Translate

tirsdag den 11. december 2018

Sasuki Inari Shrine.

Gemt godt af vejen i et stille bolig kvarter for enden af en blind vej ligger der et shrine der hedder Sasuki Inari. Det er et gammelt shrine der kan dateres tilbage til 1395. Det har en lidt speciel historie som der er 2 variationer af. Sasuki Inari er bygget efter ordre af Kamakuras første shogun Minamoto Yoritomo. Inden han bliver shogun var han i eksil på havløen Izu. En nat har han en drøm hvor en hvid ræv kommer til ham og fortæller ham hvornår det vil være et godt tidspunkt for ham at angribe Kamakura så han kan vinde magten. Det er den ene variation, den anden variation er at det er en gammel mand der kommer til ham i drømmen og fortæller Minamoto Yoritomo hvornår han skal angribe. Men når man besøger Sasuki Inari vil man hurtig opdage hvilken variation der er mest populær, stedet er nemlig fyldt med tusind vis af hvide ræve.
Stedet er ikke så stort og det er heller ikke særlig meget besøgt, for det kan godt være lidt svært at finde, hvis man ikke lige ved hvor det er man skal gå hen. Men det er værd at lede efter og besøge for det er meget anderledes end andre shrine i Kamakura.
Går man op bag ved kommer man op til den vandre sti der fører hen til Den Store Buddha, cirka 2 km derfra. Det er ikke en speciel krævende rute og vil kunne klares af de fleste der ikke har problemer med benene.



 Indgangen op til Sasuki Inari går gennem en lang række røde torii, der for en til at tro man er i Kyoto. Allerede ved første torii bliver man mødt af de hvide ræve der kendetegner stedet.





 Et alter fyldt med hvide ræve. De er hellige og må ikke fjernes.


 Mange af de hvide ræve er meget gammel og bærer tydelig
præg af det.


Der står hvide ræve over alt og nogen steder skal man virkelig se efter hvor man træder. I huler bag stedet og på stien op til vandrestien står der hvide ræve.
Jeg kan rigtig godt lide stedet, det har en speciel charme som man ikke finder andre steder i Kamakura og så skiller det sig virkelig ud samlignet med andre templer og shrines i Kamakura og eftersom der er 165 helligedomme i Kamakura er det godt at skille sig ud så man kan huske stedet og ikke blander det sammen med andre steder, som jeg godt nogen gange kan gøre hvis jeg har besøgt lidt for mange steder på samme dag.

mandag den 10. december 2018

Finsk brød med pistace.

Glædelig 2. søndag i advent.
Småkager er nok den form for kage jeg bedst kan lide og derfor elsker jeg at afprøve nye opskrifter. Jeg kan især godt lide at gå på opdagelse i gamle opskrifts bøger og hæfter fra den tid hvor mad blev lavet fra bunden og man ikke købte det hele færdiglavet som mange gør i dag. Der står ofte en masse glemte opskrifter på det mest lækkereste mad, desserter, kager og småkager. 
Vi vil så gerne hygge op til jul og gøre noget ekstra ud af tingene, men mange ender med at blive stresset i stedet for fordi de planlægger for meget uden at lægge en egentlig plan for udførslen. Vi må alle hver især gøre op med os selv hvad er hygge så det ikke ender med at blive stresset.
For mig er hygge at lave mad, hækle, gå lange ture, spille spil, se en god film eller læse en god bog. Det lyder måske af meget, men det er det ikke for mig. Hvad der er hygge for en person er måske stress for en anden person. Så når folk spørger mig hvordan jeg får tid til at bage så meget, så er svaret fordi jeg tager mig tid til det fordi jeg stresser af og hygger mig med det. 
Så i dag stod den selvfølgelig i hyggens tegn da jeg fik bagt både småkager og tranebær brød ( opskrift kommer en anden dag ).
Jeg har bagt finsk brød, men ikke de traditionelle med perlesukker og mandler, det har jeg nemlig skiftet ud med pistaciemasse og de blev bare så kanon gode 😋😋😋 jeg tror desværre ikke de holder helt til jul, de når simpelthen at blive spist inden. Så hvis du har lyst til at prøve en ny variant af finskbrød kan jeg i særdeleshed anbefale disse her.


 Finskbrød med pistace.
500 g mel
2 æggeblommer
150 g sukker
325 g smør
1/2 tsk hjortetaksalt
1 pose pistacemasse

Smulder smør i melet blandet med hjortetaksalt. Tilsæt sukker og æggeblommer og ælt det hele godt sammen. Stil dejen på køl i mindst 1 time.
Del dejen i 3 stykker. Rul hvert stykke ud til en aflag pølse på cirka 1 cm tykkelse. Tryk stængerne flade og lav en fordybning i midten til pistacemassen. Skær stængerne i cirka 3 cm store stykker og sæt dem på en pageplade med bagepapir. Bag ved 180° i varmluft i 15 minutter eller ved 200° uden varmluft.
Lad dem køle helt af på en rist inden de lægges i en kagedåse.


lørdag den 8. december 2018

Vinter belysning på Enoshima.

Enoshima er en ø der ligger mellem Kamakura og Fujisawa. Det er et meget populært sted og uanset hvornår man kommer så er der mange mennesker. Der foregår mange begivenheder ude på og omkring Enoshima året rundt. Bl.a. ligger der en sejlklub derude som skal være vært ved sejlkonkurancerne til OL i 2020. Der ligger også et tempel og et shrine foruden en dragehule. Der ligger mange restauranter som alle sælger en eller anden ret med shirasu. Shirasu er små hvide fisk der enten spises rå eller dampet. Når man spiser dem rå er de næsten gennemsigtig, men når de bliver tilberedt bliver de kridhvide. Men de smager godt og kan kun anbefales. En anden ting Enoshima er kendt for er tårnet Sea Candle, det står på øens højeste punkt og efter mørkets frembrud kan man se det i km omkreds når det lyser op i en blålig farve. Sea Candle har også et observationsdæk hvor man kan tage elevatoren op. I godt vejr har man den skønneste udsigt over Kamakura, Fujisawa og Fuji bjerget, så det kan helt klart anbefales.
Fra slutningen af november er der også vinter belysning på Enoshima, endnu en god grund til at besøge stedet. Så inden jeg satte kurs mod Danmark og dansk juelhygge med familien travede jeg en aften ud til Enoshima med det ene formål at se hvad de havde fundet på til deres vinter belysning i år. Og selv om jeg kom 1 dag tidligere end den officielle åbning fordi jeg havde forvekslet nogle datoer, blev jeg ikke skuffet, for det hele var tændt og der var ved at blive lagt sidste hånd på lystunnellen så alt var klar til næste aften. Nå, men der var ikke noget der var så skidt at det ikke var godt for noget andet, for det betød nemlig at jeg havde det hele næsten for mig selv. 
Men flot var det og helt klar et besøg værd, man skal bare lige være opmærksom på at den del af belysningen der ligger inde i haven hvor Sea Candle også står skal man betale for at komme ind og se. Adgang til haven alene koster 200 yen, adgang til haven og Sea Candle koster 500 yen.

 På vej op til haven, denne del er gratis.

 Jeg var helt vild med de store lys prismer

 Enoshimas varetegn, Sea Candle.

 Haven med de mange palmer.

 Indgangen til haven.

 Indgangen til haven.

 Endnu en stor lys prisme i funklende farver.

 Sea Candle og palmer.

 Prisme træet.

 Lys tunellen som ikke var helt færdig og derfor
kunne man ikke gå igennem den endnu.




Jeg har altid forestillet mig at julen i California eller på 
Hawaii ser sådan her ud, men lys i de høje palmer 😊😊

I Japan varer de fleste vinter belysninger til omkring februar. Så selv i en kold og trist månede som januar er der masser af lys at kigge på. Jeg synes virkelig det er så dejligt at lysene får lov til at blive så januar ikke bliver så mørk og trist. Jeg har altis synes januar var så svær at komme igennem, men ikke i Japan fordi lysene får lov at blive, så der er ikke så mørkt og trist.

onsdag den 5. december 2018

Julens bedste musik.

Julemusik hører bare til i december, det kan man vist hurtig blive enig om. Det der måske er lidt sværer at blive ening om er hvilken julemusik der skal strømme ud af højtalerne. Nogen er mest til jazz, andre til de gamle klassikere og andre igen til de nye julesange.
Hvad angår mig selv er det en blanding af lidt af hvert. Jeg har en relativ bred smag når det kommer til musik og julemusik er ingen undtagelse, så den julemusik der strømmer ud af mine højtalere er en god blanding af lide af hvert, selv om nogen sange bliver spillet mere end andre.


1) Den julesang jeg uden tvivl hører mest er The Pogues - Fairytale of New York. Jeg kan godt forstå hvis du aldrig har hørt om den. Det havde jeg heller ikke selv indtil for et par år siden, men den gik bare lige i hjertet på mig og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. Måske er det den irske klang over sangen og det at den er så atypisk for en julesang der har gjort den til min all time favorit julesang.

2) En anden sang der bliver spillet næsten lige så meget er Alan Jackson - Let it be Christmas. Det er også titlen på albummet hvor sangen findes. Albummet er en blanding af gamle klassikere og så denne sang som er hans egen. Det er et rigtig godt country album med nye og gamle julesange. 

3) Lille Per - Til julebal i Nisseland. Jamen, kan det blive jul uden Lille Per, ikke i min verden 😀😀😀

4) John Lennon & Yoko Ono - Happy Xmas ( War is over ). Denne sang fra 1971 er ikke kun en julesang, men også en protest sang skrevet mod USAs medvirkende i Vietnam-krigen.

5) Gasolin - Endelig jul igen. Efter den meget triste nyhed om Kim Larsens død for et par mdr. siden, tror jeg godt denne her kunne gå hen og blive dette års mest spillede julenummer i Danmark. Men det er jo ikke den eneste julesang med den kære spillemand, så der bliver nok trængsel i top 10 😉


Heldigvis findes der så mange gode julesange både på dansk og andre sprog at man ikke når at blive træt af dem inden december er omme.
Skulle der lige være en julesang som jeg er træt af at høre så er det nok Wham med Last Christmas. Ikke fordi det er en dårlig sang, jeg har simpelthen bare hørt den så mange gange at jeg er nået dertil hvor jeg springer den over.

Hvilken julesang er din favorit ???

tirsdag den 4. december 2018

Genjiyama Park.

I Kamakura ligger der en park der hedder Genjiyama. Alle der vandre i Kamakura kender parken, fordi flere vandrestier går gennem parken. Nogen stier starter/slutter her og andre går bare igennem dele af parken. Selve parken er ret stor og en tur rundt i parken er god motion hvis man ikke lige har kondition til at vandre fra tempel til tempel gennem Kamakura Alperne. 


 En af stierne i Genjiyama park. Stierne er meget begyndervenlig, men man kan sagtens få pulsen op alligevel. Desuden er det et godt sted for mindre vandreture til at holde en i gang, hvis man ikke lige har tid eller overskud til de længere og større vandreture.


I Genjiyama park er der en stor statue af MinamotoYoritomo som var den første shogun i Kamakura. Han havde en forholdsvis kort regeringsperiode da han kun var ved magten i 7 år. Hans statue står oppe på en høj i parken, hvor der om foråret er mange kirsebærblomster, tidlig sommer er der hortensiaer og om efteråret kan man nyde efterårets gyldne farver.


Genjiyama Park er et godt sted at nyde efterårets farver. Der er både gule ginko-træer og røde ahorns træer, der står side om side og skaber en farvepalet uden lige. Man kan ligefremt blive helt hypnotiseret af bare at sidde og kigge på farverne der blafre i vinden.




Efterårets farver har ikke været så gode i år som de plejer. Der kom en tyfon meget sent på sæsonen der ødelagde mange træer og deres blade da vinden bar meget saltvand med sig. Desuden har temperatuerne været meget høje i forhold til årstiden. Selv i dag, den 3. december,  har vi haft omkring 20 grader og jeg er først begyndt at bruge jakke for et par uger siden. Det bliver hurtigt koldt om aften og tidligt om morgen, men midt på dagen kan man godt undvære en jakke.


mandag den 3. december 2018

Verdens bedste pebernødder.

For mig er en af de bedste ting ved julen hjemmebagte småkager. Man kan selvfølgelig godt bage småkager året rundt, men de smager bare lidt bedre til jul. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, måske er det hyggen, lysene, duften og det gode selvskab som gør at de i december bare smager lidt bedre.
Da jeg var lille elskede jeg kage, men med alderen gidder jeg ikke så meget kage mere. Selvfølgelig kan jeg godt blive fristede til et stykke en gang imellem, men nu er jeg fakstisk mere til småkager. Jeg bilder mig selv ind at der er færre kalorier i en småkage end i et stykke kage, men det kommer jo nok an på hvor mange man spiser.


Danske småkager eller Denish Butter Cookies som de kaldes herude er ret populære. Jeg bliver ofte spurgt om jeg kan bage dem og når jeg fortæller at det er nemt, men tager tid fordi dejen ofte skal hvile i køleskabet natten over, bliver de lidt overrasket over at det ikke bare er noget man lige laver på 30 minutter. Men det er altid et hit når man kommer med hjemmebagte danske småkager.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til Danmark og bage jule småkager. Der skal bages de traditionelle så som vanille kranse og klejner, men jeg har også lyst til at prøve noget nyt, så nu må vi se hvad jeg kan finde på.


Men der skulle jo også lidt i kagedåsen herude vi kan hygge med, så i lørdags fik jeg trillede pebernødder og hele vores lejlighed duftede så skønt af krydderier og jul. Med julemusik kørende i baggrunden kom jeg da også rigtig i julehumør og da vi dagen efter ( i går ) var til julefest på den danske ambassade oppe i Tokyo kunne det næsten ikke blive en bedre start på december mdr.
Hvis du skal have bage pebernødder i år kan jeg anbefale denne opskrift der får det hele til at dufte så dejligt af jul.

Verdens bedste pebernødder.

125 g blødt smør
125 g sukker
1 æg
Revet skal af 1 appelsin
275 g mel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme
1/4 tsk hvid peber

Pisk smør og sukker hvidt. Tilsæt revet skal fra appelsinen og æg, pisk det hele godt sammen. Bland krydderierne og bagepulver med melet. Bland det hele til en dej og tril det til pebernødder. Dejen skal ikke hvile da der er bagepulver i, da bagepulveret begynder at virke så snart det kommer i kontakt med våde ingredienser.
Bag pebernødderne i 10-12 minutter ved 200⁰. Lad dem køle helt af på en rist inden de kommes i en kagedåse.

Hvad skal der i jeres kagedåser i år?

søndag den 2. december 2018

Zeniarai Benten Shrine, Kamakura.

I Kamakura findes der et shrine hvor man kan vaske sine penge i håb om at få endnu flere penge. 
Jeg har japanerne mistænkt for at være ret overtroisk for det er et ret populært sted. Hvad enten man tror på det eller ej, så er det alligevel værd at besøge hvis man er i nærheden for det er fyldt med historie.
Zeniarai Benten kan dateres tilbage til år 1185, hvor Kamakuras første shogun Minamoto Yoritomo efter en drøm beordrede dette shrine bygget. Når man går rundt vil man især se inde i hulen hvor man vasker sine penge at der er mange slanger. Det er fordi den drøm Minamoto Yoritomo havde var på slangens dag i slangens mdr i slangens år. 
På japansk betyder Zeniarai at vaske mønter og Benten er en buddhisk gud der forbindes med slanger.
Så groft oversat er det slange shrinet hvor man vasker mønter.


For at komme ind til Zeniarai Benten skal man igenem en tunnel der er hugget i en klippe. Så ligger stedet inden bag klippen. Det er ikke særlig stort, der er hovedbygningen, en lille sø med et vandfald og en klippehule, som er stedet hvor man vasker sine penge.




 Når man betaler for at få en kurv til at vaske sine penge i får man også et bundt røgelses pinde så man kan sige en bøn inden man vasker penge.





Zeniarai Benten ligger tæt ved den vandre-sti der fører til den Store Buddha, så det er et godt sted at starte eller slutte hvis man er til både historie og natur.



lørdag den 1. december 2018

Bedste julehistorier.

Glædelig 1. december. Så er det endelig blevet december, den bedste mdr. på hele året hvis man spørger mig. Jeg har altid holdet meget af december og jul. Jeg synes det er så hyggeligt med alle forberedelserne, klippe og klistre, bage og ikke mindst hyggen. 
Selv om der er mange ting der skal nåes inden jul så skal man huske at tage sig tid til at julehygge, for det er jo det der er det halve af julen.
En af de ting der kan få julestemningen til at spræde sig er at læse julebøger. Jeg holder meget af at læse og i december er ingen undtagelse, så skal det bare helst være julebøger. Vi har sikkert alle vores favoriter, som minder os om noget fra vores barndom eller noget andet. 
Så i anledningen af 1. december vil jeg gerne dele nogle af mine ynglings julebøger med jer for at sprede lidt julestemning.


1) Min absolut ynglings julebog er Charles Dickens Et Juleeventyr eller som den hedder på engelsk A
    Christmas Carol. Jeg læster den stort set hver år og der er nok den bog jeg har læst flest gange.
    Dickens måde at beskrive og fortælle på er bare helt genialt, især i denne bog.

2) H.C Andersen - Grantræet. Denne fortælling om det lille grantræ der så gerne vil være stor så det
    kan blive til et strålende juletræ og til sidst lider en grum skæbne i at blive smidt ud er bare så god
    en fortælling, der den dag i dag stadig holder.

3) Peters Jul - Johan Krohn. 11 vers eller små fortællinger på rim om man vil om forberedelserne op
    til jul og efter. Fortællinger og rim der kan bringe smil frem hos både voksne og børn.

4) O. Henry - The Gift of the Magi. Denne klassiske julehistorie om Della og Jim der begge sælger
    det mest dyrebare de ejer for at kunne købe en julegave til hinanden. Ikke den mest børnevenlige
    historie, men helt klart en historie man bør læse for at blive mindet om julens sande budskab.

5) The Nutcracker and The Mouse King - E.T.A Hoffmann. Ok, indrømmet. Jeg har aldrig læst
    bogen, men jeg har set balletten så mange gange at jeg ikke har tal på det. Måske det skulle være
    årets julebog, hvis den fåes til Kindle.


Dette er mine 5 bud på en god jule historie, som man bør afsætte tid til at læse. Fælles for alle historierne er at de ikke er så lange, så der burde være overkommeligt at læse 1 eller flere af dem i december mdr, hvad enten det foregår som højt læsning for familien eller en stille stund før sengetid med en kop varm te.


Hvad er din ynglings julebog?

tirsdag den 6. november 2018

Mutianyu, den Kinesiske Mur.

Som førstegangs besøgende i Beijing er en tur til Den Kinesiske Mur en af de ting man er nødt til at opleve. Ærlig talt så er det jo et bygningsværk uden lige og et mesterstykke der er ret svært at slå.
Vi havde valgt at springe over hvor gæret var laveste og derfor havde vi fundet en chaffør der kunne køre os ud til Mutianya sektionen. Inden turen til Kina havde vi undersøgt en del om Muren og hvilken del vi ville besøge. Den mest populære del er den sektion der hedder Bardaling. Den ligger tættere på Beijing end Mutianyu og man kan nå Bardaling med tog fra Beijing. Det gør Bardaling sektionen til den mest besøgte del af Muren, så vi blev ret hurtig enig om at undgån del. Vi blev ret hurtig mere interesseret i Mutianyu delen som ligger længere væk fra Beijing, cirka 70 km. Der er ingen tog til Mutianyu, man kan kun kommer derud via en tour eller i bil. Turister kan ikke leje bil i Kina, heller ikke selv om man har internationalt kørekort. Måske en ret god ide hvis man har oplevet kinesisk trafik. Nu var vi godt nok kun i Beijing i 4 dage, men vi blev enig om at der ingen trafik regler eksistere. Der er jo nok nogen, men det er sån lidt efter hvordan vinden blæser så det er nok meget godt udlændinge ikke kan leje bil i Kina. Så vi endte med at hyre en chaffør der kunne køre os ud til Mutianyu. Det tog cirka 90 minutter fra vores hotel. En tur der tog os ud på landet som var meget anderledes end det vi havde oplevet inde i Beijing. Vi ankom omkring 08.30 for at undgå masserne der ankommer op af formiddagen. Vores chauffør havde en special tilladelse til at køre op til indgangs området. Kommer man i personbil eller med bus bliver man sat af længere nede af vejen og så skal man tage en shuttel bus op til indgangs området. Parkering i området er ikke det bedste. 
Men vel ankommet lang tid før masserne virkelig satte ind så vi virkelig frem til nogle timers hiking på muren  og til vores store glæde så var efterårets farver på sit højeste så det blev 3 timer med den mest fantastiske udsigt.



En af grundene til jeg ikke synes trapperne var så slemme er fordi trinene ikke er særlig store eller høje. Det gør dem mere overkommelig når der nu er så mange af dem.




Mutianyu ligger omkring 70 km nordøst fra Beijing centrum. Sammen med Bardaling sektionen er Mutianyu den bedst bevaret del af muren. Den ældeste del af Mutianyu kan dateres tilbage til det 6. århundrede og det gør den ældre end Bardaling sektionen. Mutianyu er hovedsalig bygget med granit og der er 22 vagt tårne på den 2250 m strækning der udgør Mutianyu. Vi besøgte ikke alle vagt tårnene, kun 5-6 af dem for det er faktisk ret anstrengende at går rundt på Muren selv om det er en stor oplevelse. Selv om der er virkelig mange trapper og det går op og ned så må man virkelig ikke snyde sig selv for den oplevelse det er at gå på Muren. Selv om jeg i forvejen hiker en del så synes jeg ikke det var så slemt som jeg har hørt nogen sige. Nogen får det til at lyde som er man døden nær at gå rundt på Muren, det var slet ikke den oplevelse vi havde i de 3 timer vi brugte derude. Ja der er mange trapper, men så slemt er det heller ikke. Man behøves jo ikke gå hele strækningen og der er masser af steder hvor man kan holde pause og nyde udsigten.





Hvis man ikke vil gå op og ned fra Muren har man muligheden for at tage en lift. Vi valgte at gå op til muren, en tur på cirka 25 minutter og 4000+ trappetrin 😁😁 en forsmag på hvad der venter. Min mening var at trapperne op til selve Muren er hårde end dem der er på Muren. Så tag liften op og gå ned i stedet for som vi gjorde, gik op og tog liften ned.



Som vi gik der fra vagt tårn til vagt tårn kom vi til at tale om hvordan livet på Muren måtte have været. Var det en ære eller anset som en straf at blive sendt ud på Muren som soldat. Det har været hårde betingelser de har levet under derude i bjergene, især om vinteren. Hvordan har de egentlig levet derude for vagt tårnene, selv de store, har ikke meget plads til at lave mad, spise og sove. Måske hvis vi havde valgt Bardaling kunne vi finde svar, for ved Bardaling er der også et museum om Muren. Ved Mutianyu er der ingen museum eller oplysninger om ret meget.