Translate

tirsdag den 12. oktober 2010

Nu det jul igen.......

I hvert fald hvis man arbejder i forretning. Jeg startede på arbejde igen idag efter en uges ferie. Ude på lageret står så lige 3 paller med juleslik og småkager, der skal være sat op inden slutningen af uge 42. Det er bestemt fra højere steder af sådan skal det være, så det må vi bare rette ind efter. Heldigvis er det ikke kun os men også de andre forretninger. Jeg har lagt mærke til at i Føtex er der allerede sat juleslik op.
Personligt synes jeg det er alt for tideligt, jeg synes det er tidligt nok hvis det først blev sat op til 1 december, men på den anden side, det er jo let tjente penge for forretningen. Selv om jeg synes det er for tidligt kunne jeg dog ikke dy mig for at liste ud på lageret efter en pose brunkager, da jeg havde fri.
Jeg holder meget af julen, når bare den ikke bliver alt for opreklameret, stresset og fuld af alt for store forventninger til gaver som folk ikke har råd til og nærmest gældsætter sig for.
I Japan fejre de ikke jul, Japan er et buddhistisk/shintoistisk land. Og dog familier med børn, giver deres børn julegaver og har et plastiktræ, men ellers er det ikke noget der betyder noget.
De ved godt hvem julemanden er og han kan da også findes eks. i disneyland og andre steder der er blevet amerikaniseret. Men nisser ved de ikke hvad er, min mand havde aldrig set en nisse før han kom her, heller ikke i USA, det er kun julemanden de har. Visse ting vedr. jul vil jeg helt klart tage med mig, men jeg kommer ikke til at savne det juleræs der starter flere mdr. før.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar