Ten-nen hiking tur.

Vejret har de sidste dage været perfekt til vandre turer. Ikke for varmt og ingen brændende sol. Det har bare været så skønt at komme ud at vandre igen at jeg måtte afsted igen så denne gang valgte jeg at tage til Kamakura og gå en af mine ynglings ruter, nemlig Ten-nen. Det er en rute på omkring 6 km og nået mere krævende en den rute jeg gik sidst i Oiso. Ruten er ikke teknisk svær, men den går en del op og ned flere steder. 

Man kan starte på ruten flere steder. Jeg vælger altid at starte oppe bag ved Meigetsuin  fordi så skal jeg ikke betale 500 yen entre for at gå gennem Kenchoji når jeg egentlig ikke har interesse for at besøge steder alligevel. Men er det første gang er det et godt sted at starte så man kan se Kenchoji, en af De 5 Store i Kamakura inden man begiver sig ud på ruten.

Langt de fleste der går Ten-nen vælger den rute der fører til Zuisenji, selv om der er et par andre ruter man kan vælge også.

På toppen, cirka halvvejs vælger mange at stoppe og tage en frokost pause mens de nyder udsigten ind over Yokohama. Det er også mit foretrukkende sted at holde pause inden sidste del af ruten.

Starten på Ten-nen er meget nem at overse, hvis man ikke

lige ved hvor det er.

Man skal ikke særlig langt inden man kan nyde

den første udsigt.

Resterne af beboelse fra gammel tid.

Mange slag i forbindelse med krig har fundet sted

i dette område. Det siges at lyde ikke nødvendig

vis kommer fra dyr, men også fra spøgelser af gamle

krigere. Det er heller ikke unormalt at finde knogler der

ikke stammer fra dyr.

På toppen.

Der er mange historiske spor, hvis man ved 

hvad man skal kigge efter.

Jeg brugte en del på at kigge på denne sten. 

Jeg synes selv jeg har en god fantasi, men jeg kan simpelthen 

ikke se løven i disse sten. Kan du ?

Sidste del af ruten var virkelig mudderet

og jeg var ved at falde flere gange. Men jeg holdt 

mig på fødderne.

Et lille vandfald lige inden ruten ender.

Jeg valgte at gå ud fra ruten lige før Zuisenji så jeg kunne ligge vejen forbi Yofuku-ji. Det er et historisk sted, men der er ikke mere tilbage af templet fordi det brændte ned og en krig mellem forskellige klaner havde drænet pengekassen så meget at der ikke var penge til at genopbygge det.

Men ud fra beskrivelser har man forsøgt at danne sig et billede af hvordan det ville have set ud. Billederne viser et rigtig flot tempel, så jeg synes det er en skam at det aldrig blev genopbygget og det eneste der nu er tilbage er grund fundamentet.

Den næste uges tid bliver vandreturene i naturen skiftet ud med vandre ture i storbyen. På torsdag rejser min mand og jeg nemlig til Beijing i Kina hvor vi skal være i 4 hele dag. Jeg glæder mig så enormt meget. At komme ud at rejse igen for at opleve noget. Vi har ikke været ude at rejse siden min mand blev ramt af kræft, så det er noget vi begge gerne har ville i lang tid. 

At rejse til Kina er nok mest mit ønske fordi lige siden jeg for mere end 20 år siden første gang så filmen Den Sidste Kejser har jeg brændende ønsket mig at stå der på pladsen i Den Forbudte By hvor filmen er optaget og på fredag går det ønske i opfyldelse. Selvføldig skal vi ud at opleve en masse andre ting også, så som Den Kinesiske Mur, Sommer Paladset og Det Himmelske Tempel. Og så  skal der selvføldig spises en masse lækkert kinesisk mad. Men alt det fortæller jeg om efter vi er kommet hjem igen.

Koraiyama vandretur.

Du har sikkert aldrig hørt om Koraiyama, det havde jeg egentlig heller ikke selv indtil jeg købte en vandre bog med ruter i Kanagawa kommune hvor vi bor. Men jeg synes det lød som et overkommeligt første hike efter en lang og meget varm sommerpause, så i torsdags satte jeg kurs mod Oiso station som ligger meget tæt på hvor ruten starter. Selve ruten er omkring 6 km og går op over 3 knolde. 

Jeg havde søgt på Google Earth for at få en fornemmelse af hvor den starter for min intuition om at det er en af de ruter der kun er afmærket på japansk var korrekt, så det var godt lige at finde ud af hvilke skilte eller afmærkninger jeg skulle gå efter. Det viste sig heldigvis at ruten er meget tydeligt afmærket, nemlig med en brun pæl med en hånd der pejer i den retning man skal gå, så det kunne jo ikke være nemmere.

 Den brune pæl med hånden der pejer 

i den korrekte retning.

 Op, op, op og atter op.

 Stadig på rette spor 👍👍

 Atter op, op og op igen.

 Den sidste tids tyfoner har været hårde ved Japan,

derfor var jeg egentlig heller ikke særlig overrasket 

over et væltede træ på stien.

 Der var nok af stier af vælge imellem, men hvilken en

er lige den rigtige 🤔🤔 godt jeg havde taget

min hiking bog med så jeg lige hurtig kunne 

samligne kanji tegn 🤣

 Rocky Mountain 😉😉

 På den sidste knold var der tydelige spor af at 

der har ligget et lille shrine. 

 Enden af ruten er lige bag ved Takaku shrine.

Enormt mange vandre ruter i Japan starter og/eller ender

ved et tempel eller shrine.

Vejen op til Takaku shrine.

Det er en meget begynder og familie venlig rute. Der er ikke nogle stigninger hvor man føler at man er ved at omkommer selv om det i starten går op, op og op. Det var godt at få gang i benene igen og komme ud i naturen. Jeg havde nok håbet på ruten var lidt mere krævende, jeg synes den var lige lovlig nem, men det havde været ok hvis den havde været lidt længere, så det er nok ikke en rute jeg vil gå igen. Men det er en god rute hvis man gerne vil i gang med at vandre og lige skal snuse lidt til hvad det er.

Håndarbejde.

Det er nok de færreste der ved det, men jeg er en meget ivrig hækler. Jeg er medlem af flere hækle og håndarbejds-grupper fordi det er god inspiration til næste projekt og fordi hvis man kører fast i noget er der hjælp at hente inden for få minutter.

Jeg startede med at hækle for omkring 3 år siden, mest fordi jeg havde en rigtig dårlig vane med at småspise en masse om aften så for at holde hænderne beskæftigt med noget andet begyndte jeg at se en masse videoer på YouTube og på den måde fik jeg det lært. Det tager lidt tid i starten indtil man får styr på de forskellige masker og indtil man får fundet ud af hvordan hæklenålen ligger bedst i hånden så det hverken bliver for stramt eller for løst, men er jævnt med den samme fasthed over det hele. Når man har fået styr på det er der stort set ingen grænser for hvad man kan lave. 

Et spørgsmål der ofte bliver stillet når man har med hjemmelavet håndarbejde at gøre er hvor meget man kan tillade sig at tage for det. Det er et svært spørgsmål, nogen siger kun garnets pris, andre igen siger garnets pris gange 2 eller 3 alt efter størrelse og sværhedsgrad af projektet.

Personligt synes jeg det er svært at sætte en pris på noget man har brugt uger, måske ligefremt måneder på at lave.

Jeg hører ofte om folk der ikke vil betale den fastsatte pris, måske de kun vil betale halvdelen, men det vælger sælger at sige nej til fordi det føles som en fornærmelse mod alt den tid man har lagt i det. 

 Mit virus tæppe. Hvis jeg skulle sælge det ville den absoult mindstepris

være 300 dkr ellers får jeg ikke engang det hjem jeg har brugt i garn. 

Det tog mig cirka 1 månede at lave dette tæppe og der er brugt 

cirka 18 nøgler garn i blå, mintgrøn og sart rosa.

Et andet spørgsmål der oftes diskuteres er kvalitet frem for noget der er masseproduceret på en fabrik i Kina. Jeg kan kun sige der er enormt stor forskel på kvaliteten og det er det hjemmelavet håndarbejde der vinder. Jeg har trøjer og sokker som min mor har strikket til mig for over 10 år siden og de holder stadig den dag i dag. Jeg har grydelapper jeg selv strikkede for over 20 år siden der stadig holder og det siger ikke så lidt med alt det jeg bage og dagligt bruger grydelapper til.

Selvfølgelig har det også noget at gøre med hvor god man er til sit håndarbejde og om man bruger det rigtige garn til projektet.

 Mit nye halstørklæde. Jeg mangler kun lige at hækle 

en kant rundt om det så man ikke kan se trådene i den side

hvor jeg har trukket garnet med op for at undgå at skulle

hæfte for mange ender.

Når man ser nogen der sælger det håndarbejde de har lavet men synes prisen er for dyr så er der mange ting man skal huske på. Man køber et produkt hvor der højst sansynligt kun findes dette ene eksemplar af, det vil sige man har noget ingen andre ejer. Personen der har lavet det har brugt en masse tid, energi og kærlighed på at vælge materialer til dette projekt for at det skal blive helt rigtigt i størrelse og farvesamsætning. Personer der laver håndarbejde laver det ikke for at sælge det og tjene en masse penge. De laver det fordi det er en hobby og de ikke kan lade værd med det fordi det giver en glæde i deres liv at lave det de laver. Den pris mange sætter er mest for at dække omkostningerne til materiale. Jeg kender ikke nogen der er blevet rig eller kan leve af at sælge deres håndarbejde. 

 Et tæppe jeg arbejder på for tiden.

Jeg har hørt flere fortælle at de har givet et stykke hjemmelavet håndarbejde som gave og så er modtageren blevet skuffet af en eller anden grund. Jeg tror ofte fordi modtageren ikke ved hvor meget tid der er lagt i at lave et stykke håndarbejde og mange har ingen fornemmelse af hvad prisen på garn er, men jeg kan kun sige garn ikke er billigt. 

Hvis man modtager en hjemmelavet gave har man ingen grund til at blive skuffet. Det ville have været langt nemmere og billigere bare at gå ned og købe noget i en forretning. Modtager man en hjemmelavet gave er det fordi giveren holder af modtageren, hvorfor skulle man ellers bruge tid og energi på først at købe garn og der næst bruge flere dage eller uger på at lave det. Man giver ikke så stort et arbejde til en man ikke kan lide.

 Jeg havde set i en gruppe at en dame havde lavet nogle net 

til indkøb af frugt fordi hun var så træt af de små 

plasticposer. Jeg synes det var en super god ide så jeg fandt en opskrift

jeg synes om. Desværre blev åbningen noget mindre end 

jeg havde regnet med så jeg vil finde en anden opskrift,

for det er ikke mange grapefrugter der kommer ned i det net.

Det kan lige gå til mandariner 😁😁

Tæppe i lyserøde nuancer, jeg har givet i gave 

til en baby pige.

Jeg har efterhånden hæklet i 3 år nu og jeg synes selv jeg er blevet ret god til det. Derfor kunne jeg godt tænkte mig at udvide mine hækle kundskaber og lære tunesisk hækling. Det kræver dog nogle hæklenåle der er lidt anderledes end de almindelig korte hæklenåle man oftes ser. Hæklenåle til tunesisk hækling er lange fordi man skal have en masse masker på nålen samtidig. Jeg har ikke kunne finde nogen her i Japan så jeg havde bestilt nogen fra USA. Jeg kunne følge dem hele vejen til Japan via et tracking nummer, men da de nået til tolden i Japan blev de af grunde vi ikke har kunne få oplyst sendt tilbage til USA. Nu har jeg genbestilt dem så nu venter jeg på om de kan komme gennem tolden denne gang. Hvis ikke må jeg forsøge at finde nogen et andet sted fra.

Vi lever efterhånden i et køb og smid væk samfund, hvor det er billigere bare at købe noget nyt hvis noget går i stykker frem for at få det repareret. Med fabrikker der laver masse produktioner til en underbetalt pris og dårlig kvalitet er der mange håndværk og håndarbejde der er gået tabt og det er faktisk synd for håndlavet er ofte af langt højre kvalitet end en maskine kan lave det. 

Jeg er stor fan af Bonderøven, hovedsalig fordi jeg synes han har fat i noget af det rigtige hvad angår kvalitet af det man selv laver, at vide hvordan man laver det og ikke mindst kan reparere det hvis det går i stykker frem for bare at smide det ud og købe nyt.

Desuden er det bare så tilfredsstillende når man har brugt tid på at lave noget og så efter et stykke tid  kan man sidde med det færdige projekt. Man sætter ligesom mere pris på det man selv har brugt tid på at lave frem for det man bare har købt i en butik.

Shuzenji - en onsen by på Izuhalvøen.

Shuzenji er en lille søvning by i et bjergrigt område af Izu-halvøen. Men tag endelig ikke fejl for stedet er meget berømt for sine onsen så her er altid fyldt med mennesker der kommer for at slappe af og bade i de varme kilder.

Man kan gå en tur rundt i byen og det tager ikke ret meget mere end 1 time, så har man set alt hvad Shuzenji har at byde på. De fleste kommer selvfølgelig for at bade, men mange kommer også for at besøge Shuzenji tempel som menes at være grundlagt af selveste Kobo Daishi, som er en af de helt store læremestere inden for buddhisme her i Japan.

Hvis man har set DRs program om Bertelsen på Shikoku 88 kan man måske genkende navnet, for det er samme person. Så der har lagt et tempel på dette sted i over 1000 år. Der er selvfølgelig ikke noget tilbage af det orginale fra dengang, men hovedbygningen er cirka 100 år gammel, så den har holdt godt.

En anden interesant ting ved Shuzenji er at byen har den ældste træbygning på Izu-halvøen, der kan dateres tilbage til 1300-tallet og også er grav sted for Minamoto-no Yoriie som er en shogun fra Kamakura perioden ( 1185-1333).

 Floden gennem Shuzenji.

 Hakoyu

Hakoyu er et udkigstårn med onsen. Det er relativ nyt, fra 2000 og det blev bygget for at folk der kommer på 1-dags ture også kan nyde godt af byens varmekilder.

Entre er 350 yen så det er ret billigt.

 Isbilen 😄😄

Flere steder langs flode er der disse traditionelle røde broer så man kan krydse fra bred til bred. Disse broer gør også stedet utroligt fotogent med den brusende flod og skoven på hver side.

 Chikurin no Komichi eller Shuzenji Bambus Skov.

Shuzenji Bambus Skov siger virkelig alt om stemningen og atmosfæren i byen. Fredsfyldt og afslappet, et sted hvor man virkelig kommer ned i gear. Bambus skoven kan selvfølgelig ikke samlignes med den i Kyoto, som er meget større. Men her er alligevel meget stemningsfyldt når man går rundt på de små stier med lyden af flodens brusen ved siden af. 

 Shigetsuden - den ældste træ bygning på Izu-halvøen.

 Indgangen til Shuzenji tempel som menes at være grundlagt af

Kobo Daishi.

Selv om Shuzenji bare er en lille by i bjergene så er det helt klart et stop og en evt. overnatning værd hvis man er i området. Her er så meget historie, hyggelig stemning og atmosfære at man falder lidt for stedet og så har byen nogen af de bedste onsen i området der gør at man har lyst til at komme igen og igen.

Weekend bagning.

Jeg holde meget af at bage,men det er ikke så meget kage jeg får bagt. Jeg er mere til brød. Jeg har afprøvet ufatteligt mange opskrifter og ændret på lige så mange fordi jeg ikke har kunne få det rigtige mel eller de rigtige kerner herude. Først for nylig har jeg været i stand til at finde hørfrø. Da jeg fandt dem var jeg nærmest ved at give mig til at tude af glæde over endelig at have fundet nogen. Så måtte prisen være det den var, de skulle med hjem. Jeg bager selv alt mit brød for jeg er så træt af japansk brød der stort set kun er hvid brød uden kerner eller nogen form for fibre eller sødt brød og det gidder jeg bare ikke.

Men ud over brød så sker det da en gang imellem at jeg får lyst til chokolade kage. Ærlig talt hvem kan leve uden chokolade kage bare en gang imellem, jeg kan ikke.

 Franskbrød med solsikkekerner og hørfrø, 2 stk.

Så da jeg ingen aftaler havde i dag skulle den selvfølgelig stå på bagning og det skulle helt klart være noget der indeholdt hørfrø, nu jeg endelig havde fundet dem.

5 dl lunkent vand
50 g gær
1 dl olie
1 spsk salt
1 1/2 dl havregryn
2 dl hørfrø
2 dl solsikkekerner
800 g mel

Rør gæren ud i vand og olie. Tilsæt frø, salt og mel. Jeg rister altid mine solsikkekerner og græskarkerner hvis de skal i en opskrift fordi jeg synes smagen af dem bliver bedre, men det er op til en selv om man vil.
Ælt det hele godt, cirka 10 minutter. Endnu bedre er hvis du har en røremaskine dejen kan æltes på, det har jeg ikke så det er ved håndkraft.
Form 2 brød der sættes på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i 30 minutter, hvor efter de pensles med æg eller vand og ridses let.
Bages ved 225० i 20-25 minutter.

Duften af nybagt brød er noget der er med til at give en god dag lige så vel som at sætte sig ned med en kop te og lunt brød hvor smøret langsomt smelter. Det er godt.

Chokolade kage.

Jeg bager ikke kage særlig tid, mest fordi vi ikke når at få det spist inden det bliver tørt og kedeligt. Meeen en gang imellem bliver lysten til chokolade kage for stor og så er det jo heldigvis ikke den store videnskab lige at bage en chokolade kage. Eller rettere sagt det kan godt være lidt af en videnskab at undgå at den bliver tør og ikke smuldre når man skærer af den. En chokolade kage skal jo helst være blød og svampet.
Jeg synes efterhånden jeg har fået sammensat en opskrift der giver en blød og svampet kage som ikke smuldrer når man skære af den.

6 spsk kakao
250 g mel
250 g sukker
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
2 æg
150 g smeltet smør
2 1/2 dl vand

Sigt de tøre dele sammen. Tilsæt æg, smeltet smør og vand. Pisk det forsigtigt sammen til en ensartet dej. Hæld dejen i en bradepande med bagepapir. Bages ved 170० i 35 minutter.

En anden hemmelighed til en svampet chokolade kage er ikke at bage den ved for høj temperatur. Dem jeg har bagt ved 200० er ofte dem jeg synes bliver tøre. Men omkring 170०-175० så bliver resultatet noget andet.

Så nu er der kage til et godt stykke ind i næste uge og der er et brød i fryseren, selv om jeg nu er ret sikker på begge brød er spist inden kagen, måske for den er nu ret god 😉😋

Hvad skal du lave i weekenden ? Bage, ud at nyde efterårets smukke farver eller måske begge dele ?

Uanset hvad håber jeg det bliver en god weekend.

Mine favorit blogger og Youtuber.

Selv om der ikke er blevet skrevet meget her på bloggen i år er det dog ikke ensbetydningen med at jeg ikke læser andre blogs. Jeg er faktisk ret vild med at læse blogs og efter vi har fået FireStick til vores fjernsyn så vi kan se NetFlix og gå på nettet er jeg blevet ret vild med at se YouTube. Ikke kun musik videoer, men også rejse og vandre videoer.
Jeg finder så meget inspiration i at læse andres beretninger om deres oplevelser, tips og ideer og ikke mindst ting man skal være opmærksom på. Der er ikke nogen bedre til at give inspiration til en destination end folk der selv lige har været der.

OnTrip.
En af de blogs jeg holder meget af er OnTrip. Det er en rejse blog der drives af Annette og  hendes mand Tore. Det er mest Annette der står for skriverierne og Tore der står for alt det tekniske og mange af de fantastiske billeder der ligger på bloggen og som gør at man er nødt til at komme tilbage og læse om hvor de nu har været på tur henne.
Jeg har over tiden udviklet et varmt venskab med Annette selv om vi aldrig har mødt hinanden og vi skriver sammen privat og jeg kan kun sige det er de sødeste mennesker og det skinner også igennem på bloggen.
Så hvis du mangler inspiration til en tur, enten nær eller fjern finder du det med garenti på OnTrip.

https://ontrip.dk/


A World to Explore
En anden favorit er A World to Explore. Bloggen drives af Tine som nok er et af de sejeste mennesker jeg kender. Tine er backpacker, men hun rejser også solo på langt de fleste ture som gerne varer i flere mdr. af gangen. Tine er for nylig blevet færdig uddannet biolog og hendes kærlighed til naturoplevelser skinner også igennem på bloggen. Tine er også en utrolig dygtig fotograf og deler gerne ud af tips og tricks til at få gode billeder.
Tine er lidt af en verdens borger da hun har boet i både Australien og Vietnam og har delt ud af sine erfarring på både godt og ondt.

https://aworldtoexplore.dk/


Backpackerne.
Denne blog drives af Camilla og Mads. Ligesom Tine er de også backpackere. Camilla og Mads har en stor forkærlighed for Latin Amerika og Mexico hvor de har været et utal af gange, men resten af verden er også blevet udforskede. Et af målene for Camilla og Mads er at vise andre at det godt kan lade sig gøre at rejse i længere tid på et budget der ikke sprænger bank kontoen og det synes jeg de i stor grad har bevidst.
Camilla og Mads er også fantastiske gode til at tage billeder og det bugner af natur billeder fra deres vandre ture rundt omkring i verden. Noget der virkelig giver udelængsel.

https://www.backpackerne.dk/


Once Upon a Saga.
Denne blog skrives af Torbjørn, i daglig tale bare kaldet Thor. Thor har gang i et af de mest vanvittige projekter jeg har været vidne til, nemlig at besøge alle lande i hele verden UDEN at flyve. Det kan til tider godt være noget af et logistisk marridt, men han har forbindelserne i orden efter at have været afsted i 5 år afbrudt nu. Det er virkelig spændende at følge, der ligger så meget bag om sådan et projekt. Det er ikke bare sjov og ballade og en masse oplevelser, selv om der jo er en masse fantastiske oplevelser, men også alt det der ligger bag sådan et projekt.
I mine øjne er en af hans største bedrifter at det lykkes ham at komme ind i Saudi Arabien, men det tog også flere mdr. at få de nødvendige tilladelser.

http://www.onceuponasaga.dk/


Maden i mit liv.
Nu læser jeg faktisk andet end rejse blogs og det er som regl mad blogs. Man skal jo spise hver dag og nogen gang er det bare godt med ny inspiration så man ikke kører træt i de samme opskrifter hele tiden.
Denne blog skrives af Anne-Kathrine. Jeg har hende mistænkt for at være en ret stor livsnyder med alt det lækre mad hun laver. Hun laver alt fra forretter, salater, hovedretter og desserter til bagværk.
Der er efterhånden så mange opskrifter på Anne-Kathrines blog at det er umuligt ikke at finde noget der frister og der kommer stort set dagligt nye opskrifter til. Så hvis du mangler inspiration til hverdags mad eller gæste mad kan du med garenti finde det her.

https://madenimitliv.dk/


AdventureArchives.
Jeg elsker at se YouTube videoer, især hvis de handler om at rejse og vandre. Hvis du ligesom mig er til amerikanske national parker og skove og at vandre rundt derude i naturen hvor du ikke møder alt for mange mennesker, men har det meste for dig selv så vil du synes godt om denne YouTube kanal.
Kanalen laves af Andrew og Bryan som er brødre, Robby som er deres fætter og Thomas som er deres gode ven. De laver nogen helt fantastiske videoer i virkelig god kvalitet.
Især Andrew er virkelig interessant at høre på, han er lidt af et omvandrende natur leksikon og ved lige præcis hvad man kan spise i naturen og hvad man skal holde sig fra.
Dårligt vejr er ikke noget der stopper dem, de har vandret i både regn og sne og camperet også. En anden ting jeg godt kan lide ved deres videoer er deres samtaler om livets store og små op og nedture omkring lejrbålet, meget filosofisk nogen gange og så er der alle deres skøre indslag oftes til sidst i videoerne.

https://www.youtube.com/channel/UClFrYG5h7Vbz-Y2CEIEU6EQ


Der findes så mange blogs og YouTube kanaler med virkelig godt indhold. At skrive blog eller lave videoer er enormt tidskrævende og jeg har fuld forståelse for at man i perioder kan køre træt i det. Den tid og energi man ligger bag hvert indlæg med billeder og informationer man skal undersøge om er korrekte i forhold til hvad man får igen af feedback svare oftes ikke overens. Så det er i høj grad lysten der skal drive værket og nok også grunden til at så mange blogs langsom dør og ikke bliver opdateret mere. Det er nødendigt at have en eller flere sparings partner der skriver samme type blog som en selv, om der er mad, mode eller rejseblog så har man bare brug for nogen at snakke med. Det er en af de ting der i perioder gør det svært for mig ved at sidde herude i Japan og ikke kende nogen jeg kan mødes med omkring blogging eller det tekniske der ligger bag en blog. Jeg føler mig ofte totalt hæktet af når jeg kigger på andres blogs. Det hele er så perfekt og professionelt stillet op og jeg tør slet ikke tænkt på hvor mange timers arbejde der ligger bag, selv for en person der har forstand på IT og ved hvordan man stiller det hele op og jeg kan ikke engang finde ud af at installere et plugin eller hvad for et der er det rigtige i forhold til det jeg gerne vil for slet ikke at tale om at fjerne det igen når det viser sig at det er det forkerte. Det er sådan nogen ting der hurtig får mig til at give op fordi det for mig er alt uoverskueligt. Men jeg beundre virkelig dem der kan finde ud af det, for det er et kæmpe arbejde.
Så til alle jer derude i blogger verden, I gør et virkelig godt stykke arbejde 👍👍👍