikke kan komme igennem menneske mængden. Normalt er der afspæringer man skal holde sig bag ved når de kommer så de har fri passage, men det er ikke altid det bliver overholdt.
Hele paraden varede et par timer og er dagens højdepunkt.
Den 16. september afholdes der yabusame. Yabusame er traditionel japansk bueskydning på hest. Jeg så ikke yabusame i år men så det for et par år siden. Det er virkelig en oplevelse. De er klædt i dragter der er flere 100 år gammel. Jeg er virkelig imponeret over bueskyderne der kommer galopperende ned af en speciel bane lavet til formålet uden at holde hestens tøjler mens de skyder på mål med bue og pil. Og tro mig de rammer faktisk skiven de skyder efter. Efter yabusama er festivallen over.
Jeg holder meget af de her festivaller. Det er en rigtig god måde at se det traditionelle Japan på. For mange japanere er det også en måde at blive mindet om deres egen historie i en fortravlet hverdag med lange arbejdstider. Man ser og oplever japanerne på en hel anden måde ved de her festivaller end man gør til hverdag.
 Tang der bliver brugt som pynt.

 Højeste præster på vej op til hoved shrinet.

 Der gøres klar til paraden, her en tromme.

 Jeg har altid været fasineret af deres beklædning
især de dragter de bruger ved specielle lejligheder.

 Det er jo Japan så alle har selvføldig en mobil.

 2 af de 3 mikoshi på vej ned til paraden.


Flere parade deltagere.


 Så er de ved at være klar til en gåtur rundt i Kamakura 
inden de vender tilbage.


Mikoshi.


Så kom de tilbage og mikoshi skal tilbag på deres 
plads indtil næste år.

Jeg var så heldig at få en plads i forreste række da de 
kom tilbage så jeg fik lavet en lille video med hele paraden.

Jeg kan kun anbefale at hvis man under et besøg i Japan har muligheden for at opleve en festival så brug tiden på det. Det er en rigtig god måde at få en extra og speciel oplevelse på også selv om det tiltrækker mange mennesker.

tirsdag den 22. september 2015

Den italienske have i Yamate.

For nogen dage siden var jeg ude at gå en tur der endte med at blive til 10 kilometer. Den boligblok vi bor i er under konstruktion og det kan nogen gange være en ret så slem udfordring for nerverne når de står og borer med et betonbor fra den ene siden og der står en kran lastbil i tomgang på den anden side. Så er det rent ud sagt et mareridt at være hjemme, så jeg føler mig ofte fordrevet fra vores lejlighed. Egentlig skulle de have været færdig den 30 september, men vi har modtaget en skrivelse om at de ikke kan nå det til tiden og de ikke bliver færdig før i slutning af oktober. Så har det stået på i 6 mdr. 
6 mdr. hvor vi har været fuldstændig pakket ind i stilladser på begge sider og ofte kun har været i stand til at vaske tøj om søndagen, men det skal være taget ind igen mandag morgen. Selvføldig har der også været dage hvor de ikke har arbejdet på altan siden og så har det bare været om at få vasket så meget som overhovedet muligt. Jeg hader når det flyder med vasketøj og har derfor altid været godt til at holde det nede, men jeg har ikke set bunden af vasketøjs kurven i meget lang tid. Japanske lejligheder indbyder på ingen måde til at tørre tøj indenfor da de er små, fugtige og utætte. Og jeg vil ikke have mere fugt i lejligheden for jeg synes i forvejen jeg kæmper en hård kamp for at holde det nede. Desuden har vi fået besked om at når håndværkerne arbejder skal gardiner være trukket for så de ikke kan kigge ind i lejlighederne når de går forbi ude på stilladserne og så de ikke føler sig generet af beboerne. Det har så gjort at vi i snart et halvt år har levet i mørke når vi er hjemme, selv midt på dagen og det kan mærkes enormt meget på mit humør og efterhånden ret så korte lunte. Det bliver så ikke bedre af at sommeren har været enormt våd i år og det har ikke været ude vejr. Men her på det sidste har vejret været rigtig godt og luft fugtigheden er igen ved at være nede på et normalt niveaue hvor man ikke føler man har været i bad med tøj på efter at have været ude 5 minutter. Så de sidste par uger har jeg faktisk været ret meget uden for bare for at undgå larmen fra håndværkerne. Og så har det hjulpet gevaldigt på mit humør at kunne gå rundt ude i solen.
Et sted jeg holder meget af her i Yokohama er et område der hedder Yamate. Det er et område der ligger oppe på en bakke top så der er en rigtig god udsigt ud over Yokohama. Desuden ligger der mange flotte huse. Nogen er privat ejet men andre er åben for publikum. Området kaldes også for diplomat kvarteret fordi der bor mange udlændinge i området og det ofte er folk med forbindelser til forskellige ambassader. For omkring 100 år siden lå der flere mindre ambassader i området og en af dem var den italienske ambassade. Idag er der en cafe og der er forskellige kunst udstillinger året igennem. Desuden er der en rigtig hyggelig have man kan gå rundt i og så er der en fantastisk udsigt over Yokohama.
Yokohama er en havne by og det var i Yamate området at de første udlændinge der kom til Yokohama slog sig ned og man kan derfor finde meget om udlændingenens historie i Yokohama netop her i området. Man mærker tydeligt at det er anderledes fra japanske bolig kvartere da det er bygget mange vestlige huse hvoraf mange af dem er bevaret idag og fungere som en slags museum.
Men det er et rigtig hyggeligt kvarter at gå rundt i og der er mange små cafeer hvor man kan købe forfriskninger. Men helt klart et område der er en gåtur værd.


 Den italienske diplomats hus.

 Jeg lå mærke til at i haven var flere af træerne ginko træer
så jeg skal helt klart tilbage om en lille mdr. tid når de har skiftet 
farve til gul. Det er så flotte nogen træer når de står og er knald gule.




 Haven foran huset med springvandet i bunden.


Udsigten ud over Yokohama.



Til sidst vil jeg da lige runde af med en god nuhed. Den 3 spetember var vi tilbage på hospitalet for at få lavet første kontrol efter min mands kræft operation. De lavede en CT scanning og tog diverse blod og urin prøver. Den 17 september var vi så tilbage for at få resultatet som var at alt så rigtig godt ud.
Vi ved nu også med sikkerhed at det ikke har spredt sig til andre organer for så ville CT scanningen vise det på nuværende tidspunkt, men der var ikke noget der kunne indikere at noget var galt så vi var bare super glade. Vi skal selvføldig fortsætte med at gå til kontrol hver 3. mdr. de næste 3 år og derefter hver 6. mdr i 2 år. Men for os var det bare en sejr selv om der er lang vej endnu. Desuden fik vi at vide at såret var helet så fint at han gerne måtte begynde at dyrke sport igen, en rigtig god ting nu efterårets hiking sæson er startet og at han gerne må gå i spa igen. Så alt i alt kunne vi ikke ønske os et bedre resultat for første check up.