Odawara Slot.

Odawara by er indgangen til Hakone området hvis man kommer med tog. Det er her man skifter for at komme vidre med tog ned til eks. Ashi Søen der er hjertet af Hakone. Men inden man tager vidre så tag et smut op til Odawaras største attraktion, nemlig slottet. Det er et virkelig flot hvidkalket slot der ligger på toppen af en bakke omringet af en voldgrav og en park med masser af kirsebærblomster, iris og hortensiaer. Slottet er byens omdrejningspunkt. Her er festivaller flere gange om året bla. lanternefestival hvor lanternerne er dekoreret af  børn fra byens skoler. Om sommeren er der mikoshi optog gennem hele byen og ruten slutter i parken ved slottet hvor der er stillet telte op hvor man kan købe mad og drikke, mens man lytter til de forskellige holds sang og opmuntrende tilråb for de er ret tunge sådan nogle mikoshier, op til 200 kg og normalt er der da også 6-8 personer der bærer den af gangen. I det tidlige forår er parken dog fyldt op med mennesker der holder hanami, dvs picnic under kirsebærtræerne. 

Odawara Slot.
Der har lagt et slot i Odawara siden 1500-tallet. Slottet var under kontrol af Hojo klanen som var en af de mest magtfulde klaner på dette tidspunkt. De kontrolleret et område der går helt op til det der i dag er det moderne Tokyo. Men i 1590 blev slottet og Hojo klanen angrebet af Toyotomi Hideyoshi som besejrede Hojo klanen og tog både slottet og magten fra dem. Så det har været et sted af stor betydning og magt på denne tid.
I 1703 blev dele af slottet ødelagt i et jordskælv, men det meste blev genopbygget. I 1870 bliver dele af slottet pillet ned og solgt. Det var kun selve slottet der var tilbage. I 1960 påbegyndte man en omfattende genopbygning af stedet med hjælp af tegninger fra Edo perioden. Her genopbyggede man murene og de 3 porte der færer op til selve slottet og selve slottet blev også sat i stand og i dag står slottet som det ville have set ud på sin storhedstid. Selve slottet har 4 etager hvor der er udstillinger om dem der har boet, sværd og udrustninger og hvordan dagligdagen har været i og omkring slottet. På den øverste etage kan man gå ud og nyde udsigten ud over parken og Odawara by.
Odawara Slot er det tætteste slot på Tokyo, cirka 84 km fra Tokyo.

Jeg holder meget af Odawara Slot og jeg har efterhånden været der en del gange. Det er flot og vedligeholdt og de har virkelig gjort noget ud af at fortelle slottets historie. Det er langt fra alle slotte i Japan der gør det. Desuden indbyder parken rundt om slottet til hygge og afslapning og her er en ro der gør at man kan sidde ned og glemme man faktisk er midt i en støjende by. Så hvis du alligevel er på vej til Hakone for at nyde en af de mange varmekilder kan jeg kun anbefale at bruge et par timer på at besøge Odawara Slot inden du tager vidre. 

Kirsebærblomster i Yokohama.

Der findes masser af skønne steder i Yokohama hvor man kan opleve kirsebærblomsterne. Både i parker og langs floder. En af mineynglings parker er Sankeien som er en skøn park med gamle bygninger fra alle egne af Japan, en sø med masser af ænder, skildpadder og karper som man gerne må fodre. Desuden er der også en hal hvor man mod ekstra betaling kan opleve en japansk te-cermoni. Der er altid noget i Sankeien, hele året rundt. Men parken er nu smukkest når kirsebærblomsterne spejler sig i søen og om efteråret når alle træerne står med hver deres gylden farve. Her er også en lille restaurant hvor man kan spise soba nudler eller nyde et spyd med dango og grøn te. Sankeien er også et perfekt sted hvis man gerne vil have nogen billeder at nygifte i traditionel japansk brude kimono. Især i weekenden kan der være mange par der får taget billeder af en professional fotograf. Man må gerne tage billeder på afstand og uden at forstyre fotografens arbejde, da de ofte er hyret for 1 time og der skal nåes at tage forskellige billeder forskellige steder. Jeg kan få mange timer til at gå her. Selv om jeg har været her mange gange synes jeg, jeg kan blive ved med at finde nye vinkler der var anderledes end sidst jeg var her fordi det var en anden årstid eller lyset faldt på en anden måde eller nogen blomster er sprunget ud der ikke var der sidste gang jeg var der. Desuden er det også sjovt at fodre karperne. De er så grådige og kæmper og smider sig oven i hinanden for at få det her tørre brød man kan købe til 100 yen og give den. Ænderne holder sig lidt mere på afstand, men de er virkelig hurtig hvis man kaster noget ud til dem for at undgå at karperne tager det. Engang imellem kan en skildpadde også kaste sig ind i kampen med karperne om det tørre brød, men karperne er i stort flertal og de er store og fede så det er som regl altid dem der vinder. Men det er ret underholdende at fodre dem.

Er man heldig kan man også støde på en af de hvide traner i Sankeien. Jeg har været der så mange gange og efterhånden lært at de ikke er særlig fotogene. Man skal hvertfald skifte til en lense med kraftig zoom hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om at få et bare nogenlunde billede af dem, men sidst gang jeg var der var jeg så heldig at der var en enkelt trane der bare stod stille ved kanten af søen og ikke virkede synderligt irreteret over at folk tog billeder af den. Sikke et held, det har jeg aldrig oplevet at komme så tæt på uden at de flyver væk.

I Sankeien ligger der en pagode på en bakketop midt i parken. Går man herop har man et fantastisk udsyn ud over store dele af Yokohama. Længest i baggrunden kan man se de store kraner nede på havnen der læsser de store container skibe når de ligger til kaj.

Ookagawa Floden.

Med sine 14 km er Ookagawa den længeste flod der løber gennem Yokohama og der er ikke mindre end 80 broer der går over floden på sin lange strækning. Fra Minami-Ota station på Keikyu Linjen og op i nærheden til Sakuragicho station er der en strækning på omkring 3 km hvor der på hver side af floden står kirsebærtræer. Det er så dejligt et sted for en gå tur også selv om kirsebærblomsterne ikke er i blomst. Det meste af strækningen er nemlig bolig kvarter så her er ikke så vildt mange biler og man kan rigtig gå og nyde det uden at bekymre sig ret meget om at blive kørt ned bagfra.

Det er mest lejligheds komplekser der ligger i området, så man kan godt få en fornemmelse af det lidt mere hverdags agtige Japan langt fra turist områderne og hvor tæt folk i Japan egentlig bor. Men det er et rigtig hyggeligt område hvis man har brug for at komme lidt ned i tempo.

Kirsebærblomsterne blade farver floden lyserød. På det her tidspunkt var de først lige begyndt at simde kronbladene så man kan stadig se vandet. Jeg har set steder hvor der har lagt så mange blomsterblade på floden at man ikke kunne se vandet, kun det lyserøde dække.

Sankeien og Ookagawa floden er 2 steder hvor der er en ret stor koncentration af kirsebær træer og derfor vil der altid være mange mennesker i området når de blomstre. Men begge områder er også så store at det ikke føles overfyldt. Ved Ookagawa er der sat telte op hvorfra der sælges mad og drikkevare. Her kan det godt føles meget overfyldt, men så snart man kommer lidt væk fra disse områder er det ikke så slemt mere.
Det var så lidt om mine 2 ynglings steder i Yokohama hvor man kan opleve kirsebærblomsterne og det er da også disse 2 steder jeg først vil anbefale hvis man gerne vil opleve kirsebærblomsterne i Yokohama.

Izu-Kogen, tunnellen af kirsebærblomster.

Selv om jeg har forladt Japan for en stund og nyder det helt fantastiske påskevejr herhjemme i Danmark for første gang i 9 år så synes jeg ikke I skal snydes for nogle flere anbefalingsværdig steder at se på kirsebærblomster hjemme i Japan. Selv om de nu er afblomstret i Kanto området kan man stadig se dem oppe i det nordlige Japan, i Tohoku området. Jeg tror stadig det er lidt for tidligt på Hokkaido, men om et par uger eller 3 så er det nok ved at passe.

Jeg holder meget af halvøen der hedder Izu, af flere forskellige grunde. Her er smukt, der er mange gode onsen ( spa/varmekilder ), maden er virkelig lækker især hvis man er til fisk og skaldyr og naturen er helt enestående i dette område. Hele Izu halvøen er en såkaldt Geo-park. Hele området er skabt af undersøiske vulkaner der ved udbrud har skubbet landjord op for millioner af år siden og derved har skabt det der i dag er Izu-halvøen. Det giver nogen områder med helt fantastiske klippeformationer, især i kystområderne. Og for et natur og udendørs menneske som jeg kan det næsten ikke blive bedre. Desuden er det nemt og hurtigt at nå derned fra Yokohama. Vi tog Super Odoriko som er et ekspres tog der ikke stopper mellem Yokohama og Atami, så det tog kun lidt over 1 time at nå til Izu-Kogen. Super Odoriko kører helt ned til Shimoda der ligger i det sydlige Izu. Men vores stop og langt de fleste andre passagere var altså Izu-Kogen. For her næsten lige uden for stationen ligger en 3 km lang strækning med store gamle kirsebærtræer på begge side af vejen. Træerne er så store at de danner en tunnel langs vejen. Stedet er kendt over hele Izu-halvøen og folk kommer langvejs fra i de dage træerne står i blomst. Det er et meget idyllisk sted. Selve byen er ikke ret stor så vejen hvor træerne står er hovedvejen gennem byen omringet at et boligkvarter. 

Izu-Kogen er mest kendt for sine resort hoteller og sommerhuse ejet af de rige i Tokyo der kommer her når heden bliver for meget om sommeren. Desuden er der et bamse museum ( jeg har aldrig besøgt det ) som skulle være ret populært hvis man rejser med børn. Og så er der Jogasaki kysten som er et af de her fantastiske steder hvor man virkelig kan se hvordan klipperne er skubbet op af vulkanudbrudene for millioner af år siden. Det er et virkelig dejligt sted at gå ture og nyde havet og klipperne som man kan gå rundt på, men husk solidt fodtøj til det formål. Første gang jeg kom der havde jeg sandaler på og det var SÅ upraktisk. 

Jeg har i forvejen mange grunde til hvorfor jeg holder meget af Izu og nu har jeg fundet endnu en. Kirsebær tunnellen i Izu-Kogen.

Omiya Shrine og park.

Hvert år når kirsebærblomsterne springer ud forsøger min mand og jeg altid at finde et sted hvor vi ikke før har været når netop kirsebærblomsterne springer ud. Det bliver selvfølgelig sværer for hvert år og vi må længere og længere væk. I år var et af de steder vi tog her Omiya i Saitama. Jeg har en gang før besøgt Omiya Shrine, men det var om sommeren hvor der ingen kirsebærblomster var og for min mand var det første gang. Omiya er en af de store byer i Saitama hvor der bor mange mennesker der hver dag tager toget ind til Tokyo for at gå på arbejde. Så det er en by der er nem at nå til for der kører flere toglinjer mellem Omiya og Tokyo. 

Omiya Shrine ligger omkring 15-20 minutters gåtur fra stationen. Omiya Shrine hedder i virkeligheden Musashi Ichinomiya Hikawa Jinja, men da det er et rret langt navn kaldes det i daglig tale bare for Omiya Shrine. Det første der møder en er den store røde torii der står ved starten af en lang allé. Derefter kommer man ind til et mindre område hvor der ligger en admistrations bygning og nogle mindre shrines og hvor man vasker sine hænder inden man går op til hovedbygningen. For at komme op til hovedbygning skal man over en rød bro der går over en sø. Søen var ved at blive rengjort da vi var der, så den var helt tømt for vand undtaget i et lille hjørne hvor der var et par skildpadder der virkelig så ud til at savne deres sø. 

 Man kommer nu op til indgangen til hvoedbygningen. Den store røde Roumon som betyder port på japansk. Nogen gange kaldes de også for Shinmon, men det er forskelligt fra shrine til shrine. Jeg har altid fundet disse røde porte imponerende. Det er et virkelig flot bygningsværk lavet i træ ofte uden brug af søm eller skruer. Indenfor ligger selve hovedbygningen hvor folk beder, skriver ønsker på en såkaldt Ema som er en lille træplade man hænger op efter man har skrevet på den, køber alle mulige former for lykke amuletter eller køber omikuji. Omikuji er små pakker af sirlig foldet papir hvor på der står skrevet hvordan ens år vil blive. Især omkring nytår er det meget populært at købe omikuji. Hvis man trækker en omikuji med dårligt held på binder man den på en snor og efterlader den i shrinet i håb om at når den så bliver bærndt af munkene vil det dårlige held forsvinde.

Omiya Shrine kan dateres helt tilbage til år 473 og det er et af de store og vigtige shrine i Kanto området. Det er et meget populært udflygte sted da der i parken ved siden af er en lille zoo. Især om foråret når kirsebærblomsterne er i fuld flor valfarter folk til området fordi stort set alle træerne i parken er kirsebær træer og der er omkring 1000 træer.

 Omikuji med dårlig held.

Første gang jeg så det her havde jeg når sat mig ned på numsen. Jeg synes det var en yderst mærkelig ting at gøre, men det er faktisk meget normalt her i Japan. Nogle shrines tilbyder at man kan få sin bil renset åndeligt / fjernet dårlig karma eks hvis man har været involveret i en ulykke eller har fået ny bil og man ikke vil have der sker noget med den. Jeg kunne slet slet ikke sætte mig ind i den tankegang da jeg lige var flyttet herud. Jeg synes det var lidt for langt ud at bruge penge på sådan noget. I dag ser jeg det som en meget normal ting, selv om jeg inderst inde ikke rigtig tror på det 😉😉😉

Vi var der på en overskye dag og det var heller ikke særlig varmt, kun omkring 10 grader. Jeg var derfor noget overrasket over hvor mange der trods det havldårlig vejr stadig holdt Hanami  eller picnic under kirsebærtræerne. Men der var fyldt af mennesker alle vegne. Personligt synes jeg det var lidt for koldt til at sidde udenfor og spise. Desuden blæste det en del så det var stort set umuligt at undgå at få sand i maden. Jeg holder meget af at gå ture hvor der er mange kirsebær blomster, men de her picnic har jeg aldrig rigtig synes meget om.

Alle steder hvor der er mange kirsebær træer og folk samles for at holde hanami er der også endeløse rækker af madboder der sælger at fra yakisoba, takoyaki, okonomiyaki til kandiseret frugt. Selv om det dufter godt køber jeg aldrig noget ved sådan boder. Jeg stoler bare ikke helt på hygiejnen og så er jeg også nået skeptisk over for den måde maden bliver opbevaret på inden den tilberedes. Den ligger bare fremme i store poser og hvis det er dage hvor det er lunt og solen er fremme skal der ikke mange timer til inden det kan fremkalde en alvorlig omgang dårlig mave. Så jeg springer som regel over. Man er jo ikke smørrebrødsjomfru for ingenting.

Jeg kan varmt anbefale at besøge Omiya på en 1-dags tur hvis man er på ferie i Tokyo. Ud over Omiya Shrine er der også et tog museum i byen. Jeg har aldrig selv besøgt dette museum, men jeg har kun hørt godt om det, især hvis man rejser med børn. Det er også i Omiya at man finder Bonsai Village. Det er en samlign af store huse hvor ejerne har stor interesse i at dyrke bonsaier og har åbnet sit hjem for gæster. Hvis man er interesseret i have og træer er det et virkelig interesant sted at besøge. Jeg har selv besøgt flere af medlemmerne i Bonsai Village og nogen af dem har en virkelig imponeret samling af flotte bonsai træer. Nogen er kun til udstilling, mens andre sælges. Der er også et Bonsai Kunst Museum som er værd at besøgt. De har udstillinger og konferancer om alt inden for bonsai verden. 

Omiya kan nåes på under 30 minutter fra Tokyo og der er flere tog linjer der kører til Omiya station uden at man behøves at skifte tog.