Translate

lørdag den 30. juni 2012

Iris
















En anden ting der også blomstre lige for tiden er Iris, de kan findes i enhver park hvor der er en sø eller bare et lille vandhul, så dem har vi selvføldig også været på rundtur for at kigge på.
Der er mange parker rundt omkring i Japan og der er blomstre der følger hele året rundt. Det starter gerne når fersken træerne begyndre at blomstre i marts og slutter når efterårets røde farver kommer. Japanerne elsker deres parker, jeg tror fordi mange bor i lejlighed og fordi husene ligger så tæt at der ikke er plade til en have, har man en have anses man for meget heldig, men størstedelen af haven består af blomster plantet i krukker. Så fra tidlig forår til sen efterår er parkerne altid fyldt med familier på skovtur og amatør fotografer der er ved at falde over deres stativer og kameraer af bare begejstring over hvor flot det hele står i forhold til sidste år eller andre steder.
Når man kommer til en park er det første der slår en hvor velholdt og enkelt det er, men ved nærmere eftersyn finder man en masse detaljer. En ting jeg især godt kan lide er japanernes respekt for naturen, eks når et træ bliver gammelt og begynder at hælde, så bliver det ikke bare fældet til fordel for et nyt, nej de laver ganske enkelt krykker til det, som de sætter ind hvor der er brug for ekstra støtte og så bliver det ellers passet og plejet efter alle kunstens regler. Jeg har set nogle grandtræer, der menes at være over 100 år gamle og japanerne kunne aldrig drømme om at fælde det, så heller give det nogle krykker. Træet har været der i længre tid end nogle af os højst sansynligt får lov til så det skal det blive ved med. Selvføldig kan der gå sygedom i træerne, der gør at de er nødt til at fælde dem for at det ikke skal brede sig til resten af pakens træer. Nu er Japan kendt for at have extreme naturkrafter og under en tyfon eller tsunami er der selvføldig træer der bliver ødelagt. Men så gør japanerne det at de tager grene fra det ødelagte træ og passer og plejer det i håb om at det vil slå rødder og vokse ind til et nyt træ, så det på den måde overlever. Jeg har læst at det har de gjort mange steder i Fukushima og andre steder der blev hårdt ramt af tusnamien sidste år og med stor succes endda.

Mange kunne virkelig lære noget af japanerne og den måde de værner om naturen på.

Hotencia i Kamakura.





















Hotenciaerne blomstre lige for tiden og selvføldig skulle vi også ud og se på herlighederne ligesom alle andre japanere. Og hvor bedre at tage hen end til mit ynglings sted, Hasadera tempel i Kamakura.
Der var sort af mennesker da vi kom, men det havde vi egentlig også forventede, så det kom ikke som nogen overraskelse. Efter vi var kommet ind fik vi udleveret et nummer til køen og så var det ellers bare at vente på det blev vores tur. Der var opstillet en stor tavle, så man kunne se hvor lang tid der var til det blev ens  tur, til at gå en tur op i bakkerne bag ved templet og kigge på herlighederne. Der var 1 times ventetid, men det gik hurtigere end forventede, så efter 40 minutter kunne vi begynde at gå op af de første træpper. Det var helt klart ventetiden værd, hold op hvor var det flot, bakkeskråningerne var dækket af blomstrende hotenciaer i alle regnbuens farver og der var så mange forskellige blomstre. Nogle var store, mens andre var små og tætte. Jeg var slet ikke klar over der fandtes så mange forskellige typer hotenciaer.
Jeg synes det var en stor oplevelse og trods varmen og ventetiden ville jeg helt klart gøre det igen.

onsdag den 20. juni 2012

Kumamoto Slot

 Sø foran slottet.
 Indgang til slottet
 Vejen op til slottet
 Selve slottet



 Inde i et af vagt tårnene






 Typisk japansk køkken fra Edo perioden

 Typisk japansk middag som samurai herren ville få serveret.
 Sten haven



 Traner, Japans national fugl. Den er flot, ik?





 Hvert år skulle samurai herren afligge raport i Tokyo, det var en tur der tager over 30 dage at gå, så han belv båret i sådan en stol. Han skulle afligge raport om hvor mange tropper han havde til rådighed, handel og søfart og om hvor meget ris de havde høstede. Dengang blev ens velstand målt i hvor meget ris man kunne producere. Kumamoto var en af top producenterne og stadig den dag idag anses ris fra Kumamoto som noget af det bedste ris i Japan.
Den store hal hvor samurai herren ville modtage gæster og holde andre offentlig arrangementer.




For en lille mdr. tid siden var vi en tur i Kumamoto sammen med min svigerfar. Kumamoto ligger nede på Kyushu, cirka et par timers kørsel fra Nagasaki.
Et af de steder vi besøgte var Kumamoto Slot, som er et af de 3 vigtigste slotte i Japan historisk set. De 2 andre er Himeji Slot og Matsumoto Slot.
Kumamoto Slot kan dateres helt tilbage til 1467. Det har være brændt ned flere gange pga krige og revolutioner, men er altid blevet genopbygget.
Lige da kameraet blev opfundet, boede der i Kumamoto en mand der havde et af Japans aller første kameraer og et af hans ynglings motiver var slottet. Mange af hans billeder eksistere den dag idag og der er et lille museum ved slottet, med hans billeder og hvor de har et lille teaterstykke der fortæller hans historie og billederne fra slottet. De billeder han tog har været meget vigtig i genopbygningen af slotte.
Jeg kan godt forstå de er nødt til at vedligeholde stedet for at det kan bevares, men på den anden side synes jeg det mistede lidt af sin charme at det hele var så nyt. Men jeg blev alligevel imponeret, for det er noget af et bygnings værk og jeg synes det var spændende for de gjore virkelig noget ud af at fortælle stedets historie, via billeder og små film.
Jeg synes især det var spændende at kigge på de gamle fotografier som ham fotografen havde taget. Ikke kun af slottet, men også hvordan der så ud før man fik astfaldveje, aircondition og blinkende neon lys, for slet ikke at tale om hvordan de gik klædt. Jeg var rigtig glad for at vi havde afsat næsten hele dagen til stedet, for 4 til 5 timers går bare så hurtig.