Translate

lørdag den 28. februar 2015

Daisho-in Tempel, Miyajima.

Et andet sted vi besøgte mens vi var på Miyajima var et tempel der hed Daisho-in tempel. Templet ligger på det hellige bjerg Misen. Ruten til toppen starter ved dette tempel men vi gik ikke hele vejen til toppen da det var ved at være sidst på dagen og vi ville ikke fanges i mørket midt på bjerget. Desuden havde vi også aftalt at der ingen hiking skulle være på turen. Vi havde valgt at fokusere på seightseeing. Der er en flamme i templet som siges at have brændt siden templet blev grundlagt for mere end 1200 år siden. 
Templet er nummer 14 hvis man går den pilgrimsrute der hedder Chugoku 33 Kannon.
Templet tilhører den gren af buddhisme der hedder Shingon. Jeg synes selv det nogen gange kan være svært hvilken gren de forskellige templer og shrines tilhører og hvordan man kan se det. Men det må blive et indlæg for sig selv at forklare nærmere om buddhisme og de forskellige grene af denne religion/filosofi.
En ting man omgående ligger mærke til ved det her sted er de mange statuer. Der skulle efter signe være 1000 statuer der alle har forskellige ansigts udtryk. Nogen kunne jeg genkende fordi de har en speciel betydning. Andre slags havde jeg ikke set før. Jeg tror vi brugte lige så meget tid her som ved Itsukushima Shrine fordi der er bare så meget at se, statuer at bede til og bederuller at køre rundt.

 Indgangen til Daisho-in.

For at komme ind til Daisho-in går man igennem en stor port. Ved Daisho-in hedder den Niomon Porten. Størstedelen af alle templer har en ligende port der fører ind til stlve templet. På hver side af porten finder man 2 store røde statuer. De er vogtere og buddhister tror på de værner mod at det onde kommer ind i templet og at de  bevare og beskytter den buddhistiske filosofi på jorden.

 Tengu og bederuller.

En tengu er et overnaturligt væsen der forbindes med demoner. De findes i templer der ligger på bjerge. De kendes bedst på deres lange næse og vinger. Hvis man ser en tengu med et næb i stedet for den lange næse er den af meget ældre dato. De første tenguer blev afbildet med et næb i stedet for den lange næse man ser dem med idag. De anset også som ånder der færdes på bjerge og i skoven. Desuden findes de i stor stil i japansk mytologi.

 Bederuller.

Mani hjul. Det er en form for bede ruller. De findes med mange forskellige tekster. At dreje rullen rundt anses for det samme som at læse et bind i det pågældende værk som rullerne repræsentere. Hvert hjul ( af dem på billedet ) repræsentere i dette tilfælde Hannya-shinkyo som betyder Heart Sutra. Teksten er en af de mest kendte inden for buddhisme. Den orginale tekst er på sanskrit der er det indiske sprog. Herefter blev den oversat til kinesisk og senere japansk.

Du kan læse den lige her, men den er på Engelsk.

 Ema.

Ema er små træplader som kan findes ved alle templer og shrines. Meningen er at man køber en plader og skriver et ønske bag på. Derefter hænger man den op og munke på steder sørger der efter at den bliver vidre behandlet. Ofte bliver de brændt ved specille cermonier.


De sidste billeder er nogen af alle de statuer der var alle vegne.





 De 7 lykke guder. Nogen af de mest populære guder i Japan.
Hotai - gud for overflod og godt helbred.
Jurojin - gud for et langt liv.
Fukurokuju - gud for lykke, rigdom og et godt liv.
Bishamonten - gud for krigere.
Benzaiten - gud for viden, kunst og skønhed.
Daikokuten - gud for rigdom og handel.
Ebisu - gud for fiskere og handelsmænd.

 Se intet ondt, hør intet ondt og tal intet ondt.


 Klage statuen.

Grunden til at denne statue har så store øre er fordi man skal viske alle sine lidelser og nød til den og han vil befri dig for dem.

 I en lille have står der 500 statuer alle med forskellig ansigtsudtryk. De er Shaka Nyorais disciple.
Shaka Nyorai er et andet ord for Buddha.

Det var en lille rundtur ved Daisho-in på Miyajima. Det var et helt fortryllende sted at gå rundt især med de mange statuer. Det siges at billeder kan sige mere end 1000 ord med i dette tilfælde er jeg ikke helt enig. Nogen gange kan det være svært at vise og fortælle om et sted uanset hvor mange billeder man viser for man vil bare aldrig få det hele med som når man selv har været der. Men jeg håber alligevel du som læser har fået et indblik i dette fortryllende sted.


mandag den 23. februar 2015

Daishoin Tempel video.





Itsukushima shrine var ikke det eneste sted vi besøgte på Miyajima. Et lidt mindre berømt sted er Daishoin temple der har over 1000 forskellige statuer der alle sammen er forskellig.

søndag den 22. februar 2015

Itsukushima shrine, Miyajima.

Vi har lige tilbragt et par dage i Hiroshima. Det var ikke planlagt og en noget spontan tur fordi min mand opdagede han hvade nogle bonus point fra United der udløb her i slutningen af febuary. Der var ikke nok poient til en tur til udlandet, men der var nok til en tur et sted i Japan. Først snakkede vi om at tage til Hokkaido for at se Sne Skulptur Festivallen, men det viste sig noget nær umuligt at opdrive et hotelværelse i den periode med så kort varsel, så det opgav vi egentlig ret hurtigt. Men poientene skulle ikke gå til spilde så valget faldt ret hurtig på Hiroshima. Jeg har altid gerne ville til Hiroshima, men samtidig er det ikke et sted jeg har haft meget travle med at komme hen for det ville følelses mæssigt blive en hård tur. Hiroshima blev i august 1945 jævnet med jorden af en atom bombe og det er noget man bliver mindet om mange steder. At besøge Hiroshima Freds Museum og atom bombe bygningen kan få selv den mest hård førende person til at græde som en lille baby. Men det fortæller jeg om en anden dag. En anden grund til at tage til Hiroshima er øen Miyajima. Herude ligger Itsukushima Shrine som er et af de mest hellige steder i Japan. Det menes at her har ligget et shrine siden det 6. århundrede. Det har været ødelagt mange gange og det der ligger der nu kan dateres tilbage til midten af det 16. århundrede.
Øen Miyajima anses for at være meget hellig og almindelige mennesker måtte i tidernes morgen ikke betræde øen. Man byggede derfor et shrine der stod på pæle i vandet, dermed berørte det ikke direkte jorden og almindelig folk kunne kommer derud. Ved højvande ser det ud som om at det flyder og ved lavvande kan man tydelig se de kæmpe pæle der bærer hele stedet.
Idag er mange ting selvføldig anderledes. Man må gerne betræde øen og gå rundt på øen. Idag bor der også mennesker ude på øen, men der er stadig nogen ting der er anderledes fordi det er så helligt et sted. Eks. må en kvinde ikke føde på øen. Hvis en kvinde bosat på Miyajima bliver gravid skal hun de sidste dage inden taminen tage over til fastlandet hvor hun skal blive indtil hun har født. Det samme gælder for ældre eller syge mennesker der er døden nær. Den lov har gældt siden 1878 og gør det stadig den dag i dag. Begravelser er helt forbudt på øen. Grunden er den åndelige renlighed som forbindes med buddhisme. Men det Miyajima nok er mest kendt for er den store torii der står ude i vandet og symbolisere at stedet er helligt. Ved lavvande kan man går derud, men det var højvandet da vi var der så vi måtte nøjes med at se på den inde fra stranden. Men det var bestemt også et meget flot syn med Hiroshima og fastlandet i baggrunden.

 Færgen ud til Miyajima. Det tager cirka 10 minutter at sejle over til øen
og der går færger hvert kvarter. Der er flere forskellige selskaber der sejler derud
så der er nok at vælge imellem. Vi havde købt en 1-dags billet der galdt både til sporvognen
ned til havnen og et af færgeselvskaberne. Det kan helt klart anbefaldes da der er penge at spare.

 Vel ankommet til Miyajima er noget af det første man møder øens beborer. Sika hjorte går frit rundt på øen. Sika hjorte anses som hellige dyr i Japan så de får selvføldig lov at fædes som de nu 
engang har lyst til. Man kan ikke fodre dem ligesom man kan i Nara og det anbefaldes også kraftigt
at man ikke fodre dem. Det er tydeligt de er vandt til mennesker, men de gider os ikke lige 
så meget som i Nara når vi ingen godter har til dem.

 Et bord til 1 tak.

 Indgangen til Itsukushima shrine, fra landjorden.

 Indgangen til Itsukushima shrine af søvejen. I gamle dage da man 
ikke måtte betræde øen og skulle ind til Itsukushima
skulle man sejle igennem denne torii. Når det er lavvandet kan man 
gå herud og samle friske muslinger.
 Itsukushima shrine. Det er stadig højvandet nok til at man kan få fornemmelsen 
af at det er et flydende shrine, men vandet er begyndt at trække sig tilbage
så man også kan se de kæmpe pæle der bærer hele stedet.

 Torii og sika hjorte.

 Itsukushima shrine.

 Itsukushima shrine. Når det bliver mørkt bliver alle lanternerne tændt.
De hænger på alle siderne og jeg kan kun forestille mig hvor hyggeligt det må være.

 Jeg var meget fasineret af denne statue fordi den er anderledes end de 
andre shisa statuere jeg har set. Jeg synes den bærer meget præg af vandguden Poseidon.
Itsukushima er i øvrigt tilegnet Susanoo-no-Mikotos 3 døtre. 
Susanoo-no-Mikoto er shinto gud for havet og storm. Og så er han bror til shinto sol guden Amateraus.
 Itsukushima shirne. Her kan man tydeligt se at det er 
ved at blive lavvandet. Men der var stadig 5 timer til det var så 
lavvandet at man kunne gå ud til den store torii.

Det her er et billede jeg er ret glad for fordi man kan se 
Itsukushima shrine og den røde torii. Samtidig er det stadig relativ højvandet,
men man er begyndt at kunne se de pæle der bærer hele stedet. Og endnu længere ude
i horisonten kan man se bjergene over på fastlandet.

Det var virkelig en oplevelse at være ved Itsukushima shrine fordi det er så anderledes end andre shrine og helligdomme her i Japan. Det er et af de steder at uanset hvornår man kommer så er der altid mange mennesker. Stedet er da også et af de mest besøgte steder i Japan, både blandt udlændinge men også blandt japanerne selv. Selv om der er mange mennesker er det på en måde stadig fredsfyldt. Man kan virkelig godt mærke at det her er noget specielt og at det er et meget helligt sted.

lørdag den 21. februar 2015

World Heritage: Itsukushima Shrine (Time-Lapse Video) | Nippon.com





En lille video fra YouTube om Itsukushima shrine på øen Miyajima ved Hiroshima.

Det var det første sted vi tog ud da vi var i Hiroshima for lidt over 1 uge siden.

Panorama billeder fra Hiroshima.


I får lige et lille smug kig på nogle af de billeder jeg fik taget på vores tur til Hiroshima. Jeg er altså ret glad for panorama funktionen i den nye iPhone6. Jeg fik især brugt den da vi besøgte Itsukushima shrine på øen Miyajima som ligger cirka 10 minutter med færge fra Hiroshima. Det er et shrine der ligger ude i vandet og når det er lav vandet kan man gå ud til den store torii der også står ude i havet. Det er et sted jeg længe har ønsket at besøge og det var da også en stor oplevelse endelig at komme derud. Det var meget større end jeg havde regnet med og meget anderledes end noget andet shrine jeg har besøgt, hovedsaglig fordi det ligger ude i vandet. 
Stedet er en UNESCO Verdensarv og du kan læse deres beskrivelse her.







fredag den 20. februar 2015

Sanrio Puroland.

Puha som tiden bare går hurtigt lige for tiden. Jeg kan godt mærke jeg har lidt svært ved at følge med og at jeg er kommer rigtig meget bagud på bloggen. Jeg har faktisk ikke mindre end 9 indlæg jeg skal have skrevet og en masse billeder jeg gerne vil vise jer. Vi har været på tur til Hiroshima. Det var en rigtig god tur og selv om det kun var 2 dage fik vi set og oplevet så meget. Desuden er vi ved at planlægge en tur til udlandet i april, men der er lige nogen ting der skal falde på plads med økonomi og rejsebureau til det der er vores første valg. Men med os og vores rejse lyst og udelængelse så kan det nå at ændre sig mange gange. For os er problemet altid at vælge hvor vi gerne vil hen og vi snakker om så mange steder, så det kan godt tage flere uger hvor vi undersøger priser, hoteller, flytider og det hele skal helst passe sån nogenlunde med hvor lang tid vi har til rådighed så vi får mest mulig tid på den pågældende destination. Men det kan vi snakke om en anden dag og når det hele er faldet på plads. 
Idag vil jeg fortælle om Sanrio Puroland eller bedre kendt som Hello Kitty World. Vi besøgte stedet samme dag som vi var til Daruma festival ( det fortælle vist også lidt om hvor meget jeg er bagud med indlæg her på bloggen ). 
Vi valgte kun at besøge stedet fordi min mand via deres hjemmeside fandt nogen discount billetter der galdt for par og kun de sidste 2 timer inden lukketid. 
Jeg vidste egentlig ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Jeg har aldrig været til de her figurer som Hello Kitty, Little Twinkle Star eller My Melody, men her i Japan er de alle vegne. Nu skulle man tro at det mest henvendte sig til børn, men det gør det ikke. Den største målgruppe er faktisk kvinder fra 20-40 år, det lyder underligt men sån er det altså i Japan. Det jeg hentyder til er den såkaldte Kawaii-kultur hvor alt skal være så nuttede og lyserødt og med hjerter og roser i alle mulige røde og lysserøde nuancer. Og størstedelen af dem der var der var da også kvinder i den nævnte alder. Selvføldig var der også børn, men jeg var overrasket over at der ikke var flere. Det skyldes måske også at det var en hverdag og ikke i weekenden.

 Indgangen til Sanrio Puroland.

Men vi ankom til stedet og mit første indtryk var at det var mindre end jeg havde forventet. Det hele er indendørs så det i sig selv ligger en begrænsning på størrelsen. Men vi kom hurtig ind for der var ingen kø og her får jeg mit første chock. Alting er meget lyserødt og personalet minder mest af alt om lolita dukker i deres påklædning. men det er alt sammen en del af Kawaii-kulturen.

 En af indgangene.


Der er kun 1 forlystelse på stedet. Det er en bådtur hvor man ser Hello Kitty i forskellige opstillinger. Derudover kan man gå rundt i forskellige rum der er indrettet som eks. Slik-land eller Bage-land. Det er da meget godt lavet, det er ikke nær det, men hvert rum kan godt klares på 5 minutter. Største delen af figurene står bare stille og det er kun nogle få der bevæger sig fra side til side eller blinker med øjnene.
 Bage-land.


 Slik-land.


 Little Twinkle Star.

Man kunne møde flere af  figurene. Jeg stod lidt og betragtede det hele lidt på afstand og 9 ud af 10 der stod og ventede på at møde Little Twinkle Star var voksne kvinder der hvinede og opførte sig som .... ja jeg ved faktisk ikke rigtig som hvad. Jeg må nok indrømme jeg havde meget svært ved at forholde mig til det hele. Så heller et bjerg, en rygsæk og et par hikingsko, det er for mig noget nemmer at forholde sig til.


Pigerne her på det nederste billede er ikke en del af personalet, men gæster. Hvis du undre dig over deres påklædning så kan jeg sige de er meget normal efter japansk standart. 

Da vi havde været der 1 time havde jeg set nok. Jeg synes det hele var lige lovligt overdrevet og ret meget for kawaii ( nuttet ) efter min smag. Jeg har tænkt en del over min opfattelse af stedet kontra japanske kvinders meget åbenlyse hengivelse over stedet. Jeg har slet ikke noget forhold til figurer som Hello Kitty, My Melody eller Little Twinkle Star. Det er ikke nogen jeg er vokset op med på samme måde som japanske kvinder er. Der i ligger nok den største forskel og grunden til at jeg slet ikke kunne forholde mig til det hele eller forbinde det med noget. På den anden side er jeg vokset op med Disney og kender stort set alle deres tegnefilm og jeg sidder da gerne fredag og lørdag aften og se klassiske film eller tegnefilm over Disney kanalen. Jeg har været i Disneyland flere gange og jeg har da også flere Disneybamser fra Disneyland. Det har jeg overhovedet ingen problemer med at forholde mig til. Så er jeg egentlig så meget anderledes mig selv når det kommer til stykket, det er bare forskellige figurer vi hengiver os til. Egentlig nok ikke.

Og nu vi er ved alle de her figurer så vil jeg da lige slutte af med at fortælle at vores alle sammens Rasmus Klump er på vej frem i Japan og at målgruppen er kvinder i alderen 20-40 år. Jeg synes det er lidt sjovt at en dansk tegne serie figur kan gøre sig på det japanske markede og så er det jo også lidt rart som dansker så langt væk hjemme fra at have noget dansk der minder en om ens barndom. Og ja hvis jeg finder nogen Rasmus Klump varer så ryger de med hjem.


onsdag den 4. februar 2015

Daruma festival.

Jeg følger en del sider på Facebook der fortæller om forskellige begivenheder i Japan og en dag da jeg sad og kigge efter om der skete noget spændende i Kanto området der var værd at køre efter faldt jeg over en artikel om en daruma festival ved Takahata Fudoson Tempel i Tokyo. Det var meget nord på i Tokyo, faktisk helt oppe i et område der hedder Tama. Da jeg fandt ud af hvor langt væk det var, var jeg egentlig lidt betænklig om jeg skulle tage afsted eller ej. Men skæbnen ville, at min mand havde en extra fridag den dag det blev holdt, så vi endte med at tage afsted. Det tog 2 1/2 time at komme derop med tog og inden dagen var omme havde vi været med 8 forskellige toglinjer. Ikke noget at sige til at jeg et par gange mistede overblikkede over hvor vi egentlig var henne. Men jeg var egentlig ret glad for at vi tog afsted og vi fik en masse gode oplevelser.

Nu ved du nok ikke hvad en daruma er. Det vidste jeg egentlig heller ikke selv før jeg flyttede herud.
En daruma er et hovedet uden øjne. Den betegnes som en lykke amulet. Når man køber en daruma maler man kun det ene øje på den mens man ønsker noget. Derefter stiller man den et sted hvor man passere den dagligt og når så ens ønske går i opfyldelse maler man det andet øje og herefter kan den brændes i et tempel. De fåes i mange forskellige størrelser og er lavet af papmache og forsynet med en lille vægt i bunden så den ikke vælter. Udover ansigtet er der malet det japanske tegn for held eller succes på den. Figuren forestiller den buddhiske munk Bodhidhama som på japansk udtales daruma deraf navnet. Figuren har ingen arme og ben.  Bodhidhama sad angivlig i 9 år og mediterede foran en klippevæg og da man ikke behøver arme og ben når man mediterer har figuren det heller ikke. På et tidspunkt skulle munken være faldet i søvn og da han vågnede op igen var han så skuffet over sin mangel på deciplin at han angivelig skar sine øjenlåg af og derfor har en daruma de store øjne.
Daruma festivallen ved Takahata Fudoson er den største af sin art i Kanto området.

 Indgangen til Takahata Fudoson Tempel.

 Ved enhver festival er der også altid en masse boder der 
sælger fødevare, enten til at tage med hjem eller klar til at spise.
Her er det en person der sælger tørrede tang.
 Tørrede små rejer.

 En mand der sælger daruma hoveder. De fåes i forskellige størrelser
og farver, men de røde er de orginale og dem der sælges flest af.

 Japanerne har ry for at være lidt kedelige, men ham her var lige det 
modsatte. Han maler ønsker på daruma hovederne som folk har købt.

 Daruma slæger.

 Daruma hoveder i forskellige størrelser og udformninger.
De seneste år er de også begyndt katte med daruma hoveder
jeg så også nogen der var formet som pindsvin, men de er ikke orginale.

 Det nederste af pagoden ved templet. De farverige flag bruges 
kun ved specielle lejligheder så som festivaller og cermonier.

 Pagoden ved Takahata Fudoson tempel.


 Samme dag var der en speciel cermoni for børn.


 Nogen af munkene ved templet.

Takoyaki sælger. Takoyaki kan bedst beskrives som æbleskiver
med stykker af blæksprutter i. De serveres med en sovs der minder om engelsk sovs, mayonnaise, 
meget tynde skiver af tørrede bonito som er en fisk og lyserøde syltede ingefær. 
Det smager ret så godt og jeg kan varmt anbefale at prøve det hvis man er i Japan.