Translate

lørdag den 24. september 2011

Oprydning efter tyfonen Roke.

Morgen efter tyfonen, mange paraplyer hænger til tørre, hvis de har været så heldige at overleve og ikke er gået i stykker.

Selv mindre buske fik sig en flyvetur.

Udover nedfaldne grene lå der også ødelagte paraplyer alle vejne. Paraplyer må være japanernes ynglingseje. Både når det regner og hvis solen skinner skarpt går folk under en paraply.

Dette billede er fra parken overfor min skole, normalt går der 1 måske 2 personer derinde og holder pænt og rent, men denne morgen var de nok mindst 10 og 2 mindre traktorer med lad og der var godt brug for dem med alt det der var blæst omkuld. Du kan klikke på billede for at få en større version, så kan du også bedre fornemme hvor stor denne gren er og der er kun 1 gren og man kan se hvor det er den er knækket fra.

Jo der var godt gang i den den aften, jeg synes det værste tidspunkt var fra omkring 17.30 til omkring 20.30. Nogle gange kom der så stærke vindstød at det føltes som om der var et mindre jordskælv. Det værste var dog da der begyndte at komme vand ind i lejligheder fra dørene ud til altanen. Men siden torsdag morgen efter tyfonen havde forladt os igen har der bare været det skønneste vejr.

Solen skinner og himlen er blå. Igår var helligdag her i Japan, det var første officelle efterårsdag. Man kan godt mærke vejret har skiftet, det bedste er der er ingen luftfugtighed mere. Om aften bliver det køligt omkring 20 grader, det føles koldt fordi man er blevet vant til 30 grader eller mere næsten døgnet rundt.

Vi bruger heller ikke aircondition mere, endelig kan vi igen have altan dørene åben, både i køkknet
og i soveværelset så der bliver lidt gennemtræk. Det er bare fantastisk at kunne få frisk luft ind igen istedet for at sidde bag lukkede døre og nedrullet gardiner og have airconditionen tændt, det er bare bedre med frisk luft.

Nu kan det godt være du tror jeg lyver, men det er rigtig for jeg har set billederne i nyhederne, men den første sne er også faldet, på toppen af Fuji-san altså, men det er jo også 3776 meter højt, så der er jo også et pænt stykke op.

På onsdag rejser vi til Hokkido sammen med svigerfar, jeg glæder mig helt ustyrligt. 3 dage med masser af oplevelser, så der bliver en masse billeder og historier når vi kommer hjem.

onsdag den 21. september 2011

Timeout

Nu er der jo ikke nogen der skal tro at bare fordi tyfonen er drevet vidre at det så er over. Omkring kl 20.45 gik strømmen, der var bel ragende mørkt over det hele. Jeg gik ud på altanen og kunne se at det var flere blokker der nu var uden strøm. Der er egentlig ikke ret meget man kan give sig til når man ingen strøm har andet end bare at sidde der med sin lommelygte og håbe på strømmen kommer igen, det gjore den heldigvis i løbet af 10 til 15 minutter.
Klokken 22.30 lige da jeg var på vej i seng kom jordskælvet så. Det målte 5,3 på richterskalaen og et var indland så der er ingen fare for tsunami, men fordi jorden er meget våd af regnen fra tyfonen er der nu større risiko for jordskred.
Nu tror jeg helt ærlig nok der bare skal være timeout for idag.
Hvad mere kan man forlange på en og samme dag, tyfon, blackout, jordskælv, TIMEOUT NU.

Over for os, for denne gang.

Jeg tror det værste er over nu, vinden lyder ikke som den gjore for en time eller to siden. Alle vinduerne er intakte, men der kommer vand ind i vores lejlighed under altandøren både i køkknet og i stuen, så der ligger karklude og viskestykker hele vejen hen.
Togene er begyndt at køre igen, men der er mange mennesker der er strandet på stationer rundt omkring. På Shibuya station oppe i Tkoyo er der 3 timers venten på at kan komme med en bus, men nu togene kører igen håber de på det vil dæmme op for de lange køer ved busser og taxaer. Mange havde helt givet op at kunne komme med offentlig transport og er begyndt at gå hjem, ligesom mange gjore den dag i marts.
Mange træer er også væltet rundt omkring, der var et træ der var landet på en taxa, men heldigvis ikke der hvor chaufføren sad med over baggagerummet og bagsædet.
Tyfonen fortsætter nu nord på op til katestrofe områderne. Jeg håber ikke det forvolder mere skade på Fukushima Daiishi, jeg synes de har lidt nok deroppe, så hvis den bare kunne blæse vest over i stedet for nord over, ville det nok være en hel del bedre.
Tyfonen er blevet opgraderet, den er nu på 960 hPa, det gør den lige så kraftig som Irene, der ramte NY.
Det er virkelig ikke Japans år i år. Først jordskælvet, så atomulykken og den sidste tid nogle af de mest kraftige og ødelæggende tyfoner Japan har haft i 20 år, hvad mon det næste bliver????

Tyfonen kommer.

Jeg optog denne video kl 12.20. Bare en time tidligere var der fuldstændig vindstille. Det regner og har gjort det lige siden men vinden er blevet meget mere kraftig og der flyver ting rundt folk ikke har nået at tage ind. Det jeg er mest nervøs for er at noget skal ramme ruden og slå den i stykker. De har lige meddelt at Kanagawa hvor vi bor nu er i det centrum der er kraftigst og det vil nok vare et par timer. Tyfonen er på 955 hPa, til sammenligning var Irene der ramte NY for lidt over 1 mdr på 960 hPa.

Lige ved og næsten nu.

Er du så færdig det blæser udenfor, det er godt nok vildt og det bliver værre endnu. For slet ikke at tale om hvor meget det regner, bare alene natten igennem fik vi 400 mm regn, jeg ved slet ikke hvad den er oppe på nu, men nok et par 100 mere. Japanske meteologer siger det værste tidspunkt bliver fra sidst på eftermiddagen til midt på aften.
Alle toge er holdt op med at køre, min mand bliver ikke så glad når han våger og finder ud af dette, for så kan han ikke komme på arbejde.
I Nagoya er 80.000 mennesker blevet beordret evakueret og 1.000.000 står parat til at blive evakueret hvis det bliver nødvendigt.
Der er fortsat ingen evakuerings alarm for vores område, men det kan jo nå at komme endnu.
Lufthavnene er også lukket ned nu, både Haneda og Narita.
Skolen der ligger ved siden af hvor vi bor er blevet lukket og alle skulle tage direkte hjem, jeg mødte nogle af børnene da jeg lige var nede i døgneren efter et par fornødenhedder og måtte stå i kø sammen med dem for at undgå at skulle ud i regnen. Fra vores lejlighed kan man gå ned i døgneren uden at blive våd fordi der enten er korridore eller tag hele vejen, men sådan som det blæser lige nu kan man nu heller ikke styre en paraply.
Skriver lidt sener på aften hvordan det går, hvis vi altså stadig har strøm til den tid.

tirsdag den 20. september 2011

Ingen vej uden om.

Så er der tyfon alarm igen. Indtil vidre har vi været heldig og har kunne undgå at blive direkte ramt, men denne gang ser vi ikke ud til at være så heldig. Den vil ramme os engang i morgen aften, men det regner allerede kraftigt. Lige nu er der opholdsvejr, men det regnede kraftigt her i eftermiddags.
For 2 uger siden var der også en kraftig tyfon der raserede store dele nede syd på, hvorefter den fortsatte ud i det japanske hav. Det er allerede slemt dernede igen nu og det er denne tyfon der vil fortsætte op over landet der vil ramme os i morgen.
I Nagoya, cirka 2 timer syd-vest fra her hvor vi bor, er 1 millioner ud af byens 2,2 millioner mennesker i evakuerings alarm og har fået at vide de skal pakke vigtige egendele og være klar til at evakuere hvis floden går over sine bredder.
Her i Yokohama er der ingen evakuerings alarm, med der er allerede advarret mod kraftig og meget regn. Der er en mindre flod her i Yokohama, men jeg ved ikke på nuværende tidspunkt hvad risikoen er for at den evt. kan gå over sine bredder, hvis den gør kan det blive et stort problem for den ligger næsten lige op at Yokohama station og hvis der kommer for meget vand derned vil al tog transport blive indstillet.
Jeg ved dog at der er mere bekymring om den noget større flod der udgør grænsen mellem Yokohama og Kawasaki, for hvis den går over sine bredder kan det også blive noget af en omgang.
Vi er relativ sikker her hvor vi bor, der er ingen floder i nærheden og vi bor på en bakketop, det der kan være vores største fare er flyvende genstande der kan smaddre vinduerne.
Vi har allerede taget alt ind fra altanen, så der ikke er noget der kan flyve ud over, så nu er der igen ikke så meget andet at gøre end at vente og følge med i nyhederne og håbe på at eftersom den nu er inde over land vil tabe pusten. Fortsættelse følger.

søndag den 11. september 2011

Mindedag.

Idag er store mindedag, idag er det 6 mdr siden det store jordskælv ramte her i Japan, det er blevet mindet mange steder især i de områder der blev hårdest ramt.
Idag er det også 10 år siden 2 fly fløj ind i World Trade Center og ændrede verden for altid og for alvor gjorde os opmærksom på at uanset hvor vi befinder os vil vi aldrig være sikker.
Her i Japan bliver begge begivenheder mindet, men selvføldig nok mest offerne for jordskælvet og tsunamien.
Jeg sad og læste nogle kommentare inde på TV2 facebook side på spørgsmålet om hvordan denne dag har ændret dit liv og jeg blev virkelig vred over nogle af de kommentare der kom, nogle mente det var USA egen skyld og de fortjente det der skete, andre var bare trætte af at de brugte en hel dag på at sende fra mindehøjtidligheden og kan ikke forstå hvorfor vi skal blive ved med at mindes denne dag.
Vi skal blive ved med at mindes sådan nogle dage og dem der har brug for det skal have ret til at mindes og ære dem de mistede.
Med mindre man selv har prøvet at gennemleve sådan en form for katestrofe, vil man aldrig kunne forstå de følelser af frygt og usikkerhed man gennemlever.
Da de to fly fløj ind i Tårnene var så syrrealistisk og uvirkeligt og uanset om man vil det eller ej har det ændret en for det ændrede så meget i hele verden.
Så lad amerikanerne have deres mindedag, de har brug for det.
Det er 10 år siden, men selv for mig kan jeg huske det som det var igår. Man kommer vidre med livet, det tager sin tid, men det gør man rent faktisk.
Jeg mener for at have en fremtid må man også huske fortiden og lære af den, ellers ser det meget sort ud.
Både mig og min mand har mindes jordskælvet idag, ikke på nogen special måde, men vi gik hele tiden og holdt øje med klokken, vi sad faktisk på en restaurant og spiste kl 14.46 og på det tidspunkt sad vi bare stille og kiggede på hinanden og var dybt taknemlig over at vi kunne sidde der idag.
Jeg har gjort mig mange tanker i løbet af dagen, det ved jeg vi begge har, min mand har mange amerikanske venner eftersom han har boet 3 år i Californien så mange tanker er også gået over Stillehavet idag.
Her i Japan går livet også stille og roligt vidre, der er begyndt at være længere mellem efterskælvene, nu mærker vi dem kun et par gange om mdr. . I starten var jeg ikke så glad for det, for nu var jeg jo blevet vant til dem et par gange om ugen, så da der begyndte at blive længre mellem dem begyndte jeg jo straks at ane uråd. Min mand har dog fået mig forsikkret om at det er fordi det er faldet mere til ro og det er blevet mere normalt. Før det store jordskælv var det også kun et par gange om mdr.
Mange af dem der boede i evakueringscentre har fået et midlertidligt hjem og stort set alle centrene er lukket ned nu. Stort set de eneste der stadig bor i centre er dem fra Fukushima, der ikke kan vende hjem pga for høj radioaktiv i jorden og fordi de har boet inden for den sikkerhedszone der nu er omkring Fukushima Daishi.
Hvad angår Fukushima værket går det fremad, det går langsomt med fremad og de følger og holder den køreplan for nedlukning af værket der er blevet udarbejdet.
Der er stadig lidt under 5000 personer der ikke er blevet fundet og nok desværre heller aldrig bliver det eftersom de er blevet ført ud i havet da det trak sig tilbage.
Katestrofen for 6 mdr. siden er den 4. største naturkatestrofe i verden og alt det der fuldte efter gjorde det ikke nemmere eller mindre forfærteligt.
Men som sagt, man kommer vidre uanset om man bor i New York eller Japan, men på dage som i dag er det nødvendigt at stoppe op og mindes og værdsætte hvor heldig man er og det man har, for selv om man ikke er millionær og ejer alverden, så har man stadig det mest værdifulde man nogensinde kommer til at eje, nemlig selve livet.

mandag den 5. september 2011

Tyfon katastrofe.

I weekenden var der en meget ødelæggende tyfon inde over Japan, det var især området nede omkring Osaka der blev hårdt ramt. Der har været extrem kraftig regn og mudder og jordskred, mange mindre byer har mistede forbindelsen til omverden fordi vejene er spæret af mudder.
Nogle af de billeder man ser dernede fra kunne lige så godt have været oppe fra jordskælvs området. Indtil vidre har 29 mistede livet og 56 er meldt savnede, men de tal vil jo nok vokse.
Det er så ikke det værste, for nu kommer de rigtige dårlige nyheder. Resterne af denne tyfon ligger nu ude over det japanske hav (mellem Japans vestside og Kina ) og samler ny krafter inden den vil gå op over Hokkido inden for de næste par dage. Ude i Stillehavet ligger der så endnu en tyfon der er under opbygning og den har også kurs mod Hokkido, det forventes de vil ramme hinanden inde over Hokkido inden for de næste par dage. Det regner allerede meget kraftigt og flere skole er idag blevet lukket og børn sendt hjem. Japanske meteologer siger der vil komme omkring 400 mm regn de næste par dage og som følger deraf massive oversvømmelser. De er allerede begyndt at evakuerer folk der bor i mindre byer og nær floder og bjerge. Jeg føler virkelig med de folk deroppe, de arbejder mod uret døgnet rundt lige nu. Det er hårdt at se på at folk der allerede er ned bliver sparket endnu mere til. Lige nu venter vi bare på den skal ramme igen og så må vi se hvad følgerne bliver.

fredag den 2. september 2011

Det perfekte billede.

















I sidste uge tog vi en tur ned til Kamakura, jeg elsker bare det sted. Jeg kalder det for Japans skjulte skattekammer, en mini version af Kyoto. Jeg holder meget af at tage billeder og har stort set altid mit kamera med når jeg tager nogle steder, den sidste tid har jeg taget mig selv i at kigge meget kritisk på ting og tænke meget over om netop dette motiv kan give mig det perfekte billede. Men jeg har også tænkt meget over hvad er det perfekte billede, i den forbindelse har jeg oprettet en konto på flickr og lagt nogle billeder ind for at se hvad for et billede der var flest der så, resultatet har overrasket mig en del, det er et billede af bambustræer, ikke et billede jeg selv synes er mit bedste. Jeg er blevet meget glad for flickr, jeg kan godt lidt at sidde og kigge på andre folks billeder, man kan få mange gode ideer til vinkler der kan gøre et billede meget mere interesant. Min konto hedder Joyfull Japan and Denmark hvis du skulle have lyst til også at kigge forbi der. www.flickr.com

Billederne her er taget flere forskellige steder i Kamakura, vi besøgte 5 forskellige templer den dag, for mig mest i jagten på det perfekte billede, men alle billeder er jo egentlig perfekte, alt efter hvem der ser det.

Lidt af hvert og ingenting.

Jeg er vist kommet lidt bag ud med opdateringerne, der er ikke sket så meget og så alligevel.
Sidste weekend raserede Irene USA østkyst, denne weekend er det så igen vores tur. Det regnede helt sindsygt igår, i Hiroshima fik de 70 mm på 1 time, og vi fik også vores del i går aftes. Lige nu er der mest stilhed før storm, den har ændret lidt på dens kurs, så den har ikke mere direkte kurs mod os, men vi kommer nok til at kunne mærke det en hel del sidst på dagen og aften igennem.

Det er stadig varmt herude, men heldigvis ikke omkring de 36-38 grader mere. Nu ligger den for det meste af tiden omkring 30 grader. Luftfugtigheden er stadig høj, men den er nedafgående, jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er fordi jeg har vendet mig til den nu eller om det er fordi det snart er over, det er lidt som om der er efterår i luften.
Jeg kan godt lide når det regner, for det er ensbetydning med at temperaturen falder, det er rigtig dejligt når temperaturen ikke er mere end 25 grader og der blæser en let brise. Men der er håb forude og det værste er overstået nu og jeg har overlevet min første japanske sommer, selv om det har været hårdt.

Japan har i tirsdags fået ny premiærminister og idag skal han præsentere sin nye regering for kejseren og på mandag vil de så gå igang med arbejdet. Han hedder Noda og var finans minister under Kane. Så nu må vi se hvad han kan. Han er Japans 6. premiærminister på kun 5 år, men ligesom de fleste af hans forgængere holder han nok ikke ret meget mere end 1 års tid.
Danmark har også fået ny ambassadør i Japan, han hedder Carsten og kommer fra en post som ambassadør i Afghanistan, jeg var ikke klar over at vi skulle have ny ambassadør og fandt først ud af det da jeg så det i en pressemeddelse på ambassadens hjemmeside. Så nu må vi se om han invitere til indsættelse reception så vi kan møde ham.

Igår begyndte jeg i skole igen, det var egentlig rart at begynde igen og komme lidt ud og se nogle bekendte mennesker igen. På den anden side glæder jeg mig også til jeg har færdig gjort semesteret, så jeg kan komme hjem til Danmark en tur. Jeg regner med at være i Danmark fra midt i november og til efter jul. Vi har ikke bestil nogen billet endnu for inden vi kan det skal jeg have forlænget min opholdstilladelse så jeg kan komme tilbage. Jeg er begyndt at glæde mig til at komme hjem, jeg har ikke set min familie i over 8 mdr nu og jeg er begyndt at have lidt hjemve, men det er nok fordi jeg ved at nu er der ikke så længe til jeg skal hjem til stegt flæsk med persillesovs og bøf med extra mange bløde løg. Ikke at jeg har noget imod japansk mad, tværtimod, men nogle gange er der visse ting man savner som man bare ikke kan lave herude. Der er et sted hvor der er en skandinavisk restaurant og min mand har sagt vi godt kan spise derinde hvis jeg vil, men når jeg kigger på udvalget i vinduet må jeg nok indrømme der ikke er noget der minder særlig meget om dansk mad.

Vi er blevet inviteret til Hokkido af min svigerfar, han har endda tilbudt at betale for en af os, så han betaler for 2 og vi kun betaler for 1. Jeg vil rigtig gerne afsted, men som tingene ser ud lige nu kommer vi nok ikke afsted, pga nogle problemer på min mands arbejde. Arbejdsforhold er noget anderledes herude end i Danmark. Problemet er at alle ferie og fridage er blevet inddraget fordi der er vejarbejde på basen og de skal bruge extra folk til at bevogte sikkerheden, men hvad værre er har de fået at vide de i 3 mdr skal arbejde 72 timer om ugen,men der er ikke penge på budgetet til at betale for overtiden så de vil kun få løn for den 48 timer om ugen som de normalt arbejder, så nu er alle jo bare helt oppe at køre i det røde felt for det er jo bare så pisse ulovligt som noget overhovedet kan være. Jeg ved der er nogle forhandlinger igang for tiden, men jeg tror ikke de har fundet en løsning endnu, for uden overtidsbetaling har alle nægtet at arbejde. Min mand er meget træt af forholdene på basen, de er virkelig også dårlige. I sidste uge blev en af hans supervisor kørt på sygehuset med blødende mavesår, han var totalt brændt ud.
Jeg håber vi kan komme afsted i de 3 dage vi havde planlagt, men jeg ved også godt jeg nok ikke skal sætte forventningerne for højt på at vi kan komme afsted, hvis de ikke snart finder en løsning inde på min mands arbejde.