Translate

søndag den 23. december 2018

Tranebærbrød.

Indtil for et par år siden så havde jeg faktisk aldrig smagt friske tranebær. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, måske nok mest fordi vi her i Danmark ikke rigtig har en tradition for at bruge friske tranebær og så har de været svære at finde og de har ikke rigtig været nogle opskrifter hvor der blev brugt frisk tranebær, men mere tørrede tranebær. I Japan e der heller ikke rigtig tradition for at bruge friske tranebær, men fordi vi nogen gange handler i et amerikansk supermarkede så kan man stort set ikke undgå dem om efteråret og op til Thanksgiving, hvor amerikanerne spiser kalkun med tranebærsovs.
Så en dag bestemte jeg mig for at nu ville jeg prøve at købe en pose og så finde en eller anden opskrift for det kan ikke passe at de kun kan bruges til tranebærsovs.
Da jeg først kom i gang med at Google væltede det jo frem med opskrifter på bagværk med friske tranebær. Særligt en opskrift er jeg blevet glad for og det er dette brød med nødder og friske tranebær. Jeg har efterhånden bagt det en del gange og det bliver som regl spist inden for et par dage. Det er sprødt og knasende på ydersiden og blødt og lidt syrligt indeni.
For jer der ikke har smagt friske tranebær før kan jeg kun anbefale det. De er let syrlige, men ikke på en ubehagelig måde som citron og grape kan være det og så er de simpelthen så sunde og spring fyldte med vitaminer at det halve kan være nok. Så der er virkelig ikke nogen grund til ikke at tage disse vidunder bær til sig og spise flere af dem.


Tranebærbrød.
220 g mel
225 g sukker
1 1/2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1/2 tsk natron
1 1/2 dl frisk presset appelsin juice
1 spsk revet appelsin skal
2 spsk olie
1 æg
200 g friske tranebær
100 g valnødder

Vask tranebærene og halver de største. Hak valnødderne groft. Tag lidt af melet fra og bland det med tranebær og nødder. Bland melet med alle de andre tørre ingredienser. Tilsæt de våde ingredienser og rør godt til dejen er fri for klumper. Tilsæt tranebær og nødder.
Hæld dejen i en aflang form med bagepapir og bag brødet i 55 minutter ved 180℃. Mærk efter med en kødnål om brødet er gennembagt.


Jeg kan ikke anbefale af skifte de friske tranebær ud med tørrede tranebær. Tørrede tranebær har ikke den samme friske og let syrlige smag som friske tranebær har og det der kendetegner dette brød vil forsvinde helt hvis man gør. Efter jeg har fået smag for friske tranebær er jeg ikke så vild med tørrede tranebær mere for de smager bare ikke af ret meget i forhold til de friske.

Mine tranebær faldt desværre i bunden, men det smagte
helt som det skulle. 

Jeg skal helt klart have fundet og afprøvet flere opskrifter med friske tranebær for det er bare så velsmagende et bær og jeg er kommet til at holde rigtig meget af dem. Jeg synes faktisk det er lidt synd de ikke er mere udbredte og populære end de er.

Har du nogle opskrifter med friske tranebær som du er helt vild med så del endelig 😊😊😊

torsdag den 20. december 2018

Himlens Tempel i Beijing.

Himlens Tempel er et imponerende bygningsværk. Området hvor det ligger er virkelig stort, men selve templet er ikke så stort. Det ligger i en park hvor der er mange andre ting at se og opleve, men langt de fleste turister styrer direkte mod Himlens Temple og 30 minutter senere skal de vidrer. Jeg tror vi brugte omkring 4 timer på bare at gå rundt og se ikke kun Himlens Tempel, men også mange af de andre bygninger og selve parken. 
Hele området dækker 2,73 km2så ligesom alt andet i Beijing er det et sted der kræver gode gå-ben og gode gå-sko.
Parken i sig selv er også en oplevelse. Vi kom en lørdag formiddag og der var fyldt med kinesere der sad og spillede kort, øvede på forskellige instrumenter og sang hvad der nok har været kinesiske folkesange. De tiltrak hvert fald meget opmærksomhed fra især vestlige turister der var på vej ind for at se Himlens Tempel. Jeg kunne heller ikke selv lade vær med at stoppe op for nogen af grupperne sang faktisk ganske godt. Desuden var det en virkelig god mulighed for at se hvad kineserne fordriver tiden med når de ikke er på arbejde, jeg kan kun sige kineserne virker som meget sociale mennesker.
Men efter at have gået lidt rundt i parken ved indgangen besluttede vi os for at gå vidre op til Himlens Temple som jo var den egentlige grund til vi var der. Det er egentlig nemt nok at finde, det er bare at følge strømmen af mennesker.

 Himlens Tempel

 Himlens Tempel

Vi kunne se toppen før vi kunne se hele templet. Gennem en port og så var vi der. En fuldstændig rund bygning på 36 meter i diameter og 38 meter høj omringet af marmor trapper i 3 niveauer. Himlens tempel er lavet kun af træ og der er ikke brugt søm eller skruer. Himles Tempel blev bygget  1404-1420 efter befaling fra Kejser Yongle. Det originale tempel står der ikke mere, det brændte ned i 1889 da et lynnedslag forårsagede en voldsom brænd.
Man kan gå op af marmor trapperne og helt hen til templet, men man kan ikke komme indenfor. Det ligger et museum i en af de andre bygninger ude i siden der fortæller ret godt om hvordan det ser ud indvendigt og hvad betydningen af alle symbolerne betyder. Der er gamle billeder af templet også fra da det var besat under den 2. opium krig og bokser-opstanden. Et lille, men ret så intereasant museum der fortæller templets historie i billeder og tekst.




Templet er blevet brugt til af bede om god høst. Hvert år dagen før vintersolhverv gik Kejseren i optog ud til templet fra Den Forbydte By. Han overnattede ude i templet og på årets korteste dag ville han gå op til Det Runde Alter for at bede om en god høst. Kejseren ville bede forskellige bønner og udføre ritualer, der blev brændt røgelse, ringede med klokker og slået på gongoner.










Det Himelske Tempel er 1 af 7 steder i Beijing der er på UNESCO's Verdensarv Liste. Stedet blev  optaget på listen i 1998.

Det var et rigtig spændende sted at besøge fordi der ligger så meget historie gemt her, ligesom i Den Forbudte By. Jeg er virkelig taknemmelig for at steder som disse er blevet passet på så de den dag i dag stadig står her. Sådan nogle steder giver et fantastisk indblik i en verden så fjernt fra den måde vi lever på i dag, men uden disse steder havde vi ikke en historie der kan fortælle os hvem vi er og hvordan vi er kommet der til hvor vi er i dag. Som en der holder meget af historie og kultur gør det ondt helt ind i sjælen hver gang jeg ser og høre om at et sted er blevet ødelagt eller går i forfald fordi man bare er ligeglad. Så når man skal betale entre for at komme ind sådan nogle steder er det helt i orden. Største delen af det entre penge går til er vedligeholdelse af stedet så det også er her om 20-30-40 år. Så nej, jeg har bestemt ikke noget imod at betale entre penge og jeg synes det er så ærgeligt når nogen fravælger steder p.g.a af de skal betale entre. Mange steder ove hele verden er afhængig af disse entre penge for at kunne få tingene til at løbe rundt og holde åben så stedets historie ikke går i glemmebogen.

Hvordan har du det med at betale entre ?

Honningkage med smørcreme.

Puha, jeg synes godt nok dagene tager hinanden lidt for hurtigt lige for tiden, med kun 5 dage til jul. Men det er dejligt, bare der er en plan så det er sikkert det hele bliver nået inden jul. Men skulle det hele ikke nåes er det nok ikke den store katastroft anden end for en selv, evt. gæster ligger nok ikke mærke til det, så ingen grund til stress og panik. 
Juletiden er en sød tid, bogstavlig talt. For vi spiser juleslik og juleknas i lange baner, så det er med at vælge det ekstra kalorieindtag med omhu. Nogen sværger måske mest til norske klejner, berlinere eller noget helt trejde. Personligt elsker jeg honningkage og honninghjerter. 
Jeg har tit tænkt på hvorfor det kun er op til jul at vi spiser mange specielle retter og kager, eks. honningkager eller grønlangkål. Hvorfor kan det ikke spises hele året? Så proppede vi os måske mindre fordi der ikke er så meget vi skal nå at spise inden det forsvinder igen. Jeg tror rigtig mange maver ville sætte stor pris på det. 



En af de ting jeg helst ikke vil undvære til jul er en honningkage. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men for mig er en honningkage den ultimative julekage. Jeg tror det er krydderierne i den der dufter så fantastisk. Jeg har spist alt for mange honninghjerter og kager gennem tiden, men stadig ser jeg frem til en ny portion hver jul og i år var selvfølgelig ingen undtagelse.

Honningkage med smørcreme.
100 g smør
150 g sukker
1 dl honning
1 æg
1 dl mælk
240 g mel
100 g syltet appelsinerskal
1 brev brunt bagepulver

Smørcreme.
100 g flourmelis
175 g blødt smør
1/2 dl kogende vand
( Skal det være en luksus udgave og skal kagen ikke spises af børn kan du bruge Grand Marnier, en appelsin likør )

Pynt.
200 g mørk chokolade.

Smelt smør, sukker og honning i en gryde og køl det af. Tilsæt æg og mælk til blandingen. Bland mel, appelsin og bagepulver godt og rør de 2 blandinger sammen. Kom dejen i en velsmurt springform og bag den ved 150 ° i 55 - 60 minutter.
Kagen skal nu køles helt ned inden den skæres igennem og smørcreme bredes ud over. Er kagen for varm smelter cremen. Når kagen er lagt sammen hældes der smeltet chokolade ud over kagen.
Du kan stille kagen i køleskaber i 30 minutter for at få chokoladen til at størkne hurtigere, men generalt har den bedst ved at blive opbevaret ved stuetemperatur.



Du kan lave din egen krydderi blanding til kage og have til at stå, det er super nemt.
Jeg bruger selv denne blanding som jeg altid har til at stå klar til brug.

2 spsk stødt kanel
1 spsk stødt ingefær
1 spsk stødt nellike
1/2 spsk allehånde

Et andet tip til at gøre kagen endnu mere lækker er at smørre den med appelsin eller brikos marmelade inden der kommes smørcreme på og den lægges sammen.


Hvad har du bagt af lækre kager her i december? Er der en bestemt kage du er nødt til at bage ellers kan det bare ikke blive jul?

lørdag den 15. december 2018

Den Himmelske Fredsplads og Militær museet

Jeg har længe haft et hængeparti hængende over hovedet, Kina. Jeg har jo slet ikke fået vist billeder og fortalt om alt det vi opleved på vores tur til Beijing i oktober endnu. Men nu hvor jeg befinder mig i Danmark har jeg jo endelig tid til at få gjort noget ved alle de hængepartier jeg har vedrørende bloggen og alle de indlæg, fortællinger og billeder jeg ikke har fået lagt ud endnu.
Vi var 4 dage i Beijing så vi fik jo set og oplevet en masse, selv om der også var tid til bare at gå rundt og hygge og studere kineserne og deres væremåde. De kinesere jeg har oplevet i Japan giver helt klart kineserne et dårligt ry, men jeg fik faktisk et langt mere positivt syn på dem efter at have oplevet dem i Kina. Jeg oplevede dem slet ikke som anmassende, højtrøstende og mennesker med dårlige manere i Kina, som ellers er den måde vi oplever dem på i Japan.
Et af de steder hvor jeg virkelig fik mulighed for at studere kineserne var på Den Himmelske Fredsplads eller Tian'anmen Square som det også hedder. Den Himmelske Fredsplads ligger på den anden side af vejen foran indgangen til Den Forbudte By. Det er en stor åben plads med monomenter der hylder det kinesiske folk, det er også her man finder Maos mosuleum. Desværre var der allerede lukket da vi kom, jeg kunne ellers godt have fundet på at stille mig op i køen for at komme ind og se ham, men det var dårlig research fra vores side, så måske det bliver en ommer en dag.
Hvis man står og kigge op mod den Forbudte By, så ligger Det Kinesiske National Museum på højre hånd, Den Kinesiske Regeringsbygning på venstre hånd og Maos Mosuleum bag dig.
Den Himmelske Fredsplads måler 880 meter fra syd til nord og 500 meter fra vest til øst og pladsen er 440.000 m2. Det gør den til verdens største åbne plads. Også større end Den Røde Plads i Moskva.
Den Himmelske Fredsport har eksisteret siden 1417, den port med Maos portræt på. Dengang var der ingen plads foran porten, det var bare et sted med regerings bygninger. Den Himmelske Fredsplads begynder først at tage form efter Bokseroprøret hvor mange bygninger blev ødelagt og pladsen dermed ryddet. Bokseroprøret er et opgør der finder sted over en længere periode fra 1899 til 1901
og er en opstand mod vestlig politik og kommerciel indflydelse i Kina. Så Den Himmelske Fredsplads er faktisk kun lidt over 100 år gammel.
Jeg nød at gå rundt på pladsen og kigge på de historieske bygninger rundt omkring og monomenterne på pladsen, men selve pladsen er jo også fyldt med historie. Vi gik især og snakkede om Demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads i 1989 og de voldelige sammenstød med militæret. Selv om Kina kan virker meget åbent og ligefremt demokratisk, hvis man ikke ved bedre, så tror jeg der er meget lidt tolerance fra regerings side mod alt negativt der bliver sagt om Kina. Alle kender jo til de massive protester i 1989, men i Kina er det et kæmpe tabu at snakke om og det er ikke noget man skal bringe på banen som vestlig turist hvis man finder en kineser der kan engelsk og vil tale med en. 
Som vi gik rundt på pladsen forsøgte vi at finde ud af hvilken en af gaderne den berømt scene med manden der træder ud foran en kampvogn for at standse den foregik, men vi var ikke helt sikker og vi kunne jo ikke rigtig spørge eftersom der er et ekstremt følsomt emne.


 Retning ned mod Den Forbudte By.

 Vi var der i oktober lige efter kineserne havde fejret 
National Dag, derfor var pladsen pyntet op med masser af 
blomster.

 Maos Mosuleum.



Det Kinesiske Militær Museum.
Efter vi havde gået rundt på Den Himmelske Fredsplads i en times tid besluttede vi at tage metroen ned til militær museumet. Her er gratis adgang , men man skal huske sit pas for det skal man vise for at komme ind.
Det er en 7 etagers bygning med alt inden for kinesisk militær isenkram. Der var rækker op og rækker ned af forskellige tanks, anti lufts skyts og alt muligt andet til at slå uskyldig mennesker ihjel med.
Jeg synes det mest spændende område var der hvor de havde alle flyvemaskinerne.
Vi nåede desværre ikke at se det hele da vi ankom ret sent, 1 1/2 time før de lukkede. Det er et enormt stort museum og hvis man er interesseret i militær historie er det er rigtig godt sted at besøgt. De har sindsygt mange historiske ting der på en eller anden måde kan forbindes med militæret.

 Set udefra er det også en imponerende bygning.
Den bliver ikke mindre imponerende når man kommer ind.


 Den røde kommunist stjerne som ses på alle
offentlige bygninger.



 Den her tank var virkelig populær blandt kineserne
og alle skulle have taget et billede med den. Den var med i en 
eller ande revolution, hvilken husker jeg desværre ikke.






Beijing er fyldt med så meget historie at det kan være svært at vælge. Trods forureningen der ofte hænger over byen fik jeg et rigtig godt indtryk af Beijing. Offentlig transport er nem og brugervenligt, maden er rigtig god, priserne er billige og i de sidste par år har lokal regeringen virkelig gjort noget for at holde gader og veje rene så der ikke flyder med affald. Beijing er blevet en næsten affalds-fri by, så mangler vi bare at de gør noget ved luft forureningen. 
Jeg fik et rigtig godt indtryk af Beijing, der var ikke på noget tidspunkt vi følte os utrykke ved at være der, heller ikke om aften efter mørkets frembrud. Beijing er ligesom Tokyo, der er meget lidt kriminalitet og man behøves ikke at bekymre sig alt for meget om lommetyve og trick tyve. Jeg følte mig tryk ved at være i byen og jeg følte mig helt tryk ved at tage metroen rundt i Beijing. Alle stationer har metaldetektor man skal igennem og alle tasker bliver scannet. For mig var det meget betrykkende og jeg synes det burde være sådan alle steder. Jeg synes alle de negative historier jeg havde hørt, som mest kommer fra japansk side de holdt bare overhovedet ikke, så jeg håber en dag at kunne tage til Kina igen, måske for at besøge nogen af de ander storbyer i landet, dem er der jo nok af.

fredag den 14. december 2018

Santa Lucia.

I dag er det den 13. december og dermed Santa Lucia dag, men hvem var egentlig denne Santa Lucia og hvorfor er der en dag opkaldt efter hende og hvor kommer kransen med lys ind i billedet. Det er det nok de færreste der rent faktisk ved. Jeg har selv gået Lucia optog for uendelig mange år siden engang i 1980'erne må det have været i folkeskolen hvor det er tradition for at en klasse går Lucia optog den 13. december. 
Vi lærte selvfølgelig sangen, men jeg mindes ikke vi fik noget at vide om hvem denne Lucia var og hvor traditionen stammer fra. Så på denne Lucia dag synes jeg det var passende af finde ud af hvem hun rent faktisk var og hvorfor vi fejre Lucia dag.

Vi skal langt, meget langt tilbage i historien og vi skal til Italien, nærmere betegnet byen Siracusa på Sicilien og året er 283. Her fødes der en lille pige i en meget velhavende familie og hun får navnet Lucia. i en ung alder bliver hun omvendt fra Romerrigets religion til kristendom og det er det der senere skal komme til at koste hende livet.
På denne tid hedder Romerrigets kejser Diocletian og det er normalt at man skal ofre til Kejseren, men det nægtede de kristne fordi man som kristen kun anser en Gud. Det resulterede i forfølgelse og udrenselse af kristne, fordi de blev anset som farlige og en fjende af Romerriget. Som konsekvens blev Kristendommen forbudt. Det var en love der blev brutalt håndhævet og resultatet var tortur og sener henrettelse hvis man blev angivet. Som følger af dette lever mange kristne et liv i skjul under byen i katakomberne. Disse mennesker var afhængig af hjælp fra kristne der stadig boede oppe i byen og Lucia var et af de mennesker der hjalp de kristne der måtte leve i skjul. Om natten bevægede hun sig ud for at bringe mad til de skjulte kristne og for at kunne finde vej bar hun på hovedet en krans med lys i. Det var et farligt job, for blev hun opdaget var det lig med døden.
En nat hun er ude bliver hendes mor alvorligt syg og Lucia er knust af sorg. Hun opsøger derfor den hellige Agathes grav og beder og lover at hvis hendes mor bliver rask vil hun vie hele sit liv til Kristus.
Da hun kommer hjem er moren mirakulæst blevet helbredt. Det styrker Lucias tro og hun står ved sit løfte indtil sin unge død. Som det jo var skik dengang var Lucia nemlig blevet lovet væk til en rig og velset romersk familie. Et løfte som Lucia nægter og hun nægter fast at indgå giftemål med den romerske mand. Den romerske mand bliver rasende, han ser hendes grund som en trusel mod det Romerske rigt og tager hævn ved at melde hende som kristen.
Lucia bliver pågrebet, først får hun muligheden for at ofre til Kejseren, men det nægter hun og hun bliver dømt skyldig.
I første omgang skal hun sendes til et bordel, men da hun hører dette river hun sine øjne ud for ikke at friste de unge mænd, men på mirakuløs vis vokser der nye øjne frem hver gang hun river dem ud. Hun kommer dog aldrig på bordel fordi hun er beskyttet af guddommelige kræfter. Hun bliver derfor udsat for tortur og dømmes til at brænde på bålet, men heller ikke ildens flammer kan skade hende. Det får dommeren til at tage sit svær og stikke hende. Hun dør den 13. december år 304.

 Santa Lucia ses ofte afbildet med et fad med øjne på.
Det er fordi hun er skytshelgen for blinde og mennesker med 
øjen problemer.


 Men traditionen for Lucia optog i Danmark kommer ikke fra Italien, men fra Sverige hvor den nævnes første gang i 1762. Her bliver Lucia nemlig forbundet med den svenske tradition kaldet Lussenatten. Lussenatten er den længeste og mørkeske dag på året ifølge den julianske kalender som blev brugt den gang, i dag bruger vi den gregorianske kalender og årets længeste nat er derfor den 21 december. I Sverige fejres Lucia på en lidt anden måde end vi gør. Det foregår nemlig i private hjem hvor Lucia-bruden bærer lyset ind om morgen, hvorefter der spises og drikkes lækker morgenmad.
Efter reformationen i 1536 holdet danskerne op med at fejre Lucia-natten, men under besættelsen vinder skikken frem igen. Lucia er hende der bærer lyset ind i mørke tiden og besættelsen var jo en meget mørk tid i Danmark. Derefter har skikken bredt sig igen i Danmark.


Lussekat eller Luciabrød er også en svensk tradition der knytter sig til den 13.december, Luciadag.
Det er gærbrød der er tilsat safran og snoet eller flettet.

Luciabrød.
75 gram smør
1 1/2 dl mælk
25 gram gær
1 tsk sukker
1/4 tsk safran tråde
1 æg
1/2 tsk salt
400 gram mel

Æg til pensling og korender til pynt.

Smelt smøret i en gryde og tilsæt mælk. Stød sukker og safran i en morter indtil safran er helt knust.
Rør det i smør/mælke blandingen. Udrør gæren heri. Tilsæt mel og ælt det til en dej. Stil det til hævning i 30 minutter.
Slå dejen ned og del den i 12 dele. Tril stykkerne ud til lange pølser og sno eller flet dem.
Luciabrødene lægges på en bageplade med papir. Pensel med æg og pynt med korander.
Bages ved 225° i 12 minutter.

tirsdag den 11. december 2018

Sasuki Inari Shrine.

Gemt godt af vejen i et stille bolig kvarter for enden af en blind vej ligger der et shrine der hedder Sasuki Inari. Det er et gammelt shrine der kan dateres tilbage til 1395. Det har en lidt speciel historie som der er 2 variationer af. Sasuki Inari er bygget efter ordre af Kamakuras første shogun Minamoto Yoritomo. Inden han bliver shogun var han i eksil på havløen Izu. En nat har han en drøm hvor en hvid ræv kommer til ham og fortæller ham hvornår det vil være et godt tidspunkt for ham at angribe Kamakura så han kan vinde magten. Det er den ene variation, den anden variation er at det er en gammel mand der kommer til ham i drømmen og fortæller Minamoto Yoritomo hvornår han skal angribe. Men når man besøger Sasuki Inari vil man hurtig opdage hvilken variation der er mest populær, stedet er nemlig fyldt med tusind vis af hvide ræve.
Stedet er ikke så stort og det er heller ikke særlig meget besøgt, for det kan godt være lidt svært at finde, hvis man ikke lige ved hvor det er man skal gå hen. Men det er værd at lede efter og besøge for det er meget anderledes end andre shrine i Kamakura.
Går man op bag ved kommer man op til den vandre sti der fører hen til Den Store Buddha, cirka 2 km derfra. Det er ikke en speciel krævende rute og vil kunne klares af de fleste der ikke har problemer med benene.



 Indgangen op til Sasuki Inari går gennem en lang række røde torii, der for en til at tro man er i Kyoto. Allerede ved første torii bliver man mødt af de hvide ræve der kendetegner stedet.





 Et alter fyldt med hvide ræve. De er hellige og må ikke fjernes.


 Mange af de hvide ræve er meget gammel og bærer tydelig
præg af det.


Der står hvide ræve over alt og nogen steder skal man virkelig se efter hvor man træder. I huler bag stedet og på stien op til vandrestien står der hvide ræve.
Jeg kan rigtig godt lide stedet, det har en speciel charme som man ikke finder andre steder i Kamakura og så skiller det sig virkelig ud samlignet med andre templer og shrines i Kamakura og eftersom der er 165 helligedomme i Kamakura er det godt at skille sig ud så man kan huske stedet og ikke blander det sammen med andre steder, som jeg godt nogen gange kan gøre hvis jeg har besøgt lidt for mange steder på samme dag.

mandag den 10. december 2018

Finsk brød med pistace.

Glædelig 2. søndag i advent.
Småkager er nok den form for kage jeg bedst kan lide og derfor elsker jeg at afprøve nye opskrifter. Jeg kan især godt lide at gå på opdagelse i gamle opskrifts bøger og hæfter fra den tid hvor mad blev lavet fra bunden og man ikke købte det hele færdiglavet som mange gør i dag. Der står ofte en masse glemte opskrifter på det mest lækkereste mad, desserter, kager og småkager. 
Vi vil så gerne hygge op til jul og gøre noget ekstra ud af tingene, men mange ender med at blive stresset i stedet for fordi de planlægger for meget uden at lægge en egentlig plan for udførslen. Vi må alle hver især gøre op med os selv hvad er hygge så det ikke ender med at blive stresset.
For mig er hygge at lave mad, hækle, gå lange ture, spille spil, se en god film eller læse en god bog. Det lyder måske af meget, men det er det ikke for mig. Hvad der er hygge for en person er måske stress for en anden person. Så når folk spørger mig hvordan jeg får tid til at bage så meget, så er svaret fordi jeg tager mig tid til det fordi jeg stresser af og hygger mig med det. 
Så i dag stod den selvfølgelig i hyggens tegn da jeg fik bagt både småkager og tranebær brød ( opskrift kommer en anden dag ).
Jeg har bagt finsk brød, men ikke de traditionelle med perlesukker og mandler, det har jeg nemlig skiftet ud med pistaciemasse og de blev bare så kanon gode 😋😋😋 jeg tror desværre ikke de holder helt til jul, de når simpelthen at blive spist inden. Så hvis du har lyst til at prøve en ny variant af finskbrød kan jeg i særdeleshed anbefale disse her.


 Finskbrød med pistace.
500 g mel
2 æggeblommer
150 g sukker
325 g smør
1/2 tsk hjortetaksalt
1 pose pistacemasse

Smulder smør i melet blandet med hjortetaksalt. Tilsæt sukker og æggeblommer og ælt det hele godt sammen. Stil dejen på køl i mindst 1 time.
Del dejen i 3 stykker. Rul hvert stykke ud til en aflag pølse på cirka 1 cm tykkelse. Tryk stængerne flade og lav en fordybning i midten til pistacemassen. Skær stængerne i cirka 3 cm store stykker og sæt dem på en pageplade med bagepapir. Bag ved 180° i varmluft i 15 minutter eller ved 200° uden varmluft.
Lad dem køle helt af på en rist inden de lægges i en kagedåse.