Translate

torsdag den 14. oktober 2010

Kongekylling med nødder.

De fleste forbinder desværre nok ikke Pakistan med ret meget godt, men det kommer nok af uvidenhed. Jeg har ikke selv særlig meget forhold til Pakistan, ud over at de laver noget fantastisk mad. Jeg ved godt det er lidt af en kaloriebombe, men nødder indeholder sundt fedt som man skal bruge for at opløse A,D,E og K vitaminer.
Håber du får lyst til at prøve denne opskrift og dermed få en god oplevelse af hvad Pakistan også kan være.

1 kg kyllingefillet
1 dl cashewnødder
1 stort løg i tern
2 fed presset hvidøg
1 spsk revet ingefær
1 tsk garam masala
1 kanelstang
2 karry eller laurbærblade
1/4 tsk revet muskatnød
1/4 tsk gurkemeje
1 tsk chilipulver
2 tsk salt
1/2 tsk stødt kardemomme
4 tomater i tern
1/4 l fløde
4-5 grønner kardemommekapsler
1 tsk garam masala
1 dl smuttede mandler
1 dl lyse rosiner
1/2 dl pistacienødder

Cashewnødder hældes over med kogende vand og trækker en halv time. Si vandet fra og blend nødderne til en fin pasta. Løg, ingefær og hvidløg blandes og svitses gylden i olie. Krydderierne tilsættes med undtagelse af kardemommekapsler. Lad det simre i ca 15 minutter. Vend kyllingefilleterne i sammen med tomater. Lad det simre under låg i 15 minutter. Rør fløde, cashewnøddepastaen og kardemommekapsler i retten. Skru op for varmen, så det begynder at koge. Tilsæt garam masala og lad det simre 5 minutter. Hak mandlerne groft og drys dem over retten sammen med rosiner og pistacienødder lige før servering. Serveres med ris og en grøn salat.
Velbekomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar