Translate

fredag den 29. oktober 2010

Japansk kartoffelsalat.

Det kan måske godt være lidt svært at lave rigtig japansk mad her hjemme fordi man ikke kan få alle de specialle ingredienser der lige giver det sidste touch, så som syltede rød ingefær, sursyltede blommer, lotusblomst og søde rød bønnesovs.
Jeg har fået en japansk kogebog af min mand (den er på japansk og engelsk) og der er en autentisk japansk kartoffelsalat hvor man kan få alle ingredienser her i Danmark. Og så er den bare så lækker. Håber du kan lide den.

4 kartofler
1/2 gullerod
1/2 løg
1 agurk
1 lille dåse majs
salt
4 spsk mayonaise
1 spsk mælk
1 tsk sennup

Skræl kartofler og skær dem i passende stykker. Skræl gulerodden og skær den i tynde skiver.
Skær agurken i tynde skiver og lig dem i en skål, drys med salt for at få væsken ud. Skær løget i tynde skiver. Kom kartofler og gullerødder i en gryde og tilsæt vand så det lige dækker, kog dem til de er møre. Rør mayonaise, mælk og sennup sammen og smag til med salt og peber. Vrid agurkeskiverne fri for vand. Tilsæt kartofler og gullerødder mens de stadig er varme sammen med de andre ingredienser. Stil det i køleskabet indtil det skal serveres.
Er der en rest tilbage, kan det også bruges som fyld i en sandwich dagen efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar