Translate

søndag den 13. februar 2011

Snevejr

I fredags havde vi snevejr her i Yokohama. Det er ikke noget der sker så tit, så det hele går jo nærmest i står, 5 cm sne og folk er ved at gå i panik, men kommer der er jordskælv er det ikke noget der bliver bemærket ret meget yderlig. Altså 5 cm sne, hold nu op det er jo ingen ting. Min mand havde heldigvis fri den dag, så han slap for at skulle stå vagt udendørs. Vi valgte at blive hjemme hele dagen og bare råhygge, det var bidende koldt og ingen af os havde egentlig lyst til at skulle ud.
I fredags var også helligdag her i Japan og mange folk havde forlænget weekend. Det var en slags nationaldag, hvor man fejre indsættelsen af den første kejser, det skete for mere end 2000 år siden. På japansk hedder dagen "Kenkoku kinenbi".
Jeg er ved at være lidt træt af vejret, jeg håber snart der kommer noget varmere vejr.

lørdag den 12. februar 2011

Reflektioner

I torsdags stod jeg inde ved Yokohama stationen og ventede på min mand der skulle hente nogle papirer på boligkontoret.
Der er et bestems sted hvor folk der venter og skal mødes med nogle altid står, det er et offentlig ventested fordi alle ved hvor det er. Og mens jeg stod der og ventede havde jeg rig mulighed til at studere alle de forskellige mennesker der gik forbi, jeg har før gjort det når jeg står og ventede på min mand og det er fankisk ret sjovt. Det er en stor station så uanset hvornår er det en myretue af mennesker der skal frem og tilbage.
Det første der slår en er hvor velklædte størstedelen er, nogle ligner nogle der lige er trådt ud af et modemagasin, en ting kan man hvert fald sige om japanere de er pæne velklædte mennesker. Det kan godt føles lidt ligesom at komme ind med 4 toget fra landet til storbyen, jeg har bare ingen mulighed for at tage 5 toget hjem igen. Om morgen og om aften er der mange forretningsmænd i dyre Amarni jakkesæt med tilhørende attachetasker. De har alle dagens finans nyheder under armen og selv om de ikke er nået ind på kontoret endnu har de allerede været igang over mobile flere timer og allerede afsluttet dagens første million aftale. Så er der alle skoleeleverne i deres uniformer der fortæller hvilken skole de kommer fra. Her i Japan bliver der stadig brugt skoleuniformer, især hvis der er en privatskole man går på. Det er ikke alle skoler der er blandet, der findes stadig pige og drenge skoler. Pigernes uniformer består af miniskørt, skjort og jakke. Nogle af de der miniskørter er virkelig korte, de stopper midt på lårene. Jeg synes det er en god ide med skole uniformer, fordi det ikke er alle forældre der har råd til at købe dyrt mærketøj til deres børn, flere gange om mdr. Men samtidig har jeg så ondt af nogle af de der piger når man ser dem komme og det er hunde pivende koldt og vinden står lige ind på deres bare ben fordi de skal være reglementeret klædt i deres uniform.
Drengenes uniformer er bukser, skjorte og jakke, der er nogle der har en uniform der er sort med guldknapper og så ligner det en uniform fra et militærakademi, men min mand siger der er en uniform fra en meget dyr privat drengeskole.
En anden ting jeg har lagt mærke til er at mange piger/damer går i højhælet sko eller støvler, men når man kigger på hvordan deres fødder vender og hvordan de går kan man se de går helt forkert og mange af dem er hjulbenet. Jeg står tid og tænker på hvor mange timer om dagen de skal løbe rundt på de hæle og hvor ødelagt i benene de er om aften når de kommer hjem og så tanken om at i morgen skal de gøre det hele om igen. Så er det jeg står og priser mig lykkelig over mine Adidas sneakers der er så behagelig at have på, når man er på langfart.
Så er der dem der falder lidt uden for kategori, det er de unge der klæder sig for at gøre op med de pæne normer og forestillinger om at de skal være robot mennesker der knokler fra morgen til aften dag ud og dag ind. De kan være meget farvestrålende i deres lårkorte bukser med mønstrede strømpebukser og store pelsstøvler med det seneste nye inde for designer tasker svingende over armen.
Det er meget lærrigt at stå og betragte folk når de haster forbi i forsøget på at nå alle dagens gøremål, så man ikke starter dagen imorgen med at være bagud.
I Japan anses det for uhøflig at kigge mere end 1 eller 2 sekunder på nogle man ikke kender, men lige der ved ventemuren er det nemt at komme til at stå og kigge ud over menneskemassen og studere dem lidt nærmere mens man står og spejder efter den man venter på.

fredag den 11. februar 2011

Hverdagsbilleder


Sådan kan man jo også have en have, i mangel på noget bedre.


Jeg synes de havde sådan en flot lilla farve, men jeg ved ikke hvad det er, ved du det så skriv lige en kommentar.



Nogle der rent faktisk er så heldig at de har en have, og det skal lige siges der er 2 haver på billedet for det er lidt svært at se.



Haver er der ikke meget plads til, men man kan da finde lidt grønt rundt omkring


Desværre et meget typisk syn her i Japan, højspændingsmaster og ledninger, de fylder meget og jeg kan ikke forstå hvorfor de ikke graver dem ned i jorden, på den anden side ville det jo også være noget af et projekt at skulle igang med. Men kønne er de altså ikke.


udsigt fra toppen ind over Yokohama


Yokohama minder mig om San Fransisco, bakker op og bakker ned, men det er virkelig god motion.


Midt i det hele mellem bakker og højhuse er der en landmand der har sine marker med grøntsager, noget af en kontrast til de til tider meget ens beboelses højhuse

Jeg havde været nede for at handle ind og bestemte mig for at prøve at gå en anden rute hjem end den jeg normalt går, så jeg tog vejen op over den store bakke istedet for den lille bakke. Jeg har næsten altid mit kamera og extra batterier med når jeg går nogle steder, for man ved jo aldrig hvad man møder på sin vej gennem livet. Dette billede er taget halvvejs oppe af bakken.

tirsdag den 8. februar 2011

Kun for kvinder togvogne

Her i Japan er der nogle togvogne som kun er beregnet til kvinder. Det er i tidsrummet fra det første tog kører indtil kl 9 på hverdage. Mange skal med toget på arbejde og man står tæt op af hinanden og nogle mænd har udnyttet det lidt for meget, derfor har de nu indført rene kvindevogne for at undgå at nogle kvinder bliver forulempet. Jeg har aldrig set det før andre steder jeg har rejst, men jeg kan nu godt se fornuften i det for i morgenmyldertiden er virkelig ikke for sarte mennesker. 1 tog består af 10 vogne, i hver vogn kan der være mellem 250 til 300 personer. Japanske tog er anderledes end danske tog. Der er kun 1 række med sæder og ingen borde, nogle vogne har slet ingen sæder, men de bliver kun brugt i morgenmyldertiden. Morgenmyldertiden er den værste fordi alle skal møde på det samme tidspunkt, det vil sige mellem 7 og 9, men ikke alle skal hjem på samme tid, nogle har måske overarbejde eller andre skal ud med nogle forretningsforbindelser for at fejre en afsluttet forretning. Jeg har prøvet aftenmyldertiden og synes den var slem, så jeg tør slet ikke forestille mig hvordan det er om moegen, så det tror jeg nok jeg venter lidt med at kaste mig ud i.

mandag den 7. februar 2011

Hyggedag i Tokyo.

Cafe besøg og kasser med grisetæer.

I lørdags havde vi bare en rigtig hyggedag. Vi var taget til Shabuya hvor der ligger en indonesisk cafe/galleri, hvor vi spiste og så på grafiske billeder taget ved hjælp røngten. Der er en der hedder Morgan Fisher der har lavet billederne og jeg var faktisk ret vilde med dem, havde jeg haft pengene kunne jeg godt finde på at købe et af dem. Jeg kan godt lide kunst, både den klassiske men også den mere anderledes af slagsen. Mange tror desværre at kunst er noget der hænger på vægen over sofaen, men det er forkert. Kunst kan være mange ting, men det er en selv der afgøre hvad der er kunst for en selv. Det gode ved at bo her i Yokohama og Tokyo er at er mange kunstgallerier og museumer og at udstillingerne hele tiden skifter. Jeg holder meget af kunst der provokere og træder uden for normer og rammer, det er det der er mest fasinerende at tage ud og se på. Men som sagt er kunst meget og mange forskellige ting alt efter hvilken øjne der ser.
www.morgan-fisher.com

Efter vi havde spist tog vi vider til Black Marked Street, et af mine ynglings steder i Tokyo, det er et område hvor der en markede. Det kan bedst beskrives som et inferno af sanseindtryk fra gamle mænd med smøgen hængende i mundvigen der står med en fisk i hver hånd og råber Kom og kø, friske fisk, til den kraftige duft af tang der er ved at blive kogt blandet med et strejf af Mellemøsten og kebab. Og så det mylder af mennesker der er og ikke kun japanere men også indere, amerikanere, australier og midt i det hele en enkelt dansker, der som uddannet smørrebrødsjomfru var ved at tabe kæben over papkassen med grisetæer til 100 yen stykket
(5kr stk) der stod midt på vejen og tænkte den var aldrig gået i Danmark, en papkasse med fødevare midt på vejen. Det er et fantastisk sted og jeg glæder mig allerede til vi skal derhen igen.

onsdag den 2. februar 2011

Japanske nuser strømper

Jeg er bare så glad for mine nye Nuser strømper. Inde i Queens Mall som jeg skal igennem for at komme til skole har de en hel forretning kun med Nuser ting. De er bare så behagelig at have på med god plads til hver en tå.
Ved siden af Nuserforretningen ligger der en Disney forretning og ved sidden af igen en Hello Kitty forretning. Det er en rigtig dårlig kombination, jeg er altid alle 3 forretninger igennem og jeg finder altid et eller andet og købe. Nu mangler der bare en Betty Boop forretning, så går det da helt galt. Min mand synes heller ikke det er en god kombination med de 3 forretninger på stribe, så han er begyndt ikke at give mig så mange penge med når jeg skal i skole, for han ved hvor jeg går hen som det første når jeg har fri. Men nu har jeg i det mindste fået mine Nuserstrømper :-)