Translate

lørdag den 6. november 2010

Tatoveringer.

I Japan har tatoveringer en special betydning, de signalere at man er en del af den japanske mafia, yakuza.
Almindelige mennesker har ingen tatoveringer, for så vil du ikke kunne få adgang til et spa. Spa og varmekilder er meget populært i Japan og det er noget folk meget ofte benytter.
Da jeg var yngre ville jeg gerne have en tatovering, men idag er jeg glad for af jeg aldrig fik gjort noget ved det, for så ville størstedelen i det spa jeg kon ind i nok hurtigt forsvinde. Ok, overdrivelse fremmer forståelsen. Nu er jeg jo ikke japaner og japanere ved god at udlændinge med tatoveringer ikke nødvendigvis er medlem af mafiaen.
Der er også en anden måde man kan se om en person er fra mafiaen, de mangler er led af lillefingeren. Det er hvis de har gjort noget forkert og er blevet irettesat af et højrestående medlem.
Der findes en bog der hedder "Hostess for Mafiaen"og er skrevet af en dansk pige der hedder Annette Duncan Carter, hun har boet i Japan og har arbejdede for mafiaen som en slags glædespige, der skulle lokke penge ud af rige japanere, den er faktisk ret så interesant læsning.
Det med tatoveringerne får mig også til at tænke på en film med Viggo Mortensen, den der hedder Eastern Promise. Viggo spiller en politibetjent der infiltrere den russiske mafia og det meste af hans krop er dækket af tatoveringer, der fortæller hvilken forbrydelser han har begået og hvilke fængsler han har siddet i. Det er lidt det samme tatoveringer fortæller i Japan.
Jeg kan huske et interview med Viggo Mortensen hvor han fortæller at en after gidder han ikke vaske dem af fordi det tager lang tid om morgen at lave dem, så han går ud på en restaurant for af spise og der er et ældre ægtepar der bliver så bange for ham pga tatoveringerne at de ikke vil sidde ved siden af ham.
Jeg kan godt lide tatoveringer, der er mange hvor det ser godt ud. Man skal bare være sikker når man får lavet en for den er der resten af livet og for alle er det ikke bare en måde at udsmykke kroppen på. Selv om jeg synes det ser godt ud vil jeg ikke have en tatovering. Jeg vil gerne have så jeg kan gå i spa uden at skræmme nogen.

mandag den 1. november 2010

Ynglings steder.

Der er flere steder jeg elsker at komme og glæder mig til at jeg kan komme der mere ofte. Et af dem er Chinatown. Når man går ind af den store farvestrålende port er det som at tråde ind i en anden verden, med lanterner i stedet for lygtepæle og duften af al den lækre mad der bliver lavet i de små gadeboder. Det er et stemningsfuldt sted hvor der altid er mange mennesker. Jeg glæder mig som sindsyg til jeg skal opleve det kinesiske nytår, med dragedans og trommer. Jeg ved ikke lige præcis hvornår det falder næste år, men det plejer at være i feb. Chinatown er et stort virvar af gadebode, restauranter, templer og forretninger der sælger stort set alt hvad hjertet begærer. Chinatown består af nogle hovedgader, men det er absolute sjovest at gå væk fra de store gader og lade sig fare vild i de små gyder.
Et andet sted hvor jeg også synes det er fantastisk at komme er black marked street eller Ameya yokocho. Det er en handelsgade med en masse boder der sælger alt muligt fisk og tang. Jeg har aldrig set så stort et udvalg af fisk, skaldyr og andet godt fra havet. Og så er der blæksprutter, fra de mindste baby blæksprutter til kæmpe stykker hvor man helst ikke vil vide hvor stor den egentlig var. Der var også en mand der stod og kogte og tilberedte tang og det stank noget så forfærtligt. Jeg elsker fisk, men er ikke så god til det med tang endnu, men det er helt sikkert et sted hvor jeg vil komme til at gøre mange indkøb. Angående navnet er der en grund til det hedder som det gør. Lige efter krigen, hvor der var mangel på alt var der meget sortebørshandel her og navnet har ligesom bare hængt ved den dag idag. Min mand kender området bedre end mig og ser derfor nok også ting jeg ikke ligger mærke til, men selv om mange japanere handler der dagligt er det et sted man skal passe på for det skulle være et område hvor den japanske mafia har en del at sige. Bl.a ville min mand ikke have at jeg tog billeder der eller gik med mit kamera fremme da det nemt ville kunne provokere de forkerte. Men jeg må sige jeg på ingen måde så eller mærkede noget ubehageligt mens vi var der, men det var selvføldig også i dagtimerne. Jeg sagde engang til min mand, jeg synes vi skulle have lejlighed der i nærheden, men jeg kunne også hurtigt se på hans ansigtsudtryk at det skulle vi ikke, men det er nok også godt nok vi ikke skal for udover mafiaen er der også hjemløse i en park der ligger bag ved gaden.
Et trejde sted jeg kan lide er Shibuya og Harajuku, det er et sted hvor ungdommen kommer og hvor de mere frie kommer i deres kostumer med gult eller lilla hår. Jeg har et meget specialt minde derfra. Vi er på stationen og pludselig ser jeg en person komme gående imod mig, tættere på kunne jeg se det var en mand pga adamsæblet. Men han var klædt i en lang sort kjole, sådan en blondekjole der ligner en brudekjole og med sorte støvler og en sort blondeparasol. Man kan ikke se hans ansigt for han har bandager på der får ham til at minde om Frankensteins brud. Jeg har tit tænkt på ham som han kommer gående der med ret ryg og hovedet holdt højt, som det mest normale. Hvis det havde været her i byen, ville folk nok have ment han var stukket af fra den lukkede afdeling. Men lige der hørte han hjemme lige så meget som alle os andre og det er det jeg godt kan lide, der er plads til at man kan og endnu vigtigere MÅ være anderledelse.
Der er mange andre steder jeg også godt kan lide men de her steder har virkelig gjort et indtryk på mig og jeg glæder mig til at skulle gense dem.