Translate

mandag den 17. august 2015

Kappabashi.

I Tokyo mellem Asakusa station og Ueno station ligger der er område der hedder Kappabashi. Det kan måske være lidt svært at gennemskue hvad der ligger bag ved navnet for betydninge af Kappa og det, det rent faktisk er, er faktisk lidt svært at forbinde. Kappabashi er kendt som Køkkenbyen. Her kan man købe alt man kan få brug for i et køkken af potter,pander,knive, bageforme og plastik mad til udstilling i vinduet hvis man har en restaurant. Stedet henvender sig både til private, men også i den grad til professionalt og storkøkkner. Så mangler man lige et sidste nye inden for kage forme er det her man skal bruge en eftermiddag og se hvad de forskellige butikker har. Så er der lige det med hvad Kappa betyder. Det er en mytisk figur og det er en ond figur på niveau med en tengu eller en oni. Kappa betyder Flodbarn på japansk. De blev brugt til at advare børn mod at lege ved floder for Kappaen ville komme og kidnappe og drukne dem. Det menes at legenden om Kappa og dens udseende kan kædes sammen med den japansk kæmpe salemander der er et aggrasivt og stærkt dyr. Den kan blive op til 1,5 m og er stærk nok til at bide og drukne et menneske. Det er den anden største art af salamandere i verden kun overgået af den kinesiske kæmpe salamander. Så hvordan en Kappa er blevet symbol på et område der sælger køkken udstyr kan jeg ikke lige umiddelbart gennemskue. Så vidt jeg ved er der ikke tradition for at spise den. Men uanset hvad så er det sjovt at gå rundt i Kappabashi området og kigge på køkkenudstyr, der er alt det man lige står og mangler og alt det man ikke vidste man ikke kunne undvære.

 På vej til Kappabashi har man en rigtig god udsigt 
til Tokyo Sky Tree og et meget typisk billede af 
down town Tokyo.

 Har man først fundet Den Store Køkkenchef er man kommet 
til det helt rigtige sted.

 En kop kaffe på altanen får en helt anden betydning
når altanen er en kaffe kop.

 En Kappa foran en butik der sælger traditionelt 
japansk fest pynt.

 Det store Kappabashi skilt som findes i midten af området.

  
Endnu flere Kappaere, der står spredt ud over hele kvarteret.


 Foran en butik der sælger udsmykninger til restauranter.
Her i form af mini haver i store krukker. 

 Hvis man lige står og mangler en ny bage form......

 eller noget til at servere mad på.........

 og en te potte kan man da slet ikke undvære.

Madkasser. Jeg synes bare de var så søde, men de er nok
mest henvendt til børn. Jeg tror hvert fald ikke jeg kunne 
få min mand til at tage den med på arbejde ;-)

Husk endelig også at gå ned af side gaderne hvis du besøger stedet. Her kan du finde lige så mange sjove og underlige ting som du kan på hovedgaden.
Da jeg havde gået op og ned på hver side af hovedgaden og utallige sidegader kunne jeg godt mærke jeg var ved at være træt og at det var på tide at finde en station og komme mod Yokohama. Jeg havde trods alt cirka 1 time og 20 minutter tog kørsel foran mig. Så jeg begyndte at gå i retningen af Ueno station fordi det var det der set fra GPSen i min mobil så ud til at ligge nærmest i forhold til hvor jeg var. Jeg må åbentbart have set lidt lost ud på et tidspunkt for en ung fyr kommer over til mig og spørger om hvor jeg gerne vil hen. Jeg forklare at jeg er på vej til Ueno station. Herefter spørger han hvilken tog jeg skal med og jeg svare Keihin-Tohoku Line, hvorefter han siger at så behøves jeg ikke gå helt ned til Ueno station, jeg kan bare tage toget over fra en station der ligger bag nogen bygninger. Jeg er ikke rigtig bekendt med stationen og det ender med at han følger mig hele vejen over til stationen. Det er en meget mindre station, men på samme linje som mit tog og jeg må ærligt indrømme havde jeg ikke mødt ham havde jeg aldrig opdaget der lå en station inde bag ved bygningerne for vejen derop var gennem nogen små gyder.
Men jeg kommer med toget hjem. Toget bliver hurtigt fyldt op for det er ved at være myldretid og desuden er der stort fyrværkeri nede ved havnen i Yokohama så der er extra mange med toget. Mange mennesker står af ved Yokohama station men mange skal med vidre til næste station ( Sakuragicho) for at komme ned på havnen og se fyrværkeriet. 1 eller 2 toge efter jeg har passeret Sakuragicho så sker ulykken. Et kabel falder ned og alt togtrafik fra Sakuragicho og op mod Tokyo går i stå. Alt strømmen er gået og togene mister muligheden for at bruge A/C og der er stadig omkring 30 grader udenfor selv om det er ved at være først på aften. Snart begynder folk at få det dårligt fordi der ingen luft er og de har drukket den væske de har. Efter 1 time begynder redningsfolk udefra at åbne dørene og få folk ud på skinnerne hvor stations ansatte guider den ind til stationen og der står ambulancer klar til dem der har brug for det. Alt er totalt kaos fordi mange stationer bliver lukke ned så folk ikke kan komme ud på parrongerne eller i det hele taget ind gennem betalings anlæget og fordi det var midt i myldretiden og der var fyrværkeri show er det omkring 200.000 mennesker der blev berørt af det og ingen steder kunne komme og måtte stå i kø op til 5-6 timer på at få en taxa. Jeg fandt egentlig først ud af alt det her da jeg bliver kontaktet af min mand der er lettere panisk fordi han tror jeg ikke nåede hjem fra Tokyo inden det skete. Jeg var dog kommet hjem og der havde ingen problemer været for mig. Jeg fortalte ham jeg havde mødt den her unge fyr der havde hjulpet mig og fulgt mig hen til stationen. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på at havde jeg ikke mødt ham og han bare var gået vidre i stedet for at stoppe op og hjælpe mig så havde jeg nok brugt 20 minutter mere på at finde Ueno station og så var jeg ikke kommet forbi Sakuragicho inden ulykken skete. Så havde det været mig der var fanget i de helvede. Jeg er virkelig så taknemlig over for den her unge fyr over hans hjælp og jeg kommer aldrig nogen sinde til at kunne fortælle ham det for jeg aner ikke hvem han var. Vi snakkede om at tage billeder på vej op til stationen fordi han gik med et kamera om halsen lige som jeg selv gjore. Men uanset hvad så skal han have den største TAK for hans venlighed ved at stoppe og spørge om jeg havde brug for hjælp og for hans hjælpsomhed for at følge mig op til stationen. Undersøgelser og video overvågning viste senere at det var en ung person der havde smidt noget fyrværkeri der havde ramt ledning og fået den til at falde ned. Det tog næsten 1 døgn inden kablet var repareret og på plads igen og inden togtrafikken igen var helt normalt. Men der er virkelig en der må have haft røde øre efter at have forvoldt så mange problemer for så mange mennesker.

lørdag den 15. august 2015

Lanterne festival i Hachimangu Shrine.

En årlig begivenhed jeg holder meget af fordi det er så flot er lanterne festivallen ved Hachimangu Shrine i Kamakura. Den finder sted hvert år i slutningen af juli eller begyndelsen af august og varer omkring 3 dage. Hele området er fyldt op med håndmalet lanterner og der er flere hundrede af dem. Der er lavet af private der har ansøgt om at få udvalgt lige netop deres motiv. Der er mange forskellige motiver. Alt fra haiku ( japanske digte ), karikatur, dyre og blomster motiver og motiver fra japansk mytologi. Men de er super flotte at gå rundt og kigge på.
Omkring kl 19.00 begynder shrine pigerne at gå rundt og tænde alle lanternerne med et lys som de sætter ind via en lem i bunden at lanternen. Det er noget af et tilløbs stykke for fotografer og der er kamp om pladserne rundt om pigerne for at få nogen gode billeder. Jeg tror shrine pigerne morede sig lidt over os fotografer da flere var ved at falde over hinanden. Men det er helt klart værd at følge en gruppe af pigerne når de går rundt i aftenskumringen og tænder lanterne, det er en meget smuk oplevelse. Jeg fik taget rigtig mange biller den dag, langt over 200 og jeg fik også lavet nogen små videoer nu jeg endelig har fundet ud af at ligge både billeder og videoer op sammen. Men her er nogen af de billeder jeg fik taget og et par videoer.











Traditionel japansk musik som man ofte kan høre ved 
festivaller i templer og shriner.


Hachimangu Shrine ligger cirka 10 minutters gang fra Kamakura station. Det er nok det største shrine i Kamakura og her er altid mange mennesker. Der er en del festivaller i årets løb ud over lanterne festivallen i august. Bl.a afholdes der yabusame 2 gange om året. Yabusame er bueskydning fra hest og også noget der tiltrækker mange mennesker. Jeg har selv været til yabusame her og der er en rigtig god oplevelse. 





 En ring af strå kaldet en Chinowa eller Suganuki.
Det er et shinto ritual at man på den sidste dag i den 
6. eller 7. mdr går gennem en ring af strå for at blive renset ( Harae)
Det er en meget gammel japansk tradition der stadig bliver 
udført den dag idag.





En anden ting man har rig mulighed for at opleve ved de her festivaller er at mange japanere vælger at iføre sig farverige yakutaer. En yakuta er ikke helt det samme som en kimono. En yakuta bruges kun om sommeren og er lavet af tyndt bomuld. En kimono er meget tykkere og man har flere lag på under en kimono. Man bærer normalt ikke kimono om sommeren, det er simpelthen for varmt og man vil højst sandsynligt for hedeslag inden for 1 time hvis man gjore. Men en yakuta er meget mere behagelig og luftig at have på. Men uanset hvad giver de nogen gode fotomuligheder hvis man har mod på at lege papparazia fotograf.





 Hen af ved 19.00 tiden begyndte det at myldre med shrine piger der var ved at gøre klar til at gå rundt og tænde alle landternerne. De er delt op i flere grupper ellers ville det simpelthen tage for lang tid at få tændt samtlige lanterner. For dem der gerne vil tage billeder er det også bedre for det giver lidt mere plads til at komme til og dermed bedre mulighed for at få nogen bedre billeder. Jeg var afsted sammen med en pige fra Australien og bagefter gik vi og snakkede om at de måtte føle sig lidt som rock stjerner når de gik rundt og tændte lanternerne og folk løb efter dem med kamera og forsøgte at finde den bedste vinkel omkring dem. Jeg lå da også mærke til de grinede lidt over os fotografer en gang imellem. Men alt ialt en rigtig god dag også selv om det var 35 grader og solen stegede fra en skyfri himmel.








torsdag den 13. august 2015

Rejse tanker om Californien.

Jeg har hørt meget om USA, men af en eller anden grund har jeg aldrig prioriteret det særlig højt at besøge landet. Jeg ved ikke rigtig hvorfor men det virker bare ikke så sepcielt og fantastisk for mig som det åbentbart gør på andre. Ikke fordi der ikke er nogen gode ting ved USA for det er der helt klart, jeg er bare ikke rigtig tiltrukket af det. 
Inden afrejse havde jeg dog også en masse fordomme om USA, mange viste sig at holde stik og andre igen blev pænt manet i jorden. Nok min største fordom er omkring deres mad. Jeg har bare ikke meget til overs for amerikansk mad. Min fordom om at de fleste lever af fastfood i form af burger og pizza og andre virkelig højkalorie former for mad vist sig helt sikkert at holde stik. Jeg savnede i den grad flere grøntsager og et sundere alternativ til dem der ikke har lyst til at spise vafler med is, flødeskum, sirup, chokoladesovs og krymmel til morgenmad. En anden ting er at portionerne er enorme, selv hvis de serveret bare halv portion kunne man stadig sagtens blive mæt. 
En anden ting jeg ikke kan lide ved amerikans mad er deres enorme forbrug af GMO og det firma der hedder Monsanto der fremstiller billig genmanipoleret mad der egentlig ikke har ret meget med rigtig mad at gøre. Hvis man begynder at undersøge ting omkring mad i USA vil man hurtigt finde ud af at de bruger pesticider og andre kemikalier i deres dyrken og fremstilling af mad. Mange af de her stoffer er forbudt i størstedelen af resten af verden fordi det er påvist det er kræft fremkaldende. Men det bruges i stor stil i USA og det har jeg virkelig ingen forståelse for at de kan tillade, når man ser på den samlet helse tilstand af amerikanerne. Jeg kan kun sige jeg er glad for jeg ikke skal spise deres mad hver dag. Jeg ved godt der er stor forskel som turist og en der bor der og laver sin egen mad. Når man laver sin egen mad har man jo meget større mulighed for at fravælge visse produkter og ingredienser og kan lave en klare sundere og fedtfattig mad end den man får serveret på en restaurant eller en diner. Men amerikansk mad kommer jeg bare aldrig til at kunne lide.

 Min første aftensmad, burger og pomfritter. Menu kortet bestod mest 
af forskellige former for burger og meatloaf.

 Morgenmad i San Francisco fra IHOP, International House of Pancakes.
Jeg sprang frokost over og spiste kun sen aftensmad.

 Sandwich og kyllinge vinger fra Hooters.

 Pizza fra Round Table. Mig og min mand delte 1 pizza.
Det var mere end nok for os begge.
Bag ved os sad en familie på 3, de spiste 1 hel pizza hver.




En ting jeg til gengæld blev positiv overrasket over var deres natur og national parker. Jeg var vild med Yosemite. Vi havde 2 dage i Yosemite og for mig var det bare ikke nok. Jeg kunne have tilbragt alt vores tid i USA her. Jeg ville så gerne have haft tid til at tage nogen ordnelige hiking ture og udforsket steder noget mere. Yosemite har alt fra vandfald til fordige grønne dale og høje bjerge. Og der er fyldt med hiking stier så man kan komme helt tæt på denne fantastiske natur. Skal jeg besøge USA igen skal det helt klart være i nærheden af en national park og så skal vi bruge mere end 2 dage så vi har tid til at udforske stedet ordneligt. Der var en ting der slog mig for nogen dage siden at nu hvor jeg bor i en storby og tæt på Tokyo som betegnes som verdens største by så har jeg mere lyst til at komme væk fra storbyen når jeg rejser. Men da jeg boede i Danmark hvor jeg boede i en mindre by havde jeg mere lyst til storby rejser. Måske jeg er blevet lidt træt af storbyens larm og konstante neonlys, men jeg nyder naturen mere nu end jeg gjore før hen.

 Half Dome ved Glacier Point i Yosemite.

 En af de mange stier i Yosemite.

 Kæmpe Sequoias i Meriposa Grove, Yosemite.


Vi havde lejet en bil hele den tid vi var der. Ellers havde det været svært for os at nå rundt til så mange steder i den relative korte tid vi var der. En ting jeg var overrasket over var hvor meget affald der ligger på vejene. Halve bildæk og affald der bare var smidt ud fra lastbiler. Vi ankom til San Francisco sidst på eftermiddagen og havde derfor besluttet at overnatte der efter den lange tur så vi var friske til turen mod Yosemite næste dag. Havde det ikke været for vores ulykke havde jeg måske ikke bidt så meget mærke i hvor beskidt deres veje er og deres dårlige tilstand. Vi fik smadret forruden på bilen efter nogen timers kørsel. En sten sprang op på ruden og lavet et ordnelig hul. Især jeg blev meget forskrækket fordi det var i min side lige foran hvor jeg sad. Ved første chance vi fik stoppede vi og var ude og undersøge bilruden. Stenen havde ikke slået hul hele vejen igennem, men det yderste lag af glasset var væk og der var revner rundt omkring. Vi var virkelig irreteret over det og vi snakkede om hvorvidt vi skulle køre tilbage til udlejningsfirmaet i San Francisco og bede om en ny bil. Men vi valgte at køre vidre eftersom vi allerede var over halvvejs til Yosemite. Men hvis hullet blev større eller det begyndte at revne mere havde vi ikke andet valg en at afbryde turen og køre tilbage til San Francisco. Heldigvis var bilen totalt forsikret. Jeg har altid synes det var sure penge at skulle betale, sådan har jeg det ikke mere. Hullet eller revnerne blev ikke større og vi havde ikke andre uheld under turen. Vi var lidt nervøse da vi skulle aflever bilen igen, men hun spurgte bare om hvad der var sket og vi forklarede som det var og så var det det. Vi hørte ikke noget for det siden hen og vi har heller ikke modtaget nogen mail om at vi ikke kan leje biler hos det firma igen skulle vi komme til USA igen og have brug for en bil. Min mand fortalte mig ellers at nogen udlejnings firmaer ikke vil udleje til dig igen hvis du har skadet en af deres biler.


 En anden ting jeg godt kunne lide var deres huse.


 Bixby Broen som vi stoppede ved da vi kørte Big Sur.

 Den spanske mission i Carmel.

 Sporvogn i San Francisco.

 Vandtårnet på Alcatrez.

 Golden Gate Bridge.

 Pier 39.

 Udsigt over San Francisco ved Lombard Street.

 Loris Diner down town San Francisco. Det er en diner med 1950erne tema.
De har en cadillac stående indenfor. Vi fik kun pie og milkshake her selv 
om de også servere et større udvalg af burgere.

Et af de utallige vægmalerier i The Mission District.


Af en eller anden grund var San Francisco bare en anden storby for mig. Ikke fordi de ikke har noget at byde på, tvært imod er der meget at se og opleve. Højdepunktet var helt klart Golden Gate Bridge, Alcatrez og vægmalerierne i The Mission District og selvføldig søløverne ved Pier 39 fordi jeg holder så meget af dyr.
Jeg synes byen var meget beskidt mange steder. Jeg lærte ret hurtig at offentlige toiletter er kun noget man skal bruge hvis man er så trængende at tårene presser sig på. Jeg synes virkelig toiletterne var ulækkere. Jeg spekulere på hvor tit de bliver gjort rent, det er højest kun 1 gang om dagen. Lige da jeg kom til Japan ville jeg heller ikke bruge deres offentlige toiletter fordi jeg ved hvor ulækkere de også kan være i Danmark, men nu kan jeg godt bruge japanske toiletter. Japanske toiletter er meget renlige og bliver gjort rene flere gange daglige. De store indkøbs centere har ligefremt deltids ansatte der kun går rundt og holder alle toiletterne rene og dermed bliver de gjort rene hver time eller hver anden time. Der er altid toilet papir og desinfektion sprayen er altid fyldt så man lige kan tørre toilettet af inden man sætter sig. Det er hvert fald ikke gældende i USA da.
En anden ting jeg var overrasket over var antallet af hjemløse. Vi så faktisk rigtig mange hjemløse i San Francisco. På et tidspunkt stod vi i kø for at komme med en kablevogn og bag ved os var en skraldespand hvor en hjemløs dame stod og spiste reste fra. Jeg fik rigtig dårlig samvittighed og havde det faktisk rigtig dårligt over det, men for hende virkede det meget normalt. Jeg synes det er virkelig trist at nogen mennesker er nødt til at leve på den måde. Der er også hjemløse her i Japan, men man ser dem slet ikke i gadebilledet på samme måde som man gør i USA. Og de tigger ikke, jeg har aldrig oplevet de tigger om mad eller penge her i Japan. Men jeg synes de tiggede meget i USA. Det er deres måde at overleve på, men for en som mig der ikke er vant til det fik jeg virkelig dårlig samvittighed over det. Det fik mig virkelig til at tænke over hvor heldig jeg selv er. At have tag over hovedet og kunne få mad og drikke hver dag og stadig have penge i overskud til at tage ud og rejse for.
Men alt i alt havde vi en rigtig god tur og jeg er ikke så negativ indstillet over for USA mere som jeg har været. Jeg kan sagtens se mig selv besøge landet igen. Jeg vil gerne besøge flere af deres national parker, men jeg håber også turen en dag kan gå forbi byer som New York, Washington og Philadelphia. Og der kommer helt sikkert flere steder til hen af vejen.