Translate

mandag den 24. juli 2017

Mit Kamakura projekt.


For 1 år siden startede jeg på et projekt der gik ud på at jeg skulle besøge alle 165 templer og shrines i Kamakura. Her 1 år efter må jeg indrømme jeg ikke nåede det inden for den tidsperiode jeg havde sat, men det det  betyder ikke at jeg giver op og ikke afslutter projektet. Selv om jeg ikke nåede det inden for tidsgrænsen har jeg tænkt mig at fortsætte mine ture rundt i Kamakura, når vejret køler lidt ned og man ikke risikere at få hedeslag efter et par timer. 
Det har faktisk vist sig ikke at være helt så nemt som jeg regnede med. Det har nemlig vis sig at flere af stederne er private huse og at det kun er admistrations bygninger. 
For noget tid siden blev jeg ved med at gå i ring i det samme område fordi min GPS blev ved med at sige der skulle ligge et tempel lige foran mig, men det gjore der bare ikke. Det der lå på adressen var bare et hus som fungere som admistrations bygning for en bestemt organisation og deres templer ligger andre steder, men ikke i Kamakura. Det var lidt forvirrende. 
Min liste jeg bruger for at finde stederne siger der er 165 templer og shrines, men det er der faktisk ikke når flere af stederne kun er admistrations bygninger. Så jeg har omdefineret mit projektet lidt til at besøge de steder hvor der rent faktisk er et tempel eller shrine og hvor der er offentlig adgang.
Hvor mange det så er har jeg ikke helt styr på så det må tiden vise som jeg kommer frem på listen.

Jeg har ellers fundet mange fine templer og shrines der virkelig ligger off the beaten track og hvor jeg havde det hele for mig selv og hvor det også bærer meget præg af at det ikke er et turist sted. Jeg holder meget af disse steder hvor man kan tage en pause og sidde i stilhed uden at blive forstyrret. 
Nu mere jeg traver rundt i byen nu mere kommer jeg til at holde af den. Kamakura har lige så meget at byde på som eks. Kyoto, men der er kun en brøkdel af de turister som der er i Kyoto. Mange af de turister der kommer til Kamakura besøger Den Storre Buddha, Hase-dera, Hachimangu, Kencho-ji og Engaku-ji, det er det der betegnes som De 5 Store i Kamakura. Men hvis man begynder at udforske lidt og gå væk fra de store veje og ind af de små sidegader så er der virkelig mange skjulet perler rundt omkring i byen.



           Kencho-ji. En af De 5 Store.


 Ankoku-Ronji.
  

Ankoku-Ronji er en af de skjulte perler jeg har fundet. Det syner ikke af meget ude fra vejen, men når man kommer op af den lille sti åbner der sig en stor fantastisk have. Jeg var der i foråret hvor kirsebærblomsterne lige var begyndt at springe ud og stedet har et kæmpe kirsebærtræ der var i fuld flor, men alligevel var der ikke mere end en håndfuld mennesker. Det overraskede mig meget at et sted med så stort et træ ikke kunne tiltrække flere. Men det skal jeg da ikke klage over for så er der mere plads til at nyde det uden at være i vejen for andre mennesker. Hvis man følger den lille sti der går op i bakkerne ved siden af Ankoku-Ronji har man en fantastisk udsigt over stedet og en del af Kamakura by.
Choshoji Gosho shrine.


Mange af de her steder har store haver så uanset på hvilken årstid man kommer så er der næsten altid noget at se. Om det er træer eller blomster eller begge dele.

mandag den 17. juli 2017

Havets Dag.

I dag er helligdag her i Japan, det er Havets Dag. Det fejres hvert år den 3. mandag i juli. Det har siden 1996 været en fast helligdag og det er den første helligdag i løbet af sommeren. 
Der er ingen faste traditioner for hvordan man fejre dagen, men meningen er at være taknemlig for havet og alt havet giver os. Mange tilbringer dagen på stranden med en dukkert i et forsøg på at køle ned i sommervarmen.
Jeg tror for de fleste er det en dejlig ekstra fridag og hvor meget de rent faktisk tænker på havet er nok begrænset.
Personligt synes jeg man skulle bruge dagen på at rydde op på stranden og tænke over alt det plastik der bliver efterladt i havet og slår mange havdyr ihjel. Japanerne går meget op i affalds sortering og at gaderne er pæne og rene, men de har glemt at det også skal inkludere strandene. Jeg har mange gange set strande hvor affald er efterladt og eftersom det er noget japanerne går meget op i ikke at gøre på gader og i parker kan jeg ikke rigtig forstå at det ikke også gælder på stranden.
Jeg har ikke selv været på stranden i dag, at ligge og dase på en strand tiltaler mig ikke rigtig. Jeg har haft privat japansk undervisning i dag, så dagen er gået med at lave sætninger i te-form.

Da jeg ofte tager billeder i nærheden af havet har jeg kigget en masse af mine billeder igennem og fundet nogle der alle sammen har noget med havet at gøre.

 Okinawa.

 Churaumi akvarium, Okinawa.

 Churaumi akvarium, Okinawa.

 Yokohama.

 Kamakura.

Tokyo Bay.

lørdag den 15. juli 2017

Opskrifter med aubergine.

Da jeg stadig boede i Danmark spiste jeg ikke særlig mange auberginer, med mindre menuen da lige stod på græsk moussaka. Men efter jeg er kommet til Japan har jeg fået smag for den. Den er meget populær i japansk madlavning og den tilberedes på mange forskellige måder både for tilbehør og i hovedretter. 
Nu ved jeg ikke lige hvordan du har det med auberginer, men jeg har på fornemmelsen det ikke er en særlig meget brugt grøntsag hjemme i Danmark og det er egentlig lidt synd synes jeg for den smager egentlig rigtig godt. Så i dag er hovedingrediensen auberginer, men menuen er ikke græsk moussaka.

Hvad synes du om auberginer ?? Er det noget du ofte spiser ?? 


Første ret er en hovedret med hakket svinekød og karry som ikke kræver den helt store indkøbs tur da det er få og simple ingrediensesr der er brugt.



 Auberginer med svinekød og karry.

3 auberginer
1 lille løg
1/2 forårsløg
150-200 gram hakket svinekød
1 tsk karrypulver
salt og peber
1/2 dl vand
1 spsk soya
1 spsk kartoffelmel
1 tsk sukker
olie


Start med at skære auberginerne i tykke skiver og steg dem i olie på en pande til de er gyldenbrune på hver side. Lig dem til side på en tallerken.
Skræl løget og skær det i tynde både. Svits kødet på panden hvor du også svitsede auberginerne. Tilsæt løgene og svits det hele. Tilsæt salt, peber og karry. Bland det hele godt.
Rør kartoffelmel, vand, soya og sukker sammen i en lille skål og rør det i kød og løgblandingen. Det kan være du skal tilsætte lidt mere vand hvis det bliver for tykt. 
I den orginale opskrift står der man nu skal hælde kødet over auberginerne, men jeg synes altså ikke det gør noget at man blandet auberginerne i kødet, man skal bare passe på når man røre rundt at auberginerne ikke går i stykker. Serevers med finthakket forårsløg drysset over og ris.




 For et par uger siden lavede jeg marineret auberginer. Jeg var ærlig talt noget spændt på resultatet for det har jeg aldrig prøvet at lave før, men hold nu op det smagte godt. Det serveres koldt og er mere tænkt som tilbehør til en i forvejen let aftensmad, men det passer virkelig også fint til en varm sommerdag hvor man ikke har den store appetit.


Marinerede auberginer.

4 auberginer
130 ml ponzu
150 ml vand
2 spsk sake
1 spsk tørret rød chili ( ikke pulver )
1 1/2 tsk yuzupeber ( du kan bruge wasabi eller grøn chili pure i steder for )
kinaradis og hakket forårsløg

Halver auberginerne og skæl rille i skindsiden så væsken kan trænge godt ind og give smag. Læg dem i vand indtil de skal bruges.
Kog ponzu, vand og sake. Når det har kogt et par minutter tages det fra varmen og yuzupeber og chili tilsættes. Rør godt rundt indtil yuzupeberen er helt opløst.
Læg auberginerne over i en beholder der kan lukkes tæt. Hæld væsken over mens den stadig er varm. Luk beholderen og sæt det i køleskaber i mindst 12 timer og gerne natten over.

Når de skal serveres lægges de op på en tallerken og fintrevet kinaradis og finthakket forårsløg ligges over. Hæld lidt af væsken over og server.




Ponzu er en tynd sovs der bruges til rigtig mange ting i japansk madlavning, desuden bruges det også til at dyppe mange ting i eks nabe for at give noget smag. Man kan købe mange forskellige i de japanske supermarkeder, men det er også rigtig nemt at lave selv. 
Du kan se her hvordan 

Yuzupeber er noget der kommer fra Kyushu og hvis du synes warsabi er for stærkt skal du ikke prøve yuzupeber. Er du til gengæld vild med noget der er virkelig stærkt vil du elske yuzupeber. 
En af mine elever havde et glas med hjem til mig efter en forretningsrejse til Kyushu, så det var lidt af et tilfælde at jeg faktisk havde det. Jeg er vild med det. Første gang jeg smagte det blev jeg overrasket over hvor stærkt det egentlig var, men nu hvor jeg ved det og kan dosere derefter så smager det bare så godt. Du skal forestille dig en form for grøn chilipure med smag af citrus. Yuzu er en japansk citrusfrugt der minder lidt om en grapefrugt, men det er hovedsalig den tykke skræl man bruger. Den bruges til alle mulige former for madlavning og bagning til skønheds produkter fordi den dufter helt fantastisk. 
En ting jeg ikke forstår vedrørende yuzu er at den er hammer dyr at købe hvis man vil købe den som en frugt, men produkter hvor yuzu indgår er ikke særlig dyre, så jeg må ærlig indrømme jeg aldrig har købt selve frugten, men jeg køber mange produkter hvor den indgår.
Man kan få noget marmelade der er beregnet til at blande op med varmt vand så det bliver en sød citrus te og det smager så godt. Vi kommer ikke gennem vinteren uden et glas til te i køleskabet. 
I nogen onsen kan man også bade i specielle bade med yuzu i, så det er brugt til mange forskellige ting.

Men jeg håber jeg har kunne inspirere dig til at bruge auberginer i din madlavning, for de smager virkelig godt når man først finder ud af at bruge dem.

fredag den 14. juli 2017

Kusatsu Onsen, Gunma.

Efter vores stop i Nagano kørte vi vidre til vores endestation, Kusatsu Onsen som ligger i det nordlige Gunma. Det er en af japans mest populære onsen byer. Kusatsu by er ikke ret meget andet end en lille bjerglandsby med omkring 6500 indbyggere, men der ligger omkring 50 onsen hoteller i byen og det fortæller jo lidt om hvor populært steder er. Grunden til Kusatsu er så populært er fordi kvaliteten af vandet er så højt at det siges det kan kurere alt undtagen kærestesorg. Vandet flyder lige under overfladen og der er så meget af det at der kommer 34000 L i minuttet. Det er den største strøm af onsen vand i hele Japan og det er det vand alle onsen hotellerne henter til deres bade.
I midten af byen ligger det der er varetegn for Kusatsu, nemlig Yubatake. Yubatake er selve kilden af vandet og herfra bliver vandet pumpet rundt til byens onsen hoteller og badehuse hvor mange af dem i øvrigt er gratis at bruge. 
I gamle dage badet man direkte i Yubatake, men der var regler for hvor længe man måtte være i vandet da det ligger på omkring 50 grader. Så man måtte kun opholde sig i vandet i 3 minutter af gangen. På vores onsen hotel var der nogle tegnede billeder af hvordan det så ud da Yubatake blev brugt og man kunne se folk der stod og tog tid så man ikke var for længe i vandet. Senere fandt man på at rotere vandet i et forsøg på at nedkøle det, men man kan ikke nedkøle det ret meget mere end med et par grader. At rotere vandet kaldes for Yumomi og det praktiseres kun her i Kusatsu. Det går simpelthen ud på at man har nogen brædder hvor man med nogle bestemte bevægelser rotere vandet.
Hvis du ikke helt forstår hvad jeg mener så kig på videoen lidt længere nede. 
I Kusatsu tilsætter man ikke bare koldt vand for at nedkøle det fordi så ville man miste mange af de fordele i form af mineraler der er i vandet, derfor fandt man på det der hedder Yumomi.
I dag hvor man ikke længere kan bade i Yubatake praktiseres det ikke mere for vandets temperatur på hotellerne styres elektronisk.  Men man kan stadig opleve Yumomi fordi lige på den anden side af gaden fra Yubatake ligger et badehus hvor der flere gange dagligt er opvisninger med sang og musik. 
Billetten koster 600 yen pr. person og jeg synes det er en helt fair pris hvis det hjælper dem til at holde liv i denne gamel og enestående tradition. 

 Den del af yubatake man badet i da man stadig badet 
direkte der i.



 Badehuset hvor man kan opleve Yumomi.


 De tænker da også på alt de japanere. 
Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt af den, men
jeg synes altså ikke det var så slemt.



Yumomi



                                         



Det er anden gang vi har været på onsen ophold i Gunma og jeg må indrømme jeg bliver mere og mere forelsket i denne skjule perle. 
Der er en del kinesiske turiser, især om vinteren. Men vestlige turister har ikke opdaget stedet endnu og det til trods for det kun er omkring 200 km nord-vest fra Tokyo.
Det jeg godt kan lide ved Gunma er at det er et af de bedste steder i Japan at tage onsen, vandet er af så høj kvalitet her og det indeholder så mange mineraler og ander gode ting for kroppen og sjælen. Naturen er fantastisk flot og maden er virkelig lækker. Det eneste minus ved Gunma er at det er et af de varmeste steder i Japan om sommeren. I Gunma ligger mange byer i dale omringet af bjerge så der er ikke ret meget luft eller noget når solen bare står og steger ned. Især byen Tatabayasi er kendt som et af de varmeste steder i hele Japan, men lige bortset fra det så er Gunma et virkelig dejligt sted at besøge.

Du kan læse min indlæg fra mit første besøg til Gunma i 2015 lige her.
Dengang besøgte vi Shima Onsen hvor gæstfriheden er noget af det venligeste jeg nogensinde har oplevet.



mandag den 10. juli 2017

Yakisoba.

For et stykke tid siden lovet jeg at gøre lidt mere ud af japansk hverdagsmad og give noget mere inspiration til hvordan man kan lave japansk mad der er andet end sushi. Det har jeg selvfølgelig tænkt mig at overholde så derfor skal det handle om yakisoba i dag.
Yakisoba er en nudel ret med grøntsager og svinekød i tynde skiver og det er en ret jeg ofte laver hvis jeg kommer sent hjem og ikke har der store overskud til at lave mad. Nu har jeg nok adgang til et større udvalg af nudler, både friske ( som i denne ret ) og tørrede. Så hvis man ikke lige kan få fat i nudler kan man skifte det ud med spaghetti.

 Ingredienser til yakisoba.


Til yakisoba skal du bruge:

3 pakker friske nudler
1/4 hvidkål
1 gulerod
1 pose bønnespirer
1/2 forårsløg
15 skiver svinekød i skiver
1 dl kyllinge eller grøntsags boullion
Hvidløg, sesam, sesam olie, salt og peber.

Gulerod skrælles og skærer i stave. Hvidkål skæres i store stykker og forårsløg skæres i skiver.
Svits grøntsagerne i en wok. Når hvidkålen begynder at blive klar hældes det over på en tallerken.
Svits kødet i woken. Når det er stegt hældes det over til grøntsagerne. Kom nudlerne i woken sammen med boullion og hvidløg. Tilsæt grøntsager og kød. Mix det hele godt. Når nudlerne har opsuget boullionen er det færdigt. Drys med sesam og server.




Der er faktisk 2 måder man kan lave yakisoba på. Den anden måder tilsætter man et krydderi med brun sukker der karmelisere nudlerne, det smager udemærket men jeg kan bedst lide denne her version. Hvis man deltager i festivaller her i Japan er yakisoba en af de retter man helt sikkert vil støde på i madboderne. Det er nemt og hurtigt og det kræver ikke en masse dyre ingredienser.
Det gode ved yakisoba er at man kan tilsætte de grøntsager man lige har og derved få brugt de rester man evt. har i køleskabet og dermed undgå madspild. Personligt kan jeg godt lide at tilsætte rød peber når jeg har nogen, det giver også en mere farverig ret.


Jeg er begyndt på at lave menu plan hver uge. Der er faktisk mange fordele ved det og jeg behøves ikke at skulle tænke på hver dag hvad jeg skal lave til aftensmad i aften. Når vi så handler ind ved jeg lige præcis hvad jeg skal købe og jeg køber kun meget få impulskøb. Det gør at jeg smider mindre mad ud og derved reducere vores madspild, som er noget jeg går meget op i for når du smider mad ud smider du jo reelt set penge ud. Jeg synes det på en måde giver noget mere frihed at man ved hvad menuen står på den næste uges tid.
I går aftes da jeg sad og læste artikler fra mit newsfeed på FB var der lige netop en artikel om madspild og det at skralde, dvs hente mad fra supermarkedets affaldskontainer. Jeg var dybt rystede over hvor meget der blev smidt ud som egentlig ikke fejler noget og sagtens kunne sælges. Og hvis det absolut skal smides ud selv om det ikke fejler noget hvorfor sælger man det så ikke til halv pris til organisationer der eks. hjæpler hjemløse. Forretningen vil stadig tjene på det selv om det er til halv pris, men når det smides ud taber de direkte penge.
En ting jeg virkelig godt kan lide ved supermarkeder her i Japan er at de er virkelig gode til at sætte prisen på en vare ned så de undgår spild. Hver dag nede i mit lokale supermarked er der flere kasser med nedsatte grøntsager og oftes fejler de ikke noget, de er bare 3-4 dage gamle og kan ikke sælges som friske mere. Hvis jeg lige mangler et eller andet til en salat samme aften er det det første sted jeg kigger for at se hvad der er. Og det er ikke kun grøntsager de gør det ved, det er alt. Varer der nærmer sig sidste salgsdato, varer der er udgået og varer der har fået ny emballage. Og jeg ved det ikke kun er mit lokale supermarkede der gør det, men stort set alle supermarkeder i Japan.
En ting ved japanske supermarkeder jeg ikke bryder mig så meget om er deres overforbrug af plastik poser. Ofte står kassedamen og putter kød, tofu, toiletartikler, frugt og grønt ( hvis de ikke allerede er i en plastik pose ) i de her små plastik poser. Mange gange tager jeg det ud igen når jeg pakker vores varer og efterlader dem i butikken, jeg synes simpelthen ikke det er nødvendigt.( Min måde at protestere mod deres overforbrug)  Jeg har engang set en dame stå og putte hver eneste ting hun havde købt i en plastik pose for sig selv mens hun pakkede. Det kommer jeg aldrig til at have forståelse for at det er nødvendigt. Men det er desværre meget typisk i Japan at alting skal puttes i plastik poser. Her tager jeg virkelig hatten af for de lande der har forbudt brugen af plastik poser, det burde være noget alle lande skulle tvinges til at gøre.


Hvad er din holdning til madspild og hvad gør du for at undgå det ????

Den nævnte artikel er i øvrigt denne her, hvid du har lyst til at læse den.
http://pov.international/madspild/

lørdag den 8. juli 2017

Kyoto og masseturisme.

Sommerferien står for døren og mange skal ud at rejse. Nogen er måske allerede taget afsted med bagagen fuld af forventninger om en masse spændende oplevelser i en fremmede kultur. 
Men for mange kan det godt gå hen og blive lidt et mareridt når ferien står for døren og mange mennesker skal afsted på samme tid. Her tænker jeg ikke kun få turisterne, men så sandlig også på de lokale der for deres dagligdag invaderet af fremmede fra alverdens lande. 
I de seneste år har det aldrig været billiger at komme ud at rejse og besøge fjerne horisonter og priskrigen mellem de mange flyselskaber og de rekort lave oliepriser for få år tilbage gjore også sit til at mange tog en ekstra rejse.
Men hvornår bliver turisme og især masseturisme for meget og hvornår er det nok. For et stykke tid siden fandt jeg denne for nylig skrevet artikel som er et nødråb fra indbyggerne i Kyoto. 


Her er smertegrænsen for længest nået. Kyoto er yderst populær blandt turister og med god grund for det er en flot by med meget historie. Desuden er byen flere år i træk blevet kåret som det bedste turistmål for sin historie og charme. Men charme er der desværre ikke så meget tilbage af, det der gjore byen så populær er druknet i horderne af turister og mange steder er det næsten blevet umuligt at komme frem eller tilbage. Turister med selfi-sticks og højtråbende kinesere der har glemt at medbring godt manere da de pakkede kufferten præger desværre gadebilledet så meget at byens indbyggere har fået nok og i stor stil indgiver klager over turister. Kyotos indbyggere har et meget ambivalent forhold til byens mange gæster for på den ene side vil de jo gerne have pengene og de jobs turisterne medfører, men på den anden side ønsker de heller ikke at se deres by blive ødelagt.



 Det gyldne tempel.

 Kiyomizudera tempel.


Kyoto er efter japanske forhold en mindre by. Problemet er at byen er omgivet af bjerge og det gør det yderst svært og problamatisk at udvide byen, for der er simpelthen ikke jord nok til at gøre det på.
Desuden er mange bygninger fredet hvilket betyder de ikke må rives ned, men skal restaureres efter gamle metoder for at bevare det orginale så meget som overhovedet muligt.
Hvis man så er så heldig at vinde i lotteriet og rent faktisk får en byggetilladelse så medfølger der en masse krav om hvordan man må bygge og her er højden på det man gerne vil bygge en ret så vigtig faktor, for man må nemlig ikke bygge over et vist antal etager alt efter hvor man gerne vil bygge. 
Det gør det virkelig svært at bygge nye hoteller til de mange turister for et af Kyotos største problemer er at de ikke har nok hoteller.
I Nara som ligger syd for Kyoto har man samme problem med at man ikke har nok hoteller og det har fået bystyret til at tænke ud-af-boxen og her er man ved at ombygge et fængsel til hotel. Kyoto er nødt til at tænke på samme utraditionelle måde for at løse problemet.


Et andet ret så væsentligt problem er at det er svært at udbygge og forbedre togsystemet og der er en del steder hvor man ikke kan komme til med toget. Her er man nødt til at tage en bus eller en taxa. At komme med en bus i Kyoto kan godt være noget af en udfordring. Ikke fordi det er svært eller forvirrende, men fordi køerne ved busstoppestederne er så lange at man kan risikere at skulle vente 3-4 busser inden man kommer så langt frem i køen at man kan komme med bussen, det er ret tidskrævende. Selve turen med bussen er også ret tidskrævende fordi bussen er nødt til at stoppe ved hvert busstop fordi folk skal af og på. Så det kan godt være bussen kører til tiden fra sit startsted, men tiden skrider hurtigt og det der er afsat til at være en 20 minutters bustur kan godt ende med at vare 40-45 minutter.

 Nonomiya shrine.

 Den berømte stenhave ved Ryoanji templet.



Sidste gang jeg var i Kyoto var for et par år siden. Det var en god tur, men jeg kunne godt fornemme at horderne af turister nogen steder var lige i overkanten. Vi besøgte en del mindre berømte steder hvor der flere steder ikke var så mange turister og et par steder var der faktisk ikke andre end os. Det var faktisk ret dejligt lige at få en pause fra andre turister. 
Jeg kan huske at på et tidspunkt tog vi bussen for at komme tilbage til centrum og inden vi var nået ret langt på ruten var bussen så proppet med mennesker, flest turister at mange især lokale opgav at komme med bussen. Jeg kan faktisk godt forstå at de lokale er træt af at de ikke kan komme med offentlig transport i deres egen by og må opgive at komme ud og handle ind, besøge venner og familie eller bare generalt komme ud af deres bolig. Kyoto by burde seriøst overveje at indsætte turist busser til turisterne der køre rundt uden alle mulig mellemstop til de berømte steder så de lokale kan få deres bybusser tilbage.
Jeg har efterhånden besøgt kyoto 4-5 gange og jeg holder virkelig meget af byen, men jeg har faktisk ikke lyst til at vende tilbage lige forløbig. Ikke før byen forhåblig går lidt i glemmebogen og masseturismen flytter vidrer til andre byer et andet sted i verden og det igen er til at komme frem og tilbage uden at blive slået ned af selfi-sticks.
Jeg tror desværre ikke det stilner af i den nærmeste fremtid. Hvertfald ikke før efter OL i 2020.

 Skulptur fra Tale of Genji.

 Okachi Sanso Haven.

Fushimi Inari.


Jeg har læst flere historier om turister der er kommet galt afsted i Kyoto, hovedsalig fordi de har glemt at medbringe gode manere og almen fornuftighed. Mange af episoderne involvere geishaer. Problemet er at mange turister ikke forstår hvad en geisha faktisk er og tror at de kan omringe hende og at hun har tid til at tage billeder med turister. Hvis man er så heldig at se en geisha i gadebilledet er hun på vej på arbejde og har IKKE tid til at tage billeder med turiste. Hvis hun har og gerne stiller op til det kan du være 100% sikker på hun ikke er rigtig geisha og bare en der er klædt ud. 
Sidste år var der en sag hvor kinesiske turister omringede en geisha for at ville tage billeder med hende og da hun forsøgt at undslippe greb de fat i hende og hendes kimono gik i stykker. En kimono er et klædestykker der koster flere 100.000 kroner fordi det er håndlavet silke. Det er bare ikke noget man gør uanset hvilket land og kultur man besøger og det er total mangel på sund fornuft og respekt.
De blev efterfølgende anholdt og sagsøgt for et ret så stort erstatningskrav.
Så når du lige om lidt skal på ferie og ud og besøge fremmede kulturer så husk på at du er gæst i et fremmede land og selvfølgelig skal du ud at se og opleve noget, men det er ikke ensbetydningen med at man skal glemme den sunde fornuft og de gode manere. 
Langt de fleste byder gerne turister velkommen med et smil på læben, så giv dem en grund til at de skal blive ved med at smile. 

 Issælger i Kyotos gader.

Byodoin tempel. 



I Japan er der en rute der betegnes som Den Gyldne Rute. Det er ruten Tokyo - Kyoto - Hiroshima.
Det er en rute hvor der er masser af ting at se og opleve, hvis man altså ikke har noget imod at det orginale og det det engang var berømt for er forsvundet i strømmen af turister.
Men der er så mange andre steder i Japan hvor man kan få lige så store oplevelser bare uden alle turisterne. 
Eks. Hokkaido som er berømt for sin flotte natur og super lækker mad. Der er bare ikke så mange turister der begiver sig hele vejen op til Hokkaido og det er egentlig synd for de går glip af en masse.
Det samme kan siges om Akita, Gunma, Tottori, Shikoku og mange andre steder i Japan. Sidste år besøgte min mand og jeg Ise i Mie hvor vi besøgte Ise Jingu som er et af de mest hellige steder i Japan og som har en enestående arkitektur. Der var andre japanske turister fordi mange japanere mener at mindst 1 gang i livet skal man aflægge besøg og bede her, men jeg var den eneste udlændinge. Og sådan var det under hele vores besøg i Mie, jeg var den eneste udlænding. Da vi var ved Iga slot var vi de eneste 2 der var der og de havde den flotteste udstilling om hinadukker fordi det var omkring det tidspunkt hvor japanerne fejre Pigernes Dag. Og jeg kunne gå og fotografere dukkerne uden at skulle tage hensyn til andre end min mand.
Så der er masser af steder man kan besøge og undgå horderne af turister.

Hvad synes du ?? Har turismen mange steder taget overhånd og ødelagt det stedet var kendt for. 
Er vores manere dårligere når vi er ude at rejse end når vi er hjemme?? Måske fordi vi tror at når vi nu betaler for hotel, restaurant besøg og entre biletter så har vi ret til mere end de lokale og vi glemmer lidt at vi er gæster hos de lokale, det er jo deres hjem vi besøger. Hvordan ønsker du selv at andre besøger dit hjem ??  Både det land hvor bor og den by hvor du bor, jeg synes det i høj grad er værd at tænke over nu her hvor sommerferien står for døren.


fredag den 7. juli 2017

Vandfald og vulkaner i Nagano.

Den hede sommer med sin høje luftfugtighed har for længst gjort sit indtog her i Japan og det samme har regnsæsonen der i øjeblikket skaber enorme problemer og farlige situationer for det hårdt prøvede folk på Kyushu, hvor de har fået det der svare til cirka 6 mdr. nedbør på et par dage og det ser desværre ikke ud til at regnen slipper sit tag over Kyushu helt endnu. Med andre ord så er det en desværre typisk japansk sommer med store mængder regn og tyfoner der kommer tidligere og tidligere for hvert år.

Men inden det blev alt for varmt og det stadig var til at holde ud at være udendørs tog min mand og jeg på en lille tur til Nagano. Det vil sige vores endemål var Gunma, men vi havde valgt den nordlige del og for at komme derop skulle vi gennem Nagano for vi kørte nemlig i vores egen bil. Og så var det jo meget nærliggende at stoppe, så sådan blev det når man har en kone ( mig ) der ikke kan få nok af vandfald. Og første stop var selvfølgelig også et vandfald, nærmere betegnet det der hedder Shiraito No Taki i nærheden af byen Karuizawa. Vandfaldet ligger ude i skoven men der er gode parkeringsmuligheder og efter cirka 5 minutters gåtur er man fremme.
Selve vandfaldet er kun 3 meter højt, men det der gør det specielt er at det er omkring 70 meter langt.
Shiraito No Taki betyder Vandfaldet med de hvide tråde og jeg kan egentlig godt forstå navnet for når man står og kigger på det ligner det faktisk hvide tråde der flyder. Det er meget eventyrligt at stå og kigge på vil jeg sige. Man kan godt fornemme det er sådan et sted feer ville bo i de små huler og uddybninger bag ved vandfaldet, men der bor i virkeligheden nok mest insekter og edderkopper.
Men eventyragtig og smukt var det på en tidlig sommerdag hvor alting var frisk og grønt.
Selv om det ikke tager mere end 10 minutter at besøge for der er ikke noget ud over vandfaldet og et par lokale souvenir butikker kan jeg godt anbefale at man stopper og kiger forbi hvis man er i området og er vild med naturoplevelser.

 Frisk og grøn skovvej midt uden i Naganos bjerge.

 Efter 5 minutters gåtur kan man se vandfaldet.



 Jeg stod og tænkte på at det må se helt fantastisk ud 
om efteråret når farverne skifter eller om vinteren 
med sne og istapper.



Næste stop i Nagano var ved et bjerg der hedder Asama. Det er en vulkan ( 2560 meter ) og den er stadig aktiv. Den har ikke været et egentlig udbrud siden 2009 og det blev betegnet som et mindre udbrud af aske og sten der blev kastede op til 2 km op i luften og selv om Tokyo ligger 145 km væk blev der reporteret om askeregn i områder af Tokyo. 
Det der er interessant ved området er den park der ligger omkring bjerget. I 1783 var der et kæmpe udbrud der varede i flere uger og det har skabt et område af kæmpe vulkansten rundt om Asama.
Det er blevet omdannet til en park der hedder Onioshidashi Park. 
Det er virkelig fasinerende at gå rundt i de her vulkansten, sten er det jo ikke engang, det er nærmeste klipper og store stenformationer der er smeltet sammen af den lava Asama sprøjtede ud under udbrudet. Men man kan gå rundt i området når der ikke er fare for udbrud og man kan også vandre op på Asama op til selve krateret. Men da det er en ret aktiv vulkan bliver den overvågede døgnet rundt, året rundt og i tilfælde af for højt niveau af giftige gasser er der lukket for adgang til selve bjerget. Der var lukket da vi var der og vi kunne forstå at det havde der været i et stykke tid ( siden 2015 ) så vi kunne kun gå rundt i selve parken omkring Asama. Jeg ville ellers så gerne have være kørt op til parkeringspladsen på bjerget og gået det sidste stykke op til selve krateret, men det må blive en anden god gang. Men det var bestemt også en oplevelse at gå rundt i parken.












Min mand og jeg gik og snakkede om at selv om det var virkelig fasinerende at gå rundt i området, så var det også lidt uhyggeligt når man tænker på hvilken kræfter der har skabt det her landskab af sten og lave. Naturens kræfter er bestemt ikke noget man skal tage let på.
Vejret var begyndt at trække sammen og det betød at vi slet ikke kunne se Asama, hun var helt tildækket i tunge grå skyer, så jeg har slet ikke et billede af hvordan hun ser ud. Men du kan se andres billeder her

Da vi nærmede os udgangen efter at have gået rundt i et par timer begyndte det at småregne og inden vi nåede ned til parkeringspladsen havde himlen åbnet for de helt store sluser så vi blev enig om at sætte kursen mod Gunma og Kusatsu hvor vi havde lejet et værelse på et af de mange onsen som byen er så berømt for.

Der er i øvrigt også et vulkan museum i Onishidashi Park, men det er altid lukket om torsdagen og gæt hvilken dag vi var det. Dårlig planlægning fra vores side, vi burde have tjekket det bedre og besøgt stedet om fredagen på hjemvejen i stedet for, men nu har jeg da en undskyldning for at vende tilbage.