Julemusik hører bare til i december, det kan man vist hurtig blive enig om. Det der måske er lidt sværer at blive ening om er hvilken julemusik der skal strømme ud af højtalerne. Nogen er mest til jazz, andre til de gamle klassikere og andre igen til de nye julesange.
Hvad angår mig selv er det en blanding af lidt af hvert. Jeg har en relativ bred smag når det kommer til musik og julemusik er ingen undtagelse, så den julemusik der strømmer ud af mine højtalere er en god blanding af lide af hvert, selv om nogen sange bliver spillet mere end andre.
1) Den julesang jeg uden tvivl hører mest er The Pogues - Fairytale of New York. Jeg kan godt forstå hvis du aldrig har hørt om den. Det havde jeg heller ikke selv indtil for et par år siden, men den gik bare lige i hjertet på mig og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. Måske er det den irske klang over sangen og det at den er så atypisk for en julesang der har gjort den til min all time favorit julesang.
2) En anden sang der bliver spillet næsten lige så meget er Alan Jackson - Let it be Christmas. Det er også titlen på albummet hvor sangen findes. Albummet er en blanding af gamle klassikere og så denne sang som er hans egen. Det er et rigtig godt country album med nye og gamle julesange.
3) Lille Per - Til julebal i Nisseland. Jamen, kan det blive jul uden Lille Per, ikke i min verden 😀😀😀
4) John Lennon & Yoko Ono - Happy Xmas ( War is over ). Denne sang fra 1971 er ikke kun en julesang, men også en protest sang skrevet mod USAs medvirkende i Vietnam-krigen.
5) Gasolin - Endelig jul igen. Efter den meget triste nyhed om Kim Larsens død for et par mdr. siden, tror jeg godt denne her kunne gå hen og blive dette års mest spillede julenummer i Danmark. Men det er jo ikke den eneste julesang med den kære spillemand, så der bliver nok trængsel i top 10 😉
Heldigvis findes der så mange gode julesange både på dansk og andre sprog at man ikke når at blive træt af dem inden december er omme.
Skulle der lige være en julesang som jeg er træt af at høre så er det nok Wham med Last Christmas. Ikke fordi det er en dårlig sang, jeg har simpelthen bare hørt den så mange gange at jeg er nået dertil hvor jeg springer den over.
Hvilken julesang er din favorit ???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar