Selvmord.

Desværre har Japan et meget højt antal af folk der begår selvmord. Det kan egentlig godt være lidt svært for en udeforstående at forstå hvorfor og jeg synes også selv det er en underlig holdning at have. Men det er noget der ligger dybt i den japaske kultur, det går faktisk helt tilbage til samurai tiden. Det er et spørgsmål om ære og ikke at tabe ansigt og leve med skammen. Mange vælger også denne triste udvej fordi de ikke vil være til last. Mange vælger at hoppe ud foran et tog, det er en meget brugt metode. Det betegnes som teknisk uheld, når det sker. Det er faktisk meget grotest og jeg var noget chokeret første gang min mand fortalte mig hvorfor toget var forsinket. Når nogen er hoppet stopper al trafik ind og ud af stationen indtil personer er fjernet og så kører det hele bare videre. Det er et meget udsat job at være togfører, det må virkelig være skrækkelig. Jeg håber aldrig jeg skal komme til at opleve,mens jeg venter på en parron, at nogen hopper.
Lige den gang finanskrisen startede og alting så virkelig trælst ud var der de første 6 mdr lidt over 17.000 der begik selvmord og det er rekort selv i Japan, men nu var det altså ikke alle der hoppede ud foran et tog.
Som sagt er det en gammel tradition, i samuraiernes tid gjorde man det ved at stikke et sværd i maven, det gav en ærefuld død og man blev respekteret af sin fjende.
En af de mere kendte historier om dette begreb har med Guldtemplet i Kyoto at gøre.
Guldtemplet er et tempel, der ligger på en lille ø midt i en sø. Templet er belagt med guld og man kan ikke komme indenfor. For mange år siden da det blev brugt blev det passet af en munk der blev så forelsket i templet at han i sindsyge satte ild til det. Templet brændte helt ned, men det der står der idag er en nøjagtig kopi af orginalen. Forælderne var så skamfulde over det sønnen havde gjort at de begik selvmord. Jeg har besøgt Guldtemplet og det er fantastisk smukt også selv om der gemmer sig en trist historie bag. Kyoto er i det hele taget en fantastisk by og helt klart et sted jeg skal besøge igen. Kyoto kan dateres helt tilbage til år 794 og var også hovedstad indtil slutningen af edo-perioden (1600-1868) hvor Tokyo blev hovedstad. Kyoto er et sandt skattekammer hvis man vil lære noget om Japans historie. Turen op gemmen det stejle og brostensbelagte Tekandestræde op til Kiyomizudera er også en tur jeg kan anbefale.
Men for at vende tilbage til emnet, så er det en af de ting jeg ikke rigtig kan forli mig med, bare fordi man har lidt modgang behøves man da ikke at gøre en ende på det hele på den måde. Det der ikke tager livet af en , bliver man kun stærkere af.