Glædelig 2. søndag i advent.
Småkager er nok den form for kage jeg bedst kan lide og derfor elsker jeg at afprøve nye opskrifter. Jeg kan især godt lide at gå på opdagelse i gamle opskrifts bøger og hæfter fra den tid hvor mad blev lavet fra bunden og man ikke købte det hele færdiglavet som mange gør i dag. Der står ofte en masse glemte opskrifter på det mest lækkereste mad, desserter, kager og småkager.
Vi vil så gerne hygge op til jul og gøre noget ekstra ud af tingene, men mange ender med at blive stresset i stedet for fordi de planlægger for meget uden at lægge en egentlig plan for udførslen. Vi må alle hver især gøre op med os selv hvad er hygge så det ikke ender med at blive stresset.
For mig er hygge at lave mad, hækle, gå lange ture, spille spil, se en god film eller læse en god bog. Det lyder måske af meget, men det er det ikke for mig. Hvad der er hygge for en person er måske stress for en anden person. Så når folk spørger mig hvordan jeg får tid til at bage så meget, så er svaret fordi jeg tager mig tid til det fordi jeg stresser af og hygger mig med det.
Så i dag stod den selvfølgelig i hyggens tegn da jeg fik bagt både småkager og tranebær brød ( opskrift kommer en anden dag ).
Jeg har bagt finsk brød, men ikke de traditionelle med perlesukker og mandler, det har jeg nemlig skiftet ud med pistaciemasse og de blev bare så kanon gode 😋😋😋 jeg tror desværre ikke de holder helt til jul, de når simpelthen at blive spist inden. Så hvis du har lyst til at prøve en ny variant af finskbrød kan jeg i særdeleshed anbefale disse her.
500 g mel
2 æggeblommer
150 g sukker
325 g smør
1/2 tsk hjortetaksalt
1 pose pistacemasse
Smulder smør i melet blandet med hjortetaksalt. Tilsæt sukker og æggeblommer og ælt det hele godt sammen. Stil dejen på køl i mindst 1 time.
Del dejen i 3 stykker. Rul hvert stykke ud til en aflag pølse på cirka 1 cm tykkelse. Tryk stængerne flade og lav en fordybning i midten til pistacemassen. Skær stængerne i cirka 3 cm store stykker og sæt dem på en pageplade med bagepapir. Bag ved 180° i varmluft i 15 minutter eller ved 200° uden varmluft.
Lad dem køle helt af på en rist inden de lægges i en kagedåse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar