Translate

lørdag den 29. marts 2014

Iwao Hakamada - Verdens længeste overlevende på dødsgangen.

Iwao Hakamada og hans søster, der har brugt hendes liv på at kæmpe hans sag.

For tiden køre der en sag der totalt kan rykke tæppet væk under det japanske retssystem og få store konsekvenser hvis sagen går vidre.
Det drejer sig om Iwao Hakamada sagen. Vi skal helt tilbage til 1966, hvor sagen begynder. I 1966 bliver Hakamada-san chef og dennes familie myrdede. Det er en sag der ryster Japan dybt og der ligger et stort pres på politiet for at finde morderen og få denne dømt. Det ender med at Hakamada-san bliver anholdt, retsforfuldt og dømt til døden for mordet på chefen og dennes familie. Men men men historien slutter langt fra her for under retsagen og lige siden har han hvædet at han er uskyldig, det har bare ikke kunne bevises. Men nu kan det måske bevises med hjælp fra moderne DNA teknologi.
Sagen kom på alles læber igen da Shizuoka District Court gav tilladelse til ud fra nye beviser at sagen kunne gå om. Den beslutning er blevet anket af den offentlige anklager her i Japan og det er nu den højeste retsinstans der skal tage stilling til om de vil give retten i Shizuoka medhold i at sagen kan gå om eller ej. Det er hvad man venter på at få at vide lige i øjeblikket.
Dengang i 1966 havde man slet ikke mulighed for DNA analyser som man har i dag og andre høj teknologisk analyse metoder, det er det der nu peger i retningen af at han måske er uskyldig og har siddet i fængsel i over 50 år, det meste af tiden på dødsgangen, for noget han slet ikke har gjort.
Det de har fundet ud af ved hjælp af moderne DNA analyse er at Hakamada-san DNA slet ikke er på de beviser der i første omgang fældede ham. Dengang var det en meget omtalt sag der skabte frygt i befolkningen og der var brug for hurtige resultater, derfor er der nu diskutioner om hvor vidt beviserne mod Hakamada-san blev plantede. Og der er flere ting der nu tyder på at det var tilfældet, hvad det helt præcist er vil de ikke ud med til offentligheden endnu, når de nu skal bruges i en evt. ny retsag.
Tidligere på dagen læste jeg en artikel om sagen og der stod noget jeg har undret mig dybt over lige siden.
De dommere der i sin tid dømte Hakamada-san var ikke enige om hvor vidt han var skyldig eller ej. En af dommerne mente der var noget underligt ved hele sagen og at han var uskyldig, men der var ikke nogen af de andre dommere der var enig med ham og derfor kunne han ikke gøre noget. Nu mener jeg jo så (uden at have nogen form for retsvidenskablig baggrund) at allerede her skulle sagen have gået om og undersøges igen, nå ikke engang de dommere der skal dømme ham er enig. Når man dømmer nogen til døden for så alvorlig en forbrydelse burde alle dommere skulle være enig, ellers skal sagen gå om.
Der er noget der tyder på at Hakamada-san forsvarsadvokat har fat i den længeste ende, fordi i torsdags blev han nemlig løsladt efter at have siddet i fængsel i mere end 50 år. Han er nu en ældre herre på 78 år og en lægeundersøgelse viser tegn på at han har Alzheimer og at han er stresset både psykisk og fysisk, men ud over det skulle han efter omstændighederne have det godt. Hvor han befinder sig lige i øjeblikke ved jeg faktisk ikke, enten er han stadig på et hotel i Tokyo sammen med hans søster eller også er de taget hjem til Shizuoka hvor han kommer fra.
Men en ting er sikkert, hvis det viser sig at han faktisk er uskyldig så får det store konsekvenser. Hvad det helt præcis bliver er for tidligt at spå om.
Når der sker nogle nye udviklinger i sagen vil jeg følge op på dem her på bloggen.

Kirsebærblomsterne er ankommet.


Så er det ved at være lige op over da det er i denne weekend det forventes at kirsebærblomsterne begynder at springe ud og fra næste uge vil stå i fuld blomst. Det går stærkt lige for tiden da vi har det rigtig lunt, omkring de 20 grader og det er noget kirsebærblomsterne kan lide.
Jeg tilbragte det meste af i går sammen med min mand i Shinjuku Goyen i Tokyo med at kigge på kirsebærbolmster og ligge på græsplænen og spise is, selvføldig blev det også til en hel del billeder. Nu er der mange forskellige sorter af kirsebærtræer i Shinjuku Goyen og nogen af dem står allerede i fuld blomst mens det for ande lige vare nogle dage endnu.
Shinjuku Goyen er en af de største parker i Tokyo og den består af en engelsk have, som egentlig bare er en kæmpe stor græsplæne med nogle træer, det er her de fleste ynder at holde skovtur. Så er der en fransk have der er fyldt med roser og selvføldig er der en japansk have med tehus, stenlanterner og store grantræer der er klippet som bonsai træer.  Der er også  en restaurant og et par små stande hvor man kan købe mad og drikkevare. Det er også tilladt at medbringe sin egen madpakke eller bento og spise i parken. Der må ikke medbringes alkohold og ved større arrangementer bliver folk tjekket for at se om de har alkohold på sig. Til daglig går der også vagter rundt i parken og ser efter at folk ikke drikker alkohold, men selvføldig er der altid nogen der ikke har forstået budskabet. Der er også et stort tropisk drivhus som blev færdig for lidt over et år siden, hvor man kan se alle mulige orkideer, vandplanter og andet der kræver konstant varme.
Desuden er det også et sted hvor man kan finde mange hobby kunstner der sidder at maler eller tegner for der er rigtig mange gode motiver i parken, også for fotografer.
Sæsonen begynder i slutningen af february eller starten af marts når de første forårsblomster begynder at springe ud og sæsonen slutter ikke før i december hvor det er efterårets gyldne farver der tiltrækker folk.
Jeg kan varmt anbefale dette sted, men prøv at undgå weekenden for der er det bare så overfyldt at det nogen gange godt kan blive lidt for meget, hverdage er meget bedre. Entre billetten koster den billige sum af 200 yen hvilket svare til noget i retningen af 12-14 Dkr.

Du kan se nogle flere billede jeg tog i går over på Dagbog fra Japans Facebook side som du selvføldig også er velkommen til at synes om eller stille et spørgsmål hvis der er noget du gerne vil vide noget mere om.

www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

onsdag den 26. marts 2014

Taiko.


Taiko betyder trommer på japansk, men det spænder over trommer i mange forskellige størrelser. Alt efter størrelsen har de også et mere specifikt navn, men Taiko kan bruges om dem alle sammen.
Taiko kom til Japan via koreansk og kinesisk kultur, men der findes ligende trommer i det meste af syd øst Asien.
Taiko har haft mange forskellige funktioner gennem historien så som en måde at kommunikere på, militær, teather, religiøse cermonier, festivaller og underholdning.
Nu er Taiko ikke bare at slå løs på nogle store trommer, man skal have en stor rythmisk sans og man skal vide hvordan man skal slå på trommerne alt efter størrelsen. Dem der slår på de helt store trommer skal desuden være meget veltrænet for det er noget der kræver virkelig stor gennemslagskraft.
Man ved ikke med sikkerhed hvor eller hvordan Taiko er opstået, derfor findes der en del oprindelses myter.
En af dem handler om solens gudinde Amaterasu og hendes bror Susanoo som er gud for havet og storm. En dag blev Susanoo så utilfreds med sin plads i havet at han sendte en flødbølge ind over land. Amaterasu blev så bange over hans opførelse at hun flygtede ind i en klippehule som hun forseglede med klippesten.
Alle de andre guder samles i forsøget på at få Amaterasu til at komme ud fordi de vidste at uden sol kan livet på jorden ikke eksistere, men de har ingen held, Amaterasu nægter at komme ud.
Til sidst træder den ældre gudinde Ame no Uzume (gudinde for morgengry) frem og siger hun kan få Amaterasu til at komme ud. De andre guder griner af hende, men hun fortsætter ufortrødent med sin plan og hælder en tønde med sake (japansk risbrændevin) ud på jorden og begynder at hoppe i vandpytten af sake, mens hun skaber en form for rythmisk musik. Snart begynder de andre guder at klappe og synge i takt med Ame no Uzumes hoppen i vandpytten. Lyden af sang og musik får Amaterasu til forsigtigt at lure ud af hulen og da hun ser den lille fest de har udenfor kommer hun ud af hulen for at være med.
Susanoo bliver forvist tilbage til havet og solen skinner atter over jorden. Det er fra Ame no Uzumes hoppen i vandpytten af sake man siger at Taiko musik blev skabt.
Der findes over 5000 aktive Taiko grupper i Japan og hvis man gerne vil opleve nogen af dem er sommerens festivaller et rigtig godt udgangspunkt. Især tiden omkring O-bon kan man høre trommernes ekko over hele Japan.

fredag den 21. marts 2014

Hjemve.



Nu har jeg efterhånden boet herude i Japan i over 3 år og jeg er faldt til og har en aktiv hverdag, men der er stadig ting og begivenheder der gør at man får en smule hjemve.
Idag tog mig og min mand til Tokyo med et meget speciet formål, at kigge på gule raps marker i en park midt i Tokyos virvar. Hjemme i Danmark tænker man måske ikke så meget over det når man ser en gul raps mark midt i landskabet, man er jo så vandt til at se dem om sommeren, i hvert fald hvis man er fra Jylland som jeg er.
Når man rejser ud og bosætter sig i et andet land, så går man gennem mange ting i forsøget på at tilpasse sig sit nye land, men det går også lidt den anden vej for lige pludselig bliver man meget bevidst om hvad der er symbolet på at være dansk og ting man forbinder med dansk kultur. Da jeg boede i Danmark har jeg nok kørt forbi 100-vis af gule raps marke uden egentlig at tænke over hvor smukke de egentlig er og hvor meget de er et symbol på sommer og idyl i Danmark.
Jeg har et billede i mit hovede, det er en hvidkalket kirke med Dannebro blafferende i vinden og omgivet at gule raps marker, for mig er det et billede af Danmark om sommeren og det kan give mig hjemve. Den hvidkalket kirke og Dannebro i flagstangen kan vi ikke klare herude, men raps marken findes i Hama Rikyu Park lige for tiden, så det var bare en nødvendighed for mig at kommer derop for så var Danmark for et lille stykke tid ikke så langt væk.
Idag er helligdag i Japan, det er første forårsdag, så vi bestemte os for at gøre en heldagstur ud af det. Så efter vi havde holdt skovtur og spist sandwich og gået rundt i parken tog vi en af turistbådene op af Sumida floden til Asakusa som er en tur på cirka 1 time. Da vi var kommet i land blev jeg mindet om hvorfor jeg er faldet så meget for Japan, vi fandt nemlig et kirsebærtræ der var sprunget ud. Der findes mange forskellige kirsebærtræer men 1 bestemt sort springer gerne ud et par uger før de andre. Så idag har været en stor glæde for mig, både at se raps blomster og kirsebærblomster.

Du kan se flere billeder fra dagens tur på "Dagbog fra Japan" Facebook side. www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967


torsdag den 20. marts 2014

Queen Elizabeth.




Vi har lige haft besøg af krydstogtskibet Queen Elizabeth 2 her i Yokohama. Det var noget af en oplevelse og noget jeg havde glædet mig til i lang tid. Jeg vidste godt hun var stor, men jeg blev alligevel overrasket over hvor stor hun rent faktisk er. Hun er ikke et af de største krydstogtskibe i verden, men hun er nok det største jeg har set indtil vidre. Hun har 2 søsterskibe som hedder Queen Victoria og Queen Mary 2. Queen Mary 2. er det 7. største krydstogtskib i verden.
Der er plads til 2058 passagere om bord og der er 16 dæk, hvor af passagere har adgang til 12 af dem og hun kan sejle med en tophastighed på omkring 42 km i timen. Det lyder ikke af særlig meget, men jeg er sikker på det kræver mange hestekrafter at få hende op på den fart og det er jo nok også begrænset hvor mange motorer de har om bord når der også skal være restauranter, shopping mall, biografer, swimmingpool og casino om bord.
Hun ejes af Carnival Corporation & plc. og hun drives af Cunard Line. Da jeg begyndte af undersøge lidt om hvad der ligge bag de navne fandt jeg ud af at Cunard Line for næsten 100 år siden hed White Star Line og hvis man nu er lidt god til historie så burde der  være nogle klokker der ringer for White Star Line var nemlig dem der drev det nok mest berømte krydstogtskib nogensinde, nemlig Titanic. Så Cunard Line er en efterkommer af White Star Line.
Jeg ved ikke rigtig hvad det er der fasinerer mig så meget ved de her krydstogtskibe. Jeg har aldrig været på krydstogt og min første tanke og reaktion er det må være kedeligt og det er kun for gamle mennesker med røven fuld af penge. At sejle rundt fra by til by og kun være der højest 1 døgn inden man skal vidre og nogen gange sejler man i flere dage uden at se land. Nok er der meget underholdning om bord og service 24 timer i døgnet, men jeg tænker stadig det må være kedeligt i længden. Det har nok også noget at gøre med jeg mest er til aktiv storby ferie, men jeg kan godt se mig selv om 30 år være på krydstogt. Så er jeg over 60 år og så er det jo dejligt med alt den service. Men lige nu må det vente, jeg har andre planer. Men jeg vil helt bestemt stadig være at finde på Osanbashi Pier når et af de store skibe ligger til og der kommer en del af dem i år og flere af dem er internationelle der er på World Cruise.

Du kan se flere billeder på Dagbog fra Japan Facebook side hvis du har lyst.
www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967?hc_location=timeline

fredag den 14. marts 2014

At leve med jordskælv.



Sådan ser det ud på TV når der har været et jordskælv. Ved mindre jordskælv kommer der bare en rulletekst, men ved størrere jordskælv, som det i morges kommer der en lille nyheds udsendelse. Dette er fra jordskælvet der skete i morges ikke så langt fra Hiroshima i det sydlige Japan.



I morges kl 02.06 blev det sydlige Japan ramt af et jordskælv der målte 6.3 på richterskalaen, så det var et rimeligt kraftigt jordskælv. Det skete om natten, et sårbart tidspunkt hvor de fleste sover og derfor er længere om at reagere end hvis det var sket i dagtimerne.  Der var ikke nogen der omkom, men 19 mennesker er kommet til skade og en del bygninger har også taget skade. Desuden er der en del sprængte vandrør.
Selv om epicenteret var ude i havet var der ingen varsel om en tsunami, men der blev udsendt jordskredsvarsel.
I Japan bruger man 2 forskellige skalaer når de forklare hvor kraftigt et jordskælv er. Der er richterskalaen som nok er den de fleste kender og så er der den japanske skala som går fra 1 til 7. 1 betyder ingen skader eller tilskadekommende, mens 7 betyder alt ødelæggende og mange tilskadekommende og døde. Men jeg synes nu de 2 skalaer følger hinanden meget godt. Jeg kan som regel regne styrken på richterskalaen ud så snart jeg ser tallet fra den japanske skala. Tallene fra den japanske skala kommer altid først, det tager som regel et par minutter at omregne og korrigere til richterscalaen.

Men hvordan er det at leve med jordskælv konstant. Ærlig talt så tænker jeg ikke så meget over det mere, det er blevet en del af hverdagen. Jeg går ikke dagligt og spekulere over hvornår mon det næste jordskælv kommer, hvor kraftigt er det og hvor rammer det. Der er dagligt jordskælv og 8 ud af 10 er nok så lille at man ikke kan mærke dem.
Selvføldig er der nogle forholdsregler som er gode af følge og kende til hvis man skal bo her i længere tid.
Det aller vigtigeste er at vide hvor den nærmeste evakuerings plads er i forhold til hvor du bor. Det er enten en skole eller en park. I Japan fungere skoler som evakuerings center under så kraftige jordskælv at du ikke kan være i din egen bolig, det er her du kommer til at bo indtil du kan vende tilbage til din egen bolig eller et midlertidig hjem hvis dit hus er faldet sammen eller lejligheds bygningen er så beskadiget at du ikke må vende tilbage forløbig. Det samme gælder for parker, hvor beredskabstjenesten vil sætte telte op.
En anden måde at forberede sig på er ved at have kasser med vandflasker, vi har altid en kasse med 6 store vandflasker stående. Desuden har vi en rygsæk der indeholder kiks, chokolade og andre former for langtids holdbar mad der  kan spisesmed det samme. Desuden indeholder tasken lygter, en radio og batterier så vi kan få informationer selv om vi ingen strøm har. Vi har også et lille blus hvor man skal bruge en gasflaske, på den måde kan vi varme vand som vi kan bruge til pulvermad og på den måde få noget varmt at spise og lave te og kaffe. Desuden har vi en petroliums brændeovn der jo ikke kræver strøm for at virke. De er blevet virkelig populære efter det store jordskælv i 2011, hvor det virkelig gik op for folk hvor sårbar man er så snart der ingen strøm er. En anden ting der er virkelig godt at have er en fløjte, sådan en som alle fodbold dommere løber rundt med. Skulle man nu være så uheldig at blive spærret inde i en sammenfalden bygning og overleve er det en rigtig god måde at tiltrække sig opmærksomhed og dermed hjælp på. Det er en høj tone er kan høres på lang afstand af mennesker og endnu længere afstand af redningshunde. Både mig og min mand har hver sin fløjte, men jeg ved faktisk ikke helt præcis hvor de er lige i øjeblikket, sikkert i rygsækken. Men det kunne nok være en god ide af finde ud af.
Men udover det er det ikke noget der præger vores hverdag særlig meget. Vi er godt klar over det er ikke et spørgsmål om HVIS det sker, det er et spørgsmål om HVORNÅR det sker.
I forbindelse med 3 års dagen for det store jordskælv blev der lavet en undersøgelse om hvor godt forberedt folk var på et ødelæggende jordskælv og her i Tokyo og omegn var det kun 40 procent der var forberedt og havde en eller anden form for nødlager der kunne holde mere end 2 dage. Jeg er glad for mig og min mand tilhøre de 40 procent der er forberedt.
Vi har en klar aftale om at hvis vi bliver ramt så kraftigt at vi er nødt til at bo i en form for evakuerings center, så SKAL jeg tage hjem til Danmark. I 2011 tog jeg ikke hjem til Danmark, men valgte at blive fordi vi ikke var direkte ramt og stadig kunne være i vores egen bolig. Selv om det var hårdt har jeg ikke fortrudt at jeg valgte at blive og det selv om min mand havde købt en billet til mig og jeg kunne tage hjem hvis jeg ville. Men jeg valgte at blive og trods nervesammenbrud har det gjort mig til et meget stærkere menneske.
Man behøves ikke at være bange for at opholde sig i Japan i længere tid, det er et samfund der er vandt til jordskælv og der bliver ofte afholdt træning i hvordan man håndtere jordskælv. Der findes ligefremt jordskælvs centere hvor man kan henvende sig og få hjælp til at være forberedt.
Jeg er ikke bange for at bo i Japan. Jeg synes det på mange måder er et fantastisk land og jeg vil blive ved med at bo herude, men samtidig skal man stadig huske at være forberedt.

tirsdag den 4. marts 2014

Dubai.

 Burj Al Arab. Verdens eneste hotel med 7 stjerner og det mest luksuriøse hotel der findes. Man skal have resavation på hotellet for at kunne komme ud på den ø hvor det ligger.

Burj Khalifa. Verdens højeste bygning, 829,8 meter. Der er alt fra indkøbscenter, kontorer, luksus lejligheder, hoteller, restaurant og udkigspost. Man behøves faktisk ikke at gå udenfor hvis man er så rig at man har råd til en af lejlighederne, det hele kan bringes lige til døren.



Vi har lige været på ferie i Dubai. For mig var det første gang til at besøge Dubai og Mellemøsten i det hele taget. Min mand var der for 8 år siden, så han ville rigtig gerne tilbage for at se hvordan der er nu efter 8 års byggeri og hvordan det har forandret sig.
Det er stadig en byggeplads og de forventer ikke at være færdig før engang i år 2020, men det skal man ikke lade sig skræmme af, der er stadig meget at se op opleve.
Den bedste tid at besøge Dubai er fra januar til marts, der er temperaturen varm og behagelig uden at blive for meget, omkring de 25 grader. Derefter bliver det stegende hede og i sommerperioden kan de nemt nå de 50 grader og i sådan en hede er det jo begrænset hvad man kan foretage sig udendørs, så lige nu er den bedste tid.
For 10 års siden var Dubai en lille by i ørkenen, som nok de færreste kendte til, men så byggede de verdens 2 største Shopping Malls, Mall of Dubai og Emirats Mall. Mall of Dubai fik en skøjtebane og Emirats Mall fik en skibakke og det koster kassen at holde hele herligheden nedkølet. Men med alle olie trillionerne har de sikkert nok råd til det.
Dubai er opdelt i 2 bydele, den nye og den gamle. Den nye del er der hvor alt byggeriet foregår og der hvor man finder de store shopping malls, de store flotte arkitektoniske bygninger, The Palm, Burj Al Arab og Dubai Fountain Det er kort sagt her det er de riges legeplads.
Det hele er nyt, flot og skinnende og en stor oplevelse at se og gå rundt i. Det kan godt være man ikke har råde til at handle ind i samtlige mærkevarebutikker fra Louis Vuitton til Channel, men det er stadig gratis bare at kigge. Hvis det er her man håber at finde den arabiske følelse og stemning fra 1001 Nat så bliver man frygtelig skuffet. For ærlig talt så kan den nye bydel være en hvilken som helst europæisk storby.
Vil man derimod have den arabiske følelse og stemning så er det den gamle bydel man skal færdes i. Livet omkring floden, i guld souken, krydderi souken og tekstil souken. Her kan man forhandle om prise, få smagsprøver og en god historie. Der er mange der vil sælge falske mærkevare, i det mindste er de ærlig og sige det er falske. Heldigvis følger de ikke efter en eller blokere vejen for en. Tricket er at lade vær med at tage øjenkontakt med dem, for det er det samme som at sige man er interesseret i at handle, man skal bare ignorer dem, så forsvinder de hurtigt igen.
I Dubai er der også mange fremmedarbejder fra Pakistan, Indien og andre arabiske lande, der drømmer og håber om en dag at kunne tage del i alle olie pengene. Men desværre er det nok de færreste der nogensinde når dertil. Størstedelen arbejder i lavtlønnet servicejob som eks. rengøring.

Som tidligere sagt så var det 2. gang for min mand til at besøge Dubai. Da han var der for 8 år siden var de først lige begyndt at bygge og det var meget få ting der stod færdigt. Det var et billigt og anderleders land at holde ferie i og der er stadig ikke mange japanere der tager til Dubai. Størstedelen rejser vider til Europa, oftest Italien.
Nu er meget færdigbygget, om end der stadig bygges og det har forandret sig så meget fortalte min mand. Den største forandring var at priserne også var steget meget i forhold til sidst han var der. Det var ikke så billigt som han huskede det.
Nogen ting er stadig billigt som eks. at tage en taxi, køre med metro eller vandtaxi i den gamle bydel.
Forleden over aftensmaden snakkede vi om hvor Dubai er på vej hen. Vores bud er at det i fremtiden når alt byggeriet er færdigt vil blive et dyrt sted at holde ferie. Især fordi der ikke er mange lavpris hoteller, men flest luksus hoteller. I takt med alt den luksus de bygger, så vil priserne naturligt også stige. Jeg tror Dubai har en af de dyreste m2 priser i verden, når man tænker på lejlighederne i Burj Khalifa og på de huse der ligger ude på The Palm. Mange af dem er ikke engang huse, men små paladser. Dubai er uden tvivl de riges legeplads.

Alligevel vil jeg klart anbefale en tur til Dubai. Det er i sig selv en oplevelse bare at gå rundt op opleve alt den luksus. Er man til shopping, arkitektur eller resort ferie så er Dubai stedet. Menneskerne er venlige og hjælpsomme og maden er rigtig god. Dog vil jeg anbefale ikke at spise alt for mange dadler, man får en rigtig dårlig feriemave af det. Anbefalingen er faktisk at man højest spiser 3 dadler om dagen fandt vi ud af. Min mand er ikke så meget til dadler, men jeg kan rigtig godt lide dem, så det var mig det gik værst ud over, så husk at pakke nogle rigtig gode diarre piller i kufferten.

lørdag den 1. marts 2014

Hinamatsuri.


På mandag (d.3 marts) er det Dukkernes Dag eller Pigernes Dag som det bedre er kendt under her i Japan. På denne dag udstiller familier med piger en trappe med 7 trin. På øverste trin sidder 2 dukker der symbolisere Kejseren og Kejserinden. Det er en tradition der stammer tilbage til Heian perioden, derfor er dukkerne typisk klædt som man gik klædt dengang.
På næste trin er placeret 3 hofdamer. De 2 i siden er stående, mens den i midten er siddende. De servere sake til Kejserparret. Mellem dem kan man ofte se der er placeret mochi i lysegrøn, lyserød og hvide farver. Mochi er en riskage.
På 3 trin er der 4 musikanter og en sanger der underholder Kejserparret.
På 4 trin sidder 2 ministre, en ung og en gammel. På samme trin er der også gerne et træ med kirsebær blomster og et mandarin træ. Desuden er der også her mochi (riskager).
På 5 trin er der 3 samuraier, som skal beskytte Kejserparet.
På 6 og 7 trin er der tilbehør i form af møbler, lamper og bærestole.

Selvføldig er det ikke alle der har 7 trin, for det er meget dyre dukker at anskaffe sig. Det er ofte ting der går i arv til pigerne i familien og det står kun fremme denne ene gang om året.
Dukkerne kommer i alle mulige størrelser, alt efter hvor meget man vil gøre ud af denne tradition. Jeg har set dukker der koster op til 20.000 kroner, men så er de også klædt i håndsyet silke kimonoer. På den anden side kan man også få nogen til bare 100 kroner stykket. De fås i alt fra traditionelle dukker til støbt i glas.

En gammel skrøne siger at piger der udstiller deres dukker året rundt vil forblive ugifte resten af deres liv. Så er det jo godt jeg allerede er gift ;-)

Is med kirsebærblomst eller roser.




Så nærmer foråret sig og det kan man godt set på supermarkernes varesortiment, især hvis man er til ting med smag af kirsebærblomster.
Haagen Dazs har i anledningen af deres 30 års jubilæum udgivet 2 speciel is her i Japan. En med smag af kirsebærblomst og 1 med smag af roser. De har været det helt store samtale emne her i Japan siden de blev sat til salg og folk er meget delt i holdningen om hvad de bedst kan lide. Jeg var selvføldig nødt til også at skulle prøvesmage, så jeg bedre kunne sætte mig ind i hvad det hele gik ud på.

Is med roser.
Min første reaktion var, det må være sådan shampoo smager. Oven på isen er det et lag gele og jeg synes det har en meget kraftig smag. Det er ikke en ubehagelig smag, men jeg kunne alligevel ikke lide den særlig meget. Det var nok tanken om shampoo der spillede for meget ind.

Is med kirsebærblomst.
Denne her var ikke nær så kraftig i duften. Også på denne is ligger der et lag gele oven på, men det synes jeg ikke gjorde noget. Denne her var meget mere behagelig at spise, man kunne fornemme kirsebærblomsterne uden det blev for meget i modsætningen til den med roser. Det jeg specielt godt kunne lide ved denne is var at i eftersmagen er der en sart smag af stjerne anis, som jeg synes passer godt til isen. Jeg kunne klart bedst lide denne is.

Begge is er dejlige bløde og har en lækker cremet konsistens. At der er gele på toppen synes jeg ikke gør noget. Den eneste ulempe er at de desværre kun sælges i små bægere og i en begrænset periode.