Translate

mandag den 13. februar 2017

Johannes Knudsens Mindehøjtidlighed.

Min mand og jeg har lige været på en 3-dags tur til Osaka og Wakayama. Der var en helt speciel grund til turen, nemlig at være med til mindehøjtidligheden for Johannes Knudsen. Nu er Johannes Knudsen måske ikke et almindelig kendt navn  hjemme i Danmark, men det er det her i Japan og især hvis man tager ned til Wakayama.
Johannes Knudsen var maskinmester på Ellen Mærsk. Den 10 februar 1957 befandt skibet sig i farvandet ud for Wakayamas kyst hvor stormen rasede. Her ser de et japansk fiskeskib der er i havsnød og de iler til for at hjælpe. De får sat en redningsbåd i vandet men den japanske fisker der ligger i vandet er for medtaget til ved egen kræfter at kunne kravle op i redningsbåden. Johannes Knudsen hopper i vandet for at hjælpe den japanske fisker, men havets kræfter er for meget og næste dag da stormen har lagt sig finder man liget af den japanske fisker og Johannes Knudsen på stranden ved den lille by Hinomisaki.
Hvert år den 10 februar afholdes der en mindehøjtidlig og i år er det 60 år siden at det skete. At en fremmede gav sit eget liv i forsøget på at rede en japansk fisker er noget der huskes og værdsættes. Skolebørn i Wakayama lærer om hvem Knudsen var så hans minde ikke glemmes. Der findes ligefremt en forening til minde om Johannes Knudsen og han har sin egen mindepark på toppen af en bakke med udsyn over havet. Her står en statue af Johannes Knudsen og den er opstillet således at han kigger i retning mod Danmark og det er her mindehøjtidligheden finder sted hvert år.
Johannes Knudsen kommer fra Frederikshavn, ligesom jeg gør og det er grunden til at jeg så gerne ville besøge stedet og tage del i mindehøjtidligheden. 
Da jeg var hjemme til jul spurgte jeg flere om de vidste hvem han var, men det måtte jeg desværre sande at det var der ikke mange der vidste. 
Jeg synes det er tankevækkende at der gøres så meget for at holde hans minde i live i Wakayama, men i Frederikshavn, hans hjemby, er det de færreste der har hørt om ham. Der findes en mindestue på Bangsbo Museum, hvor der fortælles om den 10 februar og hvor man kan se et billede af Den Opgående Sols Orden som er en af de højeste ordner man kan få i Japan og som blev givet til hans familie efter ulykken. Johannes Knudsen er i øvrigt den eneste dansker der har denne orden. Helt klart et sted der er værd at aflægge et besøg hvis man er i Frederikshavn eller omegn.
I dag er der meget tætte relationer mellem Frederikshavn og Wakayama og især gymnasie elever er ofte på udvæksling hos hinanden. 

For mig var det et stort ønske der gik i opfyldelse at være med til mindehøjtidligheden fordi jeg er født og opvokset i Frederikshavn, men også fordi Danmark og Japan er de 2 lande der står mit hjerte tættest. En ting jeg har lært af at bo langt væk hjemme fra er hvor vigtigt det er at holde relationerne ved lige med det sted man kommer fra og det sted man nu bo og enhver anledning til at gøre er noget man skal deltage i. 


 Udsigten fra mindeparken.

 Danmarks ambassadør, Freddy Svane og Danmarks
kultur menister Mette Bock ankommer.

 Repræsentant fra Mærsk, Danmarks ambassadør i Japan
og Kulturmenisteren.

 I år er der 150 års jubilærum for diplomatiske og 
venskablige relationer mellem Danmark og Japan.

 Der blev lagt blomster ved statuen af Johannes Knudsen.

 Statuen af Johannes Knudsen.

 Det blæste meget på dagen hvilket gjore at det danske 
og japanske flag stod flot side om side mod den blå himmel.

 Johannes knudsens grav. Hans grav er ved et lille museum hvor 
den redningsbåd Ellen Mærsk satte ud er bevaret.

 Lokale skolebørn ved Johannes Knudsens Museum.

 Et stille øjeblik efter mindehøjtidligheden.

Johannes Knudsen Museum er lavet i dansk design.


Som jeg nævnte tidligere oppe spurgte jeg folk om de vidste hvem Johannes Knudsen da jeg var hjemme i Danmark til jul og det var der ikke så mange der gjore.
Så nu vil jeg gerne spørge om du vidste hvem han var inden du læste dette indlæg ?? 

5 kommentarer:

  1. NIX, har aldrig hørt om ham. Men smukt at Japan værdsætter hans indsats og stadig så mange år efter, værner - og eller hædre hans minde. Det er smukt og kan godt forstå dit ønske om at komme til hans mindehøjtid. Tak fordi du gav mig denne lærdom og heltemod.
    /Annette

    SvarSlet
  2. Hej Annette,
    Tak for din kommentar :-)
    Jeg tror også det er noget kulturalt. Jeg synes generalt folk i Asien er bedre til at mindes folk der har gjort en god gerning eller offeret livet for andre. Uden fortiden er der ingen fremtid. Det kunne vi i vesten godt lære lidt af synes jeg.

    SvarSlet
  3. Det kan der bestemt være noget om, Inger-Marie :-)

    SvarSlet
  4. Hej Inger-Marie

    Jeg må nok tilslutte mig Annette fra Ontrip.dk, fordi jeg kender heller til denne mands skæbne og hvordan han ofrede sig. Hvor er det dejligt, men jo også sørgeligt, at vi ikke i Danmark er bedre til at mindes sådanne helte.

    Har du skrevet andre artikler om Osaka, fordi jeg leder efter lokale steder at bo.

    De bedste hilsner

    Bettina

    SvarSlet
  5. Hej Bettina,

    Tak for din besked.

    Ja, det er faktisk sørgeligt at vi ikke er bedre til at huske dem der ofrer deres liv på den måde.

    Jeg har ikke fået skerevet om vores tur endnu. Vi boede ikke i Osaka, men i Wakayama så jeg ved desværre ikke så meget om hoteller i Osaka. Men der er ret mange hoteller i Osaka, så det burde ikke være så svært at finde noget.

    De bedste hilsner
    Inger-Marie

    SvarSlet