Translate

søndag den 20. april 2014

God påske.


Ville lige ønske jer alle sammen en rigtig god påske. Det har været en rigtig god uge med mange spændende oplevelser for mig, derfor har jeg ikke haft tid til at skrive så meget. Vi har været i Fukushima i nogle dag og det var en rigtig god tur, som jeg nok skal fortælle en masse mere om.
I mandags var jeg en tur i Yokohama Park hvor tulipanerne stod i fuld flor, som altid er det bare et helt fantastisk syn der møder en når man kommer. Omkring 100.000 tulipaner i alle regnbuens farver, så kan man ikke andet end blive rigtig glad og når solen så samtidig skinner fra en næsten skyfri himmel og der er 20 grader, så må det betegnes som en perfekt dag.
Her i Japan fejres der ikke påske, med mindre man tager i Disneyland. Men ellers er det ikke noget man mærker, det er ganske almindelige hverdage. Jeg har dog sat et par påsketing frem, men ikke det helt store. Jeg tænker ikke så meget over at det er påske mere, når det jo ikke er noget der fejres herude og desuden er det ikke den højtid jeg holder mest af eller gør noget ud af. Jeg holder mest af jul, for det er nemlig den tid på året hvor jeg kan komme hjem til Danmark og være sammen med min familie og venner i en mdr. tid.

Du kan se flere billeder af tulipanerne på Dagbog fra Japan Facebook side.

www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967


GOD PÅSKE.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar