Vandfald og vulkaner i Nagano.

Den hede sommer med sin høje luftfugtighed har for længst gjort sit indtog her i Japan og det samme har regnsæsonen der i øjeblikket skaber enorme problemer og farlige situationer for det hårdt prøvede folk på Kyushu, hvor de har fået det der svare til cirka 6 mdr. nedbør på et par dage og det ser desværre ikke ud til at regnen slipper sit tag over Kyushu helt endnu. Med andre ord så er det en desværre typisk japansk sommer med store mængder regn og tyfoner der kommer tidligere og tidligere for hvert år.

Men inden det blev alt for varmt og det stadig var til at holde ud at være udendørs tog min mand og jeg på en lille tur til Nagano. Det vil sige vores endemål var Gunma, men vi havde valgt den nordlige del og for at komme derop skulle vi gennem Nagano for vi kørte nemlig i vores egen bil. Og så var det jo meget nærliggende at stoppe, så sådan blev det når man har en kone ( mig ) der ikke kan få nok af vandfald. Og første stop var selvfølgelig også et vandfald, nærmere betegnet det der hedder Shiraito No Taki i nærheden af byen Karuizawa. Vandfaldet ligger ude i skoven men der er gode parkeringsmuligheder og efter cirka 5 minutters gåtur er man fremme.

Selve vandfaldet er kun 3 meter højt, men det der gør det specielt er at det er omkring 70 meter langt.

Shiraito No Taki betyder Vandfaldet med de hvide tråde og jeg kan egentlig godt forstå navnet for når man står og kigger på det ligner det faktisk hvide tråde der flyder. Det er meget eventyrligt at stå og kigge på vil jeg sige. Man kan godt fornemme det er sådan et sted feer ville bo i de små huler og uddybninger bag ved vandfaldet, men der bor i virkeligheden nok mest insekter og edderkopper.

Men eventyragtig og smukt var det på en tidlig sommerdag hvor alting var frisk og grønt.

Selv om det ikke tager mere end 10 minutter at besøge for der er ikke noget ud over vandfaldet og et par lokale souvenir butikker kan jeg godt anbefale at man stopper og kiger forbi hvis man er i området og er vild med naturoplevelser.

 Frisk og grøn skovvej midt uden i Naganos bjerge.

 Efter 5 minutters gåtur kan man se vandfaldet.

 Jeg stod og tænkte på at det må se helt fantastisk ud 

om efteråret når farverne skifter eller om vinteren 

med sne og istapper.

Næste stop i Nagano var ved et bjerg der hedder Asama. Det er en vulkan ( 2560 meter ) og den er stadig aktiv. Den har ikke været et egentlig udbrud siden 2009 og det blev betegnet som et mindre udbrud af aske og sten der blev kastede op til 2 km op i luften og selv om Tokyo ligger 145 km væk blev der reporteret om askeregn i områder af Tokyo. 

Det der er interessant ved området er den park der ligger omkring bjerget. I 1783 var der et kæmpe udbrud der varede i flere uger og det har skabt et område af kæmpe vulkansten rundt om Asama.

Det er blevet omdannet til en park der hedder Onioshidashi Park. 

Det er virkelig fasinerende at gå rundt i de her vulkansten, sten er det jo ikke engang, det er nærmeste klipper og store stenformationer der er smeltet sammen af den lava Asama sprøjtede ud under udbrudet. Men man kan gå rundt i området når der ikke er fare for udbrud og man kan også vandre op på Asama op til selve krateret. Men da det er en ret aktiv vulkan bliver den overvågede døgnet rundt, året rundt og i tilfælde af for højt niveau af giftige gasser er der lukket for adgang til selve bjerget. Der var lukket da vi var der og vi kunne forstå at det havde der været i et stykke tid ( siden 2015 ) så vi kunne kun gå rundt i selve parken omkring Asama. Jeg ville ellers så gerne have være kørt op til parkeringspladsen på bjerget og gået det sidste stykke op til selve krateret, men det må blive en anden god gang. Men det var bestemt også en oplevelse at gå rundt i parken.

Min mand og jeg gik og snakkede om at selv om det var virkelig fasinerende at gå rundt i området, så var det også lidt uhyggeligt når man tænker på hvilken kræfter der har skabt det her landskab af sten og lave. Naturens kræfter er bestemt ikke noget man skal tage let på.

Vejret var begyndt at trække sammen og det betød at vi slet ikke kunne se Asama, hun var helt tildækket i tunge grå skyer, så jeg har slet ikke et billede af hvordan hun ser ud. Men du kan se andres billeder her

 https://www.google.co.jp/search?q=mount+asama+japan&safe=off&sa=X&tbm=isch&tbo=u&source=univ&ved=0ahUKEwi8_6vwnffUAhUIPrwKHWALBPQQsAQIWA&biw=1920&bih=950#imgrc=_

Da vi nærmede os udgangen efter at have gået rundt i et par timer begyndte det at småregne og inden vi nåede ned til parkeringspladsen havde himlen åbnet for de helt store sluser så vi blev enig om at sætte kursen mod Gunma og Kusatsu hvor vi havde lejet et værelse på et af de mange onsen som byen er så berømt for.

Der er i øvrigt også et vulkan museum i Onishidashi Park, men det er altid lukket om torsdagen og gæt hvilken dag vi var det. Dårlig planlægning fra vores side, vi burde have tjekket det bedre og besøgt stedet om fredagen på hjemvejen i stedet for, men nu har jeg da en undskyldning for at vende tilbage.

Jigokudani-yaenkoen -- Sneabe parken.

Vi kunne selvføldig ikke være i Nagano uden at skulle en tur op til sneaberne oppe i bjergene. Der er et sted lidt uden for Nagano by, hvor sneaberne kommer ned fra de høje bjerge for især om vinteren at bade i de varme kilder. Det er nu blevet en park og det er en stor turist attraktion, at komme op og se de vilde aber og se dem tage spa bad om vinteren.
Aberne er blevet vandt til mennesker, men man skal stadig huske på at det er vilde dyr og at man er der på deres premisser, det er jo deres hjem og vi mennesker er kun gæster. Jeg har da også min lange lense på deroppe, så jeg ikke skulle for tæt på, ikke at jeg virkelig gerne ville, men aber ser det som fjendtligt især hvis man stiger dem i øjnene og det kan få dem til at angribe. Jeg har aldrig hørt om at de har angrebet mennesker deroppe, for de plejer nu at være hurtig nok til at flytte sig, når aberne kommer løbende og desuden kan deres skrig når de løber efter hinanden godt virke lidt skrammende.
Men de er bare så søde og hvis jeg fik lov kunne jeg sidde i dagevis bare og studere dem og tage billeder, for de gør virkelig mange sjove ting. Deres ynglings beskæftigelse er at sidde og lede efter lus på hinanden og ellers give hinanden pelspleje.
Stedet har et live web kamera, som er rettet mod varmekilden hvor de tager spa, så selv hjemme i Yokohama kan jeg sidde og følge deres spilopper på computeren. Linket er her, men vær lige opmærksom på at der er 8 timers tidsforskel mellem Japan og Danmark og da der jo ingen lys er deroppe om natten er billedet bare sort. Når klokken er 12.00 her i Danmark er den 20.00 i Japan.
http://www.jigokudani-yaenkoen.co.jp/english/html/top_e.htm

Krysantemum.

En ting man også finder i mange forskellige størrelser og varianter om efteråret er krysantemummer. Det alt fra små mini bonsai træer til 1 blomst så stor som to hænder.
Mange tror fejlagtigt at kirsebær blomsten er Japans national blomst, men det er den ikke. Kirsebær blomster er Japans national træ, men krysantemum er der i mod Japans national blomst og det er den fordi Kejserens sejl er en guld krysantemum.
Første gang jeg besøgt Japan og da jeg boede derude i starten var jeg meget forvirret over det her med sejl og hvilket der tilhøre hvilken klan, det er jeg i øvrigt stadig for der er virkelig mange forskellige. Men jeg har efterhånden også lært at det har noget med stedets historie og hvilket shogun det har tilhørt i tidernes morgen. Men det må blive et andet indlæg for sig selv senere, for det kan godt blive en lang historie. Men der er et sejl jeg med sikkerhed kan genkende hvor end jeg færdes i Japan og det er Kejserens guld krysantemum.

Matsumoto Slot.

I starten af november var jeg en tur i Nagano sammen med min mand. Vi plejer altid at tage en lille efterårs tur, inden jeg rejser hjem til Danmark, for at fejre jul sammen med min familie.
Jeg havde selv valgt at jeg igen ville til Nagano, for jeg er i den grad faldet for området og bjergene, der går under navnet De Japanske Alper.
Desværre var vi rigtig uheldig med vejret, for det regnede det meste af tiden, så jeg havde svært ved at komme ud og få taget nogle billeder.
Jeg var dog så heldig at der var opholds vejr, mens vi var ved Matsumoto slot, så der fik jeg nogle gode billeder fra.
Matsumoto slot ligger sydvest fra Nagano by, men det tager ikke ret meget mere end 1 time at køre derned i bil.
Slottet kan dateres tilbage til den periode i japansk historie der hedder Sengoku som er fra cirka 1467-1573. Slottes er også kendt som Krage Slottet, fordi det er sort og taget kan minde og udspredte vinger.
Det er oprindeligt bygget som et fort, der hed Fukashi slot, men fik senere det navn det har i dag.
Slottet her er et af de bedst bevaret i Japan og meget af det står stadig i sin oprindelig stand. Der er et museum på de 2 første etager, der fortæller om slottet og livet i og omkring stedet da det blev brugt. På 3. og 4. etage er der ikke noget, men det er værd at tage turen op til 5. etage, som også er toppen, for der er den mest fantastiske udsigt over Matsumoto by og bjergene i baggrunden. For slet ikke at tale om parken rundet om slottet, der stod i de smukkeste gyldne efterårs farves.
Jeg har et lidt ambivalent forhold til japanske slotte. De er så flotte at kigge på når man ser dem ude fra, men indvendig er der som regel ikke det helt store at komme efter. Jeg bruger faktisk mere tid på at gå rundt uden for end inden for. En anden ting er at mange af slottene i Japan er blevet restaureret og det på en måde der slette ikke passer til stilen. Det er slottet i Kumamoto et rigtig godt eksempel på. Jeg besøgte stedet for et par år siden og det var helt fantastisk set udefra, men da vi kom ind fik jeg et mindre chok, for det var renoveret så det var så ny modernet at det næsten var synd. Der var sat computere op og alt var så nyt, skinnende og blank poleret at jeg slet ikke kunne fornemme at det faktisk var flere 100 år gammelt. Det havde mistede sin charme indendørs og jeg kunne slet ikke se samuraierne engang skulle have gået rundt der. Sjælen og charmen var blevet renoveret væk.
Jeg kan udmærket godt forstå de er nødt til at renovere og vedligeholde, hvis det skal blive ved med at bestå, men man kan godt renovere, så man er tro mod det man renovere og bevare den oprindelige stil. Så måske i fremtiden skal jeg holde mig til kun at se dem udefra, så jeg ikke bliver så skuffet over det indvendige.

Naena Vandfaldet.

På grænsen mellem Nagano præfekter og Niigata præfekter ligger Naena vandfaldet, det er 55m højt. Og med lidt hiking kan man faktisk komme ret tæt på. Selvføldig er der den obligatoriske udkigs bro, men fortsætter man forbi broen og af de meget smalde stiger, kan man få en endnu bedre udsigt.
Vælger man at gå forbi broen som vi gjore, kan jeg kun anbefale at man har ordnelige hiking støvler på ellers glider man nemt, men også fordi det er virkelig meget ujævnt og nogle steder er der sten og rødder man går på. Jeg havde kun kondisko på, med det resultat at jeg var ved at sætte mig op til flere gange. Men det var helt klart det værd. Heldigvis er der mange kraftige grene at gribe fat i.Heldigvis tager det ikke ret meget mere end 20 minutter at hike derop, så selv for nybegyndere er det meget overkommeligt.

Lidt flere efterårsbilleder.

Pas på bjørnene. Disse skilte så vi mange steder, for der er vilde bjørne i Japan og der er mange af dem. Især i bjergområderne, det er brune og sorte bjørne. Når  vi gik rundt oppe i highlandet mødte vi tit folk der havde en lille klokke spændt fast på tasken eller i et bælte. Det er for at advare bjørnen om man er på vej og for at skræmme den væk. Noget af det mest farligeste er at overraske en bjørn, for den vil angribe dig af ren og skær forskrækkelse, så derfor hvis man går langt op i bjergene er det godt at have en klokke, så man kan undgå et møde med en af slagsen. Hvor meget det rent fantisk hjælper, vil jeg lade stå hen i det  uvisse.
Jeg synes ikke man høre særlig tit om at en bjørn har angrebet et menneske. Nogle gange er der dog en nyhed om at en bjørn har forvildet sig ned fra bjergene og er taget en tur i byen.
Et par dage før vi tog til Nagano, var der en bjørn der havde forvildet sig ned på tog stationen i Nagano og i de tidlige morgentimer var set luske rundt ude på sporene.
Når det sker bliver der tilkaldt en jæger som kommer ud og skyder den. Det kan jeg blive noget så hidsig over, for jeg forstår ikke hvorfor de skal dræbe den, hvorfor kan de ikke bare skyde den med en bedøvende pil og køre den op i bjergene igen og slip den løs. Jeg synes der er synd.
Men vi mødte ingen bjørne på vores tur, selv om jeg nu gerne ville have set bare en lille en.

Efterårsfarver

Så kom efteråret også til Japan. Vi har i den forbindelse været en tur i Nagano, hvor vi har været oppe i bjergene, hvor vi har kunne nyde det hele i fuld udstrækning.
Vi tilbraget en hel del tid i noget der hedder Shiga Kogen Highland, som ligger oppe i bjergene cirka 1 times kørsel fra Nagano by.
Det var bare så stor en oplevelse at køre rundt oppe i bjergene og den ene bjergskråning efter den anden er dækket af træer i gule, røde og brune farver.
Det blev så ikke bedre af at i de dage hvor vi var der var vejret perfekt, næsten for perfekt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og himlen var så blå, det næsten var for godt til at være sandt. Vi havde været noget nervøse for om vi i  det hele taget ville være i stand til at komme ud og tage billeder for vejret er meget omskiftligt i bjergene, men det var overhovedet ikke noget problem.
Jeg kan ikke rigtig bestemme mig for hvilken årstid jeg bedst kan lide. Foråret med sine kirsebærtræer i fuld flor er et syn for gude, der kan få tårene frem i selv det mest koldhjertet menneske.
Men efteråret med sine gyldne farver der glimter i solen.............................er bare helt ubeskrivligt. Jeg kan virkelig godt forstå at mange japanere heller end gerne vil rejse rundt i deres eget land frem for at tage til udlandet, for man kan jo finde alt her i landet.
Pulserende storbyer badet i neonlys kontra freden og roen oppe i bjergene. Mange kender nok bedst Japan for Tokyo, Kyoto og kirsebærtræerne, men der er bare så meget andet hvis man tager lidt væk fra tourist områderne. En by som Nagano, der ligger i bjergene har faktisk nogle af verdens bedste ski sports steder.
Der er nok ikke mange der forbinder Japan med et sted man tager hen at stå på ski, men det er så forkert.
Der er 100 procent sne garenti, hvis man tager til nord og vest Japan. Og det er ikke bare 1 eller 2 meter, nogen steder er det op til 10 meter. og sæsonen starter gerne her i oktober-november og vare hen til marts mdr. Og når man så har stået på ski hele dagen, kan man om aften slappe af i en af de mange naturlige kilder og spa, som ligger som perler på en snor.
Nu har jeg efterhånden boet herude i 2 år og jeg bliver kun mere og mere begejstret for landet, men selvføldig savner jeg også Danmark en gang imellem, for der er dog nogle ting Japan ikke har.