Translate

mandag den 30. juli 2018

Guldfisk og vindklokker

Puha det er varmt. Ikke kun hjemme i Danmark, men også her i Japan. Faktisk så varmt at vi har slået den ene varmerekord efter den anden. For et par uger siden blev den varmeste officelle temperatur målt. 41,1 grader i Kumagaya i Saitama som ligger lige nord for Tokyo. Det er den varmeste temperatur nogen sinde målt i Japan. Vi har også fået regn, især i det syd-vestlige del af Japan. Over 100 personer mistede livet så meget regn kom der. Floder gik over deres bredder og bjergsider kom tordende ned og brgravede landsbyer. Selv om det er over 3 uger siden nu foregår der stadig et kolosalt oprydningsarbejde og derefter kommer genopbygningen.


Guldfisk som kunst.
For et stykke tid siden var min mand og jeg i Tokyo. Faktisk var det første gang i år vi var i Tokyo bare for at hygge og uden aftaler. Det var egentlig ikke meningen vi ville have været i Tokyo, vi var faktisk på ind til Yokohama for at kigge på et nyt kamera jeg gerne vil have, men af en eller anden grund jeg ikke kan huske endte vi med at tage til Tokyo i stedet for og så måtte kameraet vente. Jeg skal heller ikke bruge det før i oktober så der er tid nok.
Men vi endte med at tage til Nihonbashi området fordi jeg havde hørt om en kunst udstilling lavet med guldfisk og det ville jeg egentlig gerne opleve for det er da anderledes end at kigge på billeder.
Det var lidt en blandet oplevelse. Der var rigtig mange mennesker og der var ingen afspærringer ved akvariumerne så nogen af dem var faktisk i overhængende fare for at blive skubbet ned. Selve akvariumerne var flot lavet og der var utrolig mange forskellige guldfisk også nogen jeg aldrig havde set før. Men alligevel kunne jeg ikke lade værd med at tænke over om det er dyreplageri. Fisk i akvariumer med forskellige lysshow hele tiden. Man måtte gerne tage billeder, men ikke med blitz. Men jeg kunne ikke lade værd med at tænke på om det ikke var stressende for fiskene. Nogen af fiskene var små, men der var også nogen som var ret store. Men hvis man ser bort fra det så var det flot opstillet med klassisk musik i baggrunden og det var hvert fald anderledes end en almindelig kunst udstilling. Hvad synes du?? Dyreplageri eller anderledes kunst.










Vindklokke festival i Kawasaki Daiichi.
Det går i den rigtige retning med hensyn til min depression. Faktisk så meget at jeg satte mig det mål at tage til vindklokke festival i Kawasaki Daiichi templet. Det er et par år siden jeg sidst var til vindkolkke festival, men det er stadig en af mine ynglings festivaller fordi jeg holder så meget af lyden af de mere end 30.000 små klokker der bimler og bamler i vinden. Desuden er de bare flotte at gå rundt og kigge på. De kommer fra alle egne af Japan og langt de fleste er håndlavet.
Så på førstedagen af den 5 dage lange festival trodsede jeg luftfugtigheden og 35 graders varme og begav mig mod Kawasaki. Jeg endte med at være der i lidt over 2 timer. Jeg kunne se der var blevet lavet en del om i templet siden jeg sidst var der. Den største forandring var at der var kommet en bro over den sø der ligger i baghaven. Desuden var der kommet nogen nye statuer og en væg med Buddhas tekster.
Men det var en rigtig god eftermiddag og jeg kunne da heller ikke lade vær med at købe en vindklokke med hjem, med en guldfisk 😉😉









Vi har ikke rigtig nogen sommerferie planer. Det er for dyrt at tage nogen steder når alle andre også har ferie og desuden så er det for varmt over alt i syd-øst Asien i sommermånederne. Jeg har ikke så mange elever i august fordi deres børn har skoleferie eller fordi de skal hjem til deres hjemegn og fejre obon med familien. Så alt efter hvor varmt det bliver har jeg besluttet at tage på nogen små udflugter til steder jeg ikke før har besøgt. Om det bliver i Tokyo eller et andet sted har jeg ikke helt besluttet endnu, men det vigtigste er at komme lidt ud og opleve noget igen. 

Hvad har du brugt din ferie på ?? Eller skal du først til at starte din ferie??

mandag den 18. juni 2018

Osaka jordskælv.


Lidt før klokken 8 i morges blev Osaka ramt af et kraftigt jordskælv. Først blev det sagt at det var 5+
på den japanske shindo skala, 5,9 på rictherskalaen. Det er senere hen blevet opgraderet til 6⁻  eller 6,1 på rictherskalaen. Vi kunne faktisk mærke det helt her oppe i Yokohama, selv om det kun var meget lidt. Men når man tænker over at Osaka er næsten 500 km væk får man en ide om hvor kraftigt det har været.
Over 200 mennesker er kommet til skade og 3 personer har mistede livet. Den ene er en pige på 9 år der var på vej i skole. Hun mistede livet da en beton mur styrtede ned over hende. Muren var foran en svømmepool på den skole hvor hun går. Muren var lidt over 3 meter for at forhindre folk i at kigge ind på svømmepoolen når børnene brugte den. Det var omkring 1,6 meter af muren der styrtede ned over hende da hun var på vej til skole. De 2 andre der mistede livet var 2 ældre mænd. Den ene mistede livet i hans hjem da en bog reol væltede ned over ham og den trejde der mistede livet da en mur væltede ned over ham. Han var skolevagt. I japan er det meget normalt at pensionister der bor i et område hvor der er skoler går ude på vejen og holder øje med børnene på vej til og fra skole så der ikke sker dem noget.
Nyhedderne var udvidet i aften og de billeder de viste fra Osaka var mest af alt kaos. 170.000 husstande har ingen strøm og det kan tage op til 2 uger inden alle igen har strøm. Der er så mange vandrør der er sprunget at der er oversvømmelser rigtig mange steder og de har nu lukket for vandet for at stoppe oversvømmelserne, men det betyder så også at rigtig mange husstande står uden vand. Vandbiler fra kommunen og militæret er udkommanderet i boligområder så folk kan komme med dunke og flasker og få rent vand.
Der har været en del jordskælv det sidste stykke tid også her i Kanto-området. Både i Chiba, Gunma og Tokyo har der været jordskælv den sidste uges tid og nu et stort jordskælv i Osaka. Det gør folk lidt nervøse for det ligner meget det mønster der var før det store jordskælv i 2011. 2 dage før det store Tohoku-jordskælv var der også et rimelig stort jordskælv. De fleste antog at det var det, men det var faktisk et varsel på noget større. Men nu må vi se hvad der sker de næste par dage, der har hele dagen igennem været mange mindre efterskælv i og omkring Osaka og der vil helt sikkert gå noget tid inden det falder til ro igen. For os tog det næsten 6 mdr. inden tingene begyndet at falde til ro efter Tohoku-jordskælvet i 2011. Det var virkelig hårdt for balance og nerve systemet. Nogen gange kunne jeg mærke rystelser selv om der ingen var, så det var ret hårdt. Og efterskælvene kommer døgnet rundt så man får ikke meget søvn for man fare op hver gang det ryster. Så vi holder vejret de næste par dage og forbereder på det værste, men håber på det bedste.

Den japanske shindo-skala.

Den japanske shindo-skala går fra 0-7. Der er dagligt jordskælv, men langt de fleste mærker man næsten ikke, især ikke hvis man i forvejen bevæger sig. Så det er bestemt ikke hverdags kost at der er jordskælv af den kraftige slagt som i morges.

fredag den 1. juni 2018

Goddag igen.

Som det måske nok er blevet bemærket så har jeg haft brug for at være off-line i en ret lang periode.
Jeg har siden januar været ramt af depression og været igennem noget behandling. 
Jeg har stort set ikke haft overskud eller lyst til ret meget og derfor valgte jeg at forlade bloggen og sociale medier i en længere periode og det har været det helt rigtige valg. 
Jeg er nu nået til et punkt hvor jeg har overskud til andet end at stå op om morgen og jeg har de sidste par uger rent faktisk haft lyst til at tage ud og opleve noget, så det går fremad men langsomt.

Udsigtenfra vores lejlighed.

Vi er rigtig glad for vores nye lejlighed. Vores lejlighed ligger på toppen af en bakke, så vi har den mest fantastiske udsigt ud over Yokohama. Det er noget vi ofte står og nyder, især fra vores køkkenvindue, men også fra vores altaner. I morgen aften er der fyrværkeri så vi håber at kunne nyde det hjemme fra altanen i fred og ro og uden en masse skubbende og massende.


 Mitsuike Park

 Negishi Forest Park.

             Shimada i Shizuoka.

 Shimada i Shizuoka.


Det har var et godt kirsebærblomst-år. P.g.a en meget mild vinter sprang de mange steder ud næsten 1 uge tidligere end sidste år. Vi besøgte et par parker her i Yokohama, hvor vi bare kunne gå stille rundt og slappe af, nyde udsigten og sætte os ned.
Vi var kun på 1 enkelt 1-dags tur hele foråret, da kirsebærblomsterne var i blomst. Turen gik til Shimada i Shizuoka, hvor de har et gammelt damp-lokomotiv fra 1935. Man kan komme med en tur op gennem bjergene, forbi grønne te marker og små rislende floder. Det var virkelig hyggeligt og ren terapi. Damp-lokomotivet blev i tidernes morgen brugt mellem Tokyo og Osaka. Dengang tog turen cirka 8 timer, i dag tager turen 2 timer og 15 minutter med Shinkansen og når den nye Linier Shinkansen kommer op at køre med 500 km i timen vil det tage omkring 1 time. Fra 8 timer til 1 time
på lidt over 80 år. Det er noget af et teknologisk fremskridt. 
Selv om det nok ikke lige er det mest miljø-venlige at køre med damp-lokomotiv var det en hyggelig oplevelse bare at sidde der og se bjergene passere forbi og gå en tur langs floden mens årets første is blev spist.


60 år gammel bonsai.

I sidste uge bad jeg faktisk selv om at komme på tur. Min svigerfar havde besøgt en rosen-have nær Hiratsuka og da jeg så billederne han havde taget ville jeg gerne selv ned og opleve haven. 
De havde også en bonsai udstilling og min mand og jeg faldt i snak med en af udstillerne. Han fortalte om hvordan man poder et træ så man kan få flere forskellige farver blomster på samme træ. Hvordan man passer og beskærer til den form man ønsker træet skal have. Det var faktisk ret spændende at høre om. At passe bonsaier er virkelig en tidskrævende hobby, men også spændende.
Han har fået vuderet sin bonsai til 3.000.000 yen eller det der svare til cirka 175.000 dkr. Det er faktisk ikke særlig meget for 60 års arbejde, så jeg kan godt forstå han ikke er interesseret i at sælge den så længe han er sund og rask og kan passe den uden problemer.





Selve rosen-haven var virkelig flot. Der var roser i alle mulige farver og der var store roser og små roser og spiselige roser. Den duft så mange roser udskiller på samme sted var virkelig overvældende.
Desværre begyndte det at regne efter et par timer, men der havde vi også været haven rundt på kryds og tværs, så vi gik op til butiks området hvor vi købte rosen-hindbær is. Det smagte så godt, virkelig frisk i smagen. Jeg fik også købt te med roser som smager virkelig godt. Desuden købte eg marmelade med roser som jeg ikke har åbnet endnu. Det bliver først når jeg får tid til at bage noget brød. 



Snart begynder regnsæsonen. Den er allerede begyndt flere steder i den sydlige del af Japan. Med regnsæsonen kommer hortensiaerne som står i fuld flor lige nu. Om jeg har lyst og overskud til at tage ud og se dem et eller andet sted ved jeg ikke lige endnu. Endtil vidre er det kun blevet til en tur i parken der ligger lige ved siden af vores lejlighed. Det blev dog en relativ kort tur, da jeg var ved at blive ædt op af myg. Det er vist på tide at få fundet myggesprayen frem.
Sommeren har ikke ladet vente på sig, det er allerede godt varmt og luftfugtigheden er begyndt at lægge sit kvælende lag, så måske jeg ikke har så meget lyst til at være for meget udenfor.

onsdag den 3. januar 2018

Godt Nytår.

Godt nytår derude i blogger verden. Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år, i Danmark eller hvor folk nu har tilbragt og fejret nytår rundt omkring i verden. 
Jeg selv har fejret nytår her i Danmark sammen med familien. Julen er selvfølgelig også blevet fejret i Danmark, sammen med min mand der dog p.g.a arbejde kun kunne blive en uge. 
I Japan og Kina er 2018 hundens år, derfor et lille billede af en chiba-inu som er en af de mest populære hunde i Japan og en ting de fleste japanske familier vil have til at stå fremme i år. 



De fleste bruger starten på at kigge tilbage på det forgangende år og ligge planer for det ny år.
For mit vedkommende ser jeg tilbage på 2017 med blandede følelser. Selvfølgelig har der været højdepunkter, men der har sandelig også været mange lavpunkter.
Højdepunkterne var vores tur til Wakayama i februar hvor vi deltog i mindehøjtidligheden for Johannes Knudsen. En ting jeg længe gerne har ville deltage i og endelig fik mulighed for. Vi kombineret turen med også at besøge Osaka, en by jeg ærlig må indrømme ikke gjore det helt vilde indtryk på mig. Grunden er helt klart at jeg er storby-træt, men maden var helt fantastisk.
Du kan læse om vores tur til Wakayama og mindehøjtidlighede for Johannes Knudsen lige her.

http://dagbogfrajapan.blogspot.dk/2017/02/johannes-knudsens-mindehjtidlighed.html

Et andet højdepunkt var vores tur til Kusatsu Onsen i Gunma. Et sted jeg faldt pladask for fordi jeg elsker onsen og naturen. 2 ting der var riglig mængder af her. Et sted jeg til en hver tid ville tage tilbage til.

http://dagbogfrajapan.blogspot.dk/2017/07/kusatsu-onsen-gunma.html

Vi nåede også forbi Yamanashi ikke mindre en 3 gange i år. I foråret for at se på kirsebær blomster, i sensommeren fordi vi trænkte til fred og ro og hvor vi havde lejet en hytte ude midt i skoven og om efteråret for at vandre i naturens smukke farver.

http://dagbogfrajapan.blogspot.dk/2017/05/kiesebrblomster-og-mt-fuji.html

Så for os var 2017 et år hvor vi havde mange små ture rundt omkring i Japan og fik set mange forskellige egne.
Af andre gode minder kan nævnes receptionen på den danske ambassade hvor Kronprinseparret også deltog i anledningen af 150 års jubilæumet for venskablige og diplomatiske relationer mellen Danmark og Japan.
I December, weekenden inden vi tog hjem, var jeg i theateret sammen med en af mine elever jeg underviser i dansk. Hun havde købt 2 billetter til Nøddeknækkeren fremført af den Russiske Ballet fra Moskva og spurgt mig om jeg ville med. Det ville jeg selvfølgelig gerne, da Nøddeknækkeren er min ynglings ballet og jeg aldrig har oplevet den i virkeligheden, kun på YouTube. Men det var en fantastisk oplevelse. Opsætningen var så flot for slet ikke at tale om selve dansen der klart var i verdensklasse. Og foran scenen sad et symfoni orkester og spillede. Det gjore bare lige det ekstra at det ikke var play-back men live musik.

Men selvfølgelig er der ikke noget sødt uden det sure. Det sure kan beskrives med 1 ord, LARM.
Larm fra renovation, larm fra motorcykler der skal repareres lige under vores stur, larm fra nye naboer der er totalt respektløse, bare LARM. Når man konstant bliver udsat for andres larm så man ikke kan falde i søvn, bliver vækket før vækkeuret ringer og kommer hjem om eftermiddagen til lyden og rystelserne af boremaskiner så tærre det virkelig på ens nerver og humør. Vi indså for alvor hvor meget det havde påvirkede os mentalt da vi en dag snakkede om hvorfor vi skændtes meget mere end vi plejede. Normalt skændes vi næsten aldrig fordi vi er ret gode til at finde en løsning og ved hvornår den ene skal give sig fordi det betyder noget for den anden.
Så det korte af det lange blev vi bestemte os for at flytte fra den lejlighed vi havde været så glade for at bo i. Vi kiggede i flere mdr. efter noget vi kunne lide og havde råd til. Vi fandt et dejligt hus, men desværre fandt vi ud af at ejendomsmægleren havde løjet over for os om ting vi havde spurgt ind til flere gange, så vi endte med at springe fra 2 dage før vi skulle flytte. Jeg var så ked af det og jeg faldt i et dybt sort hul. Jeg ville så gerne have haft det hus med have til, men med de ting de havde løjet om var vi ret sikker på at vi ikke ville blive glade for at bo der, så måske det var held i uheld.
Så efter at have slikket sår i nogen uger begyndt min mand igen at kigge efter ny bolig. Denne gang var vi helt enig om at vi vil blive i den boligforening vi bor i for her ved vi hvad vores rettigheder er og så holder vi os væk fra det private boligmarkede.


Hvad 2018 skal byde på ved jeg ikke. Jeg har været ret desillusioneret de sidste par mdr. og det danske regnvejr løfter ikke humøret meget. Vi har ingen planer for noget som helst andet end vi gerne vi flytte.
Jeg er sikker på at vi nok tager på et par små-tur i Japan i løbet af året, hvorhen ved jeg ikke rigtig. Bare det ikke er for storby-agtig, men mere natur med fred og ro.
Om vi kommer ud at rejse tvivler jeg stærkt på, en flytning er ikke helt billig.


Hvad har I af planer for 2018 ?
Uanset hvilken planer I har håber jeg I får et rigtig godt år.

Til sidst vil jeg lige sige tusind tak til alle jer der har læst med. Det er så dejligt at vide der sidder andre derude bag skærmen. Tusind tak.